Beer Battle pt. 3

Så kom der igen en af de der lange pauser på bloggen, men det er jo slet ikke så vigtigt, for nu sidder jeg jo ved tastaturet igen, så forhåbentlig kommer der noget godt ud af det.

Lørdag d. 3/3 2023 bevægede jeg mig med stor forventning mod Fredericia Brewpub, der lagde lokaler til tredje runde af en beer battle mellem Jørgen Henriksen, der er står bag ølafdelingen i Kvickly Middelart og Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding. De har, som titlen på blogindlægget antyder, tidligere krydset klinger to gange tidligere. En gang i Kolding og en gang i Middelfart, begge gange med en hjemmebanesejr til følge, så nu skulle de mødes lige omkring i midten på neutral bane i Fredericia.

Mere end 60 mennesker havde købt billet til de fem runder, samt mad og en fadøl, og da arrangementet var sat til klokken 18.00, så lagde vi ud med smørrebrød og en Urquell som ledsager. Smørrebrød og god pilsner kan jo ikke gå helt galt, og det gjorde det da heller ikke, så mætte og klar kunne aftenens kamp gå i gang. Fredericia Brewpubs ejer var i aftenens anledning også blevet ring announcer, og han fik linet regler op. Fem runder, hvor Henrik og Jørgen på skift skulle vælge en dansk og en udenlandsk øl indenfor de givne stilarter. De første fire runder var indenfor en given stilart, mens sidste runde var fri leg, hvor de to måtte vælge frit.

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke gik skuffet hjem. Alt fra øl, over mad til aftenenes selskab var i top. Alle var mødt ind med den rigtige indstilling, hvor man var klar på at blive overrasket, imponeret og også prøve noget øl, som i hvert fald ikke alle, var helt på hjemmebane i. Det er altid godt, når man får skubbet lidt til sine grænser, også de ølmæssige, og det var der afgjort nogen, der fik i løbet af aftenen.

Første runde havde temaet lagers, og Jørgen lagde ud med en skotsk pilsner i tysk stil fra Newbarns. Jeg havde ikke tidligere mødt øl fra bryggeriet, men det var en ren og klassisk, og ikke mindst velbrygget øl, som ramte rigtig godt i stilen. Henrik fulgte op med en dansk øl fra hans hjemmebane i Kolding. For mig ramte den ikke stilarten, da den havde en utalt fornemmelse af gær i både aroma og smag, men den gik nu alligevel hen og vandt første runde til min gruppes undren. Den første var langt mere ren og indenfor det man forventer af pilsner og helles, men publikum bestemmer, og dermed gik sejren til Kolding. Retfærdigvis skal det siges, at vi fik lov til at tete en flaske mere, og den var langt mere ren, men havde stadig lidt gær- fornemmelse.

I anden runde skulle der dystes i ipa, og begge kombattanter var gået moderne og hazy, og denne skulle de danske farver forsvares af Pølsemageren fra Fyn, der dog havde været omkring Sjælland for at finde sin øl, som kom fra Gamma Brewing, der jo plejer at have godt styr på deres ipa’er, og det havde de bestemt også med Sworn, som er en dipa med masser af frisk tropisk frugt. Den var meget frisktappet, og jeg fik en lille smule hop burn, som trak det lidt ned for mig. Henrik havde fundet nogen af de, i mine øjne, allerbedste på det moderne haze i Europa, nemlig Overtone fra Skotland i samarbejde med engelske Northern Monk, som med deres dipa Can’t help myself lige ramte den en tand bedre hos mig. Den var lidt mere afstemt i bitterhed, sødme og frugtighed. Publikum var enige, og dermed blev det til endnu en tæt sejr til Henrik og Beershoppen.

Tredje runde bragte os endnu engang til det skotske, men denne gang i form af den syrlige runde, hvor Jørgen havde fat i en meget moderne øl med jordbær og laktose. Strawberry woo woo fra Vault City har jeg smagt tidligere og været ret glad for. Det var jeg igen, men den delte alligevel vandene ved det bord jeg sad ved, for det er samtidig med det syrlige også en ret sød og fyldig øl, da jeg formoder, at laktosen er tilsat rundhåndet. Det skal man være til, og er man det, så fik man en god omgang flydende rødgrød med fløde. Op imod den var Grollach fra Dry & Bitter, som er en moderne gose med brombær. På mig fremstod den desværre lidt tyndbenet og manglede mere frugt og måske også lidt mere salt, som jo er en af de ting, der er særlig for netop gose som stilart. Hos publikum blev jordbærrene også vindere over brombær, og dermed fik Jørgen reduceret og spændingen var dermed intakt, inden de to sidste runder.

