Øltræf 2021

Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet et rigtigt blogindlæg, men nu skal det være, for efter alt for lang tid, har jeg endelig igen været til noget, der i hvert fald minder om en lille ølfestival. Samarbejdet Gothersgade Syd i Fredericia havde i lørdags inviteret til Øltræf i netop deres ende af gaden. Samarbejdet består af Fredericia Brewpub, Urbania Streetfood og Café Mair’s, som i stedet for at være konkurrenter, i stedet betragter hinanden som konkollegaer.

Inden selve dagen havde jeg fået lidt øl foræret af netop Urbania, som fremover vil have Nørrebro Bryghus og BRAW som en fast del af deres sortiment. Derfor havde jeg fået lov til at tyvstarte lidt, men jeg nåede desværre ikke igennem alle øllene inden dagen, men så har jeg jo noget at glæde mig til. På selve dagen havde jeg en lille aftale om at kigge forbi standen fra Nørrebro til en lille snak med bryggeren Emil, der til daglig huserer på BRAW. Han var af sted sammen med Christian som er Key account manager, og de var super hyggeligt og underholdende selskab meget af dagen. Deres stand blev også mit udgangspunkt for dagen, eller base om man vil. Fra starten af dagen fik jeg vist udbrudt, at jeg kunne drikke Pale Boy Summer hele dagen. Det viste sig, at jeg havde ret. Det kunne jeg. Ellers var mit primære selskab min ven og tidligere kollega Michael, som egentlig ikke er den store ølnørd, men som derfor også er rigtig fin at være af sted med, for så bliver der stillet masser af gode spørgsmål, både til mig, men også til de tilstedeværende bryggere, som så også får en god snak.

Det blev også dagen, hvor jeg for første gang kunne flashe noget lidt usædvanligt spons, som jeg har fået for nyligt. SkiltDirect kontaktede mig, og foreslog et samarbejde. Jeg indrømmer, at jeg ikke helt kunne se det først, men det kunne Elin fra firmaet heldigvis, for efter lidt skriven frem og tilbage, så modtog jeg 50 stickers, som er blevet super fede. Dem skal jeg afgjort have købt flere af, ligesom jeg er helt sikker på, at de fint ville kunne fungere som etiketter på håndbryg. Jeg er rigtig glad for, at have læsere, der sætter pris på bloggen, og som lader det udmønte i et lille samarbejde. Nørrebro har i øvrigt et meget pænere fadølsanlæg nu.

Hvis man skulle spørge mig, så pyntede det altså ret meget på det anlæg der.

Dagen forløb, som den som regel gør til den slags events, med masser af smagsprøver, hvor nogen var sådan lidt kedelige, mens de fleste heldigvis var et gode. Der var også plads til en overraskelse eller to. Dagens største positive overraskelse kom faktisk fra Grimbergen, som sender en ny, og lidt mere eksklusiv, serie på gaden, hvor jeg fik smagt på den ene, som var en ganske hæderlig biere brut, som var ret forfriskende og havde en fin tørhed, som gik ret godt i sommervarmen. Jacobsen havde også medbragt en Zesty Gose, som de bestemt heller ikke behøver skamme sig over. Den var præcis hvad man kan forvente af stilen, ikke de moderne fortolkninger med tonsvis af frugt, men mere i en klassisk retning med lidt syre, lidt salt og en fin lethed. Endnu en god tørstslukker i varmen.

Mair’s havde, som de i øvrigt altid har, fokus på øl fra Østrig, så der var mulighed for at smage på øl fra Eggenberg, og så på en række øl fra Bevog, som nogen nok ville kalde slovenske, men uanset hvad, så var det her jeg brugte mine poletter i forhold til Østrig. Jeg har flere gange fået øl fra Bevog, og det har altid været ret fint. Det var det også i lørdags, hvor særligt deres berliner weisse Lola sad lige i skabet med masser af af solbær i aromaen, mens hindbærrene havde overtaget i smagen. Derudover fik vi også to ipa’er en hazy og en syrlig, som begge også gjorde det ret godt.

