Øllets Dag 2017

Første lørdag i september er altid dagen hvor Danske Ølentusiaster over hele landet markerer Øllets Dag. Der er mange forskellige niveauer for aktiviteterne og også store forskelle på hvordan man arrangerer sig i de byer, som vælger at gøre noget stort ud af det.

Jeg har jo en skummel fortid som bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i Fredericia, men før det var jeg faktisk involveret som administrator på afdelingens gruppe på Facebook, inden jeg blev ansvarlig for frivillige hjælpere og kontakt til bryggerier på Øllets Dag, så denne dag har altid haft en særlig plads hos mig.

I år havde jeg faktisk, for første gang, tænkt mig at teste jobbet som gæst, men da arrangementet har en størrelse, der kræver omkring 50 frivillige, så blev jeg alligevel overtalt til endnu en tjans som arbejdende ølnørd. Jeg satte dog et lille krav; jeg ville selv vælge min opgave og den blev nøjagtig, som den var sidste år. Jeg var at finde bag disken hos Indslev og Ugly Duck, hvor personalet i år var udvidet med endnu en deltager, så Jens Madsen og jeg havde selskab af Dan, der kan følges på Instagram, hvor han deler sine ølbilleder. Vi havde en rigtig travl, men også hyggelig dag, hvor vi fik langet rigtig meget øl over disken, men også fik talt stilarter, humle, gær, fadlagring, øl og mad og meget, meget mere. Jeg savnede en lille smule noget nyt øl på standen, men ifølge Anders Busse, som kiggede forbi, så burde det også have været muligt, men øllet var hentet i lidt for god tid, så desværre ingen Juicy Pony til mig. Den havde jeg ellers glædet mig til at gensmage. Heldigvis var der masser af andet godt øl fra det lille brygger i Indslev.

20170902_144829.jpg

Åben har lavet en rigtig fin debutøl. Ser frem til at prøve mere fra dem.

Travlheden på standen gjorde, at jeg vist aldrig har været så lidt rundt for at smage øl. Jeg har ikke fået meget tapped ind på Untappd, men det der kom ind var rigtig fint. Jeg fik bl.a. langt om længe prøvet det nye, og næsten lokale, Åben fra Kolding, der med deres Bryg 61 er kommet rigtig glimrende undervejs. Øllet ligger et eller andet sted i nærheden af NEIPA og har en rigtig glimrende aroma og smag, men jeg mangler måske lige en smule på fylden, men bestemt en rigtig drikkeværdig øl.

Jeg fik også gensmagt Raw Power fra Ebeltoft, som jeg på forhånd vidste ville være glimrende. Den var måske ikke topfrisk, men stadig rigtig fin. En af de klart bedste NEIPA fra Danmark.

Dagens måske bedste øloplevelse stod de to gutter fra Hop Bottle

20170902_123534

Hop Bottle Brewery har lavet en moderne klassisk ipa, som ikke spiller på haze og har en fin bitterhed.

Brewery for. Jeg fik vist talt relativt længe med både Jonas og Rick om alt muligt vedrørende øl, undskyld Dan og Jens, men jeg fik også mulighed for at smage anden og tredje batch af deres, indtil videre, eneste øl i programmet, Hop Men’s IPA, som jeg tidligere har fået i førsteudgaven, som jeg ikke synes var så voldsomt interessant. De to seneste udgaver havde langt mere aroma og en klart friskere humlesmag, hvilket bryggerne i øvrigt bakkede helt op om. Jeg fik en flaske med mig hjem og en halv aftale om at vi skal ses til en snak snart. Jeg håber, at det kan blive på Brød & Co i Vejle, hvor Rick og Jonas har en tilknytning. Jeg har endnu til gode at spise der og stedet har et fremragende ølkort, så det virker som et sted, der bør besøges.

Der var i alt omkring 200 øl på Humletorvet midt i Fredericia og der var rigtig mange glade gæster til øl, ost, mad og blues. Jeg kommer helt sikkert igen til næste år.

