En sommerlig overraskelse

Årets familieferie blev afholdt i i maritime omgivelser ved Ebeltoft og der skulle naturligvis kigges på stort skib, Den gamle By blev besøgt og almindelig afslapning blev gennemført. Det blev naturligvis også til lidt øl, både noget lokalt, men også medbragt hjemmefra. Jeg har tidligere ikke haft de bedste oplevelser med Ebeltoft Gaardbryggeri, som har stået bag lidt for mange gushere og generelt bare øl, der har virket overkarbonerede eller måske endda inficerede. Derfor havde jeg medbragt Amagers amerikanske samarbejder, men dem behandler jeg andetsteds.

Når jeg er på ferie, og vi er faktisk altid i Danmark, så prøver jeg altid det lokale bryggeri, hvis der altså findes et. I år var det naturligvis Ebeltoft Gaardbryggeri. Da vi var ude at handle den første dag købte jeg et par stykker i den lokale Kvickly, en Mayflower IPA og en Damn Dark Stout IV. IPA’en var lidt fadet og lidt tynd i

20160716_225706

Damn Dark Stout er i sin fem version ikke alene en helt fin stout, den er også glimrende til at fastholde indfangede Pokemon’er.

mundfylde, men egentlig en ganske fin sommerøl, men vi vender tilbage til den om lidt. Damn dark stout har jeg fået tidligere og huskede den som en lidt mindre fyldig og kraftig stout. Den er, som navnet antyder, sort, ristet og med noter af kaffe, men det er som om, at den lige har fået lidt mere af det hele og det er jo slet ikke så ringe endda. En helt fin stout.

Senere på ugen fik jeg bevilget bestemmelse over en udflugt, og som ølblogger, så er et bryggeribesøg jo helt naturligt, så gps’en blev indstillet på Ebeltoft Gaardbryggeri og Fru Ousen indvilgede i at køre bilen efter besøget, som dog, i mine øjne blev alt for kort. Bryggeriet ligger i skønne omgivelser med en fantastisk havudsigt, som den dag vi var der blev understreget af smukt solskin og masser af sejlende. På bryggeriet er der indrettet en café, som udover eget øl også serverer udvalgte øl fra andre bryggerier. Da vi var der, var det et belgisk udvalg. Derudover kan man købe ølpølser, lidt snack og grillpølser og brød, som man derefter selv griller.

Fru Ousen og sønnen valgte bryggeriets egne sodavand, så vidt jeg husker var det hindbær, og de vakte begejstring. De fås i en lang række varianter, som smager ganske glimrende. Selv valgte jeg en Wildflower IPA, som er en lys og relativt let IPA, der ikke brager igennem på bitterhed, men som til gengæld var smækfyldt med humle i aroma og smag. Der var brugt, om jeg husker ret, Mosaic i tørhumlingen, som giver frugt, uden at vi var ude i en gang frugtpunch, da der også var en dank fornemmelse fra humlen. Den er i øvrigt den samme/en videreudvikling af Mayflower, som de rigtig godt kunne lide og som de ønskede som en fast øl i sortimentet. Jeg var rigtig positivt overrasket over kvaliteten og humleintensiteten på øllet. Omgivelserne spiller muligvis ind, men helt frisk ipa på fad drukket på bryggeriet er ikke det værste, der kan ske.

20160718_112251

Frisk, hazy, frugtig, bitter og umanerlig velbrygget. Wildflower er en af sommeren mest overrakende oplevelser

I den modsatte ende af laden/hallen, hvor caféen står træfade til lagring, en lang række lagrings og gæringstanke, men også bryggeriets tappelinje og der var arbejdet i gang. Jeg spottede en ung langhåret fyr, der lignede én, der godt kunne være brygger Ben Howe, så jeg traskede i hans retning, hilste pænt og roste hans ipa. Han takkede med en smagsprøve af nyeste udgave af øllet, som han tappede fra tanken. Her var Mosaic erstattet af Citra, hvilket bestemt ikke gjorde øllet ringere. Vi fik en kort sludder, men jeg håber, at jeg kan få held til at bringe en lidt længere på et senere tidspunkt. Ben står i øvrigt bag bryggeriet s fremragende saison Le Sacre, som sidder lige i skabet. Den er en farmhouse saison, som bl.a. er gæret med brettanomyces. Den er noget af det bedste danskbryggede i kategorien jeg har prøvet. Frisk, sprød, syrlig og let bitter. En toplækker sommerøl.

