Voodoo Brewery og Mikkeller Shop

Jeg har nogle gange bestilt øl fra Mikkellers webshop og hver gang har det været en rigtig fin oplevelse. Det går altid hurtigt og prisen for levering er rigtig fin. Denne gang fik jeg endda lidt rabat, ikke fordi jeg efterspurgte det eller fordi de havde nogen særlig grund til. Jeg havde lavet en lille fejl og fik ikke afgivet min bestilling ordentligt, men det blev løst og jeg sparede lidt penge. Det er sgu rigtig fin service.

20170922_165818.jpg

Udover de fem øl, så blev pakken leveret med et par klistermærker og en neopren- agtig kølekappe til falsker

Jeg så på Mikkellers side på Facebook, at de havde et bundle fra Voodoo Brewery, som er et amerikansk bryggeri fra Meadville, Pensylvania, selv om det altså er øl og ikke honningvin, de har kastet sig over. Jeg har ikke tidligere smagt meget øl fra Voodoo, ret præcist havde jeg smagt 10 cl fordelt på to øl til MBCC 2017 i Øksnehallen. Begge var kraftige stouts, som havde været en tur omkring bourbonfade og begge var rigtig fine.

Der var nu ingen stouts at spore i pakken fra Mikkeller, men derimod en række nogenlunde traditionelle stilarter, enkelte havde fået et lille skud op ad alkoholstigen, men ellers var der ikke de store vilde udskejelser.

Første øl i pakken, som jeg prøvede, var White Magick of the Sun, som er en belgisk wit på 7,3%, som ikke rigtig imponerede mig. Den var fin nok, men manglede noget friskhed.

Dernæst testede jeg Hoodoo. Det er en ret traditionel ipa, der er brygget med syv forskellige humler, der alle begynder med C, så masser af grapefrugt, citrus og harpiks. Den virkede måske ikke helt topfrisk, men egentlig fin nok.

20170923_213128.jpg

Billedet er ikke alt for godt, men Voodoo Love Child er en rigtig fin øl

Næste på blokken var Voodoo Love Child, der i udgangspunktet er en mere interessant øl, end de to foregående. Det er en belgisk tripel, bryggeriets egen Gran Met, der er lagret tre måneder på frugt, i form af surkirsebær, hindbær og passionsfrugt. Der er meget klare noter af frugt, særligt kirsebær og en tropisk note, som jeg tilskriver passionsfrugten. Hindbær trådte ikke rigtig klart frem for mig. Frugten har ikke hele overtaget og der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en tripel. Gran Met var faktisk den sidste af øllene jeg drak, men den var faktisk rigtig fin. Det er en klassisk tripel. Lys, let sødlig, god mundfylde og med meget klare gærnoter. Den er rigtig godt skruet sammen og måske den bedste i pakken. Det er på en eller anden måde en ærlig øl, der ikke leget med stilarten, men i stedet hylder den og det gør den ret godt.

Voodoo brygger også en amerikansk brown ale, Winona’s big brown ale, der er brygget på Maris Otter og en række af mørkere malte, der giver masser af karamel og chokolade i smagen. Humlen byder ind med citrus og bitterged til at balancere sødmen. Øllet holder 7,3% alkohol, men det fornemmer man nu ikke, der mangler måske faktisk en lille smule fylde, for at øllet spiller 100%. Det er nu en ret fin brown ale, når nu det skal være. Det er ikke en stilart jeg ret ofte drikker. Det er sådan en slags øllets traktor, det er ofte solidt, kører stabilt, men ikke ret hurtigt eller interessant. Sangen som navnet er inspireret af, synes jeg til gengæld holder hele vejen.

