Lam braiseret i Middelfart Dubbel

Dette blogindlæg kommer nok lidt sent, men da familien i påsken kræver lam, så måtte jeg jo endnu en gang en tur i køkkenet. Jeg var lidt sent ude i forhold til indkøb, så udvalget i min lokale Super Brugsen var ikke helt på toppen, så det blev til en lille frossen kølle, som dog var nogenlunde friskslagtet. Jeg valgte, at jeg ville give det lang tid ved svag varme og naturligvis skulle det mødes med lidt øl undervejs i processen.

Når jeg laver indlæg med mad, så er der en kok, der læser med, så Søren skulle jeg have lavet tekniske fejl eller brugt forkerte udtryk, så sig gerne til, så retter vi op på det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ølanmeldelse: Ugly Duck Saison du Chardonnay

Ligesom Nothing but Trouble BA Sherry, så har jeg også fået Saison du Chardonnay foræret af Mike fra Indslev Bryggeri, men derfor skal den nu ikke snydes for lidt omtale. Ligesom den foregående øl, så er øllet ude i sit andet batch og jeg har tidligere fået det første batch flere gange. Jeg har sågar anbefalet den til min lokale Michelin- restaurant Ti -Trin Ned, da de på et tidspunkt arrangerede en kokkekonkurrence og manglede en øl, som skulle serveres til torsk. Hvad de faktisk endte med at gøre ved jeg ikke, for de efterspurgte egentlig noget håndbryg og jeg havde ikke noget, der var velegnet på det tidspunkt.

20180309_214951

Højsaison er flot orange og med en relativt frisk karbonering, der giver et flot skum

Øllet tager udgangspunkt i en øl, som er blevet til i samarbejde med Kolding Bryglaug og er, ikke overaskende navnet taget i betragtning, en saison. Det oprindelig bryg hedder Højsaison. Det er forholdvis sød og frugtig saison, som dog også har de klassiske noter af peber og estere fra gæren.

Helt i ånd med den retning som Indslev og Ugly Duck bevæger sig, så har man naturligvis smidt noget af øllet på fad og i dette tilfælde altså på et fad, der tidligere har indeholdt Chardonnay og det fornemmer man klart i øllet, der i både aroma og smagsbillede har tydelig præg af vin.

I glasset er det en orange ravfarve med et et ganske fint hvid skum, der møder en. Ligesom den oprindelige øl, så virker den ret livligt karboneret. Når man sætter næsen i nærheden af glasset, så er der ingen tvivl om, at vi har med saison at gøre. Der er vinøse noter, men også en klar fornemmelse af krydderier, inden man også kan fornemme duften af fadet.

Smagen er i begyndelsen relativt sød, inden en masse noter af hvidvin, peber og egetræ

20180308_212259

Smuk ravfarvet og med tydelige noter af fad og hvidvin.

sætter ind. Det er en ret behagelig fornemmelse i munden, som faktisk giver mindelser om en kompleks vin. Det hele afrundes med en funky brett- fornemmelse, der har lidt stald over sig, inden det hele slutter med en fin balanceret syrlighed.

Jeg var, som skrevet, ret glad for den oprindelige udgave og det er uden tvivl stadig en glimrende øl og et perfekt match til f.eks. fisk, hvor den fint kan afløse et hvidvinen.
Hvis jeg skal finde et punkt, hvor jeg ikke er 100% begejstet, så er denmåske en lille smule for sød og som nydeøl, så savner den lidt modspil, som maden f.eks. kan give, men alt i alt, så synes jeg, at det er en øl, som man ikke skal snyde sig selv for at smage, hvis man støder på den.
20151231_170800.jpg

Den første udgave af Saison du Chardonnay i selskab med panko/sennepspaneret torsk, vagtelæg, glaceret rødbede, peberrodscreme, bacon og syre. Det er et rigtig fremragende match

Ølanmeldelse: Ugly Duck Nothing but Trouble BA Sherry

For efterhånden et stykke tid siden var jeg så heldig, at Mike fra Indslev Bryggeri begavede mig med to af deres fadlagrede øl og derfor har jeg haft lidt dårligt samvittighed over, at jeg ikke har fået skrevet noget om dem. Hele 2017 har jeg ikke haft en eneste ølanmeldelse på bloggen, men udelukkende haft nogle korte omtaler, ofte i form af min Fredagsøl, ovre på Facebook. Det har jeg tænkt lidt over og har besluttet mig for at ændre lidt på, så derfor kommer her den første ølanmeldelse i mere end et år.