På Fredericia Brewpub fik jeg smagt på to, eller faktisk tre, fra deres Het Anker tap takeover. Først havde jeg den ret lette Maneblusser i glasset, som er en blonde, hvilket lyder lidt kedeligt, men det virkede igen ret godt, når man tager sommervejret i betragtning. Let drikkelig og uden at slå benene væk under en. Senere fik jeg også smagt på flere udgaver af Gouden Carolus Whisky Infused, hvilket var en lidt spøjs omgang, for på fad havde den ikke ret meget, om nogen overhovedet, noter af whisky, mens de på en udgave fa flaske havde en meget klar fornemmelse af whisky. Begge var ret fine, men mit selskab, som på det tidspunkt var en nuværende kollega, var ret overbevist om, at det var to forskellige øl, og fadet var mærket forkert. Jeg tror måske, at han kunne have ret, men mine smagsløg var nok lidt trætte på det tidspunkt.

Alt i alt var det en super hyggelig dag, hvor der blev smagt på flere øl, end jeg her har nævnt, ligesom jeg også fik super lækker mad på Bistro Bar, der er en bod på Urbania. Der gemte sig vist et semilokalt bryggeri i den ene ende af området, men jeg var ikke forbi. Når arrangementet gentages næste år, så vil jeg ønske, at man får lidt flere af de lokale og semilokale bryggere med, for både Åben og Fri Bryg ville have været gode på hver deres måde. Så jeg glæder mig til næste år, hvor arrangementet forhåbentligt vender tilbage.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Posten kom forbi

Der findes et utal af brugbare kilder til viden om øl på diverse hjemmesider, blogs, Youtube- kanaler osv, men engang imellem er det nu meget rart, at sidde med en fysisk bog på godt gammeldags trykt papir i hånden, så derfor var glæden stor, da posten kiggede forbi den anden dag. Ikke fordi overraskelsen var stor, da jeg på en eller anden måde selv havde sørget for hans besøg.

Jeg kom til at surfe lidt rundt på den engelske Amazon og fik puttet tre bøger i kurven, der alle tre gerne skulle kunne udvide min viden om øl på forskellige områder.

Den første kendte jeg ikke på forhånd, men da prisen for et let brugt eksemplar var ganske fornuftigt, så slog jeg til. Det kunne jo være, at mine beskrivelser af øl bliver lidt mere kvalificerede. Titlen er Evaluating Beer og er skrevet af en bred vifte af folk med relevant baggrund i øllets verden.

Den gennemgår alle aspekter af ølsmagning fra aroma og udseende, over smag og detektering af fejlkilder. Såvidt jeg har læst, så er den også en del af pensum ved Danske Øldommere. Jeg glæder mig i hvert fald til, at få læst lidt i den.

image

Måske en lidt kedelig bog, men jeg håber den bliver lærerig


Den anden er en bog om håndbryg og er skrevet af Drew Beechum og Denny Conn, som mange håndbryggere sikkert vil kende. Den hedder Experimental Homebrewing og lover, at ,an kan lære at brygge øl med spændende ingredienser som kantareller, bacon og peanut butter. Den er utrolig lækkert sat op med flotte billeder, gode gennemgange, overskuelige opskrifter og en fin vekselvirkning mellem nørd og tilgængeligt. Jeg bruger selv lidt alternative ingredienser indimellem, så bogen er mest købt som inspirationsmateriale, da jeg aldrig har prøvet at kopiere en opskrift. Det virker sådan lidt kedeligt, men det er altid spændende at se hvordan andre gør. Bogen har afsnit om alt fra opskriftdesign, eller som Martin ville kalde det øldesign, valg af traditionelle og utraditionelle ingredienser, samt et afsnit med praktiske eksperimenter, hvis man har en lille videnskabsmand i maven.
image

Utrolig flot bog, som jeg glæder myg til at blive inspireret af


Den sidste af de tre nyindkøb er bogen Cheese & Beer af Jane Fletcher. Indholdet af bogen giver jo lidt sig selv og forener to gode ting. Forfatteren er en produktiv dame, som har skrevet 25 bøger om ost, vin, øl og mad.  Igen er der tale om en utrolig flot bog med mange flot styrede billedet. Den er ret simpelt bygget op. De første 2/3 gennemgår en lang række ales of foreslår ost til de forskellige typer, mens den sidste 1/3 laver samme øvelse ned lagers.
image

