For andet år i træk var jeg i forbindelse med dinnerdays blevet inviteret på Hantwerk, der ligger et stenkast fra færgelejet på Århus Havn. I år var det Fru Ousen, der stod for invitationen og den slags kan man jo kun blive glad for. Hantwerk er, som mange sikkert ved, også hjemsted for Michael og Lene, der bedre er kendt som humlelænderne fa Humleland.
Dinnerdays er et koncept, som findes flere steder rundt i landet. Det går, kort sagt, ud på, at man på en lang række restauranter kan spise tre retter mad til en meget fornuftig pris. Vi fik tre retter super lækker mad for den beskedne pris af 210 kroner pr kuvert. Det kan ikke siges, at være urimeligt for den kvalitet vi fik på tallerkenerne. Der er naturligvis ikke mulighed for a la carte til den pris, men det gør bestemt ikke noget i forhold til konceptet. Det fingerer så glimrende med, at man køber sine billetter til en af de sittings, der er på den givne restaurant, og så er der egentlig kun drikkevarerne at bekymre sig om.
Maden var hele vejen igennem rigtig fin og veltillavet. Alt smagte rigtig godt og der var intet at udsætte på noget. I kan se beskrivelser af retterne i galleriet nedenfor. Vi valgte at overlade ølvalget til Rasmus Lyng Kroer, der med sikker hånd og gode forslag styrede os gennem aftenens middag. Der var valg jeg ikke ville have foretaget, men jeg kendte jo heller ikke menuens elementer og hvad de krævede af øllet, så det er jo rart, at man kan blive taget i hånden og ført den rigtige vej. Det kan kun anbefales.
Første ret var ceviche af lyssej med sprøde salater og en ret syrlig vinagrette med lime. Jeg foreslog selv en wit som ledsager, men blev overbevist om, at den belgiske ipa Måske ku’ vi var bedre. Den spillede også max til maden og gav en super balance til både fedme og syre. Super valg. 
Hovedretten bestod af af svinekæber, der havde fået en kærlig behandling i form af en braissering i dubbel’en Dobbelt fra Humleland. Fru Ousen nød samme øl til maden, mens jeg blev lokket i retning af en DIPA, som spillede forrygende med styrke og bitterhed. Fruen spillede med, mens jeg spillede mod. 
Desserten var en klassiker i form af Pære Belle Helene, som var super fint udført. Det smager bare fremagende er jo blevet en klassiker af en årsag. Øllet til var en belgisk stout, som virkede glimrende til chokolade og frugt
Efter middagen vandrede vi forbi lidt godt øl, da vi flere fine steder lå nogenlunde på vores rute på vej mod hotellet ved Europaplads. Først var vi en tur omkring Erlings, dernæst aflagde vi Mig & Ølsnedkeren et besøg, inden Highlander’s fik æren af at servere en godnat- øl. Alle tre steder var på hver sin måde et besøg værd. Erlings var super hyggeligt og bød på stille jazz fra grammofonen og mens fruen fik ipa fra Bad Seed,så snuppede jeg en glimende stout fa Evil Twin, M&Ø var ret crowdet, men vi fandt et bord nedenunder og fik en fin syrlig sag, inden jeg sluttede med hollandsk hvid chokostout som afslutning.
Alt i alt var det en super hyggelig og fin tur, hvis man da lige ser bort fra en lille fin gul hilsen i forruden på bilen, men så må man jo huske at skifte nummerplade i parkerings- app’en, når man skifter bil.
Ousen om øl 