Når jeg modtager en gratis øl fra et bryggeri eller en distributør, så får den naturligvis samme behandling, som hvis jeg selv køber øllet. Jeg hører indimellem, at nogle tror, at jeg ikke betaler for ret meget af det øl jeg drikker, men det er ikke sandt. Jeg får alt for lidt foræret.

20180228_213659

Indpakningen fejler intet. 66 cl flaske med, en noget gentridig, voks på toppen

Den første af de to øl, som Mike sendte til mig, blev brygget første gang for tre år siden, da Menno fra hollandske De Molen kiggede forbi Indslev for at brygge en stout med dem. Det skulle vise sig, at det ikke var verdens letteste brygdag, hvilket navnet Nothing but Trouble også antyder. Martin fra Stovt var til stede på bryggeriet ved det oprindelige bryg og havde en dejlig dag på bryggeriet.

Jeg har tidligere været igennem hele udvalget af de fadlagrede og den rene Nothing but Trouble og var ret begejstret. Dengang var jeg mest begejstret for de versioner, der havde været på fade, der tidligere havde indehold peatet whisky, bourbon og så overraskende for mig selv, den udgave, der havde hygget sig på sherryfad. Derfor var det med en vis glæde, at det er netop udgaven på sherryfad, der nu er ude i butikkerne igen.

I glasset er Nothing but Trouble kulsort under et tykt lysebrunt og meget vedvarende

20180228_214154

Tykt og lysebrunt

lysebrunt skum. Alt er som det skal og bør være i en så massiv stout.

Aromaen giver allerede, da kapslen ryger af, og inden øllet rammer glasset, en klar fornemmelse af vin, som stiger op fra den, trods alt, begrænsede åbning i flasken. I glasset fortsætter den vinøse oplevelse og giver desuden noter af sukker, alkohol og så sherry. Man fornemmer desuden de store mængder ristede malte, der giver lidt kaffe og en næsten røget note.
Det første,der slår mig, da jeg får smagt på øllet er, at der er en ret fed mundfylde med medium karbonering. Fyldigheden er ret høj og den har en masse fedme over sig. Der spilles dog også på en masse tangenter og de ristede noter, der kunne fornemmes i aromaen går igen i smagen, hvor de giver fornemmelse af aske, men på en god måde. Efter de første oplevelser sætter en fornemmelse af alkohold og sherry ind, inden det heller slutter rigtig fint af med en balanceret syrlighed og bitterhed. Jeg har siden jeg lavede mine noter hørt det beskrevet som en markant tørhed og det er nok heller ikke en helt ringe beskrivelse af det, som jeg oplevede som syre og bitterhed. Det gav en lidt snerpende fornemmelse. Alt i alt en rigtig kompleks og fin smagsoplevelse.
20180228_214202

Dejlig kompleks aroma og smag møder en i glasset

Nothing but trouble BA Sherry er en rigtig nydeøl, som man fint kan dele, hvis man skulle have den slags lyster. Det havde jeg ikke, så jeg havde lang tid i selskab med de 66 cl fremragende sort øl. Min oplevelse fra sidst der var en sherry- udgave ude holder ved, for selv om sherry ikke er mit go to valg af alkohol, så fungerer det altså rigtig godt her. Jeg har for nylig set den i både Mikkellers nye bottle shop i Odense og i Beershoppen i Kolding, men mon ikke den stadig kan findes rundt omkring. Den er i hvert fald klart værd at prøve.