Parring af mad og øl er altid sjovt at nørde med

En amerikansk bog har naturligvis stor fokus på amerikansk øl og ost, men det lader til, at det er ret let at oversætte til Danmark og Europa. Der er naturligvis også klassiske europæiske øl og oste i bogen. Det ville også være mærkeligt andet. Sidst i bogen er der et lille opslagsværk, som går den anden vej. Du har en ost, men er i tvivl om øllet til. Let og overskueligt, som man også kender det fra min yndlingsbog om mad og øl. The Brewmaster’s table af Brooklyn Brewery’s brygmesteren Garret Oliver. En fantastisk bog om parringen af mad og øl.

image

Min absolutte favoritølbog, hvis vi ikke tager vælger om håndbryg med. Intet mindre end fantastisk

Jeg har gennem tiden haft stor glæde af et udvalg af bøger om brygning og øl. Mine to første danske bøger om håndbryg, som jeg lånte ud til nogen og ikke har set siden, så hvis denne nogen, som jeg ikke husker hvem er, så vil jeg egentlig gerne have dem tilbage. Den amerikanske Brewing Classic styles af Jamil Zeinasheff, IPA af Mitch Steele og Farmhouse Ales af Phil Markowitz. Alle har de på en elleranden måde påvirket mig dom håndbrygger, mens andre bøger bare har været sjove, underholdende og lærerige. Lige fra en lille bog om mad og øl, som Netto har lavet til Kyster og Berthelsens Godt bryg, god mad, der har flere rigtig gode og lettilgængelige opskrifter. Deres pulled beef er slet ikke dum.

image

Rigtig fin bog om øl og mad


Jeg har bevidst ikke taget vælger i stil med 50 øl du skal smage, Ølguide osv med, da nettet her et langt stærkere end et statisk værk.

Jeg håber, at der bliver tid til lidtsommerferielæsning og lidt godt sommerøl, hvad det så end måtte være.

Ølfestival

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image

Hvad er specialøl?

Hvad er specialøl? Det har jeg gået og funderet lidt over, da jeg har lidt svært ved at finde et fornuftigt svar.

For nogle år siden var jeg til en ølsmagning med brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyn, hvor hen havde brygget en række specielle øl til lejligheden. Det var forskellige gamle tyske og europæiske stilarter. Mange af deltagerne var ikke så imponerede, men jeg mindes smagningen med glæde, da vi faktisk blev præsenteret for noget specielt. Derudover talte Christoph om begrebet specialøl og at det ikke eksisterede i Tyskland, hvor han stammer fra. Der forventer man, at alle øl er en oplevelse. Det giver god mening.

image

Christophs eget bud på en specialøl til grillsæsonen. Ikke meget spræl, men ikke decideret dårlig

Giver det overhovedet mening at tale om specialøl? Og hvilke øl kvalificerer sig til titlen?

Jeg var en tur i et lokalt supermarked og jeg var mildest talt ikke imponeret. De havde havde en vinafdeling på størrelse med et mindre rækkehus, mens øllet måtte affinde sig med, at være gemt væk i en halvmørk krog.

image

Det voldsomme udvalg af specialøl i et lokalt supermarked, der ellers har egen slagter, god grøntafdeling og en stor vinafdeling

Som man kan se på billedet, så er hverken antallet af forskellige øl eller niveauet på de tilstedeværende øl imponerende. Jeg ville højst købe en håndfuld af dem, hvis de vel og mærke var på tilbud. De er hverken specielle eller voldsomt interessante, men der er dog flere af dem, der holder et kvalitetsmæssigt fint niveau, men er det nok til at være speciel? At ens produkt ikke er dårlig kvalitet.

Der er rigtig meget øl på markedet og man behøver ikke altid have en 12% stout, det har hygget sig på fade eller en IPA med en IBU over 100. En gang imellem er en pilsner eller en weissbier det rigtige. To øltyper som kun få mindre bryghuse laver rigtig godt, mens de store sjældent laver ret interessant IPA eller beskæftiger sig med surt øl overhovedet. Måske det er specialøl?

