Anmeldelse: Herodes Brygklub It takes two to tonka

For lidt tid siden skrev Stovt om en øl, som han via mellemmand havde fået lov til at smage. Jeg mistænker, at vores mellemmand kunne være den sammen og nu har jeg så også haft Brygklubben Herodes’ dobbeltmæskede stout i glasset.

Flasken er kun markeret med ordet tonka på kapslen, men er ellers helt anonym, men et ikke kommercielt foretagende behøver naturligvis heller ikke mere. Da jeg knapper flasken op undslipper der kun et meget lille pift og i glasset er det en kulsort og tyktflydende omgang, der i kort tid har et fint lille lysebrunt skum.

Tonkabønnen er ret markant i aromaen, og i modsætning til Stovt, så giver det mig en fornemmelse af vanilje, som sammen med sukker og kakao udgør de væsentlige elementer i aromaen. Heldigvis kan jeg ret godt lide vanilje, og de andre ting også, så det er slet ikke så ringe endda.

20180826_205021Øllet har en ret kraftig mundfylde, men det er jo også at forvente, når man tager i betragtning, at det er en dobbeltmæsket øl. Det giver altid en del power. I munden får jeg først en fornemmelse af sødme med lidt mørk sukker, karamel, lidt frugt, chokolade, men også en meget behagelig let syrlighed, bare lige en lillebitte note, som træder frem efter lidt tid i glasset. Tonkabønne går naturligvis også igen i smagen. Den er lidt svær at definere, for selv om jeg synes, at den dufter af vanilje, så er det ikke helt den rigtige beskrivelse af smagen, som godt nok henleder tankerne til vanilje, men det er det tydeligvis ikke. Uanset hvad, så synes jeg det er ret lækkert. Det er en stærk øl og man fornemmer også lidt alkohol, men det er på ingen måde anmasende eller ubehageligt, men med 13.8%, så er det svært helt at undgå.

Som man nok kan fornemme, så synes jeg, at det er en er rigtig god stout. Den spiller meget på tonka, men kammer ikke over, selv om man et stykke tid har glæde af både sødmen og tonkabønnen. Skal jeg finde de rigtigt kritiske briller frem, så kunne It takes two to tonka, måske godt bære en smule mere fylde, men så er vi ude i detaljer. Mine noter afslører til gengæld, at jeg, da jeg sad med øllet i glasset, syntes at den var dejligt fri for lakridsnoter.

Brygklubben Herodes er ofte et af de mere spændende stop til Ølfestival, men i år kom 20180826_205008jeg af en eller anden grund ikke forbi. Jeg hørte eller fine ting om en kraftig vaniljeagtig stout, så mon ikke der sidder en eller to derude, som allerede har smagt den. Jeg håber, at det her på en eller anden måde kommer bredere ud, for det har den fortjent. Det kunne sagtens have været en Amager Bryghus eller måske Lervig eller Amundsen fra Norge, hvor de også gerne leger med tilsætninger. Den kunne også være spændende at smage i fadlagrede udgaver. Jeg tænker bourbon eller måske rom.

Boganmeldelse: Patrick Dawson Vintage Beer

Mange ølentusiaster har gennem tiden formodentlig fået spørgsmålet:” Er den øl ikke for gammel?” og mange har nok indimellem svaret noget i retning af, at øl sandelig ikke bliver for gammelt. Det er, i bedste fald, en sandhed med modifikationer, da en del øl og øltyper ikke er voldsomt velegnede til lagring. De netop overståede finalesmagninger er, i mine øjne, et meget fint billede på dette. Raw Power fra Ebeltoft Gaardbryggeri var uden tvivl den bedste nye danske øl, som jeg smagte i 2017, men til den finalesmagning jeg deltog i, fremstod den kedelig og med meget svag aroma og smag. Den havde i hvert fald ikke gavn af lagring og var derfor ikke på dagen en oplagt vinderkandidat.

20180313_101509Mange af os har nok en idé om hvilke øl, der vil have gavn af lagring, men det er ikke altid, at man rammer plet. Heldigvis har Patrick Dawson skrevet en fin lille bog, Vintage Beer – a taster’s guide to Brews That Improve over Time, der kan hjælpe os på vej i forhold til hvilke øl, der har et godt lagringspotentiale og hvordan man skal gribe det an. Ligeledes giver den også et godt bud på, hvordan man starter og vedligeholder en ølkælder, så ens gemmeøl/vintage øl får de bedste vilkår i forhold til at kunne nydes efter nogle år.

