En beermail uden nogen problemer

Jeg var så heldig, at Indslev Bryghus for et stykke tid siden fandt undertegnede og bloggen værdig til at modtage et udvalg af deres nyeste øl. Det mindste jeg kan gøre i den forbindelse er, at skrive et par ord om øllet.

Jeg har allerede tidligere nævnt Golden Eye, som er en belgisk gylden ale, der ikke skubber til rammerne, men som er en dejlig og letdrikkelig øl med både sødme og bitterhed, krydret med belgisk gær.

image

Ikke så meget James Bond, bare en fin øl

Double Retro har jeg også været omkring. Igen er der tale om en øl, der ikke sprænger rammerne, men som gør det den skal. En god maltbaggrund udgør basen for nyklassiske amerikanske humler, der giver masser af citrus og bitterhed. Dejlig double IPA, der bliver rigtig god, når solen og varmen kommer.

Hovednummeret i leverancen er helt sikkert serien Nothing but trouble, som er en imperial stout, som er brygget i samarbejde med Menno fra hollandske De Molen. Efter endt gæring er øllet blevet overført til en række forskellige træfade, der hver især har givet deres præg til øllet. Martin fra Stovt var til stede på brygdagen og har skrevet om det her, mens jeg selv har skrevet om den rene udgave, samt de to tidligere nævnte her.

Når kvaliteten af basisøllet et så godt, som det er her, så går det ikke helt galt med de lagrede udgaver, selv om et par stykker af dem måske ville have vundet lidt mere ved længere tids lagring, men det kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed.

image

En fortrinlig samling

Der er ingen af øllene i serien, der på nogen måde skuffer, De er faktisk temmelig gode, men jeg havde måske håbet på lidt mere fra den cognaclagrede og den Bruichladdich- lagrede, der begge havde tydeligt præg af alkohol og lidt mindre karakter af fadets og dets oprindelige beboeres smag. Stout på rødvin er en helt ok oplevelse, der bestemt kan anbefales, men for mig var de mest interessante i serien udgaven på Jack Daniels, den på sherry og den der have været på fade, der havde huset peated whisky.

Jack D- udgaven bød på lige præcis hvad man kunne forvente af sødme, egetræ og vanilje og det kan jeg altså godt lide. Så kan man diskutere om det er originalt eller ej, men det virker altså glimrende for mig.

image

Måske ikke nyskabende, men Sørens godt

Den sherrylagrede synes jeg er rigtig interessant, selv om jeg må erkende, at mine erfaringer med sherry ikke er imponerende. Den har en fin vinøs dybde med sødme og en afsluttende tørhed, der markerer en god bitterhed, der ikke kommer fra humle, men fra noget ristet eller måske fra fadet.

Den måske bedste er, den der er lagret på røget whisky, i dette tilfælde et Port Charlotte- fad, som ligesom den anden whiskyudgave er en Bruichladdich. Den har en let peated røg i aromaen, men ikke så voldsomt, som man kunne tro, eller måske frygte, hvis man ikke er til Islay- whisky. Er man ikke det, så er smagen nok heller ikke noget, for den byder på en ganske markant fornemmelse af tørverøg med lidt sødme og en tør næsten lidt prikkende bitterhed, som jeg holder ganske meget af.

image

Min favorit i flokken. Kompleks, røget, sød, frodig og fandens dejlig

En rigtig kompleks og god imperial stout, som i alle udgaver bestemt kan anbefales. Det er jo en god undskyldning for en parallelsmagning i hyggeligt selskab.

Når etiketten holder hvad den lover

For en uges tid siden faldt jeg over Port Brewings Hop Freshener Series Lemon & Grassy, som jo i navnet mere end antyder, hvad man har i vente og man må sige, at den holder hvad den stiller i udsigt.

image

En flot IPA, der virkelig leverer stor aroma, af præcis det navnet antyder

I glasset er det en mørk gul, eller måske lys orange, øl med et holdbart kridhvidt skum og en ganske frisk karbonering. Aromaen leverer en klar aroma af citronskal med en undertone af friskslået græs og tropisk frugt. Det et ikke tit, at en øl så klart leverer præcis hvad man forventer ud fra etiketten, allerede i aromaen.

