En meget hurtigt improviseret video, der lige blev snakket hurtigt igennem, mens Fru Ousen og den yngste junior var på gaden for at fyre lidt krudt af.
Video: Penyllan Linnea
Monthly Archives: december 2018
Memory Lane: Hancock Beer
Jeg har endnu en gang taget en lille vandring ned ad Mindernes Allé og har kigget på en dansk øl, som ikke hører til blandt de mest nørdede eller den mest nyskabende.
Da jeg gik på gymnasiet midt i 90’erne havde You’ll Never Walk Alone, som vel nok mest er kendt fra Kolding, flere filialer rundt i det jyske. Stedet spillede en relativt vigtig rolle i min ølrejse og vi kom der ganske ofte, selv om vi fra starten nok ikke helt var gamle nok. Jeg husker blandt andet, at man kunne købe et stempelkort og tage på The Beer Tour of the World, som udløste en t-shirt, når man var igennem hele turen. Jeg husker faktisk ikke helt, om jeg rent faktisk fik den t-shirt, men hvis jeg gjorde, så må det have været den dyreste jeg nogensinde har ejet.
Hvad jeg til gengæld husker ret tydeligt er, at vi ret ofte drak Hancock Beer og det giver jo god mening, når man kigger på vores budget. Den kom i store flasker, holdt en fornuftig alkoholprocent og var nogenlunde letdrikkelig, men var alligevel ikke en pilsner eller fadøl, så vi kunne også lade som om, at vi var meget specielle.
Nu tænkte jeg så, at jeg ville prøve den igen og jeg tror i hvert fald, at det er ti år siden jeg sidst har smagt netop denne øl fra Hancock. Hancock er jo kendt for, at de udelukkende brygger undergæret øl og at de altid benytter Saaz som humle. Derudover giver de øllet lang tids lagring, hvilket burde give øllet gode betingelser for at blive godt.
Efter lidt behørig afkøling, så måtte Hancock Beer stå sin prøve og jeg var egentlig ret spændt på, om jeg mon stadig ville få en god oplevelse ud af den. Lad mig bare starte med at slå fast, at man bliver ikke blæst bagover af noget nyskabende eller store aromaer eller smage, men det er faktisk heller ikke nødvendigt.
Den er, som billedteksten også siger det, en fin strågul med et fint hvidt skum. Farven er måske lige en anelse mørkere, end en standard pilsner, men det er helt som man forventer af en lys bock eller maibock.
Aromaen er let sød fra malt, men har også lidt græs, hø og en lille bitte smule majs, som dog forsvinder efter lidt tid i glasset. Det er alt sammen, som man kan forvente det fra en klassisk bock.
Smagen er, som aromaen, præget af malt, som også her giver en del sødme, som mild karamel, men som samtidig giver en relativt fyldig fornemmelse, når man tager i betragtning, at vi har med en lager at gøre. Der er ikke meget bitterhed at spore i smagsbilledet, som til gengæld hele tiden har en alkoholfornemmelse kørende, men det bliver ikke voldsomt.
Alt i alt, så var jeg egentlig positivt overrasket over Hancock Beer, men skal jeg være helt ærlig, så var forventningerne heller ikke voldsomt høje og så er det jo let ikke at blive skuffet. Det er en solid bock, hverken mere eller mindre. Man fornemmer, at Hancock ved hvad de laver og at de har taget en klar stilling til netop det, så derfor kan man sagtens sige ja tak, hvis man bliver budt. Det vil jeg i hvert fald gøre.
Video: Ayinger Winter Bock
Jeg har haft en af mine gamle favoritter i glasset. Det er tysk, det er velbrygget og det er meget velsmagende.
Video: Penyllan Nina
Jeg har brugt en mindre formue på de fire damer fra Penyllan og har haft Nina i glasset. Jeg tror faktisk ikke, at jeg helt fik udtrykt min begejstring nok, men jeg var faktisk ret begejstret. Jeg brugte åbenbart lidt længere tid end sædvanligt.
Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Danske Bryggeri
Hvis jeg har haft lidt udfordringer med vinderne af nogle af de andre kategorier, så er jeg egentlig ikke i tvivl med denne kåring, for et bryggeri har stået meget klart for mig. Jeg har, som beskrevet i tidligere indlæg, været ude og repræsentere dem til en række events i det jyske, og kan se, at jeg ikke kun selv er begejstret for bryggeriets øl. Inden vi når til afsløringen, så vil jeg gerne lige lave en lille liste over bryggerier, som jeg er spændt på at se mere til næste år, hvor de kan blive store, hvis de vil og hvis heldet er med dem.