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Sidste øl på dagens besøg var S.O.B, som står for Straight Outta Boston. Det er en klassisk moderne ipa (findes det?) med masser af humle. Den er lidt mørkere end Wildflower og har lidt mere fylde og karamel, uden det bliver en sødlig eller fyldig øl. Den er markant mere bitter og langt mere dank, men har også ret meget frugt i form af citrus og lidt harpiks. Jeg var ikke helt så overbevist om dens kvaliteter, da jeg fik den på fad, men jeg købte naturligvis lidt blandet øl med hjem og på flaske lader det til, at den lige har fundet sig selv. Det funger faktisk rigtig fint.

20160718_115100

Fyldigere og mere bitter en d Wildflower. S.O.B er mere moderne klassisk med højere bitterhed, mere fylder og masser af grape og harpiks.

Skulle man være i nærheden af Djursland og Ebeltoft, så synes jeg helt bestemt, at man skal slå et smut omkring caféen, hvis den har åben. Det er et rigtig fint sted at drikke lidt godt øl. Havde jeg ikke haft familien med, så kunne jeg sagtens være blevet hængende længe, men havde så nok haft lidt problemer med at komme derfra.

Lidt amerikansk fra Tyskland

Den anden dag fyldte vi en bil med håndbryggere og satte kursen mod Tyskland. Flere af os prøver at blive lidt klogere på whisky og rom, så en væsentlig del af missionen var at hjembringe lidt gode flasker, nogle flere end andre. Selv nøjedes jeg med en enkelt flaske whisky og lidt andre sager. Fremme ved Scandinavian Park kæmpede vi os gennem slik, chokolade og shampoo, inden vi kom til sodavand og øl. Scandinavian Park har det sædvanlige udvalg af dansk dåseøl og Det havde ingen interesse, så vi gik hurtigt videre til flaskeøllet, som bl.a. bød på et par stykker fra Mikkeller, samt et større udvalg af tysk hvedeøl, pilsner, bock og lidt nyere craft beer. Derudover var der nogle varianter fra Firestone Walker og jeg valgte, at smide et par stykker i vognen, inden vi med kenderminer i lang tid studerede det ganske fine udvalg af spiritus, der strækker lidt længere end det gængse udvalg i grænsehandelen.

Først på bloggen i forhold til øl er Union Jack IPA, som er en velbrygget og helt klassisk amerikansk ipa brygget med pale malt, samt lidt münchen og crystal og humlet med et fint udvalg af amerikansk humle. Flasken var nok ikke super frisk, men der var stadig en rigtig fin aroma af citrus med et lille indslag fra tropisk frugt og en smule nåletræ. Smagen bakker aromaen fint op med en medium fylde og citrusfrugter, inden det slutter med en god bitterhed, der bliver hængende et godt stykke tid. En rigtig behagelig klassisk amerikansk ipa, der måske nok ikke følger tidens mode indenfor ipa, men mindre kan bestemt også gøre det.

En rigtig flot ipa med et tykt hvidt skum

Anden servering kom i form af pale alen Pale 31, der mindede om en lidt lettere og mindre fyldig variant af Union Jack. En gul og krystalklar øl, med en hvidt skum. Endnu en gang mistænker jeg, at flasken har en smule alder på bagen, da aromaen virker lidt flad, selv om øllet er brygget med et fint udvalg af c-humler. Mundfylden er ikke voldsom, men består af de samme mange som Union Jack, så sammensætningen er nok lidt anderledes. Smagen er båret af humlen med citrusfrugter og en lille krydret note. Bitterheden er til stede, men bliver ikke dominerende. 

Alt i alt en lidt anonym oplevelse, som med lidt mere friskhed og aroma bestemt ville være en fin sommerøl.

