Memory Lane: Hancock Beer

Jeg har endnu en gang taget en lille vandring ned ad Mindernes Allé og har kigget på en dansk øl, som ikke hører til blandt de mest nørdede eller den mest nyskabende.  

Da jeg gik på gymnasiet midt i 90’erne havde You’ll Never Walk Alone, som vel nok mest er kendt fra Kolding, flere filialer rundt i det jyske. Stedet spillede en relativt vigtig rolle i min ølrejse og vi kom der ganske ofte, selv om vi fra starten nok ikke helt var gamle nok. Jeg husker blandt andet, at man kunne købe et stempelkort og tage på The Beer Tour of the World, som udløste en t-shirt, når man var igennem hele turen. Jeg husker faktisk ikke helt, om jeg rent faktisk fik den t-shirt, men hvis jeg gjorde, så må det have været den dyreste jeg nogensinde har ejet.

Hvad jeg til gengæld husker ret tydeligt er, at vi ret ofte drak Hancock Beer og det giver jo god mening, når man kigger på vores budget. Den kom i store flasker, holdt en fornuftig alkoholprocent og var nogenlunde letdrikkelig, men var alligevel ikke en pilsner eller fadøl, så vi kunne også lade som om, at vi var meget specielle.

Nu tænkte jeg så, at jeg ville prøve den igen og jeg tror i hvert fald, at det er ti år siden jeg sidst har smagt netop denne øl fra Hancock. Hancock er jo kendt for, at de udelukkende brygger undergæret øl og at de altid benytter Saaz som humle. Derudover giver de øllet lang tids lagring, hvilket burde give øllet gode betingelser for at blive godt.

Efter lidt behørig afkøling, så måtte Hancock Beer stå sin prøve og jeg var egentlig ret spændt på, om jeg mon stadig ville få en god oplevelse ud af den. Lad mig bare starte med at slå fast, at man bliver ikke blæst bagover af noget nyskabende eller store aromaer eller smage, men det er faktisk heller ikke nødvendigt. 

Den er, som billedteksten også siger det, en fin strågul med et fint hvidt skum. Farven er måske lige en anelse mørkere, end en standard pilsner, men det er helt som man forventer af en lys bock eller maibock.

Den går som en helles bock og den ser både strågul og fin ud. Den ser i hvert fald ud, som man kan forvente

Aromaen er let sød fra malt, men har også lidt græs, hø og en lille bitte smule majs, som dog forsvinder efter lidt tid i glasset. Det er alt sammen, som man kan forvente det fra en klassisk bock.

Smagen er, som aromaen, præget af malt, som også her giver en del sødme, som mild karamel, men som samtidig giver en relativt fyldig fornemmelse, når man tager i betragtning, at vi har med en lager at gøre. Der er ikke meget bitterhed at spore i smagsbilledet, som til gengæld hele tiden har en alkoholfornemmelse kørende, men det bliver ikke voldsomt. 

Alt i alt, så var jeg egentlig positivt overrasket over Hancock Beer, men skal jeg være helt ærlig, så var forventningerne heller ikke voldsomt høje og så er det jo let ikke at blive skuffet. Det er en solid bock, hverken mere eller mindre. Man fornemmer, at Hancock ved hvad de laver og at de har taget en klar stilling til netop det, så derfor kan man sagtens sige ja tak, hvis man bliver budt. Det vil jeg i hvert fald gøre.    

Memory Lane: Scotch Silly

Anden besøg på Mindernes Allé er endnu en belgier. Jeg må have haft en belgisk periode, da jeg lærte at drikke ordentligt øl. Brasserie de Silly har brygget en øl inspireret af en stærk skotsk ale. Jeg fandt den, da jeg var en tur i Nordjylland og kiggede ind i den lokale vinhandler, der er identisk med hjemmesiden www.trappist.dk.

Som den sidste øl i serien, Gulden Draak, så er vi igen ude i en meget sødlig øl. Den holder 8%, så selv om vi er ude i en anden øltype, så bevæger vi os, styrkemæssigt, i omegnen af en dubbel.

I glasset er det en mørk brun øl med et tykt skum på toppen, der ikke bliver hængende voldsomt længe, men dog efterlader en fin film på toppen af øllet.

IMG_20181020_225343_899

Etiketten husker jeg med tern, så den signalerer Skotland, men den har tilsyneladende fået en overhaling. Øllet står flot brunt i glasset, selv om jeg har fået taget billedet uden farver. 

