DIPA fra supermarkedet

Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Hazy Double IPA er faktisk et ret hæderligt bud på en prisvenlig hazy, som den almindelige forbruger måske vil betale for

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Double Hazy fra Brewdog er måske en lille snas bedre end den fra Schiøtz, men de er ret tæt på hinanden.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.

Ølsmagning med Drinkabeer

For et stykke tid siden spurgte Niels Kristian, der står bag den Silkeborg basserede webshop http://www.drinkabeer.dk mig, om jeg ikke havde lyst til at vælge en stak øl fra shoppen, og så lave en online smagning med dem. Det behøvede jeg ikke tænke længe over, og naturligvis sagde jeg ja. Det er der flere grunde til, men det var godt nok længe siden jeg havde holdt en smagning, og så kender jeg Niels Kristian som en morderlig flink fyr, som jeg flere gange har delt øl med, så jeg var ret overbevist om, at det skulle vi nok kunne få noget rigtig hyggeligt og velsmagende ud af. Niels Kristian står i øvrigt også bag bloggen A word on Beers og er ligesom jeg selv en del af Beerbloggers.dk. Så er alle relationer vist deklareret.

Jeg fik næsten frit valg på alle hylder, selv om vi lavede et par justeringer, så vi kunne få nok kasser ud, for selv om planen var, at det skulle være en lille hyggelig smagning, så var et par af mine valg en udfordring i forhold til antallet af øl der var tilgængelige på lageret. Heldigvis var det småting, som f.eks. fra en NEIPA til en tilsvarende og en tung og stærk imperial stout til en anden fra samme bryggeri.

I lørdags havde vi så sat deltagerne i stævne på Google Meet, og næsten alle mødte frem, selv om vi havde et enkelt frafald og nogen, der lige missede starten. Niels Kristian stod for, at vi havde en tråd i det hele, mens jeg naturligvis bød med bryggerisnak og præsentation af øllene. Vi gav igennem hele forløbet mulighed for, at deltagerne kunne byde ind med spørgsmål og med generel ølsnak. Det gav en fantastisk god og hyggelig smagning, der egentlig på mange måder mindede om en flok mennesker, der var forsamlet omkring et bord på et værtshus. Jeg oplevede, at det gav en helt anden dynamik, end man oplever ved de store smagninger, hvor det meste forgår envejs, og hvor man lige kan smide en kendt brygger, forfatter eller popmusiker på, når det hele skal holdes gående. Den mulighed havde vi ikke, så derfor var det godt, at mange havde lyst til at spørge eller komme med deres mening om den øl, der måtte være i glasset. Heldigvis fik alle øllene ros og det glæder jo en gammel sur blogger.

Vi havde arrangeret øllene i to halvlege, så hver halvleg bød på en ipa, en sur og en stout, hvilket faktisk var alt rigeligt, men alligevel var der forslag fra et par af deltagerne om, at vi hver især fandt lidt ekstra øl og blev hængende til lidt mere snak og hygge, så det gjorde jeg også.

Alt i alt en super hyggelig lørdag, så vi allerede har aftalt (også med flere deltagere), at vi laver en gentagelse af konceptet.

DBBA2020: Årets udenlandske bryggeri

I denne uge kører de “traditionelle” årets bedste kåringer i form af Beer Blog Awards. Jeg deler naturligvis mine vindere i de kategorier, hvor jeg synes det giver mening, og hvor der falder sammen med kategorierne fra Beer Blogger Awards, der jo finder sted online 21/12, og som er kommet i stand i fællesskabet Beerbloggers.dk. Det her skabt lidt debat internt mellem nogle af bloggerne, men jeg synes ny sagtens, at man kan deltage i begge dele. Alle kan jo dele det de vil, samtidig med at man indstiller sine nominerede i de forskellige kategorier til awardshowet.

I dag er det tid til at kåre årets udenlandske bryggeri og mit valg er faldet på hollandske DeMoersleutel, som igennem et par år har været fremragende på det stærke og sorte øl, hvor de har sendt en række fremragende på gaden. De forskellige udgaver af olie synes jeg klart holder hele vejen.