Bliver det bedre, hvis man går i en specialforretning? Ikke nødvendigvis, men der er da en mulighed for at støde på alsidighed i forhold til stilarter, men man kommer ofte til at betale lidt mere, end men gør i supermarkedet. Det koster naturligvis at producere håndværksfremstillet øl, frem for øl produceret på fabrikker, men det betyder ikke at man er garanteret en høj kvalitet. Der er flere mindre og middelstore bryghuse, som jeg sjældent eller aldrig køber øl fra, da niveauet er svingende eller lavt. Til gengæld betaler jeg gerne for øl af en ordentlig kvalitet, der samtidig også giver en større oplevelse.

Jeg tror ikke, at jeg har det rette bud på hvad der er rigtigt, men jeg mener at begrebet specialøl skal dø og forsvinde.
Lad os i stedet tale om kvalitet i øllet.

image

Indlægget blev skrevet, mens jeg indtog en berlinerweiss fra The Bruery. Den er i hvert fald speciel.

Lille bryg og store bryg

Jeg er blevet tilrådet ikke at lade depressionen styre hele mit liv og begrænse mit sociale liv, så derfor har jeg siden i lørdags deltaget i to ølrelaterede aktiviteter.

Lørdag tog jeg en tur til Odense, hvor der skulle brygges lidt øl og ikke mindst drikkes lidt godt øl. Jeg var inviteret af Martin fra Stovt og Alex fra Rock on Beer og jeg havde glædet mig til dagen. Mine forventninger blev til fulde indfriet. Alex havde lavet en opskrift på en Wee Heavy, som han producerede i løbet af dagen med assistance fra to gange Claus, der også håndebrygger. En god kraftig øl, som, hvis jeg husker korrekt, skal udgøre Alex’ juleøl i 2015.

I løbet af dagen smagte vi på både håndbryg og på forskellige kommercielle øl af svingende kvalitet. Jeg havde medbragt lidt af mit eget øl, samt lidt øl fra lokale Frederiksodde, samt Gildet Bryglaug. Jeg er muligvis ikke helt neutral i bedømmelsen, da jeg kender bryggerne fra de to bryglaug. Lad os nøjes med, at det ene laug blev bedre modtaget end det andet.

En vigtig pointe med turen var naturligvis også, at få afhentet den øl, som en del af de øvrige ølbloggere allerede har haft under kærlig behandling, nemlig fællesbrygget fra Stovt og Kunstbryggeriet Far & Søn. Øllet er hjembragt og vil snarest muligt blive taget under behandling her på bloggen.

I løbet af dagen dukkede Bo Rino Christiansen fra netop Kunstbryggeriet Far & Søn op medbringende et udvalg af sit øl bl.a. en rigtig fin pilsner og en  glimrende maibock. Hvis det er standarden, så kan det kun gå for langsomt med at komme i gang kommercielt.

Alt i alt en rigtig fin dag, hvor der blev delt røverhistorier og anekdoter fra øllets verden. Jeg tager gerne turen til Fyn en anden gang.

Jeg fik ikke rigtig taget billeder på dagen, men Alex har delt et par stykker på Instagram.

Mandag aften var en helt anden boldgade, men det var bestemt ikke mindre spændende eller hyggeligt. Lokalafdelingen i Danske Ølentusiaster var på bryggeribesøg på vores lille lokale bryghus Carlsberg. Jeg har ikke tidligere været på besøg derude og vidste derfor ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Det er jo ikke et sted ølentusiaster typisk hylder.

Efter en kort briefing og behørig ekvipering blev vi delt i to hold, der hver blev udstyret med en brygmester, og fik en rundvisning på bryggeriet, som består af to bryglinjer til øl. Derudover produceres der også sodavand og Sommersby. Brygningen kører i i døgndrift, dog ikke lige da vi var der, da man havde en defekt på det system, der bringer masken væk efter mæskningen og derfor var håndværkerne i gang.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

Vi fik en grundig indføring i de processer som indgår i brygning, selv om der ikke var de store overraskelser i det, men vi havde også præsenteret selve smagning og rundvisning, som et godt tilbud til begyndere udi øllets verden.

