Monthly Archives: oktober 2016

Gimmick eller ej?

Posted on by Standard Svar

Jim Lyngvild står, i hvert fald navnemæssigt, bag Bryggeriet Frejdahl, som er et label, der brygges i Assens hos Bryggeriet Vestfyen, der også spor bag Willemoes- øllene. Lyngvild er glad for vikinger og symbolikken omkring dem. Der er en hel del gimmick over det, noget som jeg plejer at have det ret svært med. Der er lavet alt for meget øl på Fyn, hvis eneste berettigelse er en tv- kok eller én, hvis eneste clame to fame er, at han kan spise vældig stærke chilier, og skal vi i den forbindelse ikke lige blive enige om, at chillers styrke måles i Scoville? Så kan vi lade meteorologer om at måle vindstyrke. 

Indpakningen er egentlig ret flot og den lille æske med Highland Park kigger lige så fint frem i toppen.

Jeg smagte første gang Frejdahl til Ølfestival i Lokonotivværkstedet sidste år og var egentlig positiv over for de tre øl med korkprop, der alle var fine øl, mens de tre på 50 cl flasker ikke er biddet at skrive hjem. Derudover findes der også et par juleøl, hvoraf jeg har haft en 75 cl flaske stående siden sidste jul, men som ikke lige er blevet åbnet. I går var jeg med familien en tur i Bilka, som enhver ordentlig provinsiel middelklassefamilie bør indimellem, og her stødte jeg på Skolder Viking Voyage Limited Edition i 75 cl med korkprop, som kommer i en fin papæske designet af Lyngvild, hvor der også følger en lille flaske Highland Park 12 års whisky med. Det hele bunder, ifølge æsken  i noget med vikinger, der er sejlet til Skotland og derfor har man brygget en øl, der skal nydes sammen med whiskyen. Det skulle selvfølgelig have chancen, selvom jeg egentlig synes, at det er et lidt spøjst sæt, så jeg smed de 95 kroner og skænkede begge i velegnede glas. 

Smukt ravfarvet whisky med fine noter af røg og frugt

Det kommer næppe som en overraskelse, at Highland Park er en smuk ravfarvet peated whisky, som dog har en del sødme sammen med røgen. Røgen er ikke voldsomt pågående og spiller fint sammen med noter af honning og frugt. I sig selv en ganske ok dram, der måske ikke er verdens største whisky, men bestemt langt mere end godkendt. 

Ganske fin mørkebrun ale, der har noter af røg i næsen

Her skulle whiskyen spille sammen med en meget mørk brun øl, der faktisk ikke slipper lys igennem. Aromaen er sød med malt, sukker, chokolade og ikke mindst røg. Det er, som i whiskyen, ikke voldsomt pågående, men er bestemt til stede. Smagen ligger i fin forlængelse af aromaen, hvor en lidt tynd mundfylde er baggrund for karamel, chokolade, lidt mørk frugt og en diskret, men tydelig, røg. I sig selv en hent fin øl, der faktisk smager ganske godt, uden helt at få mig op at ringe. Jeg har lidt følelsen af at drikke en brown ale, som vel er en af de kedeligste øltyper, men til gengæld en ret fin udgave af stilen.
Her skulle de to så spille sammen og det går faktisk ganske godt. Øllet bliver måske lidt overvældet af whiskyen, som til gengæld får lidt ekstra bid, mens det søde i øllet ryger i baggrunden og efterlader et lidt mere bittert indtryk. Røgen i begge komplimenter og underbygger hinanden. 

Jeg kunne sagtens undvære vikingeromantikken og realitypersonligheder, for brygmester Christoph Behnke fra Vestfyen brygger fine øl og behøver egentlig ikke en gimmick, selv om det virker her. Så ja, det er en gimmick, men det virker faktisk i dette tilfælde.

Et ret fint makkerpar

Amagerkansk juleshopping

Posted on by Standard Svar

I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.

Årsmøde, smagning og en stor ære

Posted on by Standard 1

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

50 øl jeg skulle smage før jeg dør

Posted on by Standard 1

Dem der følger min side på Facebook kunne i går se, at jeg brugte det meste af dagen på en ganske omfangsrig smagning, der var baseret på på Carsten Berthelsen og Rolf Nielsens bog “50 øl du skal smage før du dør”, som i nogle år har stået i min reol. Den slags bøger har det jo med at blive outdatede, så den er da også udkommet i en revideret udgave, som denne smagning tog udgangspunkt i. Arrangementet var kommet i stand, da Thor Abildgaard fra Horsens sammen med sin ølgruppe skulle finde på en smagning. Omfanget af øl og de logistiske udfordringer gjorde, at Thor foreslog Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding at man arrangerede det som en offentlig smagning. Den var Henrik med på og planlægningen kunne gå i gang. Henrik fik fremskaffet det meste af øllet, enkelte måtte dog erstattes af lignende øl, f.eks. var Brewpub Cole Porter blevet til Hornbeers Charlie´s Cool Porter,  og sammen med René fra butikken blev en del af det hentet hjem fra rundt omkring i Danmark eller Belgien. 