Smagen er sød og frugtagtig i anslaget, men går hurtigt over i en markant smag af citronskal, hvor man har fået lidt af det hvide med, tropisk frugt, grapefrugt, inden bitterheden tager over og bliver hængende, dog uden at kamme over.

Det er en virkelig velbrygget IPA, der leverer smag i overensstemmelse med navnet. Det kan jeg egentlig ret godt lide og jeg smagt gerne de andre øl i serien, da jeg har hørt rigtig fine ting om dem. Det er ikke den perfekte IPA, men den er rigtig god.

image

Citronskal og græs er slet ikke tossede aromaer i en IPA

Årets Øloplevelse

Det her er helt og aldeles og uden tvivl den sværeste kategori at finde en vinder i, for der har faktisk været en hel del fine oplevelser, men efter hvilke kriterier skal der vælges. Skal man vælge den oplevelse, der på en eller anden besynderlig måde blev livsændrende, eller den der bød på de bedste øl. Måske skal man vælge den, hvor øllet var dyrest eller…

Kandidater der ikke vandt inkluderer smagning af noget gammelt øl i kældrene under Carlsberg, hvor Michael Rahbek havde fundet en fin blanding af lidt nyere øl og af op til femten år gammelt øl, der var meget spændende at smage. Ikke alt var lige godt, men det var helt unikt. Den tur bød også på en hyggelig snak med landsformanden for DØE, da Fermentoren blev besøgt, der blev nydt surt øl Blågaards Apotek og ikke mindst møde mine trætte smagsløg Batch 1000 på Søernes Ølbar.

Pale Ale festivalen i på C4 i Odense var en rigtig hyggelig lørdag, hvordan der blev drukket en del rigtig fine øl, bl.a. et par af de fynske ølbloggeres bidrag Circle Jerk, der blev talt med en række bloggere, som jeg ikke tidligere havde mødt og der blev talt meget dybt på en meget lang gåtur til et kolonihavehus. Hvis Martin skulle læse med, så tror jeg faktisk, at jeg skulle have haft hjælp til at finde banegården.

Lokalt var højdepunkterne helt klart Lille Øllets Dag, hvor lokale håndbryggere præsenterede en masse rigtig godt øl. En lang dag, hvor mit eget øl fik en del ros, men måske var brett og rigtig meget humle ikke for de fleste og jeg måtte tage til takke med en sekundær placering. Jeg havde dog en hyggelig dag. Øllets Dag bød i år på rigtig meget godt øl fra både danske og udenlandske bryggerier. Carsten Olesen fra Carlsberg havde f.eks. fundet en række rigtig fine øl fra Brooklyn frem. Det var stort og må meget gerne gentages næste år.

Ølfestivalen i Lokomotivværkstedet kommer ind på andenpladsen. Der var hygge med bryggere, bloggere, medlemmer af lokalafdelingen, medlemmer af andre loklafdelinger og generelt havde jeg bare en rigtig fin dag i festivalens nye rammer. Det kan varmt anbefales. Og nå jo, øllet var også rigtig fint. Fadlagret Limfordsporter var rigtig fin.

Det var en rigtig lang smøre for at komme frem til årets øloplevelse og den er måske lidt mærkelig, men den giver god mening for mig.

Årets øloplevelse er et lille lukket arrangement, som Alex og Martin fra henholdsvis Rock on Beer og stovt.dk stod bag. For lidt mere end et år siden blev jeg diagnosticeret med en stressrelateret depression, som gjorde at mit liv ændrede sig en smule. F.eks. måtte jeg i gang med samtaler hos en psykolog, som lige omkring nytår bad mig om ikke at sige nej til invitationer, men udfordrede mig til at sige ja til næste invitation. Den kom fra Odense og de ovennævnte herrer, der spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at komme over til en brygdag og lidt godt øl. Jeg havde jo lovet at prøve, så jeg sagde ja. Hvis det blev forfærdeligt, så kunne jeg jo blot undlade at møde dem nogensinde igen, men sådan blev det heldigvis ikke . Jeg var ganske vist ud og ind af toget mod Odense adskillige gange, da jeg blev ramt af angst, men til sidst kom jeg da frem og det kom jeg ikke til at fortryde. Det var en del af, at mit sygdomsforløb vendte og gik mod det bedre. Det var en fantastisk hyggelig dag med brygning af en skotsk ale, gode snakke, fine øl, mindre fine øl, en smagning af øl fra Far & Søn og dermed et møde med Bo, som jeg har haft fine dage og gode snakke med siden, en tur på C4, en guidet tur til banegården og en større tro på, at livet nok skulle vende igen.