Bogen er på engelsk, så inden man kaster sig ud i den, så skal man være forberedt på dette. Heldigvis er den skrevet på et letforståeligt sprog, selv om der selvfølgelig er et fagudtryk hist og her, men hvis man har et nogenlunde engelsk, så burde man kunne komme igennem uden de store besværligheder. Det er heller ikke en voldsomt tyk bog, da den er på 150 sider fra cover til cover, så skulle man have lyst til at læse den fra ende til anden, så er det en overskuelig proces.

Bogens første kapitel tager os igennem forfatterens fjorten regler for at gemme øl med succes. Man kunne måske argumentere for, at de syv sider måske er de sider, som man oftest vil gribe til, da man her får et hurtigt overblik over de vigtigste ting, som f.eks. regel nummer 1, der lyder noget i retning af, at med mindre en øl er røget eller sur, så bør alkoholprocenten være højere end 8% og regel nummer 14, der siger noget om flaskens størrelse. Alle reglerne følges op af et kort argument, der fint redegør for fornuften bag reglen.

I det næste kapitel gennemgås forskellige ingredienser og smagselementer i øllet. Det er et fint kapitel, der giver et fint overblik over f.eks. maltsammensætningens betydning, ligesom man kan blive klogere på estere, phenoler, noter fra fad, røg og meget andet. Vi får også en gennemgang af øltyper, der generelt er velegnede til lagring. I den gennemgang lister forfatteren en række eksempler på stilarterne, som vil være gode til lagring. Her kan man godt se, at det er en amerikansk bog, da der er et vist fokus på amerikanske øl, men der bliver også plads til en del europæiske, særligt med fokus på belgisk quadrupel og syrlige øl. Mange af øllene er dog til at finde i velassorterede butikker eller på en af de mange gode netbutikker. Min påstand er dog, at en nogenlunde velbevandret entusiast sagtens vil kunne oversætte bogens forslag til noget andet og måske lettere tilgængeligt.

20180313_110316I forlængelse af disse kapitler gennemgår Dawson en række lagrede øl, som smages både i et frisk eksemplar og i et lagret. Begge dele gennemgås nøje og det giver et ret billede af, hvad der sker, når man lagrer en øl.

Bogen slutter af med to kapitler, der giver forslag til hvordan man opbygger en ølkælder og ikke mindst hvordan man styrer den. Det handler meget om lys, temperatur, luftfugtighed, journalføring mm. Vi får også en række anbefalinger til gode værtshuse med lagret øl og igen er der mange amerikanske, men der er også blevet plads til Kulminator i Antwerpen og Akurat i Stockholm.

Jeg skal være helt ærlig. Jeg har ikke læst bogen fra cover til cover, men jeg har haft den nede fra hylden flere gange og har læst lidt om de forskellige emner i bogen og føler klart, at jeg har lært noget af det. Jeg vil klart anbefale bogen, hvis man ønsker at kvalificere sine valg omkring gemmeøl.

Bogen kan findes på flere hjemmesider og koster ca. 150 kroner.

Nordiske ølnavne under angreb?

Oprindelig blog skrevet 24/6 2018. Opdateret 28/6 2018

Siden jeg skrev blogindlægget, så har der været lidt gang i den i forhold til sagen. Claus fra Munkebo har været en tur i forskellige medier, herunder TV2 News og Ekstra Bladet, hvor han har haft mulighed for at præsentere sin side af sagen og i ovenstående link, ser det også ud til, at han får støtte fra en ekspert på området.

Jeg har flere steder på Facebook set sagen få opmærksomhed og Danske Ølentusisaster har også skrevet om sagen, ligesom jeg er stødt på den på nogle af de mere nørdede grupper og fora. Der er også kommet en artikel på Reddit.

Wacken Brauerei er selv kommet med en udtalelse på deres Facebookside, som prøver at forklare deres bevæggrunde for at beskytte de nordiske gudenavne med varemærkebeskyttelse. Ærlig talt, så synes jeg at deres forklaring er mere end vag, men tag selv et kig på den her.

Opdatering ovenfor, oprindelig blog nedenfor.

Den anden dag havde jeg en samtale med Claus Christensen fra Munkebo Brewery. Udgangspunktet for samtalen var, at det tyske Wacken Brauerei har ansøgt om og fået godkendt deres ansøgning i forhold til beskyttelse af en lang række nordiske navne til deres øl. Beskyttelsen dækker hele EU og vil potentielt ramme navngivningen af bl.a. Munkebos øl, men også alle andre bryggerier, som f.eks Ørbæk, Herslev og sikkert andre, der har vores nordiske arv som udgangspunkt for bryggeri og navngivning af øl. Dagen efter min samtale med Klaus slog han nedenstående op på Munkebos side på Facebook.