Fjerde omgang var en rigtig lækker fadlagret runde, hvor begge deltagere var gået med imperial stouts i fadlagrede udgaver. Den udenlandske, som jo denne gang var valgt af Henrik, blev BA Ten Fidy fra Oscar’s Blues, der jo, i hvert fald i den rene udgave, er en klassiker i min bog, men som bestemt ikke var blevet ringere af en omgang fadpræg fra bourbonfade. Mine noter på øllet fra aftenen siger det nok egentlig meget fint. Lækker fadpræg. Kakao, chokolade, lidt lakrids, vanilje, virkelig elegant lavet. Den danske øl, som Jørgen havde med, var fra et af hans danske favoritbryggerier, nemlig Fanø. De har tidligere haft både et rødt og et hvidt bryllup på gaden, og i år er Black Wedding så kommet til. Hvor de andre har været på rødvinsfade og på hvide portvinsdfade, så har den sorte udgave hygget sig på et dansk Stauningfad, og det har helt afgjort også gjort gode ting for øllet, som fremstårret rundt og blødt, når man tænker på de høje procenter. Jeg får masser af mørk og dyb chokolade, ristede kaffenoter, ristet bitterhed og så er det hele indkapslet af en rund og lækker whisky. Det er svært, når man er oppe imod klassekerne, men her lykkedes det både hos mig og hos publikum, at løbe med sejren til Fanø.

Sidste og afgørende runde var runden med fri leg, og her var de to kæmpere gået i forskellig retning, selv om Henrik ramte noget, som vi måske lige havde været igennem, for han var med sin danske øl, gået med netop føromtalte White Wedding, som jeg synes er en fantastisk fadlagring, der birklig viser hvad hvid portvin kan tilføre en stærk og meget dyb sort øl. På mange måder minder oplevelsen om den sorte udgave, men den har en anderledes dybde og kompleksitet, og er lidt lettere og har en smule syre fra vinen, som bestemt også byder ind med fine ting. Jørgen var gået klassisk belgisk med en chimay grande reserve fermentee en barriques 2019, der havde alt det, som man gerne vil have i en mørk belgier. Sødme, let krydret fornemmelse, mørke frugter og en god omgang kandis, mens jeg fandt det krydrede dejligt afdæmpet, mens lagringen på træ havde givet en fin fornemmelse af vanilje og netop træ. Det fingerer rigtig godt, men måske en kende bedre hos publikum ,der havde den som vinder af runden, mens jeg var mere på Fanø og White Wedding.

Dermed stod det klart, at det var Jørgen Pølsemager, der løb med den afgørende sejr, hvis vi går ud fra, at de to kamphaner kan holde sig fra endnu en dyst. Det virkede han ret tilfreds med, men uanset hvem der løb med sejren, så synes jeg, at de rigtige vindere var dagens publikum, og måske ølscenen generelt, for det er arrangementer som det her, der lokker folk af huse, og ikke kun de sædvanlige nørder, for der var masser af mennesker, der i hvert flad aldrig har været til de samme smagninger, som jeg har. Det er måske også fordi, at jeg kommer for sjældent ud, men det kunne også være, at den slags smagninger appellerer bredere og dermed kan fungere som gateway ind i det gode øl? Det håber jeg meget, og man kunne sagtens forestille sig andre dyster rundt omkring i landet.

Der skal selvfølgelig lyde et kæmpestort tillykke til Jørgen med sejren. Håneretten er altid en rigtig dejlig ret at have.

Efter smagningen blev en del hængene og fik måske lige en lille øl eller to mere, og her fik jeg måske aftenens allerbedste øl, da Fredericia Brewpub havde Marhal Zhukov’s fra Cigar City på hanen, og det er godt nok svært at være utilfreds, når man har en nærmest perfekt klassisk russian imperial stout i glasset. Der var flere af konkurrencens øl, der var ret tæt på, men nok ingen, der helt var på det niveau.