Øluniverset

20180309_161359

En af dagens præmierer stod Hop Bottle Brewery for. En rigtig fin undergæret og meget fint humlet øl. 

Forrige weekend var Vejle vært for en ny event i øllets verden, eller rettere øllets univers. Øluniverset blev afholdt i Bygningen, som er placeret centralt i Vejle og i passende gåafstand fra banegård og rutebilstation, så logistikken i forbindelse med et ølarrangement er på plads, så alle har mulighed for at smage på meget af det gode øl, som bestemt var til stede på dagen. Jeg var lidt spændt på, hvor mange der ville finde vej til Bygningen på en dag, hvor der også var konkurrence fra Århus Ølmarked, der var flyttet fra efteråret til marts. Jeg var af sted i Århus i efteråret og var på ingen måde imponeret over arrangementet, men jeg har hørt rigtig mange, som var af en anden opfattelse. Heldigvis var ikke alle kørt til Århus og jeg talte da også med gæster, der normalt ville drikke deres øl i Århus. Øluniverset havde, udover øllet, stor fokus på at det skulle være en hyggelig dag og man havde desuden slået sig sammen med Crossroads Vejle, så der meget af dagen var et fint lydbillede til festivalen. Det blev aldrig for højt, der hvor vi stod, men hvordan musikere og udstillere i oplevede det i de lokaler, hvor de delte pladsen ved jeg faktisk ikke. Mit indtryk var dog, at det forløb ganske fint.

28951089_940932072731965_4267409896770633728_o

Søren og undertegnede i aktion for Amager Bryghus. Der var generelt mange mennesker forbi vores stand.

For efterhånden længe siden havde jeg en snak med Jonas og Rick, som er arrangørerne af Øluniverset, om hvilke bryggerier, der kunne være sjove at have med. Jeg forslog Amager Bryghus, hvilket førte til, at jeg aftalte med Amager, at jeg skulle stå for en stand fra bryghuset. Jeg allierede mig med et par gode folk, Danny og Søren, der var helt uundværlige i forhold til gennemførslen af projektet. Dagens klart mest populære øl hos os var Double Black Mash 2018, som havde release på dagen, men generelt set var folk glade for udvalget, som spændte fra NEIPA over mørk stærk belgisk til netop DBM2018. Der var relativt travlt hele dagen, selv om den sidste time var lidt lang og tyndt befolket. Åbningstiden fra 12 til 22 kunne man måske godt overveje at korte lidt ned.

20180310_120053.jpg

Dagens skarpe opstilling. Søren Pedersen, Anders Ousen og Danny Brockhoff

Jeg brugte ret meget af dagen bag baren, men nåede også lidt rundt og smage på øl fra andre udstillere og min fornemmelse var, at folk generelt var ret glade og at der var øl på et ret godt niveau. Særligt imponeret var jeg af Ugly Ducks Tribeca Blueberry Sour. Den så jeg meget gerne på flaske, men det ville jo nok fjerne det eksklusive.

20180310_175318

Masser af blåbær og en rigtig fin syrlighed fra Ugly Duck

Jeg har tidligere ikke været så begejstret for Vestslesvisk, men Ubesmittet Stikkelsbær var ret fin. Stikkelsbær er et af mine yndlingsbær og syren spillede ret fint her. Jeg talte nogle gange i løbet af dagen med René fra Malt og Humle og kan se, at vi har meget lignende oplevelser af dagen og øllet, så jeg synes, at I skulle give hans blog et kig her.

