En umulig øl der virker

En gang imellem kommer man forbi en øl, hvor listen over ingredienser er så åndssvag, at det kun kan have to udfald. Enten bliver det en mærkelig gang rod, eller også ved bryggeren virkelig hvad han laver. Med The Stay Puft, så er det sidste tilfældet, eller også er bryggeren måske virkelig heldig, men vi lader tvivlen komme ham til gode og tror på talent. Det lille Bryggeri har i hvert fald tidligere lavet rigtig fine stærke stouts.

Udover malt, humle, gær og vand, så har bryggeren valgt at hive fat i Marsmallow- manden fra Ghost Busters, der har hevet sine venner kokos, salt, kandis og chokolade med. Det burde ikke give en god øl og jeg har da også kigget på den nogle gange, men har valgt noget andet, men både Stovt og Tripplealehead anbefalede, at jeg gav den chance, så det gjorde jeg.

Overraskende nok, så virker den kaotiske opskrift. Øllet er kort og godt fremragende med en meget, men på en eller anden måde elegant, markant aroma og smag af kokos, der bliver flankeret af sødme og en meget let bitterhed med chokolade i sidevognen. Jeg formoder, at Marshmallows giver sødme, men salten ikke står meget frem, men den kan være med til at fremhæve de øvrige nuancer. Det ville jeg jo gøre, hvis jeg lavede en dessert med chokolade. Man fornemmer også alkoholen, men ikke på en brændende måde.

Som skrevet, så er det en fremragende stout, som klart skal have en anbefaling med.

Aus Deutschland

Da Fru Ousen snart rundt et skarpt hjørne og i den forbindelse har inviteret gæster, så gik turen den anden dag til Tyskland og Scandinavian Park, der har et ganske ok udvalg af vin, men bestemt også af rom og whisky. Jeg kom faktisk derfra med en, til prisen, fin rye whisky fra Rittenhouse, men nu er dette jo en blog om øl, så jeg købte hele to af slagsen. Butikken har naturligvis en masse ligegyldigt dansk dåseøl, som jeg mod forventning ikke så nogen købe, men også en smule fra Mikkeller. Derudover har de en del tysk flaskeøl, både de mere gængse hvedeøl og bock, men også nogle jeg ikke kendte og da jeg ikke havde netværk af betydning på mobilen, så tog jeg chancen og puttede to ukendte i vognen.

Den første var en pale ale fra Braufactum, der tilsyneladende er en del af Oetker-koncernen, så der er ikke ligefrem tale om et lille håndværksforetagene, men det diskvalificerer jo ikke Palor på forhånd. Vi har at gøre med en klassisk udseende, men dog tilsyneladende filtreret, pale ale. Lys orange, hvidt skum og en medium karbonering. Aromaen er frisk med en smule krydderurter, som mynte og så en let citrus. Mynten må stamme fra brugen af Polaris- humle, som jeg selv har brygget med og som netop netop gav en fornemmelse af mynte. Derudover er der benyttet Cascade, som dog ikke træder så markant igennem. Smagen underbygger rigtig fint aromaen. 

Slet ikke er tosset forsøg på at lave en pale ale

Alt i alt én Ikke voldsomt udfordrende øl, men bestemt ikke dårlig. Carlsberg og Royal Unibrew kunne sagtens lære lidt her. Bedre end deres forsøg på mikrobryg/craft beer.

Øl nummer to er en  Baltic Stout, som jeg ikke er stødt på tidligere. Det plejer vel egentlig at være en porter, når den er baltic, men skidt nu med det. Øllet er brygget af Rügener Insel-Brauerei, så vi er ikke så langt fra Danmark og det giver jo også forklaringen på navnet, da vi er i Østersøen. Øllet er en britisk inspireret imperial stoutmed en alkoholprocent på 7,5. Indpakningen er ganske gennemført og øllet ser da også ud, som noget skal. Sort med brunt skum. Aromaen er let, men med klare noter af kaffe og kakao. Mundfylden er til den lette side, men bygger langsomt på, hvilket er fint, da der ikke er så meget at byde på smagsmæssigt. Lidt ristet malt, kaffe, kakao og så en let fornemmelse af soya. 

I forhold til indpakning og udseende, så skuffer den en smule, men den et mere kedelig, end den er dårlig.

Der skal mere til end flot indpakning. Selve øllet fejler intet, men er lidt kedeligt.