image

Jeg har ikke mange billeder fra dagen, men vi drak i hvert fald Ballast Point og der blev brygget skotsk ale

Måske lidt alternativt og rigtig mange ord, men det må I leve med, for I har lige været en del af min proces mod bedring. Jeg skriver tingene ud af systemet.

Årets nye øl

Årets nye øl var egentlig ikke særlig svær og hvis man fulgt min blog og Facebookside, så vil man have opdaget min kærlighed til årets øl, som er fra årets bryggeri.

Årets nye øl er fra Amager Bryghus

Batch 1000

Tilbage i marts måned stødte jeg første gang på Batch 1000, men var egentlig ikke blæst bagover, men det ændrede sig, da jeg gensmagte med friskere smagsløg. Siden hen har jeg adskillige gange nydt årets øl.

image

Umådelig tæt på den perfekte ipa

Jeg vil egentlig ikke gentage mig selv, men blot henvise til mit eget indlæg fra slutningen af april, hvor ord som perfekt indgik.

Frygtelig tæt på det perfekte

Årets udenlandske bryggeri

I rækken af kåringer et vi nået til øllets udenlandske bryggeri og det er, synes jeg, også årets sværeste kategori. Jeg har drukket en del udenlandsk øl fra en lang række bryggerier og der har bestemt været rigtig meget godt øl imellem.

Hvis man både betragter Evil Twin som et bryggeri og som et dansk et af slagsen, så ville det være en meget klar kandidat. Jeg erindrer ikke at have indtaget dårligt eller kedeligt øl fra den kant. Dog er de vist stadig registeret som et dansk foretagende.

Jeg har også med stor glæde fået øl fra engelske Beavertown, der udover at brygge godt øl, også emballerer der i forrygende fine dåser.

Lervig i Norge har også gjort det glimrende, ligesom Orval og Rochefort også er højt på listen.

Vinderne skal dog findes i Sverige, og her bliver jeg vægelsindet, for jeg har meget svært ved at vælge, men i sidste ende løber Omnipollo med titlen foran Beerbibliotek. Sidstnævnte har jeg smagt en del øl fra, mens de lidt færre jeg har smagt fra Omnipollo har været fremragende. Det er velbryggede og ofte lidt utraditionelle øl med frugt eller andre tilsætninger. Jeg har stadig til gode, at smage en kedelig eller dårlig øl fra Omnipollo, så derfor går sejren i den retning.

image

Årets nye (danske) bryggeri

Her er jeg lidt i tvivl. Skulle vi mon kåre et dansk bryggeri eller måtte vi selv vælge. Jeg kunne have spurgt, men gjorde det ikke, så derfor bliver det et dansk bryggeri og det var det nok blevet alligevel.

Jeg har, måske på grund af mit sygdomsforløb, på en eller anden måde ikke helt haft fingeren på pulsen, så meget som jeg gerne ville og derfor er der måske røget en bryggeriåbning eller to. Til gengæld ligger det sig meget op af den måde jeg blogger på. Relativt spontant og derfor bliver det tit mine umiddelbare følelser omkring emnet, der kommer frem.

På den baggrund træder der kun et nyt dansk bryggeri klart igennem og derfor er det måske den letteste kåring i serien.

Årets nye danske bryggeri er

Alefarm Brewing

imageEn af mine yndlingsbeskæftigelser når jeg skal stresse af, er madlavning og her var en glimrende partner til arbejdet

En af mine yndlingsbeskæftigelser not jeg skal stresse af er madlavning og her var en glimrende partner til arbejdet

Bag Alefarm står Andreas Skytt Larsen, som tidligere har vundet medaljer til DM i håndbryg og i sit kommercielle virke skaber han fantastisk letdrikkelige, men komplekse øl. En del af dem i farmhouse og surølsstil. Jeg har indtil videre kun smagt to øl fra Alefarm, men jeg håber bestemt ikke, at min rejse med Alefarm skal slutte med Favorite Pasttime, som er en rigtig lækker pale ale med hvede og masser af tropisk frugt fra humlen og Greener Pastures, som er en bretty farmhouse med masser af Citra. Jeg glæder mig til at følge eventyret videre frem, for starten har været mere end lovende.

