Landskamp

I anledning af landskampen mellem Danmark og USA fandt jeg en dansk og en amerikansk øl frem og delte halvlegene mellem de to lande.

Første halvleg blev dansk og Danmark stillede med årets ølnyhed i den alkoholsvage kategori.

Medlemmerne af Danske Ølentusiaster har stemt på årets ølnyheder og efter mere end tusind øl, så står to øl tilbage som vindere. Endnu en gang tog Indslev sejren med en øl fra deres Ugly Duck- brand, nemlig Foxy Brown.

Vi bevæger os i en kategori jeg normalt ikke bruger meget tid på. Brown Ale. Jeg synes oftest, at det er en kedelig stilart, sådan lidt traktoragtig. Solid, fyldig og ganske fin, men uden de store spektakulære udsving.

Foxy Brown fik da heller ikke min stemme i finalefeltet, men kom ind på min andenplads.

Det er naturligvis en mørk brun øl, som er toppet af et solidt skum. Den har aroma af karamel og humle. Den er fyldig og sød med karamel og chokolade, men modsat mange brown ales, så er den også ret bitter. Humlen er ret markant og flytter tankerne hen i retning af en IPA.

Jeg har fået Foxy Brown en del gange efterhånden og jeg står ved min første reaktion, hvor jeg kaldte den fire Danmarks bedste brown ale.

image

Årets Ølnyhed 2014 og Danmarks bedste brown ale

Anden halvleg bringer os en tur omkring Jack’s Abby og deres black lager/schwarzbier, der ifølge bryggeriet selv ligger mellem de nævnte typer og en røget porter.

I glasset er det en meget Mørk rødlig brun øl med et kraftigt beige skum, som dog hurtigt knitrer væk og efterlader en tynd film.

Aromaen er let røget og derudover præget af chokolademalt.

Smag og mundfylden er i begyndelsen ret let og præget af chokolade, lidt kaffe og ikke mindst røgmalt. Røgen er ikke voldsom, men bygger stille og roligt op og bliver i munden med et bittert strejf.

En rigtig fin øl, som er godt balanceret. Den er en smule til den bitre side, når man tager den lette mundfylde i betragtning, men den slipper rigtig godt fra det og er ret let drikkelig.

image

Stort pilsner med røg


Hvem vinder så landskampen på ølfronten? Det er tæt, men med et afrettet skud, så vinder USA på dagen. Spiller de igen en anden dag, så kan Danmark sagtens tage en uafgjort eller sågar sejren, men lige i dag virkede USA lige en tand skarpere.

Sidste omgang supermarkedssortsyn

Så er det blevet tid til de sidste to sorte øl fra de fredericianske supermarkeder. Jeg kunne sagtens have valgt et par andre fra både danske og udenlandske bryggerier, men hvis ikke det skal udvikle sig til en uendelig historie, så lader vi dagens to øl sætte punktum.

Vi er i to vidt forskellige ender af det spektret for porter og stout, hvor den ene er en for stilarterne meget let øl, mens den anden er alt hvad man Lan ønske sig.

Vi starter på Fyn, hvor Refsvindinge står bag Mors Stout, der fremstår mørkebrun med et støvet gråligbrunt skum, der bliver liggende på toppen længe.

Aromaen bærer præg af af sødlig sukkeraroma og en svag note af malt, mens smagen er meget let, på grænsen til det vandede og mørkt sukker går igen i smagen, der også har lidt ristede noter og slutter med en let syrlighed.

Samlet set byder Mors Stout ikke på nogen store udfordringer i forhold til at tackle smagsoplevelsen. Der sker simpelt hen for lidt. Den minder om Uglens Stout fra Aldi, som dog er noget billigere og dermed er et bedre køb.

image

Mors Stout i en lidt voldsomt skænket udgave

Seriens sidste øl er også klart den bedste og det relativt klart. Vi skal en tur til Thisted, hvor den vel nærmest legendariske Limfjords Porter brygges. Det er en kulsort porter eller måske en double brown stout, som der står på etiketten. Det er i hvert fald en udgave af baltic porter, som er en undergæret type.

Den er som sagt kulsort og har er fint relativt holdbart lysebrunt skum.

Aromaen byder på lakrids, kaffe og en klar røget note, hvilket livet godt for smagen.

Smagen er præget af de mørke og ristede malte, der giver fornemmelse af kaffe, karamel, mørk sirup og endnu en gang slutter det med en omgang røg. Øllet har en rigtig god balance mellem det søde, bitre og røgede.

Limfjords Porter er en fantastisk øl, som vel er den øl i Danmark, der byder på den bedste value for money. Man kan finde mange og meget dyrere portere og stout, der på ingen måde byder på samme oplevelse og det er en af mine go to øl jeg aldrig bliver træt af.

image

Danmarks bedste øl til prisen?

Endnu en omgang sortsyn

Det ser stadig sort ud i forhold til øl indkøbt i supermarkeder. Denne gang har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har indkøbt et par sorte herligheder, hvoraf den ene, Wiibroe Porter, kommer i dette indlæg, samt en Gl. Carlsberg Porter, som jeg har fundet i Løvbjerg.

Begge øl er jo lokale, da de er brygget på Fredericia Bryggeri, det som bekendt står bag en lang række øl under Carlsberg- navnet, ligesom de også brygger en lang række andre brands, heriblandt altså Wibroe, som Carlsberg også ejer. Fælles for hele sortimentet er, at det er undergæret, da bryggeriet ikke arbejder med overgær. Faktisk er bryggeriet så lokalt for mig, at jeg ganske ofte kan dufte, når der mæskes og det gør der jo syv dage om ugen, nærmest i døgndrift.