- Åben fra Kolding har virkelig fået gang i et spændende projekt og Phillip og Johannes spytter virkelig fint øl ud. Mens disse linjer skrives, så færdiggøres installationen af fire nye tanke, som øger kapaciteten væsentligt
- Bad Seed Brewing er for nyligt rykket ind i deres egen lokation i Nordjylland og det jeg har smagt derfra tegner virkelig lovende. Der er både fantastiske fadlagringer og glimrende ipa. Det har potentiale til noget virkelig godt.
- Two Face, som er et brand under Søgaard fra Ålborg, støder jeg kun på til festivaler, men jeg har stadig til gode at blive skuffet, for det er altså virkelig godt. Der er en fin blanding af stilarter, og jeg tror ikke, at jeg bliver træt af Treasure Island, som er flydende Bounty. Smid det nu på flaske og send det til mig.
Der kan dog i mine øjne kun være en vinder i år
Amager Bryghus
Amager har gennem ti år holdt fanen højt og brygger øl af meget høj kvalitet. De har et bundniveau, som meget få i Danmark, men har især, i mine øjne, deres helt store styrker i deres Imperial Stouts og deres west coast ipa. Særligt på sidstnævnte der de en klasse for sig i landet. Jeg savner i øvrigt stadig Batch 1000, som var fuldstændig fremragende, men Todd er en ok erstatning. Hr. Frederiksen går man heller aldrig fejl af og den kan da også fra tid til anden findes på matriklen. I 2018 har Amager igen i år lavet en serie af glimrende samarbejder på gaden, bl.a. vinderen fra i går. De sendte også en række fødselsdagsøl på gaden, som også kom i fadlagrede udgaver. Alle var ret gode og fortjener mere omtale, end jeg giver dem her.
Desværre nåede jeg ikke omkring bryghuset i det forgangne år, men det skal ændres i det kommende, håber jeg da, for deres events på bryghuset plejer altid at være rigtig hyggelige. Så jeg glæder mig til endnu et år med Amager og til at se holdet derovre fra, om ikke før, så i forbindelse med Copenhagen Beer Week.
Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Nye Øl
De sidste par år har jeg haft en klar favorit, da jeg satte mig ved tasterne, mens jeg i år faktisk ikke helt har besluttet mig, mens jeg skriver dette første afsnit, men mon ikke der kommer en vinder, når jeg lige får tænkt mig om og kommer i gang. Vi har blandt bloggerne vist heller aldrig haft debatten om øllet skulle være dansk eller ej. Jeg plejer, at gå med en dansk nyhed og det kommer jeg også til i år.
Skulle jeg kåre en nyhed på tværs af grænserne, så er der vist egentlig ingen tvivl om vinderen, for jeg har, på trods af indtaget af andre øl, en meget klar erindring om en af de klareste 5’ere jeg har uddelt på Untappd, nemlig Modern Times Monster Tones, som er et blend af Monster’s Park og Modern Tones. Jeg var i i hvert fald tilbage efter mere, for det er en af de få øl, som jeg har tjekket ind mere end en gang. Den var en oplevelse i fantastisk mundfylde, vanilje, ahornsirup, bourbon, chokolade, lidt lakrids og bare helt igennem fantastisk.
Hvis vi holder os inden for landet grænser bliver det straks lidt sværere, for jeg har godt nok fået mange fine øl i det forgangne år. Til åbningen af Mikkellers nye bar i Odense fik jeg bl.a. Spontanpantadrupelraspberry, som var ganske fremragende.Jeg har også fået ret fremragende øl fra Alefarm, både de syrlige og ipa’erne. Jeg har været ret glad for Åben, som udover Bryg 61 og har sendt en række fremragende NEIPA’er ud. Dem skal der holdes øje med i 2019. IPA’erne fra Ebeltoft har igen i år været rigtig fine, men jeg er måske ikke helt så meget oppe at ringe, som tidligere år. Det er måske bare mig.
Hvis jeg kigger på min profil hos Untappd, så er der et felt af meget lige kandidater, som bl.a. indeholder Two Face Brewings Treasure Island, som jeg har fået nogle gange til forskellige festivaler, ligesom deres City of Gold også er på den liste. Der er også Pale Ryeder fra Ugly Duck, Heavy Mental fra Amager, Nina fra Penyllan og flere andre.
