Dansk Blog Bryg 2014: Gær

IMG_0502.JPG

Nu nærmer vi os så småt rammerne for en færdig opskrift. I har bestemt, at vi skal brygge en røget stout med humle fra down under. Jeg har faktisk relativt store forventninger til blandingen af røg og frugtige noter fra humlen. Nu skal vi så finde ud af, hvor stor og hvilken indflydelse gæren skal spille. Skal den være neutral eller med frugtige indslag. Skal den have krydrede pebernoter eller skal vi ud i en røget belgisk stout med tropisk frugt?

I kan stemme her

Misundelsens uge

Endnu en uge i ølland er gået og det har på flere måder været en blandet uge. Der er blevet drukket godt øl, men det et bestemt også øl, der desværre ikke blev drukket.

Onsdag var jeg, som I måske har set på en de andre danske ølblogs, inviteret til et særligt arrangement på Taphouse i København, hvor brygmester på Brooklyn Brewery, Garrett Oliver. Han er desuden forfatter til min absolutte favoritbog om øl, The Brewmasters Table, som er et fantastisk værk om øltyper, mad og deres mange kombinationsmuligheder.

Jeg var mildest talt træt af det i onsdags og stærkt misundelig, men sådan er det jo. Jeg tænkte længe og grundigt over en løsning, men jeg fandt den ikke og må erkende, at Fredericia kan næppe bære de samme arrangementer eller værtshuse, som de store byer kan.

image

Lokalafdelingen giver altid en øl i starten af årsmødet og non blev i år Gouden Carolus Classic

Heldigvis bød ugen på et rigtig godt ølarrangement.

Torsdag var der årsmøde i Danske Ølentusiaster i Fredericia og det var første gang jeg skulle stå for beretning og de forskellige kåringer vi skal igennem. Jeg har en fornemmelse af, at beretningen blev vel modtaget blandt de lokale medlemmer og af vores landsformand Anne Lise Knørr.

Jeg blev, uden modkandidat, genvalgt som lokalformand og fik også min gode bestyrelse med endnu et år.

Når det formelle er overstået, så har vi altid en række kåringer og i år modtog to af de store kapaciteter i Fredericia, Karsten Ejby og Lars Texel titlen som æresmedlem. De var blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og var i de første fem år formand og idéansvarlig. Meget velfortjent.

Gæsterne på Øllets Dag stemmer om årets øl og (igen) i år gik titlen til Frederiksodde Haandbryggerlaug med deres nyhed Vandtårnet.

image

Årets øl i Fredericia. En lys stærk belgier

Per og Bjarke fra Frederiksodde præsenterede i øvrigt en verdenspremiere på årsmødet i form af en ny IPA, Fæstnings IPA.

image

Fin IPA fra det lokale bryghus

Der blev uddelt flere priser, bl.a. til Danny Brockhoff og hans Taulov Bryggers, som fik titlen Årets Håndbryg med Tyksak, som er en trippel, mens han tog titlen Årets Ølentusiast i Fredericia for hans utrættelige arbejde med udbredelsen af gode øl.

Der kommer snarest et referat på afdelingens side på www.ale.dk.

Efterfølgende var der smagning med de to nykårede æresmedlemmer, som havde fået til opgave, at præsentere deres favoritter. En fin lille, men også umulig, opgave.

Vi smagte bl.a. på min egen yndlingsbock Celebrator fra Ayinger og Duchesse de Bourgogne.

image

Verdens bedste bock?

image

Dejlig syrlig øl

Belgisk øl i Kolding

Som jeg vist har nævnt en gang eller to, så var jeg i lørdags til en belgisk smagning arrangeret af ølbutikken YYNWABeershop i Kolding, som drives af Henrik Feldthaus, der bl.a. er kendt fra Liva i Kolding, Kolding Bryglaug og Danske Ølentusiaster. I butikken finder man også Rene Christoffersen, det også er med i Kolding Bryglaug.

De to herrer bød på atten smagsprøver, delt op i ni stilarter, hvor vi skulle smage udgave brygget i Belgien og en brygget andetsteds.

Da offentlig transport var påkrævet tog jeg en kort tortur med DSB og ankom til butikken i god tid, hvor René var så venlig, at byde på en ganske fin Straffe Hendrik Quadruppel. Så var der lidt, at slå ventetiden ihjel med.

Smagningen skulle finde sted i festlokalet i den bygning, hvor butikken ligger, så der travede vi over.

image

Dagens frygtindgydende program

Undervejs i smagningen blev der budt på chips, flutes, sennep med trappistøl, samt ost fra trappisterne.

Selve øllene holdt et ganske pænt niveau, men der er da god grund til, at fremhæve nogle stykker.