20170929_174043

Killapilz var en ret perfekt partner til et par tyske pølser med kraut, kartoffel, bretzel og sennep

Det efterlader os med kun en øl tilbage, nemlig Killapilz, som vel er noget i retning af en imperial kellerbier eller måske bare slet og ret en velhumlet guldøl på 7,5%. Ifølge Voodoo, så er det en blanding af tysk, tjekkisk og polsk pilsner tilsat otte forskellige europæiske humler. Der er brugt pilsnermalt og wienermalt, så vi har at gøre med en øl, der har en relativt spinkel krop, men alligevel fornemmer man brødagtig malt i smagen, som fra humlen for græs, hø, lidt citrus og en fornemmelse af lidt krydderurter. Den starter let sødlig, men fremstår alligevel ret sprød og fin. Jeg var ret begejstret for den i den sammenhæng, som jeg indtog den i.

Alt i alt er jeg måske ikke helt faldet på halen over Voodoo Brewery. Det er alt sammen meget solidt og velbrygget. Det var vel ret beset kun wit’en, der egentlig skuffede med sin udtalte sødme og manglende friskhed. Jeg var samtidig ret tilfreds med de to tripeler og med kellerbieren, så det var sådan lidt både og. Jeg synes helt bestemt, at der er valuta for pengene i Mikkellers tilbud og synes sagtens man kan smide sine penge den vej, hvis man er til godt øl, uden alt for mange store armbevægelser, for det er altså ret velbrygget.

Øllets Dag 2017

Første lørdag i september er altid dagen hvor Danske Ølentusiaster over hele landet markerer Øllets Dag. Der er mange forskellige niveauer for aktiviteterne og også store forskelle på hvordan man arrangerer sig i de byer, som vælger at gøre noget stort ud af det.

Jeg har jo en skummel fortid som bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i Fredericia, men før det var jeg faktisk involveret som administrator på afdelingens gruppe på Facebook, inden jeg blev ansvarlig for frivillige hjælpere og kontakt til bryggerier på Øllets Dag, så denne dag har altid haft en særlig plads hos mig.

I år havde jeg faktisk, for første gang, tænkt mig at teste jobbet som gæst, men da arrangementet har en størrelse, der kræver omkring 50 frivillige, så blev jeg alligevel overtalt til endnu en tjans som arbejdende ølnørd. Jeg satte dog et lille krav; jeg ville selv vælge min opgave og den blev nøjagtig, som den var sidste år. Jeg var at finde bag disken hos Indslev og Ugly Duck, hvor personalet i år var udvidet med endnu en deltager, så Jens Madsen og jeg havde selskab af Dan, der kan følges på Instagram, hvor han deler sine ølbilleder. Vi havde en rigtig travl, men også hyggelig dag, hvor vi fik langet rigtig meget øl over disken, men også fik talt stilarter, humle, gær, fadlagring, øl og mad og meget, meget mere. Jeg savnede en lille smule noget nyt øl på standen, men ifølge Anders Busse, som kiggede forbi, så burde det også have været muligt, men øllet var hentet i lidt for god tid, så desværre ingen Juicy Pony til mig. Den havde jeg ellers glædet mig til at gensmage. Heldigvis var der masser af andet godt øl fra det lille brygger i Indslev.

20170902_144829.jpg

Åben har lavet en rigtig fin debutøl. Ser frem til at prøve mere fra dem.

Travlheden på standen gjorde, at jeg vist aldrig har været så lidt rundt for at smage øl. Jeg har ikke fået meget tapped ind på Untappd, men det der kom ind var rigtig fint. Jeg fik bl.a. langt om længe prøvet det nye, og næsten lokale, Åben fra Kolding, der med deres Bryg 61 er kommet rigtig glimrende undervejs. Øllet ligger et eller andet sted i nærheden af NEIPA og har en rigtig glimrende aroma og smag, men jeg mangler måske lige en smule på fylden, men bestemt en rigtig drikkeværdig øl.

Jeg fik også gensmagt Raw Power fra Ebeltoft, som jeg på forhånd vidste ville være glimrende. Den var måske ikke topfrisk, men stadig rigtig fin. En af de klart bedste NEIPA fra Danmark.

Dagens måske bedste øloplevelse stod de to gutter fra Hop Bottle

20170902_123534

Hop Bottle Brewery har lavet en moderne klassisk ipa, som ikke spiller på haze og har en fin bitterhed.

