DIPA fra supermarkedet

Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Hazy Double IPA er faktisk et ret hæderligt bud på en prisvenlig hazy, som den almindelige forbruger måske vil betale for

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Double Hazy fra Brewdog er måske en lille snas bedre end den fra Schiøtz, men de er ret tæt på hinanden.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.

Video: Equilibrium MC2

Jeg har haft en NEIPA fra Equilibrium i glasset. Jeg havde sat lys op og tændt kameraet, så jeg kunne jo lige så godt dele det med jer.

Jeg vrøvlede på engelsk om øllet, men jeg håber, at I alligevel gider se på det og lytte til mine mange ord.

Jeg vrøvler om NEIPA efter det nye logo

Ølvalg 2020

Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.

DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:

“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”

Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.


De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.

Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.

Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.

Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.

Anden øl i glasset var Den nye humlejuice

Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.

Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.

Tredje øl var De bitre humler

Anmeldelse: Barrier Brewing Co. O-Ren Rishi

Den anden dag genså jeg Kill Bill vol. 2 og kom derfor i tanke om denne øl, som jeg købte med hjem fra Kihoskh, da jeg var til Mikkeller Beer Celebration.

20180519_212532.jpgO- Ren Rishi er, omend stavet lidt anderledes, den karakter, som i filmen spilles af Lucy Lui. Det er måske derfor, at øllet er tilsat noget så asiatisk som hvid the med fersken. Jeg ved det ikke.

Vi har at gøre med en ipa, der er tilsat the, hvilket kan give rigtig fine øl, men det kan også give en lidt træls bittered.

Øllet fremstår med en fin hazy orange farve med et tykt og klæbrigt hvidt skum og en behagelig karbonering.

Aromaen leder tankerne hen mod tropiske og søde frugter med meget klare noter af fersken med et lille syrligt tvist.

Smagen er ret meget som aromaen. Der er masser af sødme med en fornemmelse af malt, inden man får et tydeligt skud fersken og så en balanceret bitterhed.

Ret fin, super forfriskende og let drikkelig, men uden for alvor at imponere sådan rigtig meget.

Video: Stone IPA

Endnu engang prøver jeg med det der videohalløj. Jeg har drukket en klassisk ipa fra Stone Brewing i Berlin og vrøvler lidt om den og om øl i supermarkederne.

En sommerlig overraskelse

Årets familieferie blev afholdt i i maritime omgivelser ved Ebeltoft og der skulle naturligvis kigges på stort skib, Den gamle By blev besøgt og almindelig afslapning blev gennemført. Det blev naturligvis også til lidt øl, både noget lokalt, men også medbragt hjemmefra. Jeg har tidligere ikke haft de bedste oplevelser med Ebeltoft Gaardbryggeri, som har stået bag lidt for mange gushere og generelt bare øl, der har virket overkarbonerede eller måske endda inficerede. Derfor havde jeg medbragt Amagers amerikanske samarbejder, men dem behandler jeg andetsteds.

Når jeg er på ferie, og vi er faktisk altid i Danmark, så prøver jeg altid det lokale bryggeri, hvis der altså findes et. I år var det naturligvis Ebeltoft Gaardbryggeri. Da vi var ude at handle den første dag købte jeg et par stykker i den lokale Kvickly, en Mayflower IPA og en Damn Dark Stout IV. IPA’en var lidt fadet og lidt tynd i

20160716_225706

Damn Dark Stout er i sin fem version ikke alene en helt fin stout, den er også glimrende til at fastholde indfangede Pokemon’er.

mundfylde, men egentlig en ganske fin sommerøl, men vi vender tilbage til den om lidt. Damn dark stout har jeg fået tidligere og huskede den som en lidt mindre fyldig og kraftig stout. Den er, som navnet antyder, sort, ristet og med noter af kaffe, men det er som om, at den lige har fået lidt mere af det hele og det er jo slet ikke så ringe endda. En helt fin stout.

Senere på ugen fik jeg bevilget bestemmelse over en udflugt, og som ølblogger, så er et bryggeribesøg jo helt naturligt, så gps’en blev indstillet på Ebeltoft Gaardbryggeri og Fru Ousen indvilgede i at køre bilen efter besøget, som dog, i mine øjne blev alt for kort. Bryggeriet ligger i skønne omgivelser med en fantastisk havudsigt, som den dag vi var der blev understreget af smukt solskin og masser af sejlende. På bryggeriet er der indrettet en café, som udover eget øl også serverer udvalgte øl fra andre bryggerier. Da vi var der, var det et belgisk udvalg. Derudover kan man købe ølpølser, lidt snack og grillpølser og brød, som man derefter selv griller.