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Efter at vi havde besøgt selve bryggeriet og så alt fra gigantiske “maltmøller”, enorme mæskekar, filtre og hvad der ellers indgår i et moderne bryggeri var vi en tur i kontrolrummet, hvorefter der var smagsprøver på råøl tappet fra gærtankene.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl. En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl.
En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Efter endt smagning af råøllet gik turen tilbage til Elefanten, som er et rigtig hyggeligt lokale til smagninger og arrangementer. Her fik vi et kort oplæg om selve bryggeriet og lidt yderligere om brygning. Derudover fik vi selvfølgelig serveret lidt forskelligt øl. Alle undergærede, da bryggeriet ikke benytter sig af overgær.

Den bedste var uden sammenligning Gl. Carlsberg Porter

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Til sidst var det  muligt at gå en tur i baren og smage lidt på produkter, der ikke var brygget i Fredericia og mange benyttede sig af lejligheden til at smage bl.a. på den nye Brewmaster’s serie, som man ikke kan brygge i Fredericia, da man ikke har mulighed for tørhumling. Noget brygmestrene dog ønskede sig muligheden for.

Som sagt var det en rigtig spændende aften og tak til brygmestrene for beredvilligt at svare på spørgsmål om hele processen og ikke mindst tak til Carsten fra ølentusiasterne for at have taget initiativ til arrangementet.

Deprimerende læsning

Jeg havde vist lovet ikke at gå helt i stå og måske fik jeg på Facebook lovet en update i weekenden. Det skete som bekendt ikke. Jeg beklager den lange pause, som jeg lover ikke er frivillig. Jeg er desværre ramt af en depression og det er sgu en drøj omgang. Dagene tager hinanden, uden jeg føler jeg får det store ud af dem.

Derfor vil jeg heller ikke love, at jeg får skrevet på bloggen i en regelmæssig rytme. Det går fremad og jeg er under kyndig behandling, men bloggen har ikke førsteprioritet lige nu.

image

Julekalenderen bød den 24. på en klassiker.

Jeg skylder vist en update på den sidste tredjedel af julekalenderen, men jeg må som sædvanligt henvise til Untappd. I bliver dog ikke snydt for et billede eller to

image

Tsjeeses fra De Struise i en fadlagret udgave. Glimrende bryg.

Juleaftens dag har vi en tradition, hvor en flok entusiaster mødes en time, hverken mere eller mindre, og nyder lidt øl vi hver især medbringer. I år smagte jeg Rodenbach Caractère Rouge, som må være den bedste syrlige frugtøl jeg nogensinde har smagt. Fuldstændig perfekt balance mellem sødme, fylde og syrlighed fra kirsebær, hindbær og tranebær og lagret på eg.

image

Perfektion

Jul og nytår bød generelt på mange fine øl, men også på en række deciderede skuffelser. Måske mere om de sidste i et kommende indlæg.

Jeg har, i lighed med andre ølbloggere, også modtaget en øl, som Martin fra Stovt har brygget med Kunstbryggeriet Far & Søn, men den var desværre voldsomt oxyderet og udrikkelig.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Jeg forventer dog, at afhente et nyt testeksemplar næste weekend, hvor jeg er inviteret til Odense for at brygge en øl med de glimrende bloggere fra Stovt og Rock on Beer. Det glæder jeg mig rigtig meget til og har besluttet, at det er noget jeg skal, depression eller ej, og så må jeg betale regningen bagefter. Så må vi se, hvordan hjerne og krop reagerer på min stålsathed.