Brewery for. Jeg fik vist talt relativt længe med både Jonas og Rick om alt muligt vedrørende øl, undskyld Dan og Jens, men jeg fik også mulighed for at smage anden og tredje batch af deres, indtil videre, eneste øl i programmet, Hop Men’s IPA, som jeg tidligere har fået i førsteudgaven, som jeg ikke synes var så voldsomt interessant. De to seneste udgaver havde langt mere aroma og en klart friskere humlesmag, hvilket bryggerne i øvrigt bakkede helt op om. Jeg fik en flaske med mig hjem og en halv aftale om at vi skal ses til en snak snart. Jeg håber, at det kan blive på Brød & Co i Vejle, hvor Rick og Jonas har en tilknytning. Jeg har endnu til gode at spise der og stedet har et fremragende ølkort, så det virker som et sted, der bør besøges.

Der var i alt omkring 200 øl på Humletorvet midt i Fredericia og der var rigtig mange glade gæster til øl, ost, mad og blues. Jeg kommer helt sikkert igen til næste år.

Ost og øl

For efterhånden nogle uger siden smed jeg en ordre hos Arla Unikas webshop, da jeg synes at de oste jeg har smagt fra dem er ganske fremragende. Jeg havde ikke tidligere benyttet webshoppen, da jeg lokalt i Fredericia har kunnet købe en mindre udvalg hos Den lille Vinkælder eller hos Ostergaard i Middelfart, der meget bekvemt ligger lige ved siden af Kvickly, der som bekendt har et af Danmarks mest omfattende udvalg af øl.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve et af deres osteborde og da jeg både er udstyret med tænder og har prøvet en del af de mere gængse oste fra Unika- serien, så valgte jeg Eksperimentet, der i den udgave jeg modtog bestod af en god blanding af bløde og hårde oste. Derudover smed jeg et glas tomatmarmelade og tre matchende øl i kurven, for at teste hele konceptet.

Det hele blev leveret med dag til dag service og ankom behørigt pakket og kølet. Intet at udsætte på det, hvis man spørger Fru Ousen, som modtog forsendelsen og stod for udpakningen.

20170603_175230

Udover de fem oste, så blev ostebordet leveret med lidt mandler, lidt sprøde knækrød/kiks og lidt sylt. Det synede ikke af meget og fruen supplerede med lidt godt skinke og pølse, samt lidt pesto og brød.

Lad mig med det samme konstatere, at alle ostene, på hver deres måde, var fremragende og man kommer vidt omkring i smagbilledet. Fra det bløde og cremede til det meget markante med noter af stald. Havgus byder ind med en lækker frugtighed og nødder og har rigtig fine krystaller, der giver en fint knas i osten. Den har i lang tid, sammen med Gammel Knas, været en snackfavorit her i huset, så det var ikke et eksperiment, men en slags tryg begyndelse. Geko, som er fremstillet ikke langt fra hvor jeg bor, var en mild og blød hvidskimmel, der dog havde en fin karakter og en markant syrlighed, der klædte den rigtig godt. Til ostene fik vi naturligvis også de øl, som Arla havde valgt til os og til første valgte vi Mikkeller Hva’ så, som vist egentlig hed Årh hvad. Det er en hyldest til den klassiske Orval og den matchede ret fint. Den havde lidt bid fra brettanomyces, men alligevel en lethed. Det virkede glimrende.

De næste oste vi tog fat på var en ret fast ost lavet med Mosaic, hvilket man ikke kunne være i tvivl om, når man smagte. Klar karakter af de den frugtige humle, som tilførte både bitterhed, men også noter af tropisk frugt.

20170603_182020

Nederst er det Geko, til venstre Havgus og øverst er det Mosaic.