Fru Ousen og sønnen valgte bryggeriets egne sodavand, så vidt jeg husker var det hindbær, og de vakte begejstring. De fås i en lang række varianter, som smager ganske glimrende. Selv valgte jeg en Wildflower IPA, som er en lys og relativt let IPA, der ikke brager igennem på bitterhed, men som til gengæld var smækfyldt med humle i aroma og smag. Der var brugt, om jeg husker ret, Mosaic i tørhumlingen, som giver frugt, uden at vi var ude i en gang frugtpunch, da der også var en dank fornemmelse fra humlen. Den er i øvrigt den samme/en videreudvikling af Mayflower, som de rigtig godt kunne lide og som de ønskede som en fast øl i sortimentet. Jeg var rigtig positivt overrasket over kvaliteten og humleintensiteten på øllet. Omgivelserne spiller muligvis ind, men helt frisk ipa på fad drukket på bryggeriet er ikke det værste, der kan ske.

20160718_112251

Frisk, hazy, frugtig, bitter og umanerlig velbrygget. Wildflower er en af sommeren mest overrakende oplevelser

I den modsatte ende af laden/hallen, hvor caféen står træfade til lagring, en lang række lagrings og gæringstanke, men også bryggeriets tappelinje og der var arbejdet i gang. Jeg spottede en ung langhåret fyr, der lignede én, der godt kunne være brygger Ben Howe, så jeg traskede i hans retning, hilste pænt og roste hans ipa. Han takkede med en smagsprøve af nyeste udgave af øllet, som han tappede fra tanken. Her var Mosaic erstattet af Citra, hvilket bestemt ikke gjorde øllet ringere. Vi fik en kort sludder, men jeg håber, at jeg kan få held til at bringe en lidt længere på et senere tidspunkt. Ben står i øvrigt bag bryggeriet s fremragende saison Le Sacre, som sidder lige i skabet. Den er en farmhouse saison, som bl.a. er gæret med brettanomyces. Den er noget af det bedste danskbryggede i kategorien jeg har prøvet. Frisk, sprød, syrlig og let bitter. En toplækker sommerøl.

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Sidste øl på dagens besøg var S.O.B, som står for Straight Outta Boston. Det er en klassisk moderne ipa (findes det?) med masser af humle. Den er lidt mørkere end Wildflower og har lidt mere fylde og karamel, uden det bliver en sødlig eller fyldig øl. Den er markant mere bitter og langt mere dank, men har også ret meget frugt i form af citrus og lidt harpiks. Jeg var ikke helt så overbevist om dens kvaliteter, da jeg fik den på fad, men jeg købte naturligvis lidt blandet øl med hjem og på flaske lader det til, at den lige har fundet sig selv. Det funger faktisk rigtig fint.

20160718_115100

Fyldigere og mere bitter en d Wildflower. S.O.B er mere moderne klassisk med højere bitterhed, mere fylder og masser af grape og harpiks.

Skulle man være i nærheden af Djursland og Ebeltoft, så synes jeg helt bestemt, at man skal slå et smut omkring caféen, hvis den har åben. Det er et rigtig fint sted at drikke lidt godt øl. Havde jeg ikke haft familien med, så kunne jeg sagtens være blevet hængende længe, men havde så nok haft lidt problemer med at komme derfra.

Lidt amerikansk fra Tyskland

Den anden dag fyldte vi en bil med håndbryggere og satte kursen mod Tyskland. Flere af os prøver at blive lidt klogere på whisky og rom, så en væsentlig del af missionen var at hjembringe lidt gode flasker, nogle flere end andre. Selv nøjedes jeg med en enkelt flaske whisky og lidt andre sager. Fremme ved Scandinavian Park kæmpede vi os gennem slik, chokolade og shampoo, inden vi kom til sodavand og øl. Scandinavian Park har det sædvanlige udvalg af dansk dåseøl og Det havde ingen interesse, så vi gik hurtigt videre til flaskeøllet, som bl.a. bød på et par stykker fra Mikkeller, samt et større udvalg af tysk hvedeøl, pilsner, bock og lidt nyere craft beer. Derudover var der nogle varianter fra Firestone Walker og jeg valgte, at smide et par stykker i vognen, inden vi med kenderminer i lang tid studerede det ganske fine udvalg af spiritus, der strækker lidt længere end det gængse udvalg i grænsehandelen.

