MBCC2019: Lørdag

Mens vi venter på at komme ind

Det har taget lidt tid, men nu er jeg endelig kommet til tasterne igen. Jeg må være mindst et opslag eller to bagude, men jeg håber på, at jeg få rodet lidt bod på det nu. En del af problemet er, at det på en eller anden måde, ikke er helt så interessant at beskrive selve MBCC. Mine billeder bliver også sjældent rigtig spændende, men nu prøver jeg alligevel.

René og jeg skulle mødes med Niels Kristian fra A word on Beers og fulgtes dagen igennem med ham og hans kone. Begge var fremragende selskab. I år var selve køen ikke så slem, da man ret hurtigt kunne få sit armbånd på og komme ind og nyde en køøl eller to.

Årets første køøl var fra Loka Polly, der i mellemtiden har skiftet navn til Polly’s Brew Co. Uanset navnet, så var det en rigtig fin ipa.

Efter lidt køøl satte vi straks kursen mod bornholmske Penyllan, der var med for første gang. Vi fik hurtigt hilst på Jessica og Christian og fik naturligvis smagt på de to øl de havde med. De holdt begge to et ret højt niveau, hvilket også var forventet. Jeg glæder mig til at se dem og smage på deres øl igen i juli, hvor min og familiens ferie går til Sandvig. Peter fra The Master of Hoppets havde en samtale med Jessica til den blå session. Det er en ret fin samtale, som jeg synes I skal se her.

Angela og Freya var et par rigtig behagelig damer

Vi havde som sædvanligt ikke de helt faste planer omkring hvad vi skulle smage, så vi tog det ret stille og roligt og smagte på det vi kom forbi, selv om der da var bryggerier, som vi meget gerne ville forbi. Der var selvfølgelig nogen øl, som vi på baggrund af vores mangel på taktik ikke nåede at smage. Ærgerligt, men der var heldigvis rigtig meget andet godt.

I år var der for første gang desværre også decideret dårligt og kedeligt øl med. Hvorfor Mikkel Borg Bjergsø havde valgt at invitere et nordkoreansk bryggeri med til MBCC går simpelt hen over min forstand, for det var simpelt hen ikke værd at drikke nogen af de to pilsnere, som de havde med. Det var i hvert fald ikke her jeg blev overbevist om, at det er the year of the lager.

Den glade mand fra Taedonggang Brewing Co ville gerne stille op til foto og ville gerne prøve at fortælle om sit øl. Der var nu ikke meget godt at sige om det. Mikkeller må se et marked i Nordkorea eller en anden gimmick, som jeg har til gode at gennemskue.

Vi kom naturligvis forbi nogle af de sikre kort, som f.eks. Modern Times, der igen i år havde den fuldstændig fantastiske Monster Tones med. Den bliver jeg nok aldrig rigtig træt af, ligesom et besøg hos de gode folk hos Superstition Meadery altid skal besøges. De skuffede heller ikke i år, hvor de havde to mjød med, der hver for sig var rigtig gode, men som i et blend var fremragende. Hvis de sender det på gaden, så kan de bare tage alle mine penge. Af en eller anden grund, så ender jeg altid med at have nogen af de bedste oplevelser med mjød og andet, der ikke nødvendigvis er øl. Jeg fik også smagt på rigtig gode ting fra Fredriksdal og Cold Hand Winery.

Helt generelt set, så var det igen i år en helt gennemført fremragende dag, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at deltage på alle sessions. En mere om fredagen kunne i teorien være helt ok, men så ville vi miste vores tur rundt i København fredag. Og det har vi ikke lyst til, når man nu ikke kan bruge hele ugen i København.

Jeg har med garanti glemt at nævne en masse menesker og en masse øl, men det hele er så koncentreret på de fire timer, som er til rådighed på en session, så det bliver hurtigt til nogle for korte samtaler og rigtig mange forskellige samples, men det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage igen næste år, hvis ikke et eller andet går helt galt, for niveauet er tårnhøjt og ses ikke lignende i Danmark.

MBCC 2019: Fredag

Dagens første øl, som var et glimrende glas morgenjuice fra Neon Raptor

Forrige weekend var jeg af sted til, hvad der plejer at være, årets øloplevelsesmæssige højdepunkt, nemlig Mikkeller Beer Celebration Copenhagen. Lad mig bare slå fast med det samme, at det kommer til at kræve en del fra resten af året, hvis weekendens oplevelser skal overgås, for det var sandt for dyden ret forrygende igen i år, selv om jeg for første gang fik decideret ringe øl til selve festivalen.