Den medfølgende Session IPA med Mosaic spillede naturligvis fremragende sammen med netop denne ost, som var de skabt til hinanden. Øllet gik også fremragende til Habanero Cheddar, som i første omgang virkede til svag i sit chilibid, men den havde faktisk en rigtig fin smag af frugten, men efterhånden opbyggede der sig en fin varme, som man ikke får på samme måde i de mere kendte chilioste, hvor man har hakket færdig ost sammen med chili og presset det i form. Arla har haft chilien i mælken fra starten af

processen. Sidste ost på programmet var Blå Friser, som er en ret markant blåskimmel, som Fru Ousen ikke helt blev gode venner med, men som jeg virklig nød. Den var skarp, syrlig, havde en lille snert af noget ammoniak, men den havde også en masse umami, som sjovt nok blev understøttet ret fremragende af den tilkøbte tomatmarmelade, som ellers også var, hvad Arla kalder, en umamibombe. Selv om stykket virkede ret småt, så måtte jeg levne en smule, der i øvrigt dagen efter endte på en pizza, hvor det også var glimrende. Sammen med Blå Friser, og faktisk også Habanero- osten, havde Arla valgt en Milk Stout, som med sin fylde og sødme virkelig underbyggede ostenes markante smagsnuancer.

20170603_184555

Et ostebord nærmer sig sin slutning

Alt i alt fungerede alt fra bestilling og levering til selve smagsoplevelserne rigtig godt. Det er næppe sidste gang, at jeg kaster mig ud i en bestilling fra Arla Unika. Det så ikke ud  af meget, men de store smage, og sikkert også ret høje kalorieindtag, gjorde at det faktisk var meget passende, også selv om vi ikke havde suppleret bestillingen. Skulle man finde et kritikpunkt, så er det den manglende vejledning i forhold til match mellem ost og drikkevarer. Der var faktisk ikke noget information om de tre øl, der var valgt. Jeg havde en ret fin idé om hvordan jeg ville matche øl og ost, men prøvede også et par andre kombinationer, som egentlig gik fint, men nogle ville nok savne lidt hjælp.

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

Som jeg vist har gjort opmærksom på, så var jeg i lørdags til MBCC på den røde session. Det var en helt forrygende oplevelse, selv om jeg havde min tvivl, da jeg havde hørt om sindsyge køer og masser af øl, der slap op. Der var kø få steder, men jeg oplevede intet øl, der slap op.

Jeg burde nok have lavet en form for manuskript, for jeg glemte at nævne rigtig mange øl og bryggerier i min lille film, men man kan jo altid smutte enctur omkring min Untappd konto og se hvad jeg smagte og hvad jeg syntes om det. Det blev trods alt til omkring 55 forskellige på de godt fire timer. Jeg burde klart have nævnt Dry & Bitter, Alefarm, Amager Bryghus og en uoverskuelig lang række udenlandske.

Til Øllet – sund med øl i glas og gryde

Anmeldelse af bogen

Til Øllet – sund mad med øl i glas og gryde af Arne Astrup og Erik Skovenborg og udgivet af Forlaget Klim

For efterhånden alt for længe siden modtog jeg bogen Til Øllet – sund med øl i glas og gryde af lægerne Arne Astrup og Erik Skovenborg. Jeg har længe gerne villet skrive om den, men jeg syntes også, at den fortjente mere opmærksomhed, end jeg af forskellige årsager havde tid og energi til at give den. Nu har jeg dog haft tid til at læse en del af bogen, bladre i andre dele og derefter lave noget af maden fra bogen.20170225_152049

Bogen er delt op flere større afsnit, som igen er delt i mindre. Første del af bogen handler kort fortalt om øllet som makker til maden og om øllet som krydderi i maden. I denne del af bogen bliver læseren hjulpet til at matche øl med mad. Man føres gennem en række ganske brugbare tips til at matche øl og mad, som går over specifikke retter, krydderier og typer af mad og hvilke øltyper man kan sætte disse smage sammen med. Ganske fint og konstruktivt. Dernæst følger noget af det jeg synes bedst om. Forfatterne tager os ved hånden og fører os gennem øltyper fra helt lys til kulsort. De giver os stilartseksempler, som alle er til at komme i nærheden af og foreslår forskellige serveringer, som de nævnte øl og øltyper vil egne sig rigtig godt til. Undervejs i dette afsnit får man også gode råd omkring smagning, serveringstemperaturer og meget mere. Det ser alt sammen fint og fornuftigt ud. Det minder på mange måder om ølbogsklassikeren The Brewmaster’s Table af Garrett Oliver, der desuden har et opslagsværk, der går den anden vej rundt. Man har lavet noget mad og kan så finde ud af hvilken øl man kunne servere til.

