Nordiske ølnavne under angreb?

Oprindelig blog skrevet 24/6 2018. Opdateret 28/6 2018

Siden jeg skrev blogindlægget, så har der været lidt gang i den i forhold til sagen. Claus fra Munkebo har været en tur i forskellige medier, herunder TV2 News og Ekstra Bladet, hvor han har haft mulighed for at præsentere sin side af sagen og i ovenstående link, ser det også ud til, at han får støtte fra en ekspert på området.

Jeg har flere steder på Facebook set sagen få opmærksomhed og Danske Ølentusisaster har også skrevet om sagen, ligesom jeg er stødt på den på nogle af de mere nørdede grupper og fora. Der er også kommet en artikel på Reddit.

Wacken Brauerei er selv kommet med en udtalelse på deres Facebookside, som prøver at forklare deres bevæggrunde for at beskytte de nordiske gudenavne med varemærkebeskyttelse. Ærlig talt, så synes jeg at deres forklaring er mere end vag, men tag selv et kig på den her.

Opdatering ovenfor, oprindelig blog nedenfor.

Den anden dag havde jeg en samtale med Claus Christensen fra Munkebo Brewery. Udgangspunktet for samtalen var, at det tyske Wacken Brauerei har ansøgt om og fået godkendt deres ansøgning i forhold til beskyttelse af en lang række nordiske navne til deres øl. Beskyttelsen dækker hele EU og vil potentielt ramme navngivningen af bl.a. Munkebos øl, men også alle andre bryggerier, som f.eks Ørbæk, Herslev og sikkert andre, der har vores nordiske arv som udgangspunkt for bryggeri og navngivning af øl. Dagen efter min samtale med Klaus slog han nedenstående op på Munkebos side på Facebook.

Nordisk arv under tysk blitz angreb.

For at hjælpe med at bevare vores fælles arv og kultur har vi hos Munkebo Brewery™ valgt at navngive flere af vores bryg efter vores gamle nordiske navne.
Vi skal bruge vores kulturarv i vores hverdag for at de har størst værdi og vores børn og deres børn kan lære om vores fortid og dem som er gået før os.
Der har været en vikingeborg på Munkebo Bakke og kongen er begravet i hans skib 10 minutter fra vores bryggeri, så vores fortid er hverdag for os.

Men måske er dette fremover tysk historie?

Et større tysk bryggeri (Wacken Brauerie) har valgt at tage trademark på disse navne i HELE EU, jeg gentager (Hele Europa) på flere nordiske navne som ingen fremover må bruge.
De har taget beskyttelse på navne som Ragnarok, Balder, Loke, Surt, Hejmdal, Hugin, Munin, Yggdrasil, Thor mm. og det rammer Munkebos identitet som vi har brugt siden 2008, langt før det tyske bryggeri i 2017.

Se listen over deres trademark: https://euipo.europa.eu/eSearch/#details/owners/749023

Det rammer også flere svenske bryghuse som Walhöll Brygghus og ProAliaAB som også har fået forbud mod at bruge nordiske navne, samt flere i de baltiske lande og Norge.
I Danmark rammer det blandet andet Ørbæk Bryggeri: Tyr, Nørrebro Bryghus: Freja, Herslev Bryghus: Mjølner.

Danske og Svenske Bryghuse i fælles front mod tyskerne

De skal ikke have lov til at tage vores kulturarv som vi i Norden ser som fælleseje, og vi opfordrer til at danne front mod disse trademark så de nordiske navne igen er fri og vi kan bevare vores kulturarv i hele Norden og ikke kun i Tyskland. Derfor send gerne en mail til brewmaster @ munkebobrewery.com hvis I kan hjælpe med lovgivning om trademark og vil støtte vores kamp til nordisk frihed på vores ord. Et lille svensk og dansk bryggeri har ikke de store muligheder for at kæmpe alene, men sammen kan vi gøre en forskel. Tænkt hvis vi tog patent på ordet “Poseidon” og forbød grækerne i at bruge det?

Se mere på et svensk site: https://www.beernews.se/…/dalabryggeri-tvingas-byta-namn-p…/

Claus Christensen, Direktør
Munkebo Brewery™
Hundslevvej 141, DK5300 Kerteminde
Tel: 0045 50667005
brewmaster@munkebobrewery.com

&

Karin Tuvell
Walhöll Brygghus/ProAliaAB
0046 706227672
karin@proalia.se

I første omgang troede jeg egentlig, at det kun ville blive et problem for fremtidige navne, hvilket også er problematisk nok, hvis man har en klar linje i forhold til navngivning af øl, men det drejer tilsyneladende også om eksisterende øl, som allerede bærer navne som Freja/Freya, Ragnarok og Valkyrie. Jeg er på ingen måde jurist eller på anden måde ekspert på området, men det virker totalt sort, hvis man kan stoppe brugen af navne der har været på markedet i årevis.

Danske Ølentusaster har også været omkring sagen og har bl.a. indhentet udtalelser fra Patent og Varemærkesyrelsen og fra ejeren af Wacken Brauerei. De kan læses her. Sagen har også været dækket i svensk presse, men desværre ligger artiklerne bag betalingsmur, men jeg har fået artiklen tilsendt og Karin fra bryggeriet udtaler bl.a. nedenstående.

– Det känns lite konstigt att ett bryggeri i Tyskland gör anspråk på vårt kulturarv. Hela nordens
kulturarv och historien. Jag tycker det är konstigt att man kan varumärkesskydda religiösa och
historiska personligheter och gudar. Man undrar om varumärkeshandläggaren förstått vad det är han
godkänt?

Det sista ordet är inte sagt i det här. Det känns lite löjligt. Vi är ett litet bryggeri. Vi brygger mellan
12 000 till 20 000 liter per år. Det är ingenting i de här sammanhangen. Att vi upplevs som ett hot
mot det här stora tyska bryggeriet det är lite humor faktiskt. De vill väl in på den nordiska
marknaden, säger Karin Tuvell och fortsätter:
– Det finns 300 “Ragnarök” på untappd (Öl-ranking-app). Det namnet har Wacken också tagit. Hur
gör man med alla de ölen? Det här är en löjlig grej. Jag tror de faller på eget grepp i det här, faktiskt.

I kan se Walhölls egen Facebook- side her. Jeg formoder, at de følger op på sagen.

csm_munkebo_nordiske_navne_a938515cdf.jpgJeg er sikker på, at tyskerne sikkert har deres på det tørre i forhold til EU, men det gør det på ingen måde mere sympatisk. Der er jo ingen der vil tage fejl af en Wacken- øl, serveret til Wacken eller en fynsk eller svensk øl, serveret på Fyn eller i Sverige. Øllet fra Wacken Brauerei serveres, så vidt vides ikke til festivalen, men pointen er nok til at forstå alligevel. Den slags har det også med at give bagslag i Danmark, selv om bryggeriet i Tyskland nok er ligeglade. Det så vi med Jensen’s Bøfhus og McDonalds. Lige i denne sag indtager jeg i hvert fald samme side, som Munkebo og Walhöll.

Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville blive vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE  give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg.  En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden. På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, dere arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig. Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted de sidste par år og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.