Lille Øllets Dag

Traditionen tro arrangerede lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster Lille Øllets Dag, som er en hyldest til håndbrygget øl. Vi har efterhånden kørt det nogle år og niveauet synes at blive højere for hvert år. I år var ingen undtagelse.

Arrangører og bestyrelse mødtes til en Tripel Karmeliet og et rundstykke, inden vi begyndte at sætte pavilloner op, så vi kunne være klar til bryggernes ankomst.

image

Vejret så ikke for lovende ud, men så er det jo godt at have så store pavilloner, at man bare overdækker haven

Klokken 10 var keggerators, fadølsanlæg, køletasker og meget andet på plads og de første gæster begyndte at dukke op.

image

I løbet af dagen var rigtig mange mennesker forbi haven i Erritsø

Der var, som nævnt, rigtig meget godt øl og jeg må indrømme, at jeg ikke fik smagt det hele, men jeg fik vist det jeg skulle have og så lidt til. Jeg håber, at jeg ikke blev for vrøvlet til sidst. Det blev i hvert fald snakket igennem om øl, humle, malt, gær, sygdom, helbred, barndomsminder og gode røverhistorier.

image

Ousens Haandbryggeri serverede en brett ipa og en ganske humlet ipa, som fik meget ros, men ikke formåede at vinde.

Som sædvanlig havde Søren Kok gang i grillen, hvor han tryllede fantastiske burgere med pulled pork frem og husorkesteret Harpin’ Wolf & the Black Sheep spillede deres version af klassisk blues.

image

Ikke et vanvittig godt billede af bandet, men håber de lever med det

Efter en lang og, på flere måder, våd dag stemte gæsterne på årets håndbryg i Fredericia og sejren gik til de modne herrer fra Depotgården i Fredericia. De havde frembragt en rigtig fin porter. Hjertelig til lykke til dem. Det er ingen skam at tabe til en god øl.

image

Jeg har desværre ikke et billede at vinderøllet, men jeg har da et billede af de unge herrers bar

Det var endnu en gang en rigtig dejlig dag, hvor hygge, godt øl og musik var i højsædet. Vi fik trampet Pia og Tex’ græsplæne godt ned (tak fordi vi må) og skoene var godt våde, men jeg glæder mig allerede lidt til næste år. Så må brygget planlægges i bedre tid, så det bliver en vinder.

image

Dygtige bryggere snakker øl

Et andet take på kvindeøl

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.

Ølfestival

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image