Festivaler

Så går det snart løs med Danske Ølentusiasters festival i København. Jeg skal af sted for første gang i meget lang tid og jeg er lidt spændt. Den gamle placering var ikke optimal og der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Det var ganske enkelt ikke hyggeligt, men mon ikke den nye placering i Lokomotivværkstedet er bedre?

Selv om jeg ikke har været af sted i meget lang tid, så plejer jeg, sammen med nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer af lokaldelingen, at tage af sted lørdag under festivalen. En del af konceptet er dog, at vi aldrig når til selve festivalen, men i stedet pubcrawler gode værtshuse i København.

En lille smagning på turen

En lille smagning på turen

Vi starter som regel hjemmefra i biler og så mødes vi på et hotel, nogen af os med en lille smagning på turen, hvorefter vi begynder vores vandring rundt i det Københavnske. Sidste år gik jeg lige omkring 18 km den lørdag, så alkoholen bliver lige så stille arbejdet ud af kroppen. Vi startede vores vandring med et besøg på Blågårds Plads og Apoteket, hvor jeg ikke tidligere havde været. Jeg har siden besøgt stedet og der er altid et fint udvalg af øl, omend det måske ikke er fra de mest banebrydende bryggerier, så er det solidt og godt.

Resten af dagen bragte os vidt omkring fra Søernes Ølbar, over Fermentoren, måske mit favorit ølværtshus i Danmark, og Charlie’s, til Taphouse og ØLbaren, for slet ikke at tale om Ørsteds Ølbar og Ølsnedkeren. Alle steder bød på enten gode eller fantastiske øloplevelser. Sjovt nok erindrer jeg ikke, at vi skulle have besøgt Mikkeller sidste år. Det plejer vi ellers. Måske nogle af de andre var der, da vi blev delt lidt op og gik ikke samlet hele dagen. Jeg endte i en lille gruppe, der besøgte steder vi ikke havde været tidligere.

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

Jeg erindrer ikke hvad der er i glasset, men hvis man leder, så kan det findes på Untappd

I år bliver den fælles tur desværre ikke til noget, da det var svært at samle folk, så derfor tager jeg af sted på en lille tur fredag og lørdag, hvor jeg kombinerer et familiebesøg med festival om lørdagen og jeg må sige, at programmet ser ganske spændende ud. Amager Bryghus har flere øl, som jeg ser meget frem til at smage, men også Ugly Duck og Thisted har øl, som jeg håber ikke er udsolgt lørdag. Det lille bryggeri og Ølkollektivet kan vist heller ikke springes over. Derudover har jeg ikke en stram plan, men skal da lige omkring noget af det øl, som ikke så ofte eller aldrig ses i det sydjyske.

Måske på Ølsnedkeren

Måske på Ølsnedkeren

For et par siden var jeg et smut i Odense og til Pale Ale Festival på Christian Firtal. Det var første gang jeg var af sted og det bliver ikke sidste. Det var, bortset fra vejret, et glimrende arrangement, der bød på rigtig meget fint blegt øl, hvor rigtig mange bryghus havde godt øl med. Særlig skarpt står dog Amager Bryghus med Batch 1000 og That Amager Feelin’, mens øldesignerne fra Horrible People havde begået en ret god sort IPA ved navn Circle Jerk. Den var lidt flad, men smagen og aromaen kan der intet udsættes på.  Der må gerne komme noget kommercielt øl deres hånd.

Circle Jerk fra Horrible People

Circle Jerk fra Horrible People

Det var også rigtig hyggeligt, at mødes med andre bloggere, som jeg tidligere havde mødt og møde nye, som jeg ellers kun kender fra deres blogs. Fyn og Odense er ganske fint repræsenteret i forhold til ølblogs.

Et fint lille skriv om festivalen kan findes hos No BS Brewing og hos Stovt.

Jeg vender frygteligt tilbage en gang efter weekenden med en lille bedømmelse af Ølfestivalen og om det var værd at tage turen.

Hvad er specialøl?

Hvad er specialøl? Det har jeg gået og funderet lidt over, da jeg har lidt svært ved at finde et fornuftigt svar.