Først på bloggen i forhold til øl er Union Jack IPA, som er en velbrygget og helt klassisk amerikansk ipa brygget med pale malt, samt lidt münchen og crystal og humlet med et fint udvalg af amerikansk humle. Flasken var nok ikke super frisk, men der var stadig en rigtig fin aroma af citrus med et lille indslag fra tropisk frugt og en smule nåletræ. Smagen bakker aromaen fint op med en medium fylde og citrusfrugter, inden det slutter med en god bitterhed, der bliver hængende et godt stykke tid. En rigtig behagelig klassisk amerikansk ipa, der måske nok ikke følger tidens mode indenfor ipa, men mindre kan bestemt også gøre det.

En rigtig flot ipa med et tykt hvidt skum

Anden servering kom i form af pale alen Pale 31, der mindede om en lidt lettere og mindre fyldig variant af Union Jack. En gul og krystalklar øl, med en hvidt skum. Endnu en gang mistænker jeg, at flasken har en smule alder på bagen, da aromaen virker lidt flad, selv om øllet er brygget med et fint udvalg af c-humler. Mundfylden er ikke voldsom, men består af de samme mange som Union Jack, så sammensætningen er nok lidt anderledes. Smagen er båret af humlen med citrusfrugter og en lille krydret note. Bitterheden er til stede, men bliver ikke dominerende. 

Alt i alt en lidt anonym oplevelse, som med lidt mere friskhed og aroma bestemt ville være en fin sommerøl.

Endnu en rigtig flot øl fra Firestone Walker, men desværre lever den ikke helt op til sit udseende

Kvicklys Ølfestival

Som en årlig tilbagevende begivenhed lader Kvickly kunderne vælge en ny øl, der skal være en fast bestanddel af sortimentet fremover. Det har kørt i nogle år efterhånden og øllet har indtil nu været af yderst svingende kvalitet fra ringe til lidt mere end middelmådigt. Der deltager bryggerier, som jeg som regel undgår, som Braunstein, Rækker Mølle, Pladderballe m.fl. over bryggerier, der godt kan brygge øl, men som nok er lidt kedelige, som f.eks.årets vinder fra Ørbæk, hvor man, som andre fynske bryghuse, synes at chili skal hældes i øl. Det bør de lade være med. Jeg gider det ikke mere. Ikke flere reality- nulbonner, hvis eneste clame to fame er, at de kan sluge stærkt frugter, Inge flere øl fra familieejede bryggerier med frugt og chili, så brændende, at det ingen mening giver, Så vinderen af årets afstemning har jeg ikke smagt. Måske jeg burde tage chancen, men…

Jeg har i stedet kastet mig over de to øl, der kunne være gode, nemlig de to fra Raasted Bryghus, der er et brand under Randers Bryghus og Indslev Bryggeri. De to er også de bedste, hvis man skal tro et par af de andre danske ølbloggere.

Første øl i glasset er Hoppy Belgian fra Raasted, som er et lidt sjovt brand. Startet af Martin Jensen, der også har været omkring Indslev i forbindelse med deres brand Ugly Duck, og som var et af de gode bryggerier i ølrevolutionens begyndelse. Siden hen overtog Randers navnet og det har betydet lidt svingende produkter. Der kom for et stykke tid siden en fin nummereret serie i COOP, mens der også kommer en serie rædsler, der vist stammer fra Vejle eller Horsens Bryghus.

image

Et rigtig pænt bryg, men desværre lidt kedeligt og måske også lidt for bittert. Lidt mere aromahumle ville have pyntet


Jeg er lidt usikker på, hvad bryggeren har villet med det fine gule bryg, der ser fint og flot ud i glasset. Øllet er en ret sød omgang med lidt krydderier fra gæren, der dog samtid er ret bittert, aromaen er af gær og sukker, men nærmest ingen humle. Det lover han ellers på etiketten. Det er egentlig ikke en dårlig øl og den er helt sikkert velbrygget med en fin mundfylde og følelse, men den er også præcis det navnet lover. Desværre bare ikke på den måde jeg havde håbet. Jeg havde håbet på lidt mindre bitterhed og mere humlearoma og derfor ender jeg ned en ok, men ikke prangende oplevelse.