Ølfestival 2017

For godt en uge siden afholdt Danske Ølentusiaster deres årlige festival i Lokomotivværkstedet. Jeg havde fået en invitation til at deltage og det havde jeg takket ja til, så jeg fandt et lift til København lørdag morgen, der ganske vist kørte så tidligt, at det krævede lidt slåen tid ihjel, inden festivallen åbnede. Det hjalp selvfølgelig ikke på det, at jeg ikke havde lavet mit forarbejde grundigt nok og blev derfor lidt overrasket over, at det hele først gik i gang klokken 11. Jeg var ellers helt overbevist om, at det var tidligere, men da jeg i forvejen var i rigtig god tid, så gik jeg en lille tur fra Lokomotivværkstedet med det formål, at få en kop kaffe, men København byder ikke på noget, der blot svagt minder om anstændig kaffe, mellem Lokomotivværkstedet og Kødbyen, begge lokaliteter inklus

20170520_102342

Lokomotivværkstedet har masser af plads til både gæster og udstillere. Uden gæster ser det dog lidt trist ud.

ive. Til gengæld gik tiden, jeg fik hørt lidt musik og fik lidt frisk luft. I sidste ende fandt jeg en nogenlunde kaffe i Fisketorvet. Med den og pan au chocolat i hånden gik turen retur til Lokomotivværkstedet og lidt mere venten, som jeg dog fik lov til indendørs. Her blev det til et par hyggelige snakke med kendte og ukendte ansigter, heriblandt landsformand Hans Peter Jepsen, som jeg faktisk tror på har nogle fine idéer og initiativer i forhold til foreningens fremtid. Mere om det i et fremtidigt blogindlæg.

Jeg havde i år ikke fået forberedt mig så grundigt som jeg plejer, da der ikke var nogen der ventede ude i byen bagefter, så selvom der var øl, der helt sikkert skulle smages, så tog jeg det stille og roligt rundt i hallen, som fra dagens start havde masser af plads, da der faktisk ikke var så voldsomt mange lige fra start. Jeg mødte med det samme René, som jeg var af sted til MBCC 2017 sam

20170520_154051

En af de, ganske mange, øl jeg prøvede hos Ugly Duck. Den vil jeg gerne have på flaske. Generelt holder deres øl et højt niveau, hvilket også har sendt dem med til MBCC.

men med. Han var frivillig for forskellige bryggerier de forskellige dage og han ledte mig til dagens første øl, som vi fandt på Carlsbergs stand. De har altid noget spændende øl med fra Brooklyn og valget faldt på en Cloaking Device, som er en syrlig porter, der faktisk havde noget fylde, hvilket var en mangelvare ved de syrlige sorte øl jeg fik til MBCC, så på dette punkt var Ølfestival faktisk foran. Herefter gik turen til Indslev/Ugly Duck, hvor jeg kender flere af de frivillige, ligesom det altid er hyggeligt, at få en sludder med Mike fra bryggeriet. Jeg vendte tilbage til Ugly Duck flere gange i købet af dagen.

Herefter gik turen rundt i Lokomotivværkstedet og der var rigtig mange fine øl. Til MBCC talte jeg med anden blogger, der sagde, at MBCC var for de virkelige nørder, mens Ølfestival var der, hvor man kunne drikke øl med Hr og Fru Hakkebøf. Det er også til dels rigtigt, for der er bestemt en masse øl, som de hardcore nørder nok vil springe over. Jeg skal undlade at nævne navne på nogle af de virkelig kedelige, men der er faktisk også noget rigtig fint og rigtig spændende øl. Jeg savnede, inden jeg tog hjemmefra, en stand fra Amager Bryghus, som plejer at være til stede, men som i år sprang over.

20170520_113241

Det nærmeste jeg kommer et billede af den øl jeg gav den højeste bedømmelse. Frisk, frugtig og med en fin bitterhed. En rigtig somerøl.

Heldigvis kunne Triplealehead, som var af sted Det belgiske hus være behjælpelig med Amager og flere andre fremragende øl. Han serverede bl.a. dagens højest bedømte øl.