Tre bønner

I et stykke tid har jeg haft norske Lervig og brasilianske Ways kraftige stout 3 Bean Stout stående på køl, men jeg har ikke fået smagt den. Den er relativt dyr og jeg var lidt nervøs for, at det ville være en rodet og alt for krydret og sød omgang. Det er det heldigvis ikke.

Vi har at gøre med en sort øl med mørkebrunt skum, der svæver over en kraftig, godt 13% alkohol, stout med en ret markant aroma, der ikke efterlader tvivl om, at der er tilladt kakaobønner, vanilje(bønner) og så en krydrede noter af kanel og lidt udefinerbart krydderi. Det sidste må komme fra tonkabønner, som er den tredje bønne tilsat.

Massiv stout med meget markant aroma

I munden er det en fed og lidt tyktflydende stout, der coater munden og efterlader en del sødme, men også en del af de noter, som aromaen også lover. Masser af kakao og vanilje, ristede noter af kaffe fra de ristede og mørke malte og så den der underliggende krydrede ting, som jeg mistænker tonkabønnen for at stå bag.

Tykt brunt skum, der lå som flødeskum på toppen

Det er en rigtig fin stout, men alligevel er jeg ikke helt oppe at ringe. Vanilje, kaffe og masser af kakao gærgør det godt, som en flydende dessert, eller bare til en rolig stund, men jeg har det lidt sværere med det kanel- og, indimellem, peberagtige. Alligevel nød jeg 3 bean stout og ville med glæde takke ja en anden gang, da kanel jo, trods alt, ikke er det værste der der findes, og de gode ting opvejer mere end rigeligt for de ting,  jeg ikke er så vild med.

Double Black Mash 2016

For efterhånden et stykke tid siden fik jeg indkøbt nogle stykker af årets udgave af Amager Bryghus’ dobbeltmæskede stout.

Det er en kulsort og nærmest tyktflydende øl med et brunt skum på toppen.

imageAromaen er ristet fra den sorte malt og har noter af både kaffe og chokolade.

Smagen er et kapitel for sig. Øllet et som sagt tykt i konsistens, nærmest olieret. Der fornemmes klart alkohol, men det er forventeligt i så alkoholrig en sag, 12%. Alkoholen ledsages af stor sødme, der følges op af mørk chokolade. Sideløbende er der et hint af soya, kaffe og noget blommeagtig frugt, der passer glimrende ind.

I mine noter fra smagningen stod følgende:

Hold nu kæft det er godt. Stor, stor øl.
Balanceret i sin styrke. Massiv.

Det kræver nærmest ikke flere ord. Støder du på en flaske, så køb.

image

På øljagt i supermarkedet 2

Anden del af min indkøbstur bragte mig en tur i Bilka, hvor jeg bl.a. så et tilbud fra Thisted Bryghus, der involverede de tre øl med amerikanske bynavne og så de tre, der bærer navn på humler. Jeg købte en af hver og vil her skrive lidt om Pilgrim, som er en oatmeal stout.

Før jeg overhovedet nåede til at skænke øllet, så var det allerede lidt bagude på point, da det er lykkedes for Thisted at trykke på vås-knappen. Den får lige et par linjer om, at kvinder ikke tror de kan lide mørkt øl, før de smager en oatmeal stout. Jeg køber ikke det sludder om, at der skulle findes særlige øl til kvinder. Der findes kort og godt øl, noget er godt og noget er skidt, men ikke alle øl rammer alle mennesker.

Serien fra Thisted skal tilsyneladende sætte fokus på de enkelte humler, men er alligevel forskellige øltyper, hvilket ikke er et logisk valg, hvis man vil lave en reel sammenligning eller bare vise forskellighederne. Pilgrim er en engelsk humle med lidt citrusfrugt og en krydret aroma. Her flyttet den sammen med en blød og sødlig stout, der dog har en lille syrlig note. Der er tydeligt præg af havren, som giver en blød (smooth) mundfylde og følelse, der ikke rummer meget bitterhed eller ristede toner. Aromaen er relativt svag og har ikke meget humle over sig. Det virker lidt underligt, når man har navngivet øllen efter en humle.

image

Pilgrim ser ud og dufter som den skal. Desværre er det en ret uinteressant øl


Pilgrim er ikke en dårlig øl, men den er bare ikke ret interessant. Slet ikke når man tænker på, hvor godt sort øl de faktisk kan brygge i Thisted.

