Sure englændere

For et stykke tid siden bestilte jeg en kasse øl fra Beergium. Der var flere rigtig fine øl i kassen, som måske kunne fortjene et blogindlæg, men for nu bliver det engelske Wild Beer Co, der løber med omtalen.

Jeg havde smidt to øl i kassen, som begge var ret markante, men på meget forskellige måder.

Den første jeg tog hul på var Sour Dough, som er brygget i samarbejde med en lokal bager, der har leveret gæren til brygget. Allerede før bryggeriet åbnede var der samtaler mellem bager og bryggere om at lave noget med bageriets 58 år gamle surdejskultur. Sour dough er en lys og ret alkohollet øl med en lidt skarp syrlighed, der giver mindelser om citron, men der fornemmes også en lille smule salt og lidt frugt i smagen. Ifølge bryggerne er Sour Dough baseret på en en berliner weisse, hvilket bestemt giver mening i forhold til mælkesyrekultur og surdej. Det er ikke en øl, der skiller sig voldsomt ud i forhold til stilarten, men den er virkelig vellavet og forsøget med surdejen falder rigtig heldigt ud. Skulle man støde på den, så er den bestemt anbefalelsesværdig.

image

Sådan ser flydende, og ganske velsmagende, surdej ud

Den anden af de to øl var Somerset Wild, som jeg nød til en omgang sushi, hvor syren og letheden matchede fisk og ris helt perfekt og ligesom ingefæren havde den en god evne til at skære igennem og rense munden mellem de forskellige stykker sushi. Bryggerne foreslår selv, at man nyder øllet med fed fisk eller ceviche, så min idé var nok ikke helt i skoven.

Endnu en gang er det en ret let øl, men med en markant citusfrugt, igen fra citroner, men også en lille note af appelsin. Øllet er gæret på  de mikroorganismer som Somerset har at byde på i luften, altså samme metode som også de belgiske lambic- bryggere benytter.

image

En frodig fint match til sushi


Alt i alt har Wild Beer Co været en rigtig fin oplevelse og jeg vil rigtig gerne prøve flere af deres bryg. Udover at de smager godt, så ser de godt ud med er stilsikker og konsekvent artwork på flaskerne.

Sure blåbær

Da jeg hentede de i sidste indlæg omtalte øl, så fik jeg bl.a. også indkøbt et eksemplar af Crooked Stave Petite Sour Blueberry. Crooked Stave brygger altid rigtig godt øl, så det var med store forventninger, at jeg valgte den som ledsager til Champions League på tv.

Allerede da jeg knapper den op kan man dufte øllets syrlighed og frugtpræg. Det bliver på ingen måde mindre, da øllet rammer glasset. Blåbær står klart krydret med syrlighed, som giver mindelser om balsamisk bæreddike. Lovende.

Øllet er en smuk rød farve med et meget flygtigt skum, der forsvinder helt uden spor.

image

Øllet står rigtig flot i glasset

Smagen ligger klart i forlængelse af aromaen og har tydelig smag af blåbær med en markant syrlighed og og et hint af brettanomyces, som giver øllet en lille smule stald på den gode måde. Mundfylden er let og karboneringen til den friske side, hvilket efterlader en perlende fornemmelse I munden.

Det er en rigtig let drikkelig øl, hvis man er til syrligt øl, som alligevel er en kompleks oplevelse. Glimrende balanceret og en rigtig god oplevelse.

image

Inden Champions League og øl, så samlede jeg lige sådan en krabat. Mon ikke der kaster et indlæg eller to af sig