Ved siden af det belgiske hus stod Søgaard og deres brand Two Face Brewing, der skulle komme i landsdækkende distribution, hvilket bestemt ikke gør noget, for deres øl holdt en rigtig flot kvalitet. Det var måske ikke de største og med ekstreme øl, men de var virkelig godt lavet. På standen fik jeg en meget lang og meget hyggelig snak med Peter fra bryggeriet. De fleste kender ham nok fra hans Youtube- kanal The Master of Hoppets, som jeg har selv har fulgt i rigtig lang tid. En beertuber, der elsker bandet Mercenary skal følges. Det tror jeg faktisk er en gammel regel. Jeg har ikke tidligere mødt Peter, men han var hyggelig at tale med og vi kom godt omkring en masse ølrelateret og musikrelateret, ligesom jeg også tror jeg kom omkring hele udvalget fra Søgård og Two Face.

20170520_125919

Jeg tog chancen med Jollefiskeren, som jeg ikke havde nogen forventninger til, men den var en ret fin røgøl. Jeg er stadig ikke overbevist om, at det der Ny Nordisk Øl, men den det skal jo ikke ligge Jan Paul og hans øl til last, når han nu har lavet en fin øl

Jeg var som sagt rundt og smage en hel del øl fra både danske bryggerier, men også udenlandske hos nogen af importørerne og distributørerne og fik en masse fine snakke de fleste steder. Det var hyggeligt lige at møde en af bagmændene fra Hop Bottle, som jo er fra Vejle og dermed næsten lokale. Jeg har tidligere smagt deres første IPA, som lover rigtig fint for deres fremtid. Spændende hvad der komme fra den kant.

Der var, som skrevet, noget for enhver og jeg tror, at man uanset nørdlevel ville kunne finde noget man ville følge sig godt behandlet ved at få serveret, men det er ikke kun øllet, som er vigtigt til DØE’s festival. Min oplevelse er, at det i lige så høj grad er en social event, hvor folk kommer for at hygge sig, hvilket øllet selvfølgelig hjælper lidt med. Jeg besøgte ikke restaurant Højt Skum, men fik da en ganske fin grillpølse med noget rigtig fint tilbehør, som bl.a. indeholdt øl, så det var helt som det skal være. I år var der desuden guidede ture rundt i Lokomotivværkstedet, så man havde mulighed for at komme rundt og smage lidt øl, som man måske ikke ville have fået smagt ellers. Det appellerer måske mest til de mindre nørdede øldrikkere, men det kan være en fin vej ind i noget lidt mere udfordrene øl, så det bakker jeg i princippet op om. Jeg ville have været på en tur med et par stykker fra DØE Kolding, men desværre dukkede guiden ikke op. Det skal der strammes op om, hvis den slags skal tages seriøst.

Udover det lille øf om de guidede ture, så synes jeg faktisk, at Ølfestival 2017 var en succes og jeg kommer meget gerne igen næste år til mere snak og mere øl.

20170520_162515

Da jeg gik mod Hovedbanen var der stadig en relativt lang kø til at komme ind. Der var ca. 12000 besøgende over de tre dage. Jeg ved ikke hvad succeskriteriet er, men jeg synes det lyder som en succes.

Årets Ølnyhed(er) eller stilstand?

I lørdags blev der afholdt generalforsamling i Danske Ølentusiaster og det betød valget af en ny bestyrelse og landsformand. Bestyrelsen ønskede ikke, at Anne Lise Knørr genopstillede og i stedet blev næstformand Hans Peter Jepsen forfremmet til formand uden modkandidater. Hvad det evt. kommer til at betyde for foreningen er jo spændende, for jeg håber i den grad, at det får en positiv indflydelse på landsforeningen. Jeg har i lang tid været rigtig glad for min lokale afdeling, som jeg jo sad i bestyrelsen for i fire år, heraf to som formand. Der afholdes en række rigtig spændende arrangementer, der stikker i vidt forskellige retninger.

20170307_213707.jpg

Sidst jeg var til smagning i lokaldelingen havde vi besøg af Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller Bar i Århus. Der drikkes altså andet end Thisted, Fur og Hornbeer i DØE

En af grundene til mit håb om udvikling er, at jeg simpelt hen ikke længere kan se hvorfor jeg skulle være medlem af foreningen. Jeg får et, ganske vist flot, blad med halv- og helgamle nyheder, ølberetninger fra Berlin og så er der som regel en eller to interessante artikler og så er det vel egentlig det. Hvad får jeg derudover? Hvis nu alle lokale medlemmer af foreningen meldte sig ud og i stedet startede vores egen forening med samme kontingent, så havde vi selv lige omkring 100000 kroner at lave arrangementer for. Som medlem af DØE, så går de penge til landsforeningen, hvor man så kan søge om at få noget tilbage. En del af pengene går naturligvis til at arrangere Ølfestival i København, som er en rigtig fin festival i fine rammer. Som tingene står, så betaler jeg for at komme til de lokale arrangementer og en del af dem vil jeg egentlig nødig undvære.