Så har jeg i øvrigt fået nye glas. Jeg var i tvivl om det var ren gimmick, men særligt IPA- glasset synes jeg gør en forskel.

image

Lemmy og nyt glas

Ikke mere vrøvl fra min side i denne omgang, udover en lille reminder til medlemmer af Danske Ølentusiaster om at huske at stemme på årets ølnyheder her. Jeg håber, at jeg får blogget lidt om nyhederne og om hvad jeg læser i krystalkuglen i løbet af ugen.

image

Klassiker i nyt glas

Anden uge i juleland

Så har jeg været gennem den anden tredjedel af julekalenderen og det har været en ganske behagelig oplevelse. Jeg har hvert dag lagt et billede på Facebook og ledsaget det af en kort kommentar. Jeg har aldrig haft det som hensigt, at dette skulle være en anmeldelsesblog, så derfor skal I et smut ind på Untappd, hvis I vil se mine bedømmelser.

image

9. december. En lækker mørk belgier, som spillede på de klassiske dyder.

image

10. december. Gordon Xmas er en belgisk fortolkning af en britisk Winter Ale. Maltet, stærk og god.


image

11. december. Julekalenderen bød på en af mine favoritter, der altid er en en del af min juleaften, så ingen overraskelser i forhold til stor styrke, skærme og fylde.

image

12. december. Leffe har lavet en ok juleøl, der ikke stikker meget ud. Ligesom de bredt tilgængelige Brune og Blonde, så er det fejlfrit og relativt velsmagende.


image

13. december. Vi skulle en tur til England, hvor Adnams har brygget Tally Ho, som er en dark ale/barley wine med god fylde, maltet smag, karamel, lidt ristede noter og bare generelt rar.

image

14. december. Endnu en stærk pilsneragtig juleøl fra Hancock og jeg må erkende, at jeg ikke kan finde dens berettigelse. Den dufter og smager kort sagt rigtig dårligt. En rigtig spritterøl


image

15. december. To Øl har brygget en ganske fin pale ale, som de har tilsat appelsin og fyrrenåle. God aroma og bitterhed. En juleøl, som ville skære godt igennem fedme og sødme, hvis man ville gå en i en utraditionel retning og servere lyst øl til julemaden.

image

16. december. Claus fra Munkebo står bag Munin, som er en rigtig vellavet og kraftig belgisk quadruppel. Den er kraftigt maltet og fyldig med stor sødme. Jeg tror at den vil egne sig glimrende som gemmeøl, da den virker meget frisk. Ikke at det på nogen måde gør noget.

Misundelsens uge

Endnu en uge i ølland er gået og det har på flere måder været en blandet uge. Der er blevet drukket godt øl, men det et bestemt også øl, der desværre ikke blev drukket.

Onsdag var jeg, som I måske har set på en de andre danske ølblogs, inviteret til et særligt arrangement på Taphouse i København, hvor brygmester på Brooklyn Brewery, Garrett Oliver. Han er desuden forfatter til min absolutte favoritbog om øl, The Brewmasters Table, som er et fantastisk værk om øltyper, mad og deres mange kombinationsmuligheder.

Jeg var mildest talt træt af det i onsdags og stærkt misundelig, men sådan er det jo. Jeg tænkte længe og grundigt over en løsning, men jeg fandt den ikke og må erkende, at Fredericia kan næppe bære de samme arrangementer eller værtshuse, som de store byer kan.

image

Lokalafdelingen giver altid en øl i starten af årsmødet og non blev i år Gouden Carolus Classic

Heldigvis bød ugen på et rigtig godt ølarrangement.

Torsdag var der årsmøde i Danske Ølentusiaster i Fredericia og det var første gang jeg skulle stå for beretning og de forskellige kåringer vi skal igennem. Jeg har en fornemmelse af, at beretningen blev vel modtaget blandt de lokale medlemmer og af vores landsformand Anne Lise Knørr.

Jeg blev, uden modkandidat, genvalgt som lokalformand og fik også min gode bestyrelse med endnu et år.

Når det formelle er overstået, så har vi altid en række kåringer og i år modtog to af de store kapaciteter i Fredericia, Karsten Ejby og Lars Texel titlen som æresmedlem. De var blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og var i de første fem år formand og idéansvarlig. Meget velfortjent.