Senere på dagen var jeg en tur ude st køre med familien og da vi tilsyneladende var løbet tør for salt, så røg jeg lige en tur i DagliBrugsen i Egeskov uden for Fredericia og der fik jeg øje på den nye Påske Pale Ale fra Jacobsen, som jeg lige sneg med i kurven. Jeg kender Michael Rahbek fra bryggeriet og derfor skal jeg selvfølgelig prøve en ny øl derfra.

Hvis vi skal bruge finalisterne fra Danske Ølentusiaster som målestok, så har vi med en finalist i næste afstemning at gøre. Det er en lys ravfarvet øl med et holdbart hvidt skum. Aromaen er ikke voldsomt stor, men har tydeligt præg citrushumle og lidt karamel. Den har en meget behagelig, og lidt fed, mundfylde, som balanceres af bitterheden, der ikke er kraftig eller snerpende, men som afrunder øllet rigtig fint. Noget der i øvrigt vagte begejstring hos Fru Ousen, så det må jo være en form for kvindeøl.

image

En godt balanceret pale ale, der vil gøre sig rigtig fint til en påskefrokost


Hvis man sammenligner Påske Pale Ale med en klassisk amerikansk udgave, så kunne man måske ønske lidt mere smæk på aromaen med noget frugt og citrus, men det er måske til en anden målgruppe, end den Jacobsen sigter på. Til gengæld er det en rigtig velbrygget øl, der er rigtig vel balanceret.

Indtil videre er det den klart bedste af de fire supermarkedsøl. Om den holder den status må vi se, når jeg har været ude at handle igen.

Flydende kage

Jeg bestilte for et stykke tid siden lidt øl fra Beergium, der havde udsalg og derfor var priserne fornuftige, selv efter forsendelsen var betalt. Beergium leverede hurtigt og effektivt, men desværre var der en flaske, der ikke overlevede turen til Danmark.

image

En Idjit nåede ikke helt frem. Øv.


Heldigvis overlevede dagens øl, en Noa Pecan Mud Pie fra Omnipollo, ganske glimrende, hvilket jeg er glad for, selv om det er en stout, den egentlig er for meget på alle parametre. Den er stærk, voldsomt sød, bitter og meget aromatisk.
image

Flydende chokoladekage


Aromaen er stor med masser af sødme, kakao, nødder og vanilje og det går igen i smagen, som er en oplevelse, der sikkert vil dele vandene. Jeg har aldrig fået en Mississippi mud pie, men jeg forestiller mig, at smagen ikke kan være milevidt fra denne flydende udgave, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, selv om den er for meget.
image

En rigtig nyder. Det er ikke en stout man drikker i store mængder ad gangen

Da himmel og jord stod i røg

I fredags gik min vej omkring Middelfart og den glimrende ostebutik Ostergaard, der skulle levere min aftensmad i form af tapas med vægt på gode oste. Det blev i den grad leveret og blev nydt med en Chimay Rood.

image

Ost, pølse og Chimay Rood er en glimrende combo

Mens Kasper gjorde aftensmaden klar, så blev de øvrige indkøb klaret hos naboen Kvickly, hvor Jørgen Pølsemager huserer i pølsemageriet og så står han for en forrygende ølafdeling, der byder på mere end 400 forskellige. Mens jeg gik og sugede næringen ud af flaskerne med øjnene, og måske røg der en smule i vognen, så kom Jørgen trillende med lidt varer til hylderne. Vi faldt naturligvis i snak om øl og om nye øl på hylderne. Blandt de nye varer var hollandske De Molen og Jørgen var så venlig at give mig en Hemel & Aarde med hjem. Jeg takker mange gange for den gestus, for det er en voldsomt rar øl. Hvis man altså er til røg.

Der er en klassisk De Molen, kulsort og kraftig med en høj alkoholprocent. Skummet er tæt, vedholdende og flot lysebrunt, mens astmaen et meget markant. Solid aroma med store mængder tørverøg fra Bruichladdich- malten, der skulle være den mest røgede i verden. Bag røgen fornemmes lidt chokolade, men ikke meget trænger igennem.

image

Hemel & Aarde er glimrende, men man skal nok være klar på kraftig røg

Det er en fyldig og kraftig imperial stout, hvor tørverøgen går igen i smagen og ligger sig i forgrunden flytte chokolade, kaffe og sødme, inden det hele slutter med bitterhed.

Det er måske ikke verdens mest elegante øl, men den smager forbandet godt og jeg triller gerne af sted efter en mere.