Ølsmagning med Drinkabeer

For et stykke tid siden spurgte Niels Kristian, der står bag den Silkeborg basserede webshop http://www.drinkabeer.dk mig, om jeg ikke havde lyst til at vælge en stak øl fra shoppen, og så lave en online smagning med dem. Det behøvede jeg ikke tænke længe over, og naturligvis sagde jeg ja. Det er der flere grunde til, men det var godt nok længe siden jeg havde holdt en smagning, og så kender jeg Niels Kristian som en morderlig flink fyr, som jeg flere gange har delt øl med, så jeg var ret overbevist om, at det skulle vi nok kunne få noget rigtig hyggeligt og velsmagende ud af. Niels Kristian står i øvrigt også bag bloggen A word on Beers og er ligesom jeg selv en del af Beerbloggers.dk. Så er alle relationer vist deklareret.

Jeg fik næsten frit valg på alle hylder, selv om vi lavede et par justeringer, så vi kunne få nok kasser ud, for selv om planen var, at det skulle være en lille hyggelig smagning, så var et par af mine valg en udfordring i forhold til antallet af øl der var tilgængelige på lageret. Heldigvis var det småting, som f.eks. fra en NEIPA til en tilsvarende og en tung og stærk imperial stout til en anden fra samme bryggeri.

I lørdags havde vi så sat deltagerne i stævne på Google Meet, og næsten alle mødte frem, selv om vi havde et enkelt frafald og nogen, der lige missede starten. Niels Kristian stod for, at vi havde en tråd i det hele, mens jeg naturligvis bød med bryggerisnak og præsentation af øllene. Vi gav igennem hele forløbet mulighed for, at deltagerne kunne byde ind med spørgsmål og med generel ølsnak. Det gav en fantastisk god og hyggelig smagning, der egentlig på mange måder mindede om en flok mennesker, der var forsamlet omkring et bord på et værtshus. Jeg oplevede, at det gav en helt anden dynamik, end man oplever ved de store smagninger, hvor det meste forgår envejs, og hvor man lige kan smide en kendt brygger, forfatter eller popmusiker på, når det hele skal holdes gående. Den mulighed havde vi ikke, så derfor var det godt, at mange havde lyst til at spørge eller komme med deres mening om den øl, der måtte være i glasset. Heldigvis fik alle øllene ros og det glæder jo en gammel sur blogger.

Vi havde arrangeret øllene i to halvlege, så hver halvleg bød på en ipa, en sur og en stout, hvilket faktisk var alt rigeligt, men alligevel var der forslag fra et par af deltagerne om, at vi hver især fandt lidt ekstra øl og blev hængende til lidt mere snak og hygge, så det gjorde jeg også.

Alt i alt en super hyggelig lørdag, så vi allerede har aftalt (også med flere deltagere), at vi laver en gentagelse af konceptet.

En rigtig blindsmagning

Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Billedresultat for black

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

20180111_220345

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

 

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

20180111_213554

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

20180111_213935

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

20180111_213321

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.

 

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

50 øl jeg skulle smage før jeg dør

Dem der følger min side på Facebook kunne i går se, at jeg brugte det meste af dagen på en ganske omfangsrig smagning, der var baseret på på Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens bog “50 øl du skal smage før du dør”, som i nogle år har stået i min reol. Den slags bøger har det jo med at blive outdatede, så den er da også udkommet i en revideret udgave, som denne smagning tog udgangspunkt i. Arrangementet var kommet i stand, da Thor Abildgaard fra Horsens sammen med sin ølgruppe skulle finde på en smagning. Omfanget af øl og de logistiske udfordringer gjorde, at Thor foreslog Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding at man arrangerede det som en offentlig smagning. Den var Henrik med på og planlægningen kunne gå i gang. Henrik fik fremskaffet det meste af øllet, enkelte måtte dog erstattes af lignende øl, f.eks. var Brewpub Cole Porter blevet til Hornbeers Charlie´s Cool Porter,  og sammen med René fra butikken blev en del af det hentet hjem fra rundt omkring i Danmark eller Belgien. 

Det var ikke mørkt, sødt og tungt det hele. Denne fremragende kriek var en af dagens højdepunkter for mig


Undervejs i processen er Carsten Berthelsen blevet overtalt til at deltage i arrangementet, så den præsentationsmæssige side af sagen var i hus, så var spørgsmålet bare, om man kunne sælge billetter til arrangementet, men på trods af prisen på knap 700 kroner, så var det intet problem, så arrangementet måtte flyttes i større lokaler end planlagt. Således mødte lige i underkanten af 100 mennesker mennesker op til en lang, men fremragende dag i øllets tegn.