Nordisk arv under tysk blitz angreb.

For at hjælpe med at bevare vores fælles arv og kultur har vi hos Munkebo Brewery™ valgt at navngive flere af vores bryg efter vores gamle nordiske navne.
Vi skal bruge vores kulturarv i vores hverdag for at de har størst værdi og vores børn og deres børn kan lære om vores fortid og dem som er gået før os.
Der har været en vikingeborg på Munkebo Bakke og kongen er begravet i hans skib 10 minutter fra vores bryggeri, så vores fortid er hverdag for os.

Men måske er dette fremover tysk historie?

Et større tysk bryggeri (Wacken Brauerie) har valgt at tage trademark på disse navne i HELE EU, jeg gentager (Hele Europa) på flere nordiske navne som ingen fremover må bruge.
De har taget beskyttelse på navne som Ragnarok, Balder, Loke, Surt, Hejmdal, Hugin, Munin, Yggdrasil, Thor mm. og det rammer Munkebos identitet som vi har brugt siden 2008, langt før det tyske bryggeri i 2017.

Se listen over deres trademark: https://euipo.europa.eu/eSearch/#details/owners/749023

Det rammer også flere svenske bryghuse som Walhöll Brygghus og ProAliaAB som også har fået forbud mod at bruge nordiske navne, samt flere i de baltiske lande og Norge.
I Danmark rammer det blandet andet Ørbæk Bryggeri: Tyr, Nørrebro Bryghus: Freja, Herslev Bryghus: Mjølner.

Danske og Svenske Bryghuse i fælles front mod tyskerne

De skal ikke have lov til at tage vores kulturarv som vi i Norden ser som fælleseje, og vi opfordrer til at danne front mod disse trademark så de nordiske navne igen er fri og vi kan bevare vores kulturarv i hele Norden og ikke kun i Tyskland. Derfor send gerne en mail til brewmaster @ munkebobrewery.com hvis I kan hjælpe med lovgivning om trademark og vil støtte vores kamp til nordisk frihed på vores ord. Et lille svensk og dansk bryggeri har ikke de store muligheder for at kæmpe alene, men sammen kan vi gøre en forskel. Tænkt hvis vi tog patent på ordet “Poseidon” og forbød grækerne i at bruge det?

Se mere på et svensk site: https://www.beernews.se/…/dalabryggeri-tvingas-byta-namn-p…/

Claus Christensen, Direktør
Munkebo Brewery™
Hundslevvej 141, DK5300 Kerteminde
Tel: 0045 50667005
brewmaster@munkebobrewery.com

&

Karin Tuvell
Walhöll Brygghus/ProAliaAB
0046 706227672
karin@proalia.se

I første omgang troede jeg egentlig, at det kun ville blive et problem for fremtidige navne, hvilket også er problematisk nok, hvis man har en klar linje i forhold til navngivning af øl, men det drejer tilsyneladende også om eksisterende øl, som allerede bærer navne som Freja/Freya, Ragnarok og Valkyrie. Jeg er på ingen måde jurist eller på anden måde ekspert på området, men det virker totalt sort, hvis man kan stoppe brugen af navne der har været på markedet i årevis.

Danske Ølentusaster har også været omkring sagen og har bl.a. indhentet udtalelser fra Patent og Varemærkesyrelsen og fra ejeren af Wacken Brauerei. De kan læses her. Sagen har også været dækket i svensk presse, men desværre ligger artiklerne bag betalingsmur, men jeg har fået artiklen tilsendt og Karin fra bryggeriet udtaler bl.a. nedenstående.

– Det känns lite konstigt att ett bryggeri i Tyskland gör anspråk på vårt kulturarv. Hela nordens
kulturarv och historien. Jag tycker det är konstigt att man kan varumärkesskydda religiösa och
historiska personligheter och gudar. Man undrar om varumärkeshandläggaren förstått vad det är han
godkänt?

Det sista ordet är inte sagt i det här. Det känns lite löjligt. Vi är ett litet bryggeri. Vi brygger mellan
12 000 till 20 000 liter per år. Det är ingenting i de här sammanhangen. Att vi upplevs som ett hot
mot det här stora tyska bryggeriet det är lite humor faktiskt. De vill väl in på den nordiska
marknaden, säger Karin Tuvell och fortsätter:
– Det finns 300 “Ragnarök” på untappd (Öl-ranking-app). Det namnet har Wacken också tagit. Hur
gör man med alla de ölen? Det här är en löjlig grej. Jag tror de faller på eget grepp i det här, faktiskt.

