Category Archives: Bryggeribesøg

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølnyhed

Posted on by Standard 1

Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.

Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.

Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:

Roxy Cognac Bordeaux

Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.

Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.

Øl og ferie på Bornholm

Posted on by Standard 1

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Amagerkansk juleshopping

Posted on by Standard Svar

I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.

Interview med Ben Howe fra Ebeltoft Gårdbryggeri

Posted on by Standard 2

 

 

Som jeg tidligere har skrevet om, så gik årets sommerferie til Ebeltoft og indbefattede et besøg på Ebeltoft Gårdbryggeri, hvor bryggeren Ben Howe huserer ved kedlerne. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til øllet fra Ebeltoft, men jeg prøver altid det lokale øl, hvis det findes, når jeg er på ferie i Danmark. Derfor blev jeg meget positivt overrasket over standarden på øllet, som jeg tidligere ikke har været så voldsomt imponeret over, men der viste sig at være flere perler i udvalget. Jeg har efter ferien flere gange nydt de fantastiske Le Sacre Saison og Wildflower IPA, sidstnævnte blev i øvrigt serveret af Ben, da jeg lige ville hilse på ham på bryggeriet og give min ros for Wildflower. Da jeg returnerede fra Ebeltoft gik jeg lidt og tænkte på hvad det mon var for en ung fyr, der havde skubbet lidt til tingene i Ebeltoft, så jeg konsulterede med Google og fandt ud af, at Ben Howe egentlig havde en ganske spændende baggrund, så jeg kontaktede Ben og spurgte om jeg måtte stille et par spørgsmål og heldigvis var han med på idéen. Ben er tilsyneladende, ligesom undertegnede, ikke en mand af få ord, så det er blevet et ganske omfattende interview, som jeg vælger at bringe i sin helhed og på engelsk. Jeg overvejede en oversættelse, men virkeligheden og arbejdslivet satte ind, så jeg har ikke nået det endnu, men here goes…

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Mine spørgsmål gik på Bens baggrund i forhold til uddannelse, og om forskelle på USA og Danmark i hans øjne,  og om hvordan han kom ind i den fantastiske verden af øl og brygning. Hvad er Bens idéer og principper i forhold til de projekter han er eller har været involveret i i USA. Jeg stillede naturligvis også ind til hvorfor han har taget til Danmark og Ebeltoft. Var det mon den klassiske dreng møder pige historie? Som sagt blev Bens svar ganske omfattende, så god fornøjelse.

“I got into craft beer in college, first through getting exposed to a few “gateway” beers (Sam Adams, Guinness, Harpoon IPA, Blue Moon etc) and then through homebrewing. I was playing in a few bands while in school and the guitarist in one of the bands, his father was a rather prolific homebrewer. The tiny little bit I had learned about the diversity of beer styles and beer culture really intrigued me. I suddenly was struck by this notion that beer was just as diverse, interesting, and worthy of pursuing knowledge about as wine, or cheese, or the other products “adults” get fixated on. Plus I liked the way it tasted. Anyways, we bought a homebrew kit, read a few of his dad’s old homebrew books, and make some absolutely awful beer. But it was beer! I was absolutely hooked. Started brewing every weekend at my friend Josh’s apartment (Josh was the guitarist from the other band I played with.) I ended up getting really into homebrewing, joining a forum, all that noise. So, when it came time to graduate or close to it I suddenly realized that as much as I loved studying history I wasn’t going to be a university professor as I had kinda assumed. I found myself homebrewing and playing music every weekend rather than applying to grad school and pursuing academia as vigorously as my peers. So I sent out emails to every brewery I could find in Massachsuetts, heard back from a few, all saying “nah, we don’t need anyone. Good luck!”

Anyways, then I graduated and got a gig bussing tables at a brewpub in Northampton MA near where I grew up. When I wasn’t working I was able to bug the assistant brewer, Donald, into letting me follow him around and help him in the brewery. All of a sudden I got an offer from one of the breweries I had emailed back in the spring, Cambridge Brewing Co, as an assistant brewer, AKA filling and delivering kegs and learning the ropes. I took the gig and spent the next four years learning under my mentor Will Meyers and lead brewer Megan Parisi, both incredible brewers and wonderful people.

Then, after three years I had the idea of trying to start a super small brewery (kinda before the term nano had caught on) producing methode champenoise biere de champagne. Will had bought me a bottle of DeuS from Bosteels and it just blew my mind. I homebrewed like 20 batches, learned to riddle and disgorge champagne bottles, and began saving money from my brewing, serving, and bartnending shifts, to open a tiny brewery. Then I ended up getting a scholarship to the American Brewers Guild in Vermont which was absolutely amazing. After three years of getting a hands on practical education from Will and Megan I had six months of books, theory, and science to bolster what I was learning. This was absolutely transformative.