Lynhurtig kommer vi nu allerede til de første opskrifter og gode råd om hvordan man benytter øl i madlavningen. Der er en række ret lettilgængelige opskrifter fra forskellige kokke og kokkeelever, ligesom der også er gode råd til at vælge de rette øl til de rette tilberedningsmetoder. Alt sammen igen ganske informativt og direkte brugbart.

20170225_152130

Bogen er flot sat op med masser af flotte billeder og med en masse brugbare råd og tips

Nu følger et afsnit om alkohol og alkoholfri øl. Personligt synes jeg ikke, at det er ret interessant, men naturligvis kan alkoholfrit øl have sin berettigelse, hvis man gerne vil undgå alkohol. Jeg synes bare, at alkoholfrit øl oftest er ret kedeligt, mens der findes masser af interessante alkoholsvage øl. Afsnittet om restalkohol er kort, men mere interessant, da man her får et skema, der giver en letoverskuelig oversigt over hvordan og hvor hurtigt alkoholen forsvinder ved forskellige tilberedninger. Det er jo godt at vide, når man har børn eller afholdsfolk i huset.

Efter disse indledende øvelser følger godt 100 sider, hvor opskrifter fra en række forskellige kokke tager over. Det er et sandt overflødighedshorn af mere eller mindre kendte kokke, der hver især har leveret nogle rigtig spændende opskrifter, som i forskellig grad er til at gå til. I en anden omtale af bogen, får den lidt hug for at være hipsteragtig og meget svært tilgængelig. Jeg er ikke helt enig i kritikken, men anderkender dog, at når David Johansen fra Kokkeriet har leveret en opskrift, der kræver Xantana, som kan findes på nettet, men som er usandsynlig dyrt og flydende kvælstof, så kommer de fleste hjemmekokke nok til kort, men til hans/bogens forsvar, så advares der om, at opskriften er meget svær, for de fleste nok nærmere umulig, mens Jesper Koch, som en del nok kender fra Masterchef, disker op med en bradepandekage med vaniljeis. Her skulle de fleste nok kunne følge med. Flere af kokkene har også forkellige opskrifter på brød, hvor sværhedsgraden er menneskelig. Carsten Kyster, der også er bogens madstylist, har leveret en opskrift ølnaise, som jeg ved lejlighed skal have kigget på. Den ser rigtig fin ud, som en variation over den klassiske bearnaise. Den har ganske vist tidligere været bragt i Godt bryg, god mad, som han lavede med Carsten Berthelsen, men lad det fare. Jeg har brugt rigtig lang tid på at bladre igennem opskrifterne og finde lidt inspiration i hvordan fantastiske kokke som Lauterbach, Torsten Vildgaard, men også mere “jordnære” som Gorm Wisweh arbejder med øl og mad.

20170225_152144Den sidste del af bogen er måske her hvor forfatterne er allerstærkest, når man tager deres baggrund i betragtning. De er begge medicinsk uddannede og Astrup er institutleder på Idræt og Ernæring ved KU, mens Skovenborg er læge og forsker, ligesom han er vinanmelder. Her kommer de meget grundigt omkring øl og sundhed. Vi kommer omkring energitæthed, alkoholtæthed, men også omkring vigtige næringsstoffer, som vi også kan få gennem øllet, ligesom forfatterne også tager fat på overvægt, blodtryk og om begrebet ølvom, som ifølge forfatterne ligeså godt kunne hedde skodvom eller sofamave, da rygning og stillesiddende livsstil tyder på at være større syndere end moderat indtag af øl.