Det var ikke mørkt, sødt og tungt det hele. Denne fremragende kriek var en af dagens højdepunkter for mig


Undervejs i processen er Carsten Berthelsen blevet overtalt til at deltage i arrangementet, så den præsentationsmæssige side af sagen var i hus, så var spørgsmålet bare, om man kunne sælge billetter til arrangementet, men på trods af prisen på knap 700 kroner, så var det intet problem, så arrangementet måtte flyttes i større lokaler end planlagt. Således mødte lige i underkanten af 100 mennesker mennesker op til en lang, men fremragende dag i øllets tegn.

Berthelsen i aktion. Det var mimik og røverhistorier til den store guldmedalje

Det vil nok blive for voldsomt at beskrive alle øllene, men det var sådan en slags walk down memory lane- smagning, hvor øl man ikke havde smagt i meget lang tid kom på bordet og udvalget afspejler selvfølgelig forfatternes stil og smag i øl. Selv havde jeg nok valg helt anderledes, men så må jeg jo selv lave sådan en smagning en anden gang. Selve smagningen var delt op i tre smagninger, så vi i løbet af dagen fik afvekslet mellem det lyse og lette, det lyse og stærke og det mørke, stærke, søde og krydrede. Det var egentlig en fin måde at organisere det på, da programmet var ret stramt. I første omgang, fra 9.30 til frokost, stod Henrik, Thor og René for præsentationerne, da Berthelsen først kunne være til stede over middag. Efter de første seksten øl var der en rigtig fin frokost fra kantinen på KUC, hvor vi holdt til. Næste afdeling startede med en gæsteoptræden fra Ole Madsen, da vi skulle have præsenteret en lys og relativt letløbende tysk pilsner fra Jever. Lige hans boldgade, selv om jeg da gerne indrømmer, at det er en fremragende pilsner. Undervejs i Oles præsentation sluttede Berthelsen sig til selskabet og så gik det derudaf i vanlig Berthelsen- stil med opløftet sprog og voldsom mimik. Det er egentlig ganske underholdende, omend en del af anekdoterne og vittighederne måske snart trænger til en fornyelse. Der var helt sikkert en del af selskabet, der havde svært ved at holde latteren tilbage, men af hvilke grunde må være usagte.

Efter anden runde var det tid til aftensmaden, som var ganske fremragende, selv om nogen vil påstå, at det ikke var stor kogekunst, men efter godt tredive øl, så var det lige hvad vi trængte til. Godt, nærende og rigtig velgørende og perfekt afstemt i forhold til de øl det skulle matche. Begge øl indgik desuden i retterne, så jeg fandt et sted, hvor den i øvrigt voldsomt søde og i mængder over 5 cl rædsomme Samiclaus havde sin plads.

Menuen bestod af svineskank marineret i 48 timer i Sort Hvede, serveret med dobbeltbafte kartofler, rodfrugter, sauce og en coleslaw. Det var lige hvad kroppen havde brug for. Desserten vidt i øvrigt chokolademousse med Samiclaus i og til. Også ganske glimrende

En del deltagere så efterhånden lidt slidte ud, men udsigten til programmet i sidste runde livede dem op og selv om lydniveauet indimellem var lidt vel højt i forhold til præsentationerne, så kom vi rigtig fint i mål. Afslutningen blev en sammenlignende smagning af Westvleteren 12 og Rochefort 10, hvor Berthelsen ved håndsoprækning kårede Kolding og omegns favorit. Det blev i øvrigt ganske klart Rochefort 10, men om det var af reelle grunde eller om folk også tog value for money med i betragtningen skal jeg ikke kunne sige, men min favorit vandt i hvert fald. Den står altid på bordet hos familien Ousen juleaften, hvor den gør et perfekt job.

Så klart denne bloggers favoritquadruppel, selv om Westvleteren 12 bestemt heller ikke er helt tosset.


Det var en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, vi var f.eks. omkring tyve af fra Fredericias lokalafdeling af Danske Ølentusiaster, så der blev hygget igennem med gamle venner, men også med lidt nyere medlemmer, som jeg ikke kender så godt. En rigtig fin oplevelse og skulle I komme forbi en smagning af samme karaktér, så kom endelig af sted. I løbet af dagen fik Beershoppen og Berthelsen i hvert fald aftalt, at de næste år laver 24 juleøl du skal smage før du dør, så der kommer helt sikkert en mulighed der.

Hvis I vil se hvad jeg syntes om øllet, så må jeg henvise til min profil på Untappd, hovr alle halvtreds har fået en bedømmelse, men ikke alle har en kommentar tilknyttet. Dertil gik det simpelt hen for stærkt. I første afdeling havde vi f.eks. kun fem minutter pr øl. Generelt set, så var det halvtreds solide øl, selv om jeg klart synes der er missere. Der er altså ingen grund til at drikke Fynsk Forår og der er også lidt for mange tunge sukkerbomber, men som samlet oplevelse er det fremragende.

Undertegnede foran dagens program