Here, I think, is a major difference between the American approach to professional brewing and the European, from what I’ve seen. In The States most craft brewers I know and really respect come from a humanities or artistic background. We end up begging and/or volunteering our way into internships and working for free until we become assistants. Professional education is largely limited to certificate courses, tech schools like The Seibel Institure, and short courses like those offered by UC Davis. The ABG course I took was absolutely fabulous and yet was a six month correspondence course with a two week or so hands on component. It was very theory focused. The majority of my experience and learning as a brewer has been working under others, asking questions, and sharing ideas. Compared to what I see in Europe, there’s very little focus on hierarchy, titles, and degrees int he US. There’s a lot more learning by doing, self education, and sharing of ideas and knowledge outside of a classroom environment.

Anyways, as I was finishing the course I was in the process of buying my equipment and getting set to open my 1.5 bbl brewhouse brewery Enlightenment Ales. I opened that in 2012 in Lowell MA focusing on biere de champagne and farmhouse ales. I ended up getting really into brett fermented and conditioned beers. I did that more or less solo (with the help of great friends and my girlfriend at the time, Anne). In December of 2013 I sold my tiny system, partnered up with Idle Hands Craft Ales, another small local brewery, and we bought a 5 bbl system and some

Enlightenment

Samarbejdet med en kunstner har givet bonus. 

10 bbl fermenters. My business partner Chris of IHCA focused on the business and sales while I brewed the beers for both brands. We exchanged a lot of ideas and I got to work with Sean Nolan, a buddy of mine from CBC who has now founded an incredible little brewery in MA called Honest Weight. Just amazing beer. Anyways, yeah, so, I did that for about two years until the building our brewery was in was bought by a casino developer. They gave us a few months to get the hell out.

 

Just as this was happening I heard from an old buddy of mine, the great Anders Kissmeyer, who asked if I knew anyone looking for a job in rural Denmark. Given my sudden predicament and my longtime desire to work and learn in Europe I applied for the gig and the rest worked out. As far as boy meets girl goes, it’s a warped version of that. My girlfriend Karolina had decided to move back to the west coast, Seattle area, right before I heard about the Ebeltoft job. Escapism and a broken heart may have been a factor in my decision. But then she took a job working for a charity in Uganda right before I came to Denmark, so we were both living as aliens. She came to visit me here, I went to visit her in the US after she came back from Uganda, now we’re in a long term weird and crazy relationship. Life: never what you expect, right?

Ebeltoft

Ben på arbejde hos Ebeltoft Gårdbryggeri

As far as Enlightenment Ales and what’s the “thought” behind it… Well, to be honest, I want to make beers that I love to drink. At the same time, I want to use beer as an artistic medium to convey experiences to people. That’s what Enlightenment Ales has become. I worked with my very good friend Liz Jacobs, a painter who was a server with me at CBC, to communicate experiences I/we have had in altered states of consciousness and on great adventures through my beer and her art. Hence each beer we released from Enlightenment Ales is an attempt to express a unique feeling or state of being. My goal is to capture that experience through the beer, the art, and the message behind it. The names and images hopefully speak to that: “Illumination,” Day Trip,” “Transcendence,” Things Are Beautiful,” Verdance,” etc. The future of Enlightenment, as in the future in general, is unwritten. My goal is to open a brewpub with my longterm friend and collaborator Jon Gilman, the sous chef at CBC. I really miss working in a brewpub environment. I miss creating new beers every month, working with food, and getting to share beers and break bread with our regular customers. In the mean time I’m working until next spring here in Ebeltoft, then… hopefully an internship or two in other places in Europe to learn more, ask more questions, and get a different perspective. Travel. Then the long boat ride home…”

Jeg vil gerne takke Ben for at tage sig tid til tale med mig og til at svare sig omfattende, ærligt og grundigt. Det er fedt, at når ens interesse i en person giver bonus i form af en interessant samtale/korrespondance. Jeg har været ret begejstret for de nye øl fra Ebeltoft og vil glæde mig til flere og til at følge Ben i hans videre vej i ølverdenen.