Endnu en rigtig flot øl fra Firestone Walker, men desværre lever den ikke helt op til sit udseende

Kvicklys Ølfestival

Som en årlig tilbagevende begivenhed lader Kvickly kunderne vælge en ny øl, der skal være en fast bestanddel af sortimentet fremover. Det har kørt i nogle år efterhånden og øllet har indtil nu været af yderst svingende kvalitet fra ringe til lidt mere end middelmådigt. Der deltager bryggerier, som jeg som regel undgår, som Braunstein, Rækker Mølle, Pladderballe m.fl. over bryggerier, der godt kan brygge øl, men som nok er lidt kedelige, som f.eks.årets vinder fra Ørbæk, hvor man, som andre fynske bryghuse, synes at chili skal hældes i øl. Det bør de lade være med. Jeg gider det ikke mere. Ikke flere reality- nulbonner, hvis eneste clame to fame er, at de kan sluge stærkt frugter, Inge flere øl fra familieejede bryggerier med frugt og chili, så brændende, at det ingen mening giver, Så vinderen af årets afstemning har jeg ikke smagt. Måske jeg burde tage chancen, men…

Jeg har i stedet kastet mig over de to øl, der kunne være gode, nemlig de to fra Raasted Bryghus, der er et brand under Randers Bryghus og Indslev Bryggeri. De to er også de bedste, hvis man skal tro et par af de andre danske ølbloggere.

Første øl i glasset er Hoppy Belgian fra Raasted, som er et lidt sjovt brand. Startet af Martin Jensen, der også har været omkring Indslev i forbindelse med deres brand Ugly Duck, og som var et af de gode bryggerier i ølrevolutionens begyndelse. Siden hen overtog Randers navnet og det har betydet lidt svingende produkter. Der kom for et stykke tid siden en fin nummereret serie i COOP, mens der også kommer en serie rædsler, der vist stammer fra Vejle eller Horsens Bryghus.

image

Et rigtig pænt bryg, men desværre lidt kedeligt og måske også lidt for bittert. Lidt mere aromahumle ville have pyntet


Jeg er lidt usikker på, hvad bryggeren har villet med det fine gule bryg, der ser fint og flot ud i glasset. Øllet er en ret sød omgang med lidt krydderier fra gæren, der dog samtid er ret bittert, aromaen er af gær og sukker, men nærmest ingen humle. Det lover han ellers på etiketten. Det er egentlig ikke en dårlig øl og den er helt sikkert velbrygget med en fin mundfylde og følelse, men den er også præcis det navnet lover. Desværre bare ikke på den måde jeg havde håbet. Jeg havde håbet på lidt mindre bitterhed og mere humlearoma og derfor ender jeg ned en ok, men ikke prangende oplevelse.

Næste øl i glasset er White IPA fra Indslev Bryggeri. På Ølfestival i København fik jeg en lille smagsprøve af øllet, der ligesom alt andet fra Indslev er baseret på hvedeøl. Jeg fik en kort snak med Mike fra bryggeriet, der fortalte, at øllet var i nær familie med Follow the White Rabbit fra Ugly Duck, men brygget uden brettanomyces, som er en vigtig bestanddel i den hvide kanin. Hvor tæt på hinanden de to øl er ved jeg ikke helt, men White IPA ligner i glasset Hoppy Belgian med sin gule farve og kridhvide skum, men aromaen er helt anderledes. Der er ingen af hverken den tyske eller belgiske hvedeølsgær, men til gengæld tropisk frugt, fyrrenåle og grapefrugt. Smagen ligger fint i forlængelse af duften, hvor humlen ligger fint ovenpå en fin base af malt med hveden klart til stede. Det giver en frisk og sommerlig øl, med en ret god bitterhed, som jeg mener, at Mike fortalte ligger lige omkring de 50 IBU. Jeg tror, at jeg sagtens kunne klare flere af White IPA hen over sommeren, så selv om den ikke vandt, så må Indslev meget gerne fortsætte brygningen af den.

image

White IPA er en rigtig fin fusion af ipa og hvedeøl. Frisk, aromatisk og bitter


Med det forbehold, at jeg ikke har smagt kandidaterne fra Fur, Ørbæk, Braunstein, Rækker Mølle og Svaneke, så er Indslev klart min vinder.

Pale Ale Festival 2016

Der har været skræmmende stille på bloggen, men der skal jo både være inspiration og noget at skrive om, så det blev altså til en lille pause, men nu er sommeren på vej og det lyse og humlede øl gør sit indtog, hvis vi altså et kort øjeblik forestiller os, at det har været væk.

Hvert år i starten af maj måned arrangerer Christian Firtal Pale Ale Festival og jeg var igen i år af sted. I fredags hoppede jeg på toget i Fredericia, for at stifte bekendtskab med både kendt og nyt blegt øl med humle.