En anden (vigtig) aktivitet er medlemmernes valg af årets ølnyhed, eller ølnyheder som det vel retteligt hedder. I år kåredes intet mindre end fire nyheder. Tre af dem efter alkoholstyrke og derudover en samlet vinder. Til forskel fra tidligere år, så skulle bryggerierne selv nominere deres øl, hvilket langt de fleste var ret ligeglade med og derfor så feltet i starten ganske pinligt ud. Derefter kunne medlemmerne indstille øl og det hjalp da en del på udvalget. Desværre ser det ud til, at det ikke kun er bryggerierne, der er ligeglade med afstemningen, medlemmerne er det tilsyneladende også, for der er godt nok ikke ret mange der har afgivet en stemme. Man kan nok også finde nogen, der ville sige, at jeg ikke har ret til at klage over resultatet, for i år er første gang i de år jeg har været  medlem, at jeg ikke har stemt i finalerunden. Der var simpelt hen ikke en øl, der var god nok til titlen. Den eneste jeg ville overveje at stemme på var Jacobsen Porter, som jeg faktisk synes er en rigtig fin porter, men som lige mangler det sidste for at skille sig ud. Storesøsteren, og vel nok forbilledet, Mermaid Porter var langt mere kompleks og inderessant, ikke mindst den fadlagrede udgave.

Det har tidligere ikke nødvendigvis krævet ret mange stemmer at gå i finalen, men i år kræver det tilsyneladende nærmest heller ingen stemmer at vinde. Årets ølnyhed på tværs af kategorierne, og den som må betegnes som den egentlige vinder, Jack & Beer fik 73 stemmer, men fik ikke nok stemmer til at vinde sin kategori, ligesom vinderen i den alkoholsvage kategori tilsyneladende endte sidst i den ene afstemning, men vandt kategorien. Det giver jo ingen mening overhovedet. Jeg ved dårligt nok hvad jeg skal mene, men man har i hvert fald ikke fundet formlen for kåringen. Enten det, eller også er det medlemmerne den er gal med.

Kandidaterne og stemmetallet kan ses her.

Jeg håber, at DØE ikke går ud og prøver at markere sig på dette års kåring. Det vil simpelt hen være pinligt, hvis man prøver at sælge det her som noget stort. Lad det i stedet være startskuddet til en rigtig udvikling af foreningen. Måske man skal overveje om man vil være gode venner med alle bryggerierne, så man kan gå lidt kritisk til dem. Skal man være forbrugerpolitisk forening? Skal man være hyggeklub for ældre mænd? Hvor vil man hen? Jeg har sendt spørgsmålene til den nye landsformand og håber på, at han vil give mig svar på tiltale.

Årets Ølnyheder

Tiden for Danske Ølentusiasters kåring af de bedste øl nærmer sig med hastige skridt. Første runde, eller er det anden?, i afstemningen nærmer sig hastigt sin afslutning, da sidste mulighed for at stemme er på tirsdag. Senere følger så endnu en runde, hvor man stemmer blandt de tre bedst placerede nyheder i hver af de tre kategorier, der dækker over øl op til 4%, øl op til 7% og alt derover. Man kan jo altid diskutere om en inddeling udelukkende efter alkoholstyrke er optimalt, men hvis ikke der skal være et utal af kategorier, så er det nok en ok måde.