Årets danske bryggeri

En række af de danske ølblogs kører i denne uge det samme tema. Vi kigger, som det er så populært på denne tid af året, tilbage på det bedste fra det seneste år.

Vi lægger ud med årets danske bryggeri, og det har ikke været helt let at vælge, men til sidst fandt jeg dog en mere end værdig kandidat.

Årets danske bryggeri er:

Amager Bryghus

AMAGER-logo

Amager holder et kontinuerligt og meget højt niveau og er måske blandt de allerbedste i Europa, når der skal brygges humlet øl. De har igen i år bragt en bred vifte af øl indenfor forskellige stilarter, ligesom de har præsenteret en bred vifte af samarbejdsbryg med samarbejdspartnere fra nabolandet Sverige, ligesom det nord- og sydamerikanske var fint repræsenteret.

På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om en dårlig oplevelse med Amager i det forgangne år og derfor er titlen helt fortjent.
image

Boblere til titlen inkluderer Ugly Duck/Indslev Bryggeri, som jeg også har haft fine oplevelser med. De er stort set lokale og det er altid en fornøjelse at kigge forbi og hente øl direkte ved kilden. I år bød bl.a. på en række fine sorte øl. Når jeg ser tilbage på året, så har jeg også nydt en del øl fra Ghost, som også har leveret fantastiske sorte øl i fadlagrede udgaver, To Øl, Mikkeller og Ølsnedkeren, men i sidste ende rakte det altså ikke.

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

En dobbelt servering fra pølsemageren

I Middelfart har Kvickly en ganske forrygende ølafdeling, som bestyres af butikkens pølsemager, Jørgen Henriksen, som brænder for det gode øl og samtidig producerer fremragende pølser. Derfor virkede det som et oplagt valg, at kombinere en øl han har haft fingrene i med en lille salamisnack fra slagterafdelingen.

image

En friskhumlet sag fra det fynske

Øllet er Indslevs Vends Herreds Årgangsøl 2015, som er en kellerbier brygget med lokalt dyrket humle af sorterne Saphir og Magnum. De to humler er tilsat frisk i brygningen, lige efter plukning d. 4. oktober. Det kræver en langt større mængde humle, når man tilsætter den frisk, frem for at benytte tørret humle. Jeg ved ikke, om det er den store mængde humle, men der er en klar grøn/urtet aroma og smag over øllet, der dog også har en lille note af noget citrusfrugt. Desværre aftager aromaen lidt for hurtigt. Mundfylden er ret let og jeg formoder, at der enten kun, eller i overvejende grad, er brugt pilsnermalt. Det giver god mening i forhold til at præsentere humlen.

Det er en fin øl, men den er måske nok lidt kedelig, når man ved hvad Indslev og Ugly Duck kan præstere.

image

Jeg valgte at skære Skovbidderen i tynde skiver og snack'ede dem til landskampen


Dagens snack var en såkaldt Skovbidder, som er en salamiagtig sag på størrelse med en frankfurter. Jeg valgte den i stedet for Jørgens ølpinde, som er ganske fremragende. De er i øvrigt ganske ofte tilsat øl fra Indslev, men det tror jeg ikke nærværende snack er. Den er mørk og krydret, men hvad den præcist er lavet af, tør jeg ikke sige, da der blot er nævnt salt og krydderier. Det er måske heller ikke så vigtigt, for det er et fremragende match til øl. Jeg prøvede at matche med ovennævnte kellerbier, samt med både en ipa og med porter. Særligt med ipa fungerer det fremragende, men alle tre øl var gode til.

Jeg vil bestemt anbefale en tur til Middelfart og til Jørgens pølsemageri og ølafdeling. Sidstnævnte byder i øjeblikket på mere end hundrede juleøl.