Jeg håber meget, at Øluniverset vender tilbage næste år, da det var en meget tiltrængt tilføjelse i mit lokalområde. I Vejle sker der praktisk talt intet i øllets verden, mens der i Fredericia ikke sker noget mellem Øllets Dag og Øllets Dag. Kolding har Troldens festival og Kolding Ølmesse, men jeg fornemmer, at begge arrangementer ikke rigtig kan tiltrække folk i samme omfang som tidligere. Jeg havde en kort snak med både Jonas og Rick og de oplevede også dagen som en succes, og som jeg forstod det, så var de klar igen til næste år. Det er jeg også.

aviary-image-1520634141125

Dagens klart mest efterspurgte øl fra Amager Bryghus. Her dog i 2017- udgaven 

Kommentar til Endelig Fredag i Jysk Fynske Medier

Jeg er så gammeldags, at jeg holder min lokale avis, Fredericia Dagblad, i trykt format. Den er en del af Jysk Fynske Medier, og derfor deler den tillæg med alle de andre aviser i koncernen. Jeg har tidligere været efter koncernen, der efter sammenlægningen af de mange medier, formåede at have tre redaktører med vin som ansvarsområde, mens de desværre ikke havde en ansvarlig for øl som stofområde. Det kan jeg konstatere, at de stadig ikke har. Eller de har i hvert fald ikke nogen, der gider at tage øllet alvorligt.

20180306_084753.jpg

Overskriften er vel ret beset det bedste ved artiklen, selv om man da godt kunne diskutere om øllet behøver at være koldt

Om fredagen er der et par sider, de kalder Endelig Fredag og det kunne man få en masse ud af, hvis man ville det. Forrige fredag handlede det, så vidt jeg husker, om hjemmelavede tapas, hvor man jo fint kunne have smidt en ølanbefaling med, men det gjorde man nu ikke. I fredags handlede indslaget om øl og ost. Jeg fik kun lige skimmet tillægget og tænkte ikke lige så meget mere over det, indtil jeg blev spurgt om jeg havde set artiklen og om jeg havde en holdning til den, og efter en lidt mere grundig læsning, så har jeg bestemt en holdning. De tre delartikler ligger også online, men er ikke helt så overskuelige, som den trykte udgave, men læs evt lige artiklerne, inden du læser videre. De findes her.

Det første jeg lægger mærke til, når der skal vælges øl er, at pris tilsyneladende er et springende punkt for journalisten. Det ser ud til, at i hvert fald to ud af de tre øl er valgt fra tilbudshylderne i Super Brugsen. Albani Mosaic IPA er næsten altid på tilbud og lige omkring udgivelsesdatoen var også Leffe Brune på tilbud. Den sidste er Chili Tripel fra Midtfyns. Karakterene er tilsyneladende også givet efter øllets pris.

Øllen fra Albani får fem stjerner smidt efter sig. Det er, i mine øjne, fuldstændig til grin. Der findes så mange ipa’er på markedet og den fra Albani er på ingen måde i nærheden af toppen. Heller ikke, når man tilsyneladende ikke må give penge for øl. Den er pengene værd, når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk dåse, da den ellers hurtigt udvikler en meget metallisk bismag, ligesom aromaen ikke er det store sus. Det kan altså også blive for billigt, hvis man vil sidde med en nydeøl til lækker mad eller bare for sig selv.

Chili Tripel fra Midtfyn får fire stjerner, men hvis man ikke skulle være bekymret for pris, kan man smide en ekstra på. Det er jo decideret useriøst. Enten er den fem stjerner værd, eller også er den ikke. Jeg skal være helt ærlig. Jeg synes, at Chili Tripel er en pivringe øl, som er maskeret af chili. Den har intet med en tripel at gøre, hvilket gør navnet misvisende. Hvis jeg skal give den lidt kredit, så er den væsentligt bedre, end de gimmickøl, som Midtfyns har udgivet med reality- kendissen Chili Klaus. Den kan måske endda give lidt modspil til nogle oste, hvis man er til chili. Jeg har intet imod chili, et af mine mest læste blogindlæg er om chili con carne.