Porteren fra Wiibroe er en gammel dansk ølklassiker, som har været svært tilgængelig, men som Rema har taget i fast sortiment og tak for det, for det er en dejlig øl.

I glasset er den kulsort med etholdbart lysebrunt skum, der bliver hængende længe.

Aromaen er præget af kaffe, lakrids og en sødlig duft af mørk frugt.

Smagen er kraftigt ristet med en lille note af aske. Der fornemmes lidt alkohol, kaffe og sød lakrids i en ganske fyldig fornemmelse. Slutningen er meget let bitter, men smagen holder godt ved.

Det er en meget vellykket porter til prisen og helt på niveau med mange dyrere sorte øl.

image

Wiibroe Porter er en meget vellykket porter

Gl. Carlsberg Porter eller måske er det en imperial stout. Det fortaber sig lidt, men en fin øl er det i hvert fald.

Endnu en gang en sort øl med et flot lysebrunt skum, der ligger sig som et tyndt holdbart lag på toppen og bliver der.

Aromaen er de klassiske mærke noter af kaffe, chokolade og mørkt sukker/karamel.

Smagen er fyldig med karamelmalt, lakrids og bitterhed som fra kaffe. Mørk chokolade og humle. Bitterheden er langvarig og bliver i munden længe, hvor det suppleres med en let fornemmelse af røg.

Det er samlet set en rigtig god øl og Till prisen er det intet at udsætte på oplevelsen.

image

Carlsbergs bud på en porter eller imperial stout

Carlsberg for tit skyld for at de kun brygger kedeligt øl, men med de to sorte øl beviser de, at det er noget sludder. Begge to er af langt højere kvaliteter, end mange af de små bryghuses udgaver af stout og porter og det til meget fornuftige priser.

Det ser stadig sort ud

I anden kapitel af serien om sort øl fra supermarkederne skal vi tre gange til Assens og Bryggeriet Vestfyen, der brygger øl i discountklassen, samt Willemoes til COOP og det er netop de to sorte øl fra COOP, samt en stout fra Aldi vi skal kigge på i dag.

Vi lægger ud med Willemoes Stout, som jeg på et tidspunkt har fået foræret og som siden har puttet sig bagerst ølkøleren og derfor er den også noget over sidste holdbarhedsdato, hvilket naturligvis må indgå i vurderingen.

Willemoes Stout er en rødlig mørk brun øl med et beige skum, der bruser op som sodavand, men dog lidt mere holdbart. Efter knap et minut var det forsvundet.

Aromaen var sødlig og mindede mest om øllebrød eller rugbrød, men havde ikke meget andet at byde på.

Smagen er præget af lidt ristet malt uden stor mundfulde, kakao og en sødlig note, det går over i noget soya, inden den slutter let syrligt.

Alt i alt ikke det store sus og selv til 11 kroner en kedelig øl. Ikke dårlig, bare kedelig.

image

Øllet ser umiddelbart flot ud, men skummet bruser hurtigt væk.

Næste øl på programmet er Willemoes Porter, som er en kraftfuld sag på den gode side af 10% alkohol.

Det er en sort øl, men man kan ane et lille rødligt skær, hvis man holder glasset op mod lys. Skummet er fint lysebrunt og ganske holdbart.

Aromaen bærer præg af de mørke malte med brændte noter og lakrids. Måske en anelse sukker, sirup eller sådan noget.

Mundfulden er relativt kraftig og let olieagtig med smag af de brændte malte, sødme, lidt chokolade og lakrids. Den er ret sød, men har både bitterhed fra de mørke malte og fra humle, som bliver hængende i munden.

Willemoes Porter er et ganske fornuftigt køb, som man ret ofte kan finde til 11 kroner i Fakta og Brugsen.

image

Et rigtig fornuftigt køb til prisen

Den sidste øl i trekløveret er Uglens Stout fra Bryggeriet Vestfyen og som findes i Aldi.

Det er en Mørk rødlig stout med et beige og ret holdbart skum.

Aromaen er let med præg af brun farin, som også indgår i øllet, samt en let duft af kakao.

Smagen er også ret let med karamel, sukker og kakao. Der er ikke rigtig meget bitterhed i øllet, men det kammer dog ikke helt over i sødme.

Bestemt ikke en stor øl, men prisen taget i betragtning, så er det ikke så skidt endda. Den er noget bedre en Willemoes Stout.

image

Klart den af de tre, der klarest signalerer discount, men ikke den ringeste

Det ser sort ud i supermarkedet

Kan man mon købe gode øl i et supermarked eller er det hele lidt for dyre ordinære øl til for høj pris? Det spørgsmål vil jeg kigge lidt på i en lille serie af indlæg. I første omgang kigger jeg på porter og stout fra udvalgte supermarkeder. Jeg har allerede skrevet lidt om øl indkøbt i Kvickly i Middelfart og der er bestemt noget ganske hæderligt øl i deres sorte udvalg, men de går også noget ud over det gennemsnitlige supermarked i Fredericia og sikkert også i mange andre byer.

Dagens øl hører vel nærmest til kategorien discount, da en halvliters dåse kan erhverves for mindre end en rund tier og det er da heller ikke verdens største øl vi har med at gøre, men den er bestemt drikkelig og til prisen er det ganske godt.

Den har aroma af ristet malt og et lille hint af chokolade. Begge dele går igen i smagen, som er ret let og med ret lav mundfylde for en stout. Den har en let bitter eftersmag, der balancerer det søde (mælke)chokolade.

Et fint alternativ til en Guiness, men ikke for alvor en imponerende øl. Godt og solidt uden de store armbevægelser.

image

Et fint alternativ til Guinness og noget billigere