For nogle år siden var jeg til en ølsmagning med brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyn, hvor hen havde brygget en række specielle øl til lejligheden. Det var forskellige gamle tyske og europæiske stilarter. Mange af deltagerne var ikke så imponerede, men jeg mindes smagningen med glæde, da vi faktisk blev præsenteret for noget specielt. Derudover talte Christoph om begrebet specialøl og at det ikke eksisterede i Tyskland, hvor han stammer fra. Der forventer man, at alle øl er en oplevelse. Det giver god mening.

image

Christophs eget bud på en specialøl til grillsæsonen. Ikke meget spræl, men ikke decideret dårlig

Giver det overhovedet mening at tale om specialøl? Og hvilke øl kvalificerer sig til titlen?

Jeg var en tur i et lokalt supermarked og jeg var mildest talt ikke imponeret. De havde havde en vinafdeling på størrelse med et mindre rækkehus, mens øllet måtte affinde sig med, at være gemt væk i en halvmørk krog.

image

Det voldsomme udvalg af specialøl i et lokalt supermarked, der ellers har egen slagter, god grøntafdeling og en stor vinafdeling

Som man kan se på billedet, så er hverken antallet af forskellige øl eller niveauet på de tilstedeværende øl imponerende. Jeg ville højst købe en håndfuld af dem, hvis de vel og mærke var på tilbud. De er hverken specielle eller voldsomt interessante, men der er dog flere af dem, der holder et kvalitetsmæssigt fint niveau, men er det nok til at være speciel? At ens produkt ikke er dårlig kvalitet.

Der er rigtig meget øl på markedet og man behøver ikke altid have en 12% stout, det har hygget sig på fade eller en IPA med en IBU over 100. En gang imellem er en pilsner eller en weissbier det rigtige. To øltyper som kun få mindre bryghuse laver rigtig godt, mens de store sjældent laver ret interessant IPA eller beskæftiger sig med surt øl overhovedet. Måske det er specialøl?

Bliver det bedre, hvis man går i en specialforretning? Ikke nødvendigvis, men der er da en mulighed for at støde på alsidighed i forhold til stilarter, men man kommer ofte til at betale lidt mere, end men gør i supermarkedet. Det koster naturligvis at producere håndværksfremstillet øl, frem for øl produceret på fabrikker, men det betyder ikke at man er garanteret en høj kvalitet. Der er flere mindre og middelstore bryghuse, som jeg sjældent eller aldrig køber øl fra, da niveauet er svingende eller lavt. Til gengæld betaler jeg gerne for øl af en ordentlig kvalitet, der samtidig også giver en større oplevelse.

Jeg tror ikke, at jeg har det rette bud på hvad der er rigtigt, men jeg mener at begrebet specialøl skal dø og forsvinde.
Lad os i stedet tale om kvalitet i øllet.

image

Indlægget blev skrevet, mens jeg indtog en berlinerweiss fra The Bruery. Den er i hvert fald speciel.

Et syrligt mesterværk

Allerede da kapslen ryger af og korkproppen under den blottes fornemmer man syrlighed. Er proppen utæt? Der er lidt frugt på toppen af proppen og det smager ganske syrligt og bringer løfter om en stor oplevelse.

Flot, flot øl. Orange med livlig karbonering og næsten intet skum.

image

En gueuze med et umanerlig højt niveau

Duften er syrlig, vinøs og har noter af stald. Måske det berømte hestedækken, som man tit taler om i forbindelse med syrlige øl, men jeg må indrømme, at min erfaring med stalde og dækkener er begrænset. Derudover fornemmes noget sødt, der bringer tankerne hen på druer og vingummi.

Øllet virker let og friskt i munden med en let perlende fornemmelse fra karboneringen. Det minder om mousserende vin, så måske den skulle have været i et højt champagneglas.

Smagen er kompleks med stor syrlighed og mange af de samme noter, der også var i aromaen. Hver lille tår efterlader munden tæt og inviterer til endnu en tår, som jeg gladeligt indtager. Efterhånden som man kommer ned igennem glasset, så får man en fornemmelse af en let bitterhed, der komplementerer det sødlige anslag og den markante syrlighed.

image

Cantillon leverer en stor oplevelse

Cantillon holder altid højt niveau og den økologiske gueuze er da heller ingen undtagelse. Det er en fantastisk øl, som på trods af sin kompleksitet leverer høj drinkability.

Absolut en anbefaling værd.