Næste øl i glasset er White IPA fra Indslev Bryggeri. På Ølfestival i København fik jeg en lille smagsprøve af øllet, der ligesom alt andet fra Indslev er baseret på hvedeøl. Jeg fik en kort snak med Mike fra bryggeriet, der fortalte, at øllet var i nær familie med Follow the White Rabbit fra Ugly Duck, men brygget uden brettanomyces, som er en vigtig bestanddel i den hvide kanin. Hvor tæt på hinanden de to øl er ved jeg ikke helt, men White IPA ligner i glasset Hoppy Belgian med sin gule farve og kridhvide skum, men aromaen er helt anderledes. Der er ingen af hverken den tyske eller belgiske hvedeølsgær, men til gengæld tropisk frugt, fyrrenåle og grapefrugt. Smagen ligger fint i forlængelse af duften, hvor humlen ligger fint ovenpå en fin base af malt med hveden klart til stede. Det giver en frisk og sommerlig øl, med en ret god bitterhed, som jeg mener, at Mike fortalte ligger lige omkring de 50 IBU. Jeg tror, at jeg sagtens kunne klare flere af White IPA hen over sommeren, så selv om den ikke vandt, så må Indslev meget gerne fortsætte brygningen af den.

image

White IPA er en rigtig fin fusion af ipa og hvedeøl. Frisk, aromatisk og bitter


Med det forbehold, at jeg ikke har smagt kandidaterne fra Fur, Ørbæk, Braunstein, Rækker Mølle og Svaneke, så er Indslev klart min vinder.

Pale Ale Festival 2016

Der har været skræmmende stille på bloggen, men der skal jo både være inspiration og noget at skrive om, så det blev altså til en lille pause, men nu er sommeren på vej og det lyse og humlede øl gør sit indtog, hvis vi altså et kort øjeblik forestiller os, at det har været væk.

Hvert år i starten af maj måned arrangerer Christian Firtal Pale Ale Festival og jeg var igen i år af sted. I fredags hoppede jeg på toget i Fredericia, for at stifte bekendtskab med både kendt og nyt blegt øl med humle.

Vejret var fantastisk og da jeg var i selskab med bloggerne fra Triplealehead, Stovt og Rock on Beer Blog, samt Bo fra Kunstbryggeriet Far & Søn, så var alle forudsætninger for en god dag til stede. Og det blev en rigtig goddag, men…

image

Tre sjæle, én tanke.


Øllet var fint, men det blev aldrig rigtig fremragende. Der var ikke rigtig nogle IPA’er, der rigtig skilte sig ud, selvom de smagte fint og godt. En del virkede ikke 100% friskt, hvilket ikke nødvendigvis er C4’s skyld, men som falder tilbage på bryggerierne. I år var der ikke så meget mørk/sort IPA på programmet, hvilket ville have kunnet give lidt større variation i udbuddet. Udover de klassiske IPA’er og pale ales, så var der også pale lager og en række øl med frugt. Nogle med laktose og nogle syrlige. Ikke traditionelle, men det var nogen af dem, der ifølge mine registreringer på Untappd, gjorde størst indtryk. 

De to bedste øl jeg fik var henholdsvis Omnipollo #411 – Wild Strawberry/Rhubarb/Vanilla Smoothie IPA, som var en lækkert cremet og som smagte af alle de ting, som navnet havde stillet i udsigt. På samme niveau befandt sig Mikkellers  Spntandryhop Simcoe, som varen rigtig fin syrlig øl, der dog ikke havde væsentlig aroma fra tørhumlingen, men som virkelig var glimrende i solen og som en afveksling fra de klassiske ipa’er.

Blandt de klassiske står Springtime in Tårnby, der ligesom rigtig mange andre øl, var en sessionable IPA, men som var blandt dem som virkede frisk og aromatisk. En vigtig ting for en IPA eller pale ale. Den var humlet rigtig fint og var rigtig letdrikkelig. 

image

Forårsøl fra Amager Bryghus


Det var en rigtig hyggelig fredag i godt selskab og med fint øl, selv om jeg ikke var helt oppe at ringe. Det kan sagtens have været en anderledes oplevelse, hvis man havde haft mulighed for at deltage de andre dage eller måske alle dage. Der var i hvert fald et bredt udvalg og blandt mine bekendtskaber i øllets verden, så ser det ud til, at de der deltog alle har haft gode oplevelser og det havde jeg også. Jeg deltager gerne igen næste år, da C4 laver et rigtig godt arrangement. Så må det jo være op til de deltagende bryggerier, at få øllene helt op at ringe. Det var tæt på, men ikke helt i mål.
image

To Øls Rødgrød med fløde var lidt spøjs. Den smagte af det den lover i navnet. Jeg tror godt jeg kunne lide det


Næste ølevent bliver Danske Ølentusiasters festival, hvor jeg vil deltage lørdag i nogle timer, inden turen går ud i byen for at besøge et udvalg af gode værtshuse. Desværre har jeg ikke mulighed for at deltage i kommende uges CBC, men skulle man være i København, så har man mulighed, så synes jeg man skulle se om ikke, der skulle være et arrangement eller to, der kunne friste.