Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.