Vejret var fantastisk og da jeg var i selskab med bloggerne fra Triplealehead, Stovt og Rock on Beer Blog, samt Bo fra Kunstbryggeriet Far & Søn, så var alle forudsætninger for en god dag til stede. Og det blev en rigtig goddag, men…

image

Tre sjæle, én tanke.


Øllet var fint, men det blev aldrig rigtig fremragende. Der var ikke rigtig nogle IPA’er, der rigtig skilte sig ud, selvom de smagte fint og godt. En del virkede ikke 100% friskt, hvilket ikke nødvendigvis er C4’s skyld, men som falder tilbage på bryggerierne. I år var der ikke så meget mørk/sort IPA på programmet, hvilket ville have kunnet give lidt større variation i udbuddet. Udover de klassiske IPA’er og pale ales, så var der også pale lager og en række øl med frugt. Nogle med laktose og nogle syrlige. Ikke traditionelle, men det var nogen af dem, der ifølge mine registreringer på Untappd, gjorde størst indtryk. 

De to bedste øl jeg fik var henholdsvis Omnipollo #411 – Wild Strawberry/Rhubarb/Vanilla Smoothie IPA, som var en lækkert cremet og som smagte af alle de ting, som navnet havde stillet i udsigt. På samme niveau befandt sig Mikkellers  Spntandryhop Simcoe, som varen rigtig fin syrlig øl, der dog ikke havde væsentlig aroma fra tørhumlingen, men som virkelig var glimrende i solen og som en afveksling fra de klassiske ipa’er.

Blandt de klassiske står Springtime in Tårnby, der ligesom rigtig mange andre øl, var en sessionable IPA, men som var blandt dem som virkede frisk og aromatisk. En vigtig ting for en IPA eller pale ale. Den var humlet rigtig fint og var rigtig letdrikkelig. 

image

Forårsøl fra Amager Bryghus


Det var en rigtig hyggelig fredag i godt selskab og med fint øl, selv om jeg ikke var helt oppe at ringe. Det kan sagtens have været en anderledes oplevelse, hvis man havde haft mulighed for at deltage de andre dage eller måske alle dage. Der var i hvert fald et bredt udvalg og blandt mine bekendtskaber i øllets verden, så ser det ud til, at de der deltog alle har haft gode oplevelser og det havde jeg også. Jeg deltager gerne igen næste år, da C4 laver et rigtig godt arrangement. Så må det jo være op til de deltagende bryggerier, at få øllene helt op at ringe. Det var tæt på, men ikke helt i mål.
image

To Øls Rødgrød med fløde var lidt spøjs. Den smagte af det den lover i navnet. Jeg tror godt jeg kunne lide det


Næste ølevent bliver Danske Ølentusiasters festival, hvor jeg vil deltage lørdag i nogle timer, inden turen går ud i byen for at besøge et udvalg af gode værtshuse. Desværre har jeg ikke mulighed for at deltage i kommende uges CBC, men skulle man være i København, så har man mulighed, så synes jeg man skulle se om ikke, der skulle være et arrangement eller to, der kunne friste.

En duo født i Humleland

En jagt på et par af de helt forrygende oste fra Arla Unika gik min vej omkring Den Lille Vinkælder i Fredericia, hvorfra jeg hjembragte en Gammel Knas, som er en  havarti, der er lagret i to år og en Gnalling, som er en kombination af rødkit og hvidskimmel. Begge oste er helt fantastiske og fortjener deres egne blogposts, men det må blive en anden gang, for jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt på øludvalget, som er ganske fint og byder på flere af de de bedste danske, samt et solidt udvalg udenlandsk øl. Denne gang kom jeg derfra med en øl fra amerikanske Clown Shoes, samt et tilbud på tre øl fra århusianske Humleland.

Jeg lagde ud med at skænke Juice, som er en amerikansk influeret pale ale, der på en relativt spinkel maltkrop byder på en rigtig lækker aroma af citron og tropisk frugt, mens den i munden er let med et lille hit sødme, mens humlen understreger navnet og byder på masser af frugtagtig og juicy humlesmag, der igen har fokus på citrus. Det hele slutter med en godt balanceret bitterhed, der giver lyst til en slurk mere. Bestemt en godkendt pale ale.

image

Senere på aftenen måtte jeg lige prøve FuldmåneVildskab fra samme bryghus. Det er en meget mørk rødlig brun øl med et flot beige skum, der bliver hængende ganske længe. Den er brygget med rug og har den krydrede aroma og smag, som rug bringer. Aromaen er præget af netop de mørke malte med kakao og en frugtig note, som humlen spiller ind med.

