Mens flere af de andre bloggere har kastet sig over Amager Bryghus‘ amerikanske samarbejdsbryg årgang 2016, så har jeg drukket de tre norske samarbejder, men har dog modtaget de amerikanske fra Boxbeers. Min ferie med familien starter i morgen og de fem amerikanske amagerkanere kunne godt risikere, at være med i bagagerummet.

Jeg plejer, som læsere af bloggen ved, at være rigtig begejstret for Amager, så forventningerne var naturligvis i top og da jeg selv var til stede ved brygningen af den ene, så kan det jo ikke gå helt galt, eller kan det?

Jeg springer straks til konklusionen. Jeg er faktisk ikke helt oppe at ringe over de tre øl, men helt skidt er det nu heller ikke.

Som sædvanligt er etiketterne fantastiske, der er ganske fantasifulde historier om de enkelte øl og deres historier og de samarbejdende bryggerier er der heller intet at udsætte på.

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.

Jeg var på Amager, da Nøgne Ø var forbi for at brygge The Gay Gondolier, som er en imperial café latte brown ale. Det dækker over en brown ale brygget med laktose og tilsat kaffe. Det lyder jo som noget, der fungerer glimrende. Det gør det også et stykke hen ad vejen. I aromaen er der masser af kaffe og karamel, men også noter af sukker og citrus. Når man får øllet i munden slår sødmen straks igennem. Den er ret massiv fra den relativt store mængde laktose, som gæren ikke kan arbejde med og som derfor bevarer sin sødme. Der er dog også masser af kaffe og karamel, samt lidt ristede noter. Det hele ender meget bittert. Jeg har smagt den af flere omgange og jeg kan egentlig ret godt lide idéen, men jeg synes den mangler et eller andet. Det er som om det både bliver for sødt og for bittert, hvis man skal drikke en hel flaske. Heldigvis kan man jo dele, og så er det en noget bedre oplevelse.

Den n

En alkoholstærk og, igen, ret bitter saison, der egentlig er ganske fin, men som ikke får mig helt op at ringe.

æste jeg kastede mig over var The Unbelievable Norwegian Alligator Dong Flop, som er brygget med Haandbryggeriet og er en saison. Jeg smagte den første gang til Ølfestival 2016 og jeg var ikke ret imponeret. Jeg fandt den alt for bitter og at den havde alt for meget gær i smagen. Jeg var lidt mere imponeret, da jeg sad stille og roligt med den i sofaen og havde tid til at nyde i fred.
Det er en lidt uklar orangegul øl, der som sagt har en ret pæn bitterhed og en markant præg fra gæren, som det naturligvis hører sig til i en saison. Gæren bringer også lidt krydrede noter, som virker lidt krydrede og måske endda træagtige. Den har haft godt af lige at finde sig selv og blende mere sammen. Det er et rigtig fint glas øl, uden jeg dog synes, at det kommer helt op på det niveau, hvor Amager som regel befinder sig.

Den sidste er samarbejdet med Lervig, som hedder Brown Boobies Falling, som hedder sådan pga. noget med brune suler og noget med kokosnødder. Det er en kokosporter i en imperialiseret udgave og det er den mest vellykkede af de tre. Lervig og Amager er begge gode til de sorte øl og lagt sammen, så er det blevet en helt fin og ret fyldig porter. Det er et kulsort bryg med et tykt brunt skum, som sidder fint og solidt i toppen. Aromaen afslører, udover kokos, en del kaffe og chokoladenoter. Man fornemmer også lidt lakrids. Smagen læner sig op ad aromaen, men har i første anslag en klar kaffe/espresso- feeling, der suppleres af ristede noter, lakrids, en masse chokolade og så en relativt mild smag af kokos, der klæder øllet rigtig fint. Man sidder aldrig med fornemmelsen af en flydende bounty. Det hele slutter med en mærkbar bitterhed. Klart den bedste af de tre.

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.