I år skulle bryggerierne selv indstille øl til kåringen og det viste, at rigtig mange af bryggerier tilsyneladende er ret ligeglade med prisen. De indstillede simpelt hen ikke nogen øl. Blandt de først indstillede øl var det vel kun Indslev/Ugly Duck, der for alvor havde indstillet noget interessant. Medlemmerne af foreningen har så også haft mulighed for at indstille deres favoritter, og det har i den grad oppet konkurrencen. Nu er der faktisk en række rigtig fine øl, som ikke er brygget på Fyn med i afstemningen, men har de en chance overhovedet? Sikkert ikke, da det tilsyneladende kræver et ganske stort lobbyarbejde i foreningen at vinde, så jeg gætter på, at den nyligt overståede generalforsamling i Thisted trækker rigtig mange stemmer og at vi skal se Jack & Beer, samt Madagaskar blandt de sidste tre i deres respektive kategorier. Willemoes Jul 2016 kunne også være et bud på en øl, der ryger videre da den jo er ude i bred distribution, og det har jeg lige læst på Facebook i hvert fald er et kriterium blandt nogle medlemmer. Midtfyns har også et par bud med i afstemningen og der plejer jo gerne at være en fribillet til finalen til Eddie og hans skiftende flok.

Der er, som skrevet, heldigvis også nogle rigtig fine bud på vindere og jeg vil da gerne smide et par anbefalinger jeres vej.

20170120_170558

Let, syrlig, salt, frugtig og bare forbandet godt skruet sammen. Min vinder i den lette kategori.

I den lette kategori har jeg vist ikke smagt så mange af øllene, jeg er faktisk i tvivl om den fra Amager, men ellers er det vist kun den med kirsebær fra Mikkeller og To Øls fremragende julegose Santa gose fuck it all jeg har smagt. Jeg stemte på sidstnævnte, som meget gerne måtte blive en fast del af et sortiment tilgængeligt året rundt  i nærheden af mig.

I den midterste kategori stemte, ikke overraskende på Wildflower fra Ebeltoft, som jeg selv har kåret som årets nye øl, så det krævede ikke så meget overvejelse. I kan læse hvad jeg synes om den her. Derudover kunne jeg da også anbefale The lady from Confitachequi som Amager bryggede med Fonta Flora, Alefarms Funk Orchard, Jacobsen Porter synes jeg faktisk også er en ret fin øl, som også er prissat ganske fornuftigt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den tog mig med storm og er min klare vinder i den mellemste kategori.

Ugly Ducks White Rabbit eller Indslev White Ale har jeg drukket nogle stykke af i sommer, hvor de var et super køb til fornuftig pris, så de kunne være fine outsidere. Der er sikkert flere gode, men de her stod umiddelbart klarest i min erindring.

I den stærke kategori plejer medlemmerne jo at være til salg for stærk sort øl med besynderlige tilsætninger, som ikke altid, i mine øjne, falder særlig heldigt ud. Jeg er f.eks. ikke ret pjattet med Hornbeers stærke sorte øl med chili, lakrids og hvad Jørgen ellers finder på at hælde i. Lidt en skam, når han nu godt kan brygge glimrende sort øl, hvilket han har bevist med f.eks. Fundamental Blackhorn, men det er jo ikke en udfordring i år. Hvis man lægger ovenstående kriterier med tilsætninger ned over kategorien, så bør det jo blive sejr til en af to fremragende øl. Enten Det lille Bryggeris The Stay Puft, som jeg tidligere har skrevet om her, samt Amagers Green, Green Banshee, som er blevet til i et samarbejde med irske Jameson, som har stillet fade til rådighed.

20161229_215328

Green, green Banshee er en ret potent og nærmest lidt voldsom øl, men med lidt alder bliver den lidt mere rund og tilgængelig. Den ern tyk som olie og Jamesons fade har haft en rigtig fin indflydelse. Min vinder i i den stærke kategori.

Den har jeg desværre ikke fået skrevet et selvstændigt indlæg om, men den er en voldsom øl, men også helt fantastisk. Til gengæld har jeg haft den på Instagram, så hvis man ikke følger mig der, så kunne man jo passende hoppe en tur derover, men den er også lige kort beskrevet her. I samme kategori kunne man jo også stemme på, hvis man ikke har smagt de to ovenstående og ikke vil stemme på Amager, som jeg gjorde, stemme på Amagers Gay Gondolier, hvor jeg var til stede på brygdagen, eller måske Red Ale fra Ugly Duck, som er en rigtig fin øl, som jeg ret godt kunne lide. Derudover synes jeg faktisk, at den stærke kategori er ret kedelig i år.

Vigtigst af alt er dog at stemme på noget godt øl og ikke kun ud fra lokale præferencer eller ud fra tilgængelighed. Stem nu på det bedste i stedet.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.