Jeg var, igen som traditionen byder, af sted med René Christoffersen, som nogen måske vil kende som den ene halvdel af Beershoppen i Kolding. Vi starter altid med lidt godt øl i toget fredag formiddag, inden resten af førstedagen bruges rundt omkring på de københavnske ølbarer. I år var ingen undtagelse.

Skaal bød på en mere end solid og velsmagende burger med blåskimelost. Jeg valgte, på bartenderens anbefaling, en tripel fra Jopen til. Det fungerede glimrende.

Vi skulle overnatte ved Rådhuspladsen og kunne checke ind allerede om formiddagen, så da det var overstået stod den på frokost. Vi havde besluttet, at vi skulle ud omkring Nørreport, bl.a. for at besøge Amager Bryghus Taproom, så på vejen kunne vi jo lige så fint indtage lidt frokost på Skaal. Jeg har ikke tidligere besøgt de to steder, men det kommer med garanti til at gentage sig. På Skaal fik vi, udover frokost, også en snak med en Jens Ungstrup, der er bagmanden på Skaal og som kendes som meget ivrig Ratebeerian med over 40.000 ratings. Tidligere var han bl.a. også ølambasadør på Taphouse.

En god blanding af surt, humlet og sort

Efter frokost gik turen videre til Amager Bryghus Taproom, hvor der var masser af plads til indtagelse af lidt godt øl. Vi bestemte os ret hurtigt for en planke med fem forskellige mindre samples, som i øvrigt blev leveret med et tilhørende glas vand, så man kunne skylle mellem de små prøver. Det var ret fremragende service. Øllet var en blanding af Amagers eget øl og øl fra andre bryghuse. På min plade stod f.eks. Winona’s Big brown ale fra Voodoo. Vores besøg skulle også vise sig, at at blive af længere varighed, end det var planlagt, for mens vi sad der sluttede dagens første session til MBCC, så der blev hurtigt fyldt med folk til mellemskyl, og folk der lige skulle slukke den sidste tørst. Det betød, at vi kom til at dele bord med Ulkøbben, hvilket altid er en meget fornøjelig affære. De er sgu en flok muntre herrer. Nogle af dem var måske lidt trætte, men mon ikke de/han kom efter det igen?

Super blød og cremet Bryg 61

Derefter var lige et par hurtige stop bl.a. på Bootleggers, hvor jeg bl.a. fik Åben Bryg 61 på nitro. Det var en utrolig blød og alt for let drikkelig oplevelse. Den kunne jeg drikke hele dagen, hvis det skulle være. Det skulle det ikke, for der skulle også indkøbes lidt dåser i Mikkellers bottle shop i Torvehallerne. Det medførte starten på et længere foredrag, som der desværre ikke var tid til, men måske det alligevel lykkedes senere. Jeg er ikke sikker på, at Marco er helt færdig.

Vi havde et klart mål om, at vi skulle forbi både Himmeriget og senere 1420. På Himmeriget var der, som sædvanligt i den store øluge, alt for mange mennesker på Himmeriget, så det blev bare til en enkelt øl fra Sand City Brewing udenfor. Vejret var heldigvis ok, så det var ok, men det er ikke det fedeste sted i København, i forhold til udendørs servering. Derfor røg vi videre til 1420 og det kommer jeg vist aldrig til at fortryde, for hold nu op, hvor fik vi godt øl.

En af fredagens absolut største oplevelser

Vi faldt i snak med en amerikaner, som vi delte lidt forskelligt øl med. Noget af det var ret dyrt, men det var også en ret fremragende oplevelse, at få lov til at dele en Adam from the Wood 2014, men mest syrligt i verdensklasse. Vi fik bl.a. smagt på HORAL’s Megablend 2011, 3F’s Kriekenlambik 16/17 Blend 32, inden vi tog den helt store finale med Mayday Mayday og Angel Foam fra Grote Dorst. Det var to fantastiske blends, der bød på masser af syrlighed, æbler, hø, citrus og træagtige noter. De var begge to meget komplekse og kæmpe oplevelser.

Nu skulle man tro, at vi efterhånden var klar på at finde vores senge, så vi kunne være friske til lørdagens deltagelse i den røde session, men af uforklarlige årsager valgte vi, at vi lige skulle gå en tur på Taphouse, der ligger lige ved siden af hotellet. Der var dog alt for mange mennesker både der og på Fermentoren, så dagens sidste øl blev i stedet indtaget på Rbabarrab i form af Thunder Cabbage fra Moonraker og Alvarado Street, så dagen sluttede som den startede med et glas juice.

Det blev så mange ord, at jeg undervejs i skrivningen besluttede, at dækningen af MBCC åbenbart kræver to blogindlæg eller måske et indlæg og en video. Det ser jeg lige på.