I kan se Walhölls egen Facebook- side her. Jeg formoder, at de følger op på sagen.

csm_munkebo_nordiske_navne_a938515cdf.jpgJeg er sikker på, at tyskerne sikkert har deres på det tørre i forhold til EU, men det gør det på ingen måde mere sympatisk. Der er jo ingen der vil tage fejl af en Wacken- øl, serveret til Wacken eller en fynsk eller svensk øl, serveret på Fyn eller i Sverige. Øllet fra Wacken Brauerei serveres, så vidt vides ikke til festivalen, men pointen er nok til at forstå alligevel. Den slags har det også med at give bagslag i Danmark, selv om bryggeriet i Tyskland nok er ligeglade. Det så vi med Jensen’s Bøfhus og McDonalds. Lige i denne sag indtager jeg i hvert fald samme side, som Munkebo og Walhöll.

Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville blive vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE  give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg.  En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden. På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, dere arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig. Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted de sidste par år og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.

Ølfestival: Anbefalinger

20170520_162515I morgen går det løs til Danske Ølentusiasters årlige ølfestival i Lokomotivværkstedet. Forsalget er gået fint og der er udsolgt for forsalgsbilletter til fredag og lørdag, mens det stadig skulle være muligt at få billetter i forsalg til i morgen. Der skulle dog være billetter i døren til alle tre dage, så der er ingen grund til ikke at tage af sted, hvis man har lyst til en god øloplevelse i weekenden.

Hvor MBCC i Øksnehallen nok var en til nørderne og bestod af avant garden af bryggerier, så er ølentusiasternes festival mere folkelig, selv om de nogle steder har fået lidt kritik fra bryggere for at ville dæmpe festen på standene og at gå lidt vel små sko i forhold til standenes størrelse. Det har jeg som sådan ikke en holdning til, da jeg ikke går til ølfestival for at høre hornmusik og kigge på bjørne eller nonner.

I år er festivalguiden i papirform blevet erstattet af en online guide, som virker ok, men som savner en app og måske interaktion med Untappd, som guiden til MBCC havde. Det håber jeg kommer næste år. Jeg har været guiden igennem og vil, som flere andre har gjort de sidste dage, prøve at give lidt anbefalinger til øloplevelser som kunne være værd at gå efter.

Min anbefalinger kommer ikke 100% til at gå på enkelte øl, men også på stande, som helt generelt kunne være et fint sted at besøge. Der vil ikke være anbefalinger på nogle af de bryggerier, selv om de måske laver fint øl, som er er bredt tilgængelige i supermarkeder til relativt lave priser, da poletterne bliver for kostbare i forhold til øllets pris i almindelig handel.

1. Indslev/Ugly Duck. Stand A-25

Et af mine helt faste besøg på festivallen. Det er altid en rigtig fin stand og de har altid noget spændende med. I år vil jeg gå efter deres sours med frugt, men vil da ikke sige nej tak til samarbejdet med Mikkeller 50 g/l eller den nye india pale lager. Generelt set, så går man ikke galt i byen her.

2. Det Belgiske Hus. Stand C-09.

Det belgiske hus har de sidste år stået for nogle af de største danske øloplevelser på 20170520_113241festivalen og igen i år har de en række fine danske øl med. Det er bl.a. en række øl fra Amager Bryghus, ligesom de igen medbringer en af de fineste ipa’er fra sidste år, nemlig Get Schwifty fra Flying Couch

3. Spy Brew. Stand C-06

Temaet hos Spy Brew er i år samarbejdsbryg og det ser på papiret interessant ud. Der er brygget med Jannik Sahlholdt fra Sidekick, Christian Skovdahl fra bl.a. Beer Here, Lervig fra Norge og med Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus. Jeg kender Rahbek fra hans tid i Fredericia og går nok efter Codename Rahbek, men kan nok sagtens overtales til at smage de andre.

4. Det lille Bryggeri. Stand C-04

Det er blevet en tradition, at jeg starter med en Humlemord, eller sidste år fik jeg vist en anden, hos Det Lille Bryggeri. Det gør jeg nok også i år. Det er ikke lige godt hver år, men en tradition er en tradition.

5. Alesmith Speedway Stout. Stand C-07

På Ølkassen.dk’s stand har de to udgaver af den fantastisk Speedway Stout fra Alesmith. Har du ikke tidligere smagt den, så er det et klart must. De har desuden øl fra Perennial, Rodenbach og De Molen, så det kunne være et rigtig fint sted at kigge forbi.