Besøg på Amager Bryghus

Posted on by Standard 3

Kort før påske havde Henrik Papsø fra Amager Bryghus inviteret undertegnede, samt nogle fynske bloggere, til at besøge bryghuset, mens der var besøg fra norske Nøgne Ø. Det takkede jeg naturligvis ja tak til. Når de bedste i Danmark og Norge slår sig sammen, så vil det da være ok at kigge dem lidt over skuldrene og måske få et par tips til egne bryg.

Lad mig straks sige, at det blev en afsindig hyggelig dag på Amager og i København, men dybgående interviews og lange fotoreportager blev det ikke til, men mindre kan nok også gøre det.

Papsø havde opfordret til at møde tidligt op, så jeg tog af sted med bussen dagen i forvejen, så jeg kunne være med fra dagens start. Det nåede jeg dog ikke helt, da René Hulgreen, der er brygger på Amager, havde været i gang i mindst et par timer, da jeg dukkede op kort efter klokken 8, så “spændende” processer som afvejning af malt og valsning var længe overstået og der kunne startes stille og roligt med en kop kaffe og lidt hyggesnak.

image

Dagens hårdtarbejdende hold og ølblogger Christian Scheffels arm

I løbet af morgenen kom alle involverede efterhånden frem til bryghuset og bryggere, pr- folk, direktører og bloggere gik i bryghuset, hvor der blev mæsket ind til dagens samarbejdsbryg mellem de to bryggerier. Når der samarbejdsbrygges, så skal det som regel være noget særligt og denne dag skulle der brygges Imperial Café Latte Brown Ale, eller i hvert fald noget, der ligger tæt på. Kort sagt en stærk Brown ale med amerikansk humle og laktose.

image

René, Alf og Rune på arbejde ved anlægget

Selve brygprocessen er der jo egentlig ikke de store revolutioner i og bortset fra størrelsen på anlægget og lidt automatiserede processer, så er der jo ikke himmelvid forskel på det professionelle anlæg og mit lille anlæg. Der mæskes ind og temperaturen holdes indtil udæskningen og så koges der med humle og sukker. Amager er dag ved at vokse ud af deres rammer, da alle tanke konstant er i brug og alle bryg er udsolgt, stort set inden der brygget, så de mangler plads og overvejede en flytning i større rammer, men på en måde der økonomisk giver mening. Nøgne Ø havde det helt anderledes, da de jo er blevet opkøbt af et de store norske bryggerier, så giver muligheder for at brygge i større rammer på core- øllene. Mon opkøb af de små bliver noget vi kommer til at se i Danmark? Jeg tror det.

Undervejs i processen var der masser af plads til at tale øl generelt, men bestemt også til at få et par tips om brygningen. Jeg havde bl.a. en rigtig fin lille snak om IPA med Amagers norske bryggerassistent Andreas, hvis tilgang til IPA minder en del om min egen, så det er nok ikke helt dumt, det jeg selv går og roder med.

image

Andreas i gang med en lidt større tilsætning af sukker, end jeg er vant til


Lige så vigtigt som øllet var det sociale i sådan en dag, hvor mange er samlet, så mens Andreas, Rune og Alf passede kedlerne, så kunne vi andre gå lidt til og fra brygget, mens der var god tid til snak om musik, rulleskøjter, arbejde og meget mere. Frokosten var også ganske glimrende. John fra Johns hotdog Deli dukkede op og grillede nogle fremragende ben, som blev serveret med bagte kartofler. Der var vist også noget salat.
image

Papsø fandt lidt spændende, hovedsageligt, lidt ældre øl


Efter brygdagen gik turen mod Ørsted Ølbar, hvor der var tap takeover med de to bryggerier. Det var masser af glimrende øl på, men jeg blev faktisk ikke hængende så længe, for i baren hang Bo fra Far & Søn sammen med Kasper Wendelboe, der står bag bloggen Humulus, men som også et barchef på Banksia, der holder til i de lokaler, hvor Den tatoverede Enke lå tidligere. Kasper behøvede ikke overtale længe, før jeg tog imod invitationen om en rundvisning. Banksia er et superhyggeligt og afslappet sted med godt øl, cocktails og mad. Maden fik jeg ikke smagt i denne omgang, men jeg kommer gerne igen med det formål.
image

En ganske kunstfærdig cocktail fra Banksia. Den smagte ganske glimrende


Alt i alt en fuldstændig fremragende dag, din både blev rigtig lærerig, men også rigtig hyggelig. Jeg var lidt træt, da jeg stod op næste morgen og bevægede mig på arbejde. Det havde været en ganske lang torsdag, som først sluttede et stykke inde i fredag. Jeg gør det dog meget gerne en anden gang.