Bogen sidste del er et leksikon, der alfabetisk tager læseren igennem en masse opslag, der går over alt fra amning, over glutenallergi til urinsyregigt. Et ganske fint afsnit, men næppe et, hvor den ene side bare æder den anden.

Forlaget Klim og forfatterne har udgivet en rigtig fin bog om øl og mad, men også om sundhed og øllets gavnlige og mindre gavnlige effekter på sundheden. Det er ikke nødvendigvis en bog man læser fra ende til anden, men de enkelte afsnit har alle deres klare berettigelse. Jeg er klart mest til de dele af bogen, der handler om madlavning og om sammensætningen af øl og mad. Jeg kommer helt sikkert til at finde den frem indimellem for at finde en opskrift, når jeg gerne vil udfordre mine evner i køkkenet, så jeg forventer, at I kan finde nogle af retterne fra bogen på bloggen i løbet af det kommende år.

Til slut vil jeg gerne takke Forlaget Klim for at sende mig et eksemplar af bogen.

Braiserede oksehaler i mørkt øl med gulerødder

I forbindelse med anmeldelsen af bogen Til Øllet, så har det naturligvis været nærliggende, at teste nogle af bogens opskrifter, så det har jeg gjort. Et par af dem vil komme op her på siden i løbet af den kommende tid, da jeg gerne vil have lidt mere fokus på øl og mad, både med øllet som tilbehør, men også med øllet som ingrediens i maden.

Den første opskrift jeg har kastet mig over er Thomas Rode, der jo har en fortid på Kong Hans’ kælder, men i dag vel lige så meget er kendt  som et forbillederne for palæo- bølgen.

Her har han kastet sig over en opskrift, der i hans udgave vel også kunne have gået som en palæoopskrift, da man, måske bortset fra øllet, ikke skal have fat i ingredienser, som stenaldermanden ikke ville kunne nedlægge eller indsamle.

Opskriften er i udgangspunktet ret simpel og kræver ikke nogen komplicerede ingredienser, som kræver den store kemieksamen at benytte, men det kræver lidt planlægning, da det tager lang tid. Heldigvis passer maden sig selv det meste af tiden, så man behøver ikke være skræmt over den krævede indsats.

Dagen før man skal spise tager man to kilo oksehaler i stykker og lader dem i en skål møde en Gl. Carlsberg Porter, en god stak rødløg i både, lidt hakkede hvidløgsfed og en håndfuld krydderurter. Jeg brugte oregano, salvie, rosmarin og laurbær. Sæt låg på/dæk skålen til og lad den stå i køleskabet natten over.

20170122_005328

Oksehaler, rødløg, hvidløg, krydderurter og en Gl. Carlsberg Porter

Dagen efter fisker man halerne op af øllet og løgene og krydrer dem med salt og peber, her skal de trække yderligere to timer, så lang tid havde jeg ikke helt, men det gik nu helt fint alligevel. Derefter skal halerne en tur i en bradepande og i ovnen, for at brunes godt på alle sider ved 200 grader. Undervejs kan man fint skumme fedtet fra og bruge det til stegning sidenhed i tilberedningen. Der skal steges nogle stifter/bjælker/stykker af fem gode tykke skiver god bacon, jeg valgte en gourmetbacon fra Aalbæk, men du vælger det du har lyst til. Når baconen er er gylden og let sprødt, så tilsættes løg, hvidløg og krydderurter fra marinaden og steger med. Når halerne er brunet godt af ryger de i gryden sammen med øllet og der spædes til med vand til det dækker halerne. Derefter skal der braiseres til halerne er helt møre. Det tager tre til fire timer. Jeg valgte, at smide gryden i ovnen ved ca. 140-150 grader. Det synes jeg er lidt lettere, men du bruger bare en kogeplade, hvis det er din favorit.

20170122_141135

Bacon. Bare fordi bacon er godt.

Når oksehalerne er helt møre, så fiskes de op af gryden og saucen skal koges ind til den begynder at blive tyk. Thomas Rode foreslår, at kødet kan pilles af benene og varmes i saucen. Det gjorde jeg på andendagen, da det hos os blev til todagesmad.

