Category Archives: Årets nye øl

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølnyhed

Posted on by Standard 1

Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.

Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.

Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:

Roxy Cognac Bordeaux

Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.

Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.

Farvel til Årets Ølnyhed

Posted on by Standard Svar

Efter mere end ti års kåringer, så har Danske Ølentusiaster valgt at sløjfe kåringen af årets danske ølnyhed fra og med i år. Nogen vil helt sikkert komme til at savne kåringen, mens andre måske umiddelbart vil juble.

Jeg har jo de sidste to år siddet med i det udvalg, der har arrangeret kåringen, som den ser ud nu. Særligt med den sidste kåring synes jeg, at vi fandt en rigtig god model med kun en vinder, som var udvalgt af medlemmerne i en finale, hvor finalisterne var fundet ved blindsmagning i to paneler af DØE- medlemmer, fordelt mellem skribenter, øldommere og “almindelige” medlemmer. Det synes jeg gav en retfærdig udvælgelse mellem de indleverede kandidater.

Den første vinder af kåringen tilbage i 1999

Netop kandidaterne, og særligt deres antal, er måske den virkelige akilleshæl ved kåringen. Med 1825 ølnyheder i 2018 og kun 40 kandidater til blindsmagningerne, så kan man med rette debattere om man virkelig finder årets ølnyhed. Det er altså kun godt 2% af årets nyheder, der rent faktisk var med i finalefeltet.

Kåringen blev også i sin tid indført, så de danske bryggerier blev ansporet til at udvikle nye øl og man må sige, at hvad angår antallet af nyheder, så er kåringen overflødig. Hvis det vi skal skubbe endnu flere ølnyheder frem på markedet hver år, så er markedet vist så rigeligt dækket, ligesom gode og velsmagende øl forsvinder igen, da de ikke sælger grundet manglende nyhedsværdi.

Jeg tror, at det er fint, at afstemningen forsvinder og måske kan man finde på en ny kåring. Det kunne være sjovt med en årlig stilartskonkurrence, hvor man fandt den bedste af en given stilart med udskiftning af stilart for hvert år.

Allerede i marts måned skrev jeg følgende i en korrespondance med Ole Madsen (Redaktør på Ølentusiasten), da han bad om en kommentar. Den blev senere bragt i bladet.

Den sidste vinder af Årets Ølnyhed blev Amager Bryghus og Modern Times’ Black Nordic Skies. Der er, trods alt, sket en del på de år, hvor kåringen har fundet sted.

“Umiddelbart så tænker jeg, at det er glædeligt med valgmuligheder og diversitet, for hvem vil ikke gerne have meget at vælge imellem. Der er da også rigtig mange rigtig fine øl imellem de mange nyheder, men når man så dykker lidt ned i det, så er der måske også grund til bekymring, for hvad fører det med sig, når bryggerierne spytter så mange nye øl ud hvert år? Går det ud over kvaliteten? Og er der reelt set tale om egentlige nyheder? Man kunne have den mistanke, at nogle af de bryggerier, der sender mange nye øl på markedet har nogle helt faste opskrifter, som de tweaker ganske lidt på f.eks. humle eller gær, inden en “ny” øl rammer markedet. Hvis foreningen skal kigge indad så kunne man mene, at kåringen af Årets Ølnyhed har gjort sit job og er blevet en overflødig ligegyldighed. Det er lykkedes at få en masse nye øl ud til forbrugeren og dermed er vi måske i mål. Derudover er det tankevækkende, at kun omkring 2% af sidste års ølnyheder deltog i konkurrencen. Kårer vi så reelt årets nye øl?”

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Nye Øl

Posted on by Standard Svar

De sidste par år har jeg haft en klar favorit, da jeg satte mig ved tasterne, mens jeg i år faktisk ikke helt har besluttet mig, mens jeg skriver dette første afsnit, men mon ikke der kommer en vinder, når jeg lige får tænkt mig om og kommer i gang. Vi har blandt bloggerne vist heller aldrig haft debatten om øllet skulle være dansk eller ej. Jeg plejer, at gå med en dansk nyhed og det kommer jeg også til i år.

Jeg har ikke engang et billede af Monster Tones, så jeg har stjålet et fra René Christoffersen, som er min faste MBCC- makker

Skulle jeg kåre en nyhed på tværs af grænserne, så er der vist egentlig ingen tvivl om vinderen, for jeg har, på trods af indtaget af andre øl, en meget klar erindring om en af de klareste 5’ere jeg har uddelt på Untappd, nemlig Modern Times Monster Tones, som er et blend af Monster’s Park og Modern Tones. Jeg var i i hvert fald tilbage efter mere, for det er en af de få øl, som jeg har tjekket ind mere end en gang. Den var en oplevelse i fantastisk mundfylde, vanilje, ahornsirup, bourbon, chokolade, lidt lakrids og bare helt igennem fantastisk.