I munden er det en ret fyldig øl med ristet malt, chokolade og rug. Den frugtige fornemmelse, med noter af harpiks og grape, går igen i smagen, som dog også har en let støvet fornemmelse, der dog ikke bliver dominerende. Alt i alt en rigtig fin mørk ipa, som spiller på de rigtige ting.

image

Humleland er en sjov størrelse, som bevæger sig lidt under den hypede del af den danske ølverden, men de brygget rigtig mange fine og rigtig gode øl med fokus på de nyere humler. De kunne godt fortjene lidt fokus.

På øljagt i supermarkedet 4

Jeg har taget endnu en tur ud at handle og kiggede naturligvis efter lidt øl, som jeg troede på ville kunne give en god oplevelse.

image

En ok øl, men ikke så god som hukommelsen sagde

Jeg manglede et par småting, som jeg kunne få i Fakta, som indimellem er leveringsdygtig i et par anstændige tilbud og denne uge var der lidt forskellige fra Svaneke Bryghus, som ikke virkede helt tossede. Der var bl.a. en saison, en blonde, en pilsner, men også en øl, som jeg egentlig havde fine minder om, nemlig deres sorte ipa Grunge. Jeg gik på gymnasiet midt i halvfemserne, så navnet alene burde jo være nok. Jeg huskede Grunge som en øl med ristet malt med aroma og smag af humle, der serveret frisk var intet mindre end et fremragende køb. Enten har Fakta fået gamle flasker på hylderne, eller også har Svaneke ændret opskriften/sparet på humlen, for det eneste humlen bidrager med er en meget pågående bitterhed, som ikke er behagelig i længden. Til tretten kroner er den pengene værd, men et fremragende køb er det ikke længere.

image

Ølsnedkeren har begået en rigtig fin øl, der bestemt er de ca tyve kroner værd

Få meter fra min arbejdsplads ligger der en Løvbjerg, som startede med et rigtig fint øludvalg, da de åbnede for nogle år siden, men som så mange andre supermarkeder, så er udvalget skrumpet lidt. Dog har der på det seneste været lidt fremgang at spore. Bl.a. har de altid to varianter fra Ølsnedkeren og jeg lagde lidt Jyske Dollars i kurven. Den læner sig op ad westcoast ipa’erne, med en spinkel krop som baggrund for en masse humle, der bringer grapefrugt, citrus og harpiks og bitterhed. Det er måske ikke voldsomt elegant, men det virker ganske glimrende. En rigtig god øl til prisen.

Nu tror jeg, at der kun mangler lidt konklusion om øl i supermarkederne, hvilket kommer i en snarlig post.

The Hop Concept Hüll Melon og Blanc

The Hop Concept godt tidligere begavet os med glimrende ipa’er, der lagde vægt på de forskellige nuancer, som humlen bringer øllet i form af frugt, græs, nåletræ osv.

image

Men får præcis hvad etiketten lover.

Nu har de så sendt en serie på gaden, som i stedet tager udgangspunkt i humlens navne. En tur i et supermarked i Middelfart sørgede for, at jeg fik fingrene i en variant, der fokuserer på to nyere humler fra Hallertau i Bayern, nemlig Hallertauer Blanc og Hüll Melon, der bringer vidt forskellige, men rigtig gode, egenskaber til øllet. Jeg har tidligere brugt begge humler sammen i en ipa jeg kaldte Ace of Spades, som faldt nogenlunde heldigt ud.

En fin mundfylde fra malten, der giver en smule sødme til at balancere humlen. Aromaen byder på nåletræ med harpiks og frugt med lidt ananas og melon, men det er ikke overvældende.

image

Masser af bitterhed spiller sammen med noter af tropisk frugt og jordbær

Øllet er naturligvis præget af humlen, hvor Blanc bringer bitterhed grænsende til det ubalancerede, men den bærer hjem. Der er masser af harpiks, ananas og tropisk frugt, mens Hüll Melon giver balance med jordbær og blomstrede noter.

Det er en rigtig fin ipa, som spiller på noget af det jeg holder meget i en ipa.