Berthelsen i aktion. Det var mimik og røverhistorier til den store guldmedalje

Det vil nok blive for voldsomt at beskrive alle øllene, men det var sådan en slags walk down memory lane- smagning, hvor øl man ikke havde smagt i meget lang tid kom på bordet og udvalget afspejler selvfølgelig forfatternes stil og smag i øl. Selv havde jeg nok valg helt anderledes, men så må jeg jo selv lave sådan en smagning en anden gang. Selve smagningen var delt op i tre smagninger, så vi i løbet af dagen fik afvekslet mellem det lyse og lette, det lyse og stærke og det mørke, stærke, søde og krydrede. Det var egentlig en fin måde at organisere det på, da programmet var ret stramt. I første omgang, fra 9.30 til frokost, stod Henrik, Thor og René for præsentationerne, da Berthelsen først kunne være til stede over middag. Efter de første seksten øl var der en rigtig fin frokost fra kantinen på KUC, hvor vi holdt til. Næste afdeling startede med en gæsteoptræden fra Ole Madsen, da vi skulle have præsenteret en lys og relativt letløbende tysk pilsner fra Jever. Lige hans boldgade, selv om jeg da gerne indrømmer, at det er en fremragende pilsner. Undervejs i Oles præsentation sluttede Berthelsen sig til selskabet og så gik det derudaf i vanlig Berthelsen- stil med opløftet sprog og voldsom mimik. Det er egentlig ganske underholdende, omend en del af anekdoterne og vittighederne måske snart trænger til en fornyelse. Der var helt sikkert en del af selskabet, der havde svært ved at holde latteren tilbage, men af hvilke grunde må være usagte.

Efter anden runde var det tid til aftensmaden, som var ganske fremragende, selv om nogen vil påstå, at det ikke var stor kogekunst, men efter godt tredive øl, så var det lige hvad vi trængte til. Godt, nærende og rigtig velgørende og perfekt afstemt i forhold til de øl det skulle matche. Begge øl indgik desuden i retterne, så jeg fandt et sted, hvor den i øvrigt voldsomt søde og i mængder over 5 cl rædsomme Samiclaus havde sin plads.

Menuen bestod af svineskank marineret i 48 timer i Sort Hvede, serveret med dobbeltbafte kartofler, rodfrugter, sauce og en coleslaw. Det var lige hvad kroppen havde brug for. Desserten vidt i øvrigt chokolademousse med Samiclaus i og til. Også ganske glimrende

En del deltagere så efterhånden lidt slidte ud, men udsigten til programmet i sidste runde livede dem op og selv om lydniveauet indimellem var lidt vel højt i forhold til præsentationerne, så kom vi rigtig fint i mål. Afslutningen blev en sammenlignende smagning af Westvleteren 12 og Rochefort 10, hvor Berthelsen ved håndsoprækning kårede Kolding og omegns favorit. Det blev i øvrigt ganske klart Rochefort 10, men om det var af reelle grunde eller om folk også tog value for money med i betragtningen skal jeg ikke kunne sige, men min favorit vandt i hvert fald. Den står altid på bordet hos familien Ousen juleaften, hvor den gør et perfekt job.

Så klart denne bloggers favoritquadruppel, selv om Westvleteren 12 bestemt heller ikke er helt tosset.


Det var en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, vi var f.eks. omkring tyve af fra Fredericias lokalafdeling af Danske Ølentusiaster, så der blev hygget igennem med gamle venner, men også med lidt nyere medlemmer, som jeg ikke kender så godt. En rigtig fin oplevelse og skulle I komme forbi en smagning af samme karaktér, så kom endelig af sted. I løbet af dagen fik Beershoppen og Berthelsen i hvert fald aftalt, at de næste år laver 24 juleøl du skal smage før du dør, så der kommer helt sikkert en mulighed der.

Hvis I vil se hvad jeg syntes om øllet, så må jeg henvise til min profil på Untappd, hovr alle halvtreds har fået en bedømmelse, men ikke alle har en kommentar tilknyttet. Dertil gik det simpelt hen for stærkt. I første afdeling havde vi f.eks. kun fem minutter pr øl. Generelt set, så var det halvtreds solide øl, selv om jeg klart synes der er missere. Der er altså ingen grund til at drikke Fynsk Forår og der er også lidt for mange tunge sukkerbomber, men som samlet oplevelse er det fremragende.