I år har jeg bl.a. fået deres fire års dinner party, som har været en på mange måder voldsom oplevelse med kraftfulde og smagfulde øl, ligesom jeg var ret glad for deres west coast ipa Hoptub og deres stregkode- øl.

DBBA2020: Årets danske Bryggeri

Som I sikkert allerede ved, og kunne se her i går, så prøver Beerbloggers.dk sig med et online award show, hvor der skal kåres vindere i en række kategorier.

Det plejer jo at være heromkring, at de enkelte bloggere kårer deres vindere, så det gør jeg naturligvis også i år. Mine vindere er naturligvis de samme som mine nomineringer.

Første kåring er Årets Bryggeri, og mellem flere værdige kandidater har jeg valgt @aabenbryg, som i et meget mærkeligt år har været ret synlige. De har åbnet bar i Århus, pop-up i Kødbyen, offentliggjort planer om en kommende udvidelse i netop Kødbyen og så har de generelle holdt et rigtig flot niveau på øllet.

Kort og godt, så har Åben gjort det rigtig flot i et svært år.

Kraftige boblere på min liste er helt klart Penyllan og Jessica for igen i år at være kompromisløse i tilgangen til øllet. Det gælder faktisk også Beer Here, som også gør præcis det, som Christian synes de skal.

Amager Bryghus fortjener i den grad også et shout out for deres indsats i 2020. De smed en lang, lang række nye øl ud, de kom på dåser, men vigtigst af alt, så fadlagrede de Double Black Mash på fade fra Woodford Reserve. En af mine favoritøl sammen med min yndlingsbourbon. Det er næsten i sig selv nok til at vinde

Barleywember: Lervig Paragon

Jeg har som afslutning på årets barleywember haft Paragon fra Lervig i glasset. Jeg havde fundet min nye mobil frem, men det gik ikke nødvendigvis helt glat. I får dog videoen alligevel. Jeg vrøvler i øvrigt på en slags engelsk.

Derfor er Royal Unibrew de rigtige vindere af Årets Bryggeri

Overskriften er sikkert provokerende på nogen, men derfor kan den jo godt indeholde noget sandt og fornuftigt. Jeg mener i hvert fald, at man sagtens kan argumentere for, at de ville kunne vinde Danske Ølentusiasters afstemning, som i det store hele består i lokale indstillinger, selv om der dog er undtagelser.

For at forstå min overskrift, og dermed min påstand, så er man nødt til at se på de kriterier, som DØE foreslår lokalafdelingerne, at de kan udgangspunkt i. Jeg sidder selv i det udvalg, der formelt set arbejder med konceptet Årets Bryggeri, ligesom vi også tog os af, og tog livet af, Årets Ølnyhed. Vi har ikke mødtes i år, og derfor er konceptet en gentagelse af tidligere års kåringer. Kriterierne for en indstilling kan være en eller flere af følgende, men andre kriterier kan også ligge til grund for en indstilling

Lokalafdelingerne opfordres til at indstille et bryggeri, der har udmærket sig på et eller flere af følgende områder:

  • Fokus på produktudvikling
  • Fokus på valget af råvarer til ølproduktionen
  • Fokus på udbredelsen af kvalitetsøl
  • Fokus på bryggeriets kontakt med sine forbrugere
  • Fokus på bryggeriets bidrag til samfundet – det kunne for eksempel være miljøindsats eller indsats omkring svage grupper

Nå man ser på de foreslåede kriterier, så kan man ikke nægte, at Royal Unibrew (RU) faktisk kunne være en god vinder. De har i forbindelse med pandemien holdt flere succesfulde online ølsmagninger, hvor de, udover deres egne brands, har haft en bred vifte af mindre danske bryghuse med. Brygmestrene og/eller ejerne har selv præsenteret deres øl, og en del af dem har haft muligheden for at nå et publikum, som de ikke altid ville kunne nå ud til. Nogen af dem får muligheden igen, når Natholdet igen skal igennem deres julekalender. Hvad jeg mener om den udsendelserække kræver til gengæld nok et indlæg for sig selv. I mine øjne rammer RU ned i flere af kriterierne. Brygger de så det bedste øl i feltet af muligheder? Det synes jeg bestemt ikke, men det er egentlig heller ikke direkte et kriterie, selv om det da i mine øjne ikke ville skade. Jeg kan da også afsløre, at jeg ikke har stemt på RU, men på et af de andre indstillede bryggerier, som jeg mener også rammer ned i flere kriterier.