Hvis vi holder os inden for landet grænser bliver det straks lidt sværere, for jeg har godt nok fået mange fine øl i det forgangne år. Til åbningen af Mikkellers nye bar i Odense fik jeg bl.a. Spontanpantadrupelraspberry, som var ganske fremragende.Jeg har også fået ret fremragende øl fra Alefarm, både de syrlige og ipa’erne. Jeg har været ret glad for Åben, som udover Bryg 61 og har sendt en række fremragende NEIPA’er ud. Dem skal der holdes øje med i 2019. IPA’erne fra Ebeltoft har igen i år været rigtig fine, men jeg er måske ikke helt så meget oppe at ringe, som tidligere år. Det er måske bare mig.

Hvis jeg kigger på min profil hos Untappd, så er der et felt af meget lige kandidater, som bl.a. indeholder Two Face Brewings Treasure Island, som jeg har fået nogle gange til forskellige festivaler, ligesom deres City of Gold også er på den liste. Der er også Pale Ryeder fra Ugly Duck, Heavy Mental fra Amager, Nina fra Penyllan og flere andre.

Vinderen skal dog findes på Amager og hos Amager Bryghus, der sammen med Modern Times har brygget

Black Nordic Skies

Fedme, aromatisk, kaffe, sødme og meget andet godt

Black Nordic Skies er en ganske fremragende, og tilgængelig, imperial stout med kaffe. Den har masser af kaffe, chokolade, karamel, ristede noter, fedme og rarhed. Den viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at smide sin stærke stout på et boubonfad, men jeg kunne nu i øvrigt godt tænke mig, at smage den version, hvis den skulle være i støbeskeen, for det bliver den nok ikke ringere af. Den har flere gange, end nogen anden fra toplisten været i glasset hos denne blogger. Kigger man på min Powerranking i toppen af siden, så har jeg den også som favorit til Årets Ølnyhed hos Danske Ølentusiaster.

Årets Nye Øl

Posted on by Standard 1

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.

Årets nye øl 2016

Posted on by Standard 3

Så er det blevet tid til at kåre årets nye øl og her har bloggerne ikke en klar aftale om det er en dansk eller en udenlandsk, men jeg har valgt at kåre en dansk øl, hvilket jeg også gjorde sidste år, hvor Amager Bryghus Batch 1000 suverænt løb med titlen. De kunne også sagtens have kandidater til titlen i år, da jeg har drukket en hel del rigtig fremragende øl fra Amager. Ligeledes kunne jeg også have kigget efter favoritter fra To Øl, som brygger en del rigtig fine øl, eller hos Andreas og Alefarm Brewing, som vel ikke har haft et eneste fejlskud i året der gik. Alligevel skal vi kigge i en helt anden retning og vende blikket mod Djursland.

13767716_1600827396914831_1963037560_n1

Om det har en betydning for oplevelsen af øllet at det indtages i fantastiske omgivelser skal jeg ikke kunne afvise, men at indtage årets øl her, kan klart anbefales.

Årets familieferie gik til Ebeltoft og De maritime Øer og en god tradition på vores ferier er, at er der et bryghus i umiddelbar nærhed, så skal de besøges og i år var ingen undtagelse. Jeg kendte naturligvis allerede Ebeltoft Gaardbryggeri og var egentlig ikke helt vildt imponeret over niveauet, uden at det dog var dårligt. Det skulle ændre sig med besøget på bryggeriet, for der blev der serveret øl af en helt anden kaliber, end jeg tidligere havde prøvet fra bryggeriet.

Det var frisk og humlet, nogle med masser af bitterhed, der var syrlig saison i særklasse, der var fint sort øl, men en skilte sig markant ud og blev prøvet i flere versioner, en med Citra og en med Mosaic og begge var de fremragende. Den ene nydt fra fad udendørs, mens den anden blev nydt i bryggeriet i en hyggelig samtale med brygger Ben Howe, som jeg efter hjemkomsten fra ferien fik lov til at stille lidt spørgsmål,som han mere end svarede på. Interviewet er på engelsk og relativt langt, men jeg synes da klart, at det er værd at læse igen.

Siden ferien har jeg ved flere lejligheder nydt den rigtig lækre La Sacre Saison, som er noget af det fineste syrlige saison, der brygges i Danmark, men der er også blevet drukket nogle stykker af året ølnyhed 2016, som er:

Wildflower IPA

Den tog mig med storm med sin bløde mundfylde, sin relativt lave bitterhed, store frugtighed med noter af citrus og tropiske frugter i både aroma og smag, men også med en fin danky fornemmelse i slutningen. Måske den bedste NE- inspirerede ipa jeg har smagt fra Danmark.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.