Vinderen skal dog findes på Amager og hos Amager Bryghus, der sammen med Modern Times har brygget
Black Nordic Skies
Black Nordic Skies er en ganske fremragende, og tilgængelig, imperial stout med kaffe. Den har masser af kaffe, chokolade, karamel, ristede noter, fedme og rarhed. Den viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at smide sin stærke stout på et boubonfad, men jeg kunne nu i øvrigt godt tænke mig, at smage den version, hvis den skulle være i støbeskeen, for det bliver den nok ikke ringere af. Den har flere gange, end nogen anden fra toplisten været i glasset hos denne blogger. Kigger man på min Powerranking i toppen af siden, så har jeg den også som favorit til Årets Ølnyhed hos Danske Ølentusiaster.
Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Ølbar
Dagens kåring er også årets sværeste kåring, for egentlig går jeg ikke så meget på bar. Med udgangspunkt i Fredericia, så har det ikke været det store sus at gå på bar, når udgangspunktet har været øl. De tidligere år er prisen da også gået til udenbys ølbarer. Skulle jeg være 100% objektiv og ærlig, så skulle det egentlig også være sådan i år, for jeg kunne uden at skamme mig, sagtens kåre Fermentoren i København år efter år. Det er så fin en blanding af hygge og godt øl og jeg har da også haft et par fine aftner tilbage i maj. På turen til MBCC var vi også en tur omkring en håndfuld barer, som alle gjorde det rigtig fint, men 1420 i Griffenfeldtsgade skiller sig ud. Fou Foune på fad og et fantastisk flaskekort gjorde virkelig indtryk. Jeg har ikke været der siden, men det skal der helt sikkert laves om på.
Som man måske kan fornemme, så har jeg valgt at gå lokalt, selv om Fredericia ikke som sådan har en egentlig ølbar. Vi har flere barer og pubber med øl, der prøver alt hvad de kan. Den Engelske har en række ok og solide øl på fad, men også det de kalder den eksklusive hane, hvor der indimellem er fremragende øl på og andre gange ok øl. i øjeblikket er der f.eks. Xocoveza på hanen. Udvalget virker lidt tilfældigt og jeg savner et standpunkt, selv om man kan være heldig at finde en KBS eller CBS fra Founders på flaske til meget fordelagtige priser. Generalen er altid leveringsdygtig i Orval og det er jo i sig selv ret godt. Derudover er der lidt vekslende øl, som også svinger lidt i interessanthedsniveau. Hvis man er til østrigsk øl, så skal man en tur forbi Mair’s, hvor det meste øl er fra ejerens hjemland. Man kan bl.a. støde på Bevog og Eggenberg.
Min vinder kan derfor kun være baren på
Urbania Streetfood
Som alle andre byer med en vis størrelse, så har Fredericia også fået et streetfood-sted med et udvalg af strreetfood fra forskellige lande, men der er også en ølbar, eller der er i hvert fald en bar med øl, for oplevelsen er lidt blandet. Både på baren og på bagvæggen er der haner med øl og mens de forreste er fra Carlsberg og de andre brands, der kommer med et samarbejde med dem, så er der bl.a. Stone og Svaneke på bagvæggen. Øllet fra Stone er fint nok og det har jeg intet at udsætte på, men det på flaskeøllet, at Fredericias bedste ølsted for alvor tager kegler, i hvert fald på Fredericia- niveau. Der er stadig for meget overflødigt fyld, men der er også flere rigtig fine øl i køleskabene. Jeg er rigtig glad for, at at jeg kan finde øl fra bla. Flying Couch, Mikkeller, Beerbliotek, stouts fra De Molen, syrlige fra Rodenbach og Boon, ligesom en klassiker som Saison Dupont kan findes. Vi er altså godt på vej til en meget klar forbedring på den lokale ølscene, men der er stadig plads til forbedring på nogle punkter.
- Jeg savner i den grad rotation. Jeg har været igennem det interessante i hvert fald en gang.
- Personalet mangler stadig viden om øl og jeg er ved at være træt af at blive spurgt om jeg vil have et glas til min flaskeøl.
- Der kunne snildt fjernes en lang række af de mere ligegyldige produkter. De gode øl er stærke nok til at bære det hjem.
- Prøv at kigge på de små lokale producenter. Vi har i lokalområdet f.eks. Åben, Hop Bottle, Fri Bryg og Indslev. De er mindst lige så interessante som en færdig løsning fra Carlsberg, som naturligvis også er lokale.
Jeg har hermed kåret den bar, hvor jeg oftest drikker øl, hvis jeg da er på bar, og jeg er rigtig glad for stedet, men jeg håber også, at Urbania flytter sig i 2019, for jeg er helt sikker på, at Fredericia er klar til mere. Jeg hjælper gerne til med gode råd og min begrænsede viden.
Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Øloplevelse
I dag skal vi have kåret årets øloplevelse og her har jeg ikke været i tvivl, selv om jeg har haft mange rigtig fine øloplevelser i løbet af året. Jeg har været til en række større eller mindre ølmesser og festivaler, som alle på hver deres måde har været gode og hyggelige. Jeg var bag hanerne for Amager Bryghus til Øluniverset i Vejle og Horsens Ølfestival, som begge var nye arrangementer, som begge havde et fint potentiale med en god blanding af forskellige producenter og distributører. Jeg stod også med Amager til Øllets Dag i Fredericia og det var som sædvanligt meget velbesøgt og folk var generelt rigtig glade for øllet. Senere på året var jeg til Nordic Brew i Frederikshavn sammen med Hop Bottle Brewery og det var en overraskende fin lille festival. Der var naturligt nok meget lokalt øl, men flere af dem holder også et ret højt niveau. Der var også nogle rigtig fine bryggerier fra Norge og Sverige, som jeg fik nogle gode snakke med. Danske Ølentusiasters festival er også altid et besøg værd, selv om der bliver længere og længere mellem bryggerierne selv. Det ville være en skam, hvis det bliver en festival for de store bryggerikoncerner og distributører. Uanset hvad, så havde jeg en fremragende dag med en masse gode snakke med gode folk og en masse godt øl, både på festivalen og på Fermentoren bagefter.
Det bringer os endelig frem til vinderen, som der slet ikke kan være tvivl om. Vinderen er
Mikkeller Beer Celebration Copenhagen
Niveauet på øl til MBCC er uden sammenligning det højeste til en dansk ølfestival. Ingen andre festivaler er bare tæt på. Jeg vil slet ikke begynde at liste de forskellige bryggerier og øl op, for listen vil blive urimeligt lang. Udover øl er der også fremragende mjød og underlige ting som fadlagret, tørhumlet, koldbrygget kaffe, som var overaskende godt. Det er dog ikke kun selve festivalen, som gør det til en kæmpe oplevelse, for rundt i København sker der en masse i hele ugen op til. Vi plejer at ankomme relativt tidligt fredag og tager så en tur rundt i København og drikker øl, mens vi først lørdag skal til selve festivalen. Stemingen, øllene, fællesskabet og, for det betyder altså noget, de mennesker man møder. Det er jo rart lige at følge op på, hvad de mennesker fra hele verden, som man kun taler med den ene gang om året, har gang i og hvad mon de anbefaler osv osv.
Intet over, intet i nærheden af MBCC og Copenhagen Beer Week.
Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Udenlandske Bryggeri
Det er blevet den tid på året igen, hvor vi skal have kåret årets bedste inden for et udvalg af kategorier og som sædvanligt, så lægger vi ud med Årets Udenlandske Bryggeri.
Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg synes flere af kategorierne er svære i år. Jeg har haft lidt svært ved at finde den helt rigtige vinder, da der efterhånden er så mange bryggerier tilgængelige og så mange forskellige øl, og så alligevel ikke. Der er rigtig meget derude, som ligner hinanden til forveksling og indimellem kan det være svært at huske, om den der NEIPA nu kom fra Verdant, Cloudwater, Frau Gruber eller Fuerst Wiacek. Ingen af de bryggerier behøver dog skamme sig over deres produkter, for de e rehelt i topklasse. Det samme gør sig lidt gældende, hvis man bevæger sig ind på området for stout, hvor der efterhånden er rigtig meget fint på markedet og jeg kunne derfor også sagtens kåre et nordisk bryggeri som Cervisiam, Amundsen eller måske Omnipollo, der alle leverer fantastiske kagestout, som jeg virkelig holder af.
Jeg har dog valgt, at gøre noget helt andet og tage en tur til Belgien, men springer de fantastiske lambicbryggerier og blendere over. Derimod bliver min vinder i år:
Orval
Orval har igennem mange år holdt et tårnhøjt niveau og deres øl er altid en dejlig oplevelse, som alt efter alder kan være frisk og let humlet, til en mere kompleks oplevelse med masser af bid fra brettanomyces. Det er en øl, som jeg aldrig bliver træt af, tror jeg. Den er altid på hylden i min lokale brugs og et af de lokale værtshuse har også altid Orval i køleren. Den er f.eks. altid min faste følgesvend til årsmøde i Danske Ølentusaster, for ja jeg er medlem og synes det er ret hyggeligt.
Orval er et bevis på, at man kan klare sig ganske fremragende på markedet, uden at man skal deltage i branchens one uppery
Video: Amager Bryghus & Cervejaria Dádiva: Viewpoint
Endnu en gang har jeg relativt uforberedt vrøvlet lidt om en øl ovre på Youtube.
Ousen om øl 