Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

Ugly Duck Imperial Red Ale

I fredags var jeg en tur forbi gårdbutikken på Indslev Bryggeri for at købe lidt øl til en forfest. Sådan én har jeg vist ikke været til siden jeg gik på seminariet, men hyggeligt var det og ikke mindst pga det fine øl fra Indslev. Mike fra bryggeriet havde været så flink, at stille lidt øl til mig og i den var bl.a. Ugly Duck Imperial Red Ale, som hidtil har været tilgængelig på ølfestivaller, men ikke på flaske og er brygget i forbindelse med modersvanens ti års fødselsdag. Den er nu ude på flaske og i går blev den så testet som følgesvend, mens jeg passede grillen.

Fin rødlig øl med et godt cremet beige skum

Stilmæssigt er vi på den amerikanske vestkyst og ude i noget både sødt og bittert. Jeg bryggede selv for nogle år siden en stærk rødlig ipa, strong ale- agtig ting, og der blev brugt en del karamelmalt og også en del humle. Det har de gode folk hos Indslev helt sikkert også gjort. Aromaen er præget af malten, som giver sødlige karamelnoter, men efter lidt tid i glasset kommer humlen i form af Amarillo. Derudover er der humlet med El Dorado og Mosaic, der leverer en del frugt i smagen. Øllet er en fin let uklar rødlig farve, der giver masser af sød toffee og karamel i smagen. Det er umiddelbart meget sødt, men så er der heldigvis tilsat humle på old school manér. Her er der ikke tale om blød og rund lav-ibu ipa, men om voldhumlet bitterhed, der dog passer rigtig fint til sødmen, så øllet egentlig fremstår forholdsvis i balance. Humlen giver også indslag i smagen, hvor der er en del tropisk frugt og piney noter. I slutningen fornemmer man lidt egetræ, der giver en tørhed og en lille tanninpræg. Jeg kan ikke rigtig finde rødvinen, som har boet i fadene tidligere, men jeg tror egentlig ikke, at det gør noget.

Skummet trak nogle fine mønstre på glasset efterhånden som det, i øvrigt ganske velvilligt, gled ned.

På en eller anden måde er Imperial Red i familie med Double Retro, som også er en old school- humlet relativt alkoholstærk amerikansk inspireret øl og den slags kan jeg egentlig ret godt lide. Der er intet galt med en moderne ipa med masser af frugt og aroma, men indimellem er det sgu meget godt med en masse bitterhed og fylde og her leverer Ugly Duck fuldt ud.

Er det den bedste øl jeg har fået fra Ugly Duck? Det er det nok ikke, men det er stadig rigtig godt og jeg glæder mig til at dele flaske nummer to med mig selv.