Gæsterne på Øllets Dag stemmer om årets øl og (igen) i år gik titlen til Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres nyhed Vandtårnet.

image

Årets øl i Fredericia. En lys stærk belgier

Per og Bjarke fra Frederiksodde præsenterede i øvrigt en verdenspremiere på årsmødet i form af en ny IPA, Fæstnings IPA.

image

Fin IPA fra det lokale bryghus

Der blev uddelt flere priser, bl.a. til Danny Brockhoff og hans Taulov Bryggers, som fik titlen Årets Håndbryg med Tyksak, som er en trippel, mens han tog titlen Årets Ølentusiast i Fredericia for hans utrættelige arbejde med udbredelsen af gode øl.

Der kommer snarest et referat på afdelingens side på www.ale.dk.

Efterfølgende var der smagning med de to nykårede æresmedlemmer, som havde fået til opgave, at præsentere deres favoritter. En fin lille, men også umulig, opgave.

Vi smagte bl.a. på min egen yndlingsbock Celebrator fra Ayinger og Duchesse de Bourgogne.

image

Verdens bedste bock?

image

Dejlig syrlig øl

Belgisk øl i Kolding

Som jeg vist har nævnt en gang eller to, så var jeg i lørdags til en belgisk smagning arrangeret af ølbutikken YYNWABeershop i Kolding, som drives af Henrik Feldthaus, der bl.a. er kendt fra Liva i Kolding, Kolding Bryglaug og Danske Ølentusiaster. I butikken finder man også Rene Christoffersen, det også er med i Kolding Bryglaug.

De to herrer bød på atten smagsprøver, delt op i ni stilarter, hvor vi skulle smage udgave brygget i Belgien og en brygget andetsteds.

Da offentlig transport var påkrævet tog jeg en kort tortur med DSB og ankom til butikken i god tid, hvor René var så venlig, at byde på en ganske fin Straffe Hendrik Quadruppel. Så var der lidt, at slå ventetiden ihjel med.

Smagningen skulle finde sted i festlokalet i den bygning, hvor butikken ligger, så der travede vi over.

image

Dagens frygtindgydende program

Undervejs i smagningen blev der budt på chips, flutes, sennep med trappistøl, samt ost fra trappisterne.

Selve øllene holdt et ganske pænt niveau, men der er da god grund til, at fremhæve nogle stykker.

De to saison’er bare rigtig fine udgaver, men den twistede udgave fra Amager og Prairie står lige en anelse skarpere end den fra Fantome. Den indeholder bl.a. Simcoe- humle, som er en af mine favorithumler. Desuden er den lavet brettanomyces.

image

Tulsa Twister

Carlsens IPA står også skarpt, men desværre ikke for noget godt. Det er anden gang jeg får øllen og jeg er sikker på, at der er noget galt med brygget, da vege flasker opførte sig ens. Det er voldsomt glad for, at forlade flasken i høj fart og øllet har en bismag af smør. Ved mit bord valgte de fleste, at kassere smagsprøven. Jeg har desværre hørt, at Midtfyns er klar over det og derfor sælger den til nedsat pris i deres dørsalg, men det er i hvert fald ikke nået ud til forhandlerne, hvis det er sandt.

image

Fejlbryg?

Jeg holder rigtig meget af surt øl og derfor var det rigtig rart, at smage på en jeg ikke tidligere er stødt på, nemlig La Luna Rossa fra italienske Del Ducato. Den bød på en dejlig syrlighed, men var lige en tand efter Rodenbach Grand Cru, som den vist oppe imod.

image

Dejlig sur øl fra Italien

Det var måske lidt tarveligt, at man havde sat Kongebryg op imod Rochefort 8, da den er blevet en klassiker en grund. Den er ganske simpelt hen fremragende og den franske Page 24 var en fin øl, men kom totalt til kort over for Maredsous i trioen- kategorien.

image

Belgisk verdensklasse

Efter smagningen ville jeg med min gode ven Tex på den legendariske pub YNWA i Kolding, men pga af et privat arrangement, var der kun åben i deres nye afdeling ved siden af, hvor udvalget var meget sparsomt og også lyst kedeligt, så vi tog hjem til Fredericia og Den Engelske, hvor der blev plads til et par fine øl, inden den friske og våde aften havde godt af mig.

Alt i alt var det en rigtig fremragende dag og aften.