Den sidste øl er Leffe Brune, som er en billigt produceret øl, der indeholder store mængder brygsukker, hvilket ikke er atypisk for stilen. Journalisten synes at smage muscovado, men jeg mistænker at der er glukose og en smule kandis. Belgiske øltyper kan man jo gøre meget med, hvis man har styr på gæringen, da man her får meget forærende. En mørk belgier er egentlig et rigtig fint valg til en del oste, men man forsømmer helt at inspirere sine læsere. I stedet falder journalisten for fristelsen til at sende sine læsere ned over grænsen efter billigt øl. Så kan de jo lige samtidig få fyldt bilen med Slots Classic.

De tre ølvalg svarer til, at man siger til folk. Det er ligemeget om du tager Liebfraumilch, Piesporter eller den med tyren, så har du valgt vin til osten. I den trykte udgave af artiklen er der også en anbefaling af vin, som dog vist ikke er til ostene. Også her er prisen vigtig i forhold til antallet stjerner, men det lader til, at man er villig til at smide en noget højere pris. Jysk Fynske Medier er ikke kommet forbi opfattelsen af, at vin er meget finere end øl.

Jeg har ikke testet om journalistens anbefalinger af sammensætning af øl og ost passer, men jeg vil godt give mit bud på hvordan man kunne lave et match. Beskrivelsen af ostene findes her. Hvis jeg selv har været i tvivl om hvordan osten skal matches, så har jeg kigget i min faste øl og ost- følgesvend Cheese & Beer af Janet Fletcher.

Til den første ost fra Thise ville det faktisk ikke være et helt dumt valg med en ikke for bitter ipa eller pale ale, da frugtigheden ville spille fint sammen med osten. Pale ale spiller sammen med en del af de lidt hårde oste, som f.eks. Manchego og Cheddar. Hvis jeg skulle handle i et supermarked, så ville jeg måske gå efter den klassiske Sierra Nevada Pale Ale eller en af varianterne fra Lagunitas, men der er så mange muligheder, hvis man er villig til, at øl ikke nødvendigvis skal være et coinoffer. Et andet bud kunne være en bock eller dobbelbock.

Den anden ost Tomme de Savoie er også en lys relativt fast ost, men den har en syrlig karakter, der kræver lidt modspil. Det kunne være fra en belgisk pale ale eller måske en saison, der har bitterhed og ofte krydrede noter. En øl som vil være, noget nær, optimal er Orval, der ovenikøbet kan findes fast i min lokale Super Brugsen. Den er lys, frisk, bitter, men har også en staldagtig note fra gæren Brettanomyces. Orval vil kunne give modspil til flere oste på samme måde, som en god hvidvin vil kunne det.

Den tredje ost er en gedeost fra Tebstrup, som godt kunne matches af Orval eller f.eks. Duvel, men man kunne også hoppe i en helt anden retning og tage en dubbel fra f.eks. Westamalle eller Chimay og hvis man absolut vil det, så kunne Leffe Brune nok også klare det. Skulle man prøve noget helt frækt, så kunne man måske prøve med en syrlig kriek eller en lys bock.

De to sidste oste, Kulsort fra Arla Unika og Papilion, er begge blåskimmeloste i forskellig styrke i forhold til karakter. Kulsort er lettere end den franske og kræver ikke så tungt et modspil. Man kunne prøve med en tripel eller en måske en imperial ipa, uden for meget bitterhed. Alkoholstyrken i en tripel, som f.eks. en Karmeliet, ville give osten noget modspil, men vil ikke tage over.

Til den tungere Papilion kan man gøre forskellige ting med øl. Man kunne vælge en tung mørk quadrupel, som Rochefort 10 eller man kunne gå all in og vælge en stout, der giver en masse karakter, men som spiller overraskende godt med blåskimmel. Kraftig ost kræver kraftigt modspil.

Det tog mig ikke lang tid at finde ostene fra artiklen og heller ikke lang tid, at overveje hvordan det skulle sættes sammen med øl. Det kræver naturligvis en smule, men det kan i den grad betale sig for smagoplevelsen, at turde tænke lidt længere end kun pris.

Jeg er skuffet over den indsats og det fokus, som er øllet tildelt i Jysk Fynske Medier.