Aromaen giver, som man forventer i Belgien, men måske mindre i Skotland, en masse mørkt sukker, æbler og en note af noget læder eller træagtigt. Det er egentlig ganske behageligt.

Mundfylden er ret fed og, igen som forventet, ret sød med karamel, kandis og frugt, men også med en fornemmelse af noter af gær på en måde, som jeg egentlig ikke forbinder med skotske ales, men det klæder den nu helt fint i dette tilfælde. Det kammer ikke helt over i belgisk krydderbombe, men giver lige et lille pift. Den kunne måske godt trække lidt mere bitterhed, da malten og gæren står meget tydeligt og måske lidt enstrenget, hvis man virkelig skal være hård ved øllet.

Endnu en gang, så nød jeg turen tilbage i tiden, til engang hvor jeg ikke havde så bred an referenceramme, som jeg har i dag. Jeg husker den som en fremragende øl, dog synes jeg at erindre, at etiketten havde klantern, men jeg er faktisk ikke sikker. Holder den stadigvæk? Det synes jeg, at den gør, hvis man er til maltede, mørke og sødlige ales. Den har ikke helt så meget præg af gær, som en belgisk dubbel eller lignende, så hvis du er til den type øl, men gerne vil slippe for den meget markante gær, så kunne dette være et fint bud.

Memory Lane: Gulden Draak

Jeg har i et stykke tid haft lyst til at tage en lille tur ned af mindernes allé og smage på nogen af de øl, som jeg husker fra den tid, hvor jeg begyndte at drikke andet end pilsner og classic. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at kigge på dem en gang og se om de stadig kan noget.

Først på bloggen er Gulden Draak fra Brouwerij van Steenberge, som jeg har masser af gode minder omkring. Den blev introduceret til mig af min gode studiekammerat Jimmy, der opdagede den, et stykke tid før jeg gjorde. Jeg havde naturligvis drukket belgisk øl før Gulden Draak, men det var egentlig ikke noget, som jeg havde gjort det store i. Gulden Draak kunne dengang, i begyndelsen af dette årtusind, findes i specialforretninger, mens man i dag ret ofte kan finde den i Lidl, som ser ud til at have den på hylderne regelmæssigt, så vi er måske ude i et af de tilfælde, hvor man kan gøre en god handel, samtidig med, at man ikke er med til mindske øludvalget på den lange bane. Jeg slog i hvert fald til og købte fire 33 cl flasker Gulden Draak til 49,95. Det er i hvert fald halv pris, i forhold til de specialforretninger, som jeg har set den i for nylig.

20181019_165833

Jeg havde en forventning om, at Gulden Draak ville have et tyndt og flygtigt skum, men jeg havde på ingen måde ret

Vel hjemme fra indkøbsturen og med øllet let afkølet, så måtte det stå sin prøve. Det er en flot mørk rav- eller kastanjefarvet øl med en fin og let prikkende karbonering. Vi bevæger os i kategorien barley wine og den holder 10.5%.

Aromaen har masser af mørkt sukker, karamel, malt og en let vinøs fornemmelse og lidt læsning på bryggeriets hjemmeside afslører da også, at andenfermenteringen er med vingær. Det er egentlig ret lovende og ikke så tungt krydret, som nogle stærke belgiere har det med at være. I munden er det også en sød omgang med masser af sukker og karamel, der går over i rosiner og mørk frugt. Det er jo egentlig meget klassisk belgisk, men igen er den ikke så præget af phenoler og estere, som mange andre belgiere kan være. Den har tydeligevis også fået et skud humle, for den slutter egentlig ret bittert, uden at det dog helt balancerer sødmen ud. Eftersmagen bliver hængende netop i en bittersød fornemmelse, som i slutningen af flasken bliver lidt klistret, men ikke decideret træls.

Synes jeg så, at genbesøget ved Gulden Draak er en succes? Svaret må blive et både og, da jeg stadig synes den er en god øl. Det har tilsyneladende ikke ændret sig de seneste femten år, men den er altså ret sød. Måske også for sød. Bryggeriet foreslår da også, at man skal nyde den som apperitif, til dessert eller i stedet for whiskey i en Irish Coffee. Selv tror jeg, at den vil være en fremragende øl i madlavning, hvis man ønsker sødmen og fylden i f.eks. en sauce.

Mest af alt, så tror jeg dog bare, at den er rigtig velegnet til at sidde stille og roligt med over lang tid, for der er masser af velsmag i en Gulden Draak og den leverer glimrende value for money, så giv den et skud, hvis du ser den i dit supermarked eller hvis du finder den i en specialforretning.