Undertegnede foran dagens program

Besøg på Indslev 

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Ølsmagningskoncert

For længe siden læste jeg om konceptet ølsmagningskoncert og foreslog at det var noget vi skulle prøve i entusiasterne i Fredericia. Den øvrige bestyrelse var enige og vi fik lavet en aftale. Bagmanden er Kenneth Larsen, der er indehaver og brygger hos Humlepraxis, der ligger i Boest ude midt i ingenting1. Udover at være præmieret håndbrygger, så er Kenneth også klassisk musiker og er ansat ved Odense Symfoniorkester som klarinettist. De to ting måtte jo kunne kombineres og lad mig slå fast med det samme, at det gav faktisk rigtig god mening.

image

Vi skulle i løbet af aftenen smage på de otte øl i Humlepraxis' sortiment

Arrangementet havde desværre ikke trukket fulde huse, men de ca 25 fremmødte havde en rigtig fin aften og en del valgte at købe lidt flasker med hjem.

Smagningen foregik sådan, at Kenneth præsenterede en øl og mens vi smagte, så spillede han et passende stykke musik. Det var tydeligvis lagt tanker bag at matche, og det gav f.eks. perfekt mening at høre I skovens dybe stille ro, mens man drikker HævejsFyr, der har en markant aroma og også smagsnoter af gran.

image

En dejlig lys ale med markant granaroma

Den opmærksomme vil have bemærket, at alle øllene har navne på tre bogstaver og derfor hedder granøllen fyr.

Undervejs i smagningen stiftede vi også bekendtskab med mindfullness, som Kenneth også praktiserer, da han er tilknyttet et meditationscenter, der ligger ved hans bopæl. Læsere af bloggen ved måske allerede, at jeg har været sygemeldt med en depression igennem længere tid og derfor allerede benytter mig af mindfullness, men jeg har nu aldrig tænkt over at kombinere det med øl, selv om der da er noget meditativt over en god øl, som man nyder over lang tid, enten alene eller evt i selskab med musik. Det var en opstillet situation, men Den gav lidt fred og ro i krop og sjæl.

Undervejs i løbet af aftenen blev pale ale parret med Girl from Ipanema og vuggevise til den sorte HærvejsNat.

Alle øl var brygget med henblik på at være letdrikkelige og ikke for stærke. Det vil nogen helt sikkert synes meget kedeligt, men de smagte alle godt og var velbryggede.

Jeg vil dog gerne fremhæve de øl, der indeholdt mere end malt, humle og gær. Jeg kunne rigtig godt lide øllen med gran. Jeg har tit smagt på forskellige grannåle med henblik på brygning, når jeg har været i skoven. Det tror jeg bestemt, at jeg vil prøve.

Jeg plejer ikke at være den store fan af øl med chili, slet ikke de lysere, men Kenneth har brygget en behagelig udgave, hvor den ikke banker helt ud af Scoville- skalaen, men i stedet har en frugtig smag af chili. Jeg købte seks flasker med hjem og den her var en af dem. Jeg glæder mig til at se, om jeg synes lige så godt om den, når jeg skal have mere end 10 cl.

image

En af de få øl med chili jeg kan lide

Og sidst med ikke mindst så blev jeg ret begejstret for HærvejsRøg, som jeg fandt ret godt balanceret, samtidig med, at den faktisk smager godt igennem af røg. Den købte jeg flere af.

image

Røgøl brygget med whiskymalt

Skulle man få muligheden for at opleve Kenneth og hans ølsmagningskoncert, så vil jeg da bestemt anbefale, at man tager af sted.

Juleøl

Her skulle have været bragt et længere indlæg om en smagning med Carsten Berthelsen, men det bliver blot til en kort omgang.

Jeg er desværre blevet ramt af en depression. Jeg havde ikke set det komme og er blevet sygemeldt fra mit arbejde.

image

Aftenens program

Jeg havde glædet mig til smagningen med Berthelsen, som jeg synes er ganske underholdende, selv om jeg ikke lærer noget nyt om øllet, men en hyggelig og morsom aften kan alle jo have brug for. Jeg havde inviteret min frue med og vi valgte på trods af min sindstilstand, at tage af sted alligevel.
image

Jeg grinede lidt undervejs og jeg tror, at jeg var godt underholdt, men det bed sig ikke rigtig fast og jeg var helt ødelagt dagen efter, hvor jeg intet kunne foretage mig. Udover st lige ynkeligt og uforetagsom på sofaen og stirre ud i luften.
image

Jeg kommer nok ikke til at skrive det store i en periode, men jeg har fået mig en julekalender, som jeg vil lave lidt updates på inde på Facebook