6. Åben. Stand C-03

Åben, som holder til mellem Kolding og Fredericia, er en relativt ny spiller, men de har gjort sig bemærket med en serie af rigtig gode humlede øl, som jeg klart kan anbefale. Jeg går dog nok efter deres saison og de nye stouts, som jeg endnu ikke har smagt. Hvis niveauet er som på de humlede, så er det værd at gå efter.

7. Dry & Bitter. Stand C-18

Søren Parker holder altid et højt niveau på sit øl og det er klart værd at gå efter, så det bør man selvfølgelig gøre. Jeg ville selv gå efter de to syrlige frugtøl Mangalore og Raspvery, men både UW og As seen on tv ville også være fine valg.

8. Herslev Bryghus. Stand C-01

Hvis man ikke har prøvet Herslevs serie af Mark- øl, der alle dyrker terroir og er gæret på f.eks. hø, hamp og kirsebær. De er ikke alle lige fremragende, men det er øl, der har prøvet at skubbe til hvad danske øl er og kan. De har desuden fadlagrede udgaver med og det kunne jeg sagtens finde på at gå efter.

9. Golden Ticket. Stand A-15 og Brush Stand C-17

Svenske poppels har sammen med All in Brewing og J. Wakefield brygget Golden Ticket som er en Russian Imperial Stout brygget med lakrids, saltkaramel og chokolade. Det kunne godt vise sig at være rigtig fint, selv om jeg ikke nødvendigvis synes lakrids har noget at gøre i øl. j. Wakefield kan også finde på Vielviel Mehrs stand, hvor de sammen med Omnipollo har brygget Brush, som ligeledes er en potent stout med tilsætninger af skumfiduser, chokolade, hasselnøddekaffe og Anchochilli. Jeg har det ofte med chili i øl, som jeg har det med lakrids, men hvis det er gjort rigtigt, så kan det være super fint.

10. Nyd din festival.

Til sidst vil jeg dog gerne anbefale, at man tager det stille og roligt, så man sørger for at få en god oplevelse. Smag på øl, eller måske en cider, som ikke nødvendigvis var en del af planen. Snak med folk på de forskellige stande om hvad du plejer at kunne lide og lad dem guide dig, men også lade dem udfordre dig. Kig ind til importører og distributører, da de også har en masse spændende udenlandsk øl fra de høje hylder.  Jeg har sikkert også misset en række fine danske øl fra både bryggerier og fra håndbryggerstanden. Der er også guidede ture på festivalen, som kunne være rigtig fine.

Anmeldelse: Omnipollo/Buxton Yellow Belly Sundae

aviary-image-1526416105363.jpgOmnipollo er om nogen kongerne af adjuncts og har efterhånden brygget en bred vifte af dessert-, is- og kageøl. En af de mest legendariske er vel nok deres samarbejde med Buxton om Yellow Belly, der med sin specielle emballage giver et helt særligt udtryk. Den kan vi tale om en anden dag, for her har vi fat i den særlige Sundae- udgave af føromtalte øl. Vi har at gøre med en kraftig stout på 12%, der har været en tur omkring tønder, der tidligere har opbevaret bourbon og det er man i øvrigt ikke i tvivl om, hverken når man stikker næsen i øllet eller når man smager på det.

Vi bevæger os i den kendte og ganske mundrette stilart Peanut Butter Biscuit Stout og navnet giver faktisk god mening. Der er bestemt en masse peanut butter og kiks i smagen, men også en ret intens sødme, som stammer fra laktose og vanilje. Der er brugt aroma af peanuts, som på en eller anden måde giver mening, selv om purister nok ville foretrække en eller anden form for naturlig peanuttilsætning.  Aromaen minder om kage, soft ice og karamel og det er altså virkelig indbydende, selv om det måske lyder lidt voldsomt. Bedst som man tror det er vildt, så smider den lige lidt alkohol og bourbon gennem næseborene.

Smagen vil, som sagt, heller ikke stå tilbage, og der er ingen smalle steder, når den 20180515_221727flydende kage glider ned. Det er sødt, bittert, masser af chokolade, kaffe, vanilje, bourbon, der er kiks og lidt fornemmelse af Snickers. Det hele ligger over en klar alkoholisk fornemmelse, som dog ikke kammer over. Det er en ret vild øl, som faktisk er bedre end sit ophav, som jeg har fået et par gange og finder en lille smule overhypet.

Alt i alt er jeg en ret glad mand efter denne oplevelse, men den holdt som sagt også 12%, så hvem ville ikke være glad.

 

Video: Stone IPA

Endnu engang prøver jeg med det der videohalløj. Jeg har drukket en klassisk ipa fra Stone Brewing i Berlin og vrøvler lidt om den og om øl i supermarkederne.