Det stockholmske blodbad

Jeg har indtil nu kun smagt ganske få øl fra Kongebryg, men har indtil nu ikke været helt oppe at ringe, men måske deres engelsk inspirerede barleywine Det stockholmske blodbad kan ændre på det. Øllen kom i en kasse fra Boxbeers, som jeg havde glemt at afbestille.

Kongebryg har et gennemgående design på deres etiketter, hvilket er både godt og skidt. Det giver indtryk af en samlet stil, men jeg har lidt svært ved at kende forskel på de enkelte bryg.

Det stockholmske blodbad er udover etiketten blevet dyppet i rød voks, hvilket ser godt ud og skal formodentlig give indtryk af kvalitet og eksklusivitet.

image

Stilfuld indpakning

I glasset afsløres en mahognifarvet øl, der kun ved frisk skænkning laver et tyndt og fint skum, der kun bliver hængende som en ring af fine bobler langs kanten.

Aromaen er ikke voldsomt kraftig, men ganske behagelig med vinøse toner og mørk frugt, mens smagen afslører større kompleksitet med mørk frugt, som dadel, blomme og noter af vanilje. Det er en meget sød øl, uden dog at være i nærheden af Rocket Brewings sukkerbombe Zacharine, men den vil måske dele vandene. Selv synes jeg, at det er lige omkring grænsen, men jeg er som regel også mere til den amerikanske og mere humlede variant af barleywine, men det kammer ikke helt over. Efterhånden som øllet stiger lidt i temperatur kommer der lidt mere bitterhed og noget dessertvin over øllen, der giver den kompleksitet.

image

Mørk, sød, stærk og ganske fin


Det er klart den bedste øl jeg har fået fra Kongebryg, selv om jeg stadig ikke er helt oppe at ringe. Dertil er sødmen for markant, men den vil helt sikkert gøre sig fremragende parret med den rette ost eller dessert, der kan give den lidt med- eller modspil.

En rigtig guldøl

Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.

Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.

image

Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.

Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.

image

Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.

Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.

Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.

image

Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald

Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.

Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.

image

Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse

Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.

I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.

Half ‘n half med den onde tvilling

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.

Posten kom forbi

Der findes et utal af brugbare kilder til viden om øl på diverse hjemmesider, blogs, Youtube- kanaler osv, men engang imellem er det nu meget rart, at sidde med en fysisk bog på godt gammeldags trykt papir i hånden, så derfor var glæden stor, da posten kiggede forbi den anden dag. Ikke fordi overraskelsen var stor, da jeg på en eller anden måde selv havde sørget for hans besøg.

Jeg kom til at surfe lidt rundt på den engelske Amazon og fik puttet tre bøger i kurven, der alle tre gerne skulle kunne udvide min viden om øl på forskellige områder.

Den første kendte jeg ikke på forhånd, men da prisen for et let brugt eksemplar var ganske fornuftigt, så slog jeg til. Det kunne jo være, at mine beskrivelser af øl bliver lidt mere kvalificerede. Titlen er Evaluating Beer og er skrevet af en bred vifte af folk med relevant baggrund i øllets verden.

Den gennemgår alle aspekter af ølsmagning fra aroma og udseende, over smag og detektering af fejlkilder. Såvidt jeg har læst, så er den også en del af pensum ved Danske Øldommere. Jeg glæder mig i hvert fald til, at få læst lidt i den.

image

Måske en lidt kedelig bog, men jeg håber den bliver lærerig


Den anden er en bog om håndbryg og er skrevet af Drew Beechum og Denny Conn, som mange håndbryggere sikkert vil kende. Den hedder Experimental Homebrewing og lover, at ,an kan lære at brygge øl med spændende ingredienser som kantareller, bacon og peanut butter. Den er utrolig lækkert sat op med flotte billeder, gode gennemgange, overskuelige opskrifter og en fin vekselvirkning mellem nørd og tilgængeligt. Jeg bruger selv lidt alternative ingredienser indimellem, så bogen er mest købt som inspirationsmateriale, da jeg aldrig har prøvet at kopiere en opskrift. Det virker sådan lidt kedeligt, men det er altid spændende at se hvordan andre gør. Bogen har afsnit om alt fra opskriftdesign, eller som Martin ville kalde det øldesign, valg af traditionelle og utraditionelle ingredienser, samt et afsnit med praktiske eksperimenter, hvis man har en lille videnskabsmand i maven.
image

Utrolig flot bog, som jeg glæder myg til at blive inspireret af


Den sidste af de tre nyindkøb er bogen Cheese & Beer af Jane Fletcher. Indholdet af bogen giver jo lidt sig selv og forener to gode ting. Forfatteren er en produktiv dame, som har skrevet 25 bøger om ost, vin, øl og mad.  Igen er der tale om en utrolig flot bog med mange flot styrede billedet. Den er ret simpelt bygget op. De første 2/3 gennemgår en lang række ales of foreslår ost til de forskellige typer, mens den sidste 1/3 laver samme øvelse ned lagers.
image

Parring af mad og øl er altid sjovt at nørde med

En amerikansk bog har naturligvis stor fokus på amerikansk øl og ost, men det lader til, at det er ret let at oversætte til Danmark og Europa. Der er naturligvis også klassiske europæiske øl og oste i bogen. Det ville også være mærkeligt andet. Sidst i bogen er der et lille opslagsværk, som går den anden vej. Du har en ost, men er i tvivl om øllet til. Let og overskueligt, som man også kender det fra min yndlingsbog om mad og øl. The Brewmaster’s table af Brooklyn Brewery’s brygmesteren Garret Oliver. En fantastisk bog om parringen af mad og øl.

image

Min absolutte favoritølbog, hvis vi ikke tager vælger om håndbryg med. Intet mindre end fantastisk

Jeg har gennem tiden haft stor glæde af et udvalg af bøger om brygning og øl. Mine to første danske bøger om håndbryg, som jeg lånte ud til nogen og ikke har set siden, så hvis denne nogen, som jeg ikke husker hvem er, så vil jeg egentlig gerne have dem tilbage. Den amerikanske Brewing Classic styles af Jamil Zeinasheff, IPA af Mitch Steele og Farmhouse Ales af Phil Markowitz. Alle har de på en elleranden måde påvirket mig dom håndbrygger, mens andre bøger bare har været sjove, underholdende og lærerige. Lige fra en lille bog om mad og øl, som Netto har lavet til Kyster og Berthelsens Godt bryg, god mad, der har flere rigtig gode og lettilgængelige opskrifter. Deres pulled beef er slet ikke dum.

image

Rigtig fin bog om øl og mad


Jeg har bevidst ikke taget vælger i stil med 50 øl du skal smage, Ølguide osv med, da nettet her et langt stærkere end et statisk værk.

Jeg håber, at der bliver tid til lidtsommerferielæsning og lidt godt sommerøl, hvad det så end måtte være.