Der er, som sædvanligt, en høj grad af lokalpatriotisme, når lokalafdelingerne indstiller kandidater, hvilket sikkert er forventeligt, men der er godt nok også nogle besynderlige imellem. Middelfarts argument med, at de er glade for gratis øl, synes jeg er decideret tåbeligt, mens et par af de øvrige er så lokale, at det ikke giver mening i forhold til en landsdækkende pris, men der er også nogle ret åbenlyse kandidater. Jeg kan dog undre mig over et par fravalg, for hvad har f.eks. Amager og Åben gjort så meget dårligere i år, end de har de foregående år?

Video: Equilibrium MC2

Jeg har haft en NEIPA fra Equilibrium i glasset. Jeg havde sat lys op og tændt kameraet, så jeg kunne jo lige så godt dele det med jer.

Jeg vrøvlede på engelsk om øllet, men jeg håber, at I alligevel gider se på det og lytte til mine mange ord.

Jeg vrøvler om NEIPA efter det nye logo

Ølvalg 2020

Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.

DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:

“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”

Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.


De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.

Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.

Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.

Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.

Anden øl i glasset var Den nye humlejuice

Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.

Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.

Tredje øl var De bitre humler

Video: Ørbæk Symbiostout

Den anden dag var jeg i en af mine lokale brugsforeninger, hvor jeg fik en overraskelse på ølfronten. De havde indkøbt en ordentlig omgang Symbiostout fra Ørbæk, som de solgte til en tilsyneladende ret lav pris, hvilket jeg ikke kunne stå for, så jeg købte lidt sort øl med hjem.

Nu har en af dem været i glasset, mens jeg har filmet det.

Tabt pant

Så er vi her igen. En tur til pantautomaten giver som regel en bon med en masse korrekt mærket emballage, som automaterne enten stjæler pengene fra, eller som de spytter ud igen. Jeg oplever oftest det første, hvilket er med til at generere et stort millionoverskud til @danskretursystem, en virksomhed som ikke burde generere et overskud.

Så simpelt plejer historien at blive fremstillet, men så simpelt er det desværre ikke, for på denne bon var halvdelen af nullerne fra dåser, som kom fra en abonnementskasse fra en dansk webshop, der åbenbart tager chancen og simpelt hen dropper pantmærkerne på nogen af deres øl. Ikke på alle, men på nogen.

I går aftes drak jeg tre øl fra tre danske webshops. To af dem var med pantmærke, mens den sidste var uden. Tror jeg, at de danske netbutikker snyder med ville? Det tror jeg faktisk helt sikkert, at de gør, men jeg tror også, at det er fordi systemet er sygt og ikke virker efter hensigten.

Det er tungt, ufleksibelt og giver de mindre spillere på markedet en helt urimelig mængde arbejde i forhold til administration og fedten rundt med klistermærker. Jeg har oplevelsen af, at systemet virker rigtig godt for de store spillere på markedet, som sjovt nok også er ejerne af DRS, og at det passer dem ret fint, at de på den måde kan chikanere de små spillere.  For ikke så længe siden talte jeg med en brygger og en lille importør/distributør, som begge gerne ville betale lidt mere til et fungerende dansk pantsystem, hvis bare de kunne slippe for at spilde deres tid med ligegyldigheder, og i stedet lave noget arbejde, som ville gavne deres forretning i stedet.

Og så har jeg slet ikke nævnt hvor lidt de ansatte i detailhandlen generelt kender til reglerne, men det må næsten blive en anden gang.