Tilbehøret er i bogen gulerødder, som er halveret på langs, inden de ryger i en stor pande med oksefedt, flækkede hvidløgsfed, skallen fra en citron og krydderurter. Panden skal dækkes med låg, så dampen holdes ved gulerødderne, der skal steges møre. Det tager en halv times tid. I bogen skal de stegte gulerødder kombineres med gulerodsstrimler lavet med en tyndskræller, hvilket jeg dog sprang over. De stegte og de tynde rå gulerødder skal lige inden servering vendes med saften fra citronen.

Da vi hjemme hos os også skal tilgodese to børn, hvoraf den ene er autistisk og derfor ikke nødvendigvis er glad for nye ting, så lavede jeg udover gulerødderne en ganske almindelig kartoffelmos, som naturligvis laves af kogte kartofler, rigeligt smør, mælk, muskatnød, salt og peber.

20170122_174255

Jeg elsker at lave mad, men det er ikke altid min anretning er helt på toppen. Her er jeg dog ok tilfreds. Der er endda røget en lille kvist brøndkarse på, som ikke kun ser pænt ud, men som også giver et fint spil i forhold til de ørige smage. Retten ligner ikke rigtig billerne i bogen, men jeg behøver ikke nødvendigvis vinde over en Michelinkok og en madstylist.

Alt i alt var det en fremragende ret, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Den kan uden tvivl tilpasses og twistes, så den bliver som man selv har lyst til.

Årets danske bryggeri 2016

I går kårede vi årets nye øl og jeg valgte, at gå den danske vej, men kunne lige så let have gået udenlandsk, men jeg var nok ikke nået længere end Sverige, da de eneste to rigtig seriøse kandidater må være Olle Andersson fra O/O Brewing og Stigbergets og mon ikke jeg var endt ved Amazing Haze fra sidstnævnte.

I dag bevæger vi os i retning af Sverige, men skal lige knap så langt, da vi standser i det københavnske. Vi kunne uden brok være havnet på Amager,som igen i år ville kunne tage titlen med en lang række fremragende samarbejdsbryg, der for en dels vedkommende vakte en del begejstring til den Amager- smagning jeg afholdt til årsmødet i DØE Fredericia. Jeg var generelt ret begejstret igen i år.

To Øl har jeg også også været omkring af en del omgange og generelt har jeg ratet deres øl ret højt på Untappd, hvor de sjældent kommer under fire kapsler, hvilket vidner om et ret højt niveau. Højest ratet er Liquid Confidence/Confidential, som er en fremragende imperial stout.

20161018_202942

Kindred Spirits brygget på Warpigs er en glimrende partner, når der skal games

Vinderen skal dog findes et andet sted i nærheden af København, nærmere betegnet i nærheden af Køge, hvor Andreas Skytt Larsen har slået sig ned med Alefarm Brewing, som jeg sidste år kårede til årets nye bryggeri, en kategori der ikke kåres i år, da der ikke rigtig er nogen, der rigtig springer i øjnene. Til gengæld vil jeg gerne give et mere end solidt skulderklap til Andreas, der 100% har holdt niveauet i forhold til opstarten. Han brygger ganske simpelt hen fremragende øl, og har, blandt de øl jeg har smagt fra Alefarm, endnu ikke sendt et fejlskud på gaden, uanset om der er tilsat frugt, laktose eller slet og ret bare malt, humle og gær.

20160813_173704

Elsinore er et samarbejde med svenske Brewski og er en saison med solbær

Kort og godt, så glæder jeg mig til at følge Alefarm i årene fremover, for potentialet og talentet er tårnhøjt. Som en ekspedient i en Københavnsk bottle shop sagde til mig, da jeg hentede lidt øl fra Alefarms Farmers Barrel Club, så er potentialet til at blive bedre end Mikkeller, som man ikke kan afvise som succes.

20160906_200956

Et sending fra Alefarms Farmers Barrel Club