De to saison’er bare rigtig fine udgaver, men den twistede udgave fra Amager og Prairie står lige en anelse skarpere end den fra Fantome. Den indeholder bl.a. Simcoe- humle, som er en af mine favorithumler. Desuden er den lavet brettanomyces.

image

Tulsa Twister

Carlsens IPA står også skarpt, men desværre ikke for noget godt. Det er anden gang jeg får øllen og jeg er sikker på, at der er noget galt med brygget, da vege flasker opførte sig ens. Det er voldsomt glad for, at forlade flasken i høj fart og øllet har en bismag af smør. Ved mit bord valgte de fleste, at kassere smagsprøven. Jeg har desværre hørt, at Midtfyns er klar over det og derfor sælger den til nedsat pris i deres dørsalg, men det er i hvert fald ikke nået ud til forhandlerne, hvis det er sandt.

image

Fejlbryg?

Jeg holder rigtig meget af surt øl og derfor var det rigtig rart, at smage på en jeg ikke tidligere er stødt på, nemlig La Luna Rossa fra italienske Del Ducato. Den bød på en dejlig syrlighed, men var lige en tand efter Rodenbach Grand Cru, som den vist oppe imod.

image

Dejlig sur øl fra Italien

Det var måske lidt tarveligt, at man havde sat Kongebryg op imod Rochefort 8, da den er blevet en klassiker en grund. Den er ganske simpelt hen fremragende og den franske Page 24 var en fin øl, men kom totalt til kort over for Maredsous i trioen- kategorien.

image

Belgisk verdensklasse

Efter smagningen ville jeg med min gode ven Tex på den legendariske pub YNWA i Kolding, men pga af et privat arrangement, var der kun åben i deres nye afdeling ved siden af, hvor udvalget var meget sparsomt og også lyst kedeligt, så vi tog hjem til Fredericia og Den Engelske, hvor der blev plads til et par fine øl, inden den friske og våde aften havde godt af mig.

Alt i alt var det en rigtig fremragende dag og aften.

DBB2014: Anden afstemningsrunde

IMG_0502.JPG

Som allerede afsløret, så blev der stemt på stout til #DBB2014 og derfor skal vi nu have afgjort, hvilken slags stout, der skal brygges.

Afstemningen findes her

Jeg håber meget, at I har lyst til at give jeres mening til kende i form af en stemme, men I er også meget velkomne til at smide en kommentar.

Der vil flere steder rundt i landet være mulighed for, at man kan deltage i brygningen af Dansk Blog Bryg 2014, når den endelige opskrift er på plads.

And og øl

Jeg havde vist egentlig lovet et indlæg om smagningen i lørdags, men i mellemtiden får I lige et kort indlæg om aftenens menu.

And med ananas, hoisinsauce, ingefær, gulerødder, risvineddike og appelsinsaft.

image

Gulerødderne og andebrystet i skiver, ingefær i strimler, ananas i tern og appelsinsaft rørt og med kartoffelmel. Det burde have været maizena, men det havde jeg ikke.

image

Gulerod og ingefær steges ved høj varme i et minuts tid i en wok.

image

Andebrystet steger med i fire-fem minutter, inden 4 spsk hoisinsauce, en god skefuld eddike kommes ved og varmes igennem. Til sidst jævnes med appelsinsaft.

image

Maden er færdig og serveres med jasminris og Duvel, som med alkohol, krydrede noter fra belgisk gær og relativt høje bitterhed, matchede rettens fedme og sødme helt perfekt.

Dansk Blog Bryg 2014

IMG_0502-1.JPG
En lang række af de danske ølbloggere er gået sammen om Dansk Blog Bryg 2014, som er en øl, hvor publikum får liv til at være medbestemmende i forhold til stilart, ingredienser osv.

Øllet vil efter de sidste afstemninger blive brygget rundt om i landet, hvor der vil blive mulighed for, at man kan møde op og deltage og nyde et par øl i hyggeligt selskab.

Den første afstemning er allerede i gang og det drejer sig naturligvis om stilarten. Afstemningen løber til på fredag og mangler du valgmuligheder, så fortvivl ikke, da der vil blive mulighed for, at stilarten bliver nøjere specificeret, således at man f.eks vil kunne skelne mellem wit og weissbier eller belgisk pale ale og IPA.

Stem her

En ganske god øluge

Som overskriften antyder, så har det været en ganske fin uge i den Ousenske ølverden.

I torsdags havde jeg indkaldt til bestyrelsesmøde i lokalafdelingen af DØE og havde lånt min søde næstformands hus til formålet. Hun skal ikke tage hensyn til handicappede børn, så det er var lidt lettere. Jeg havde taget lidt blandet øl med derover, men det var nu Kuno og hans hjemmebryg fra Bryghaven, der var aftenens bedste øl. Særligt hans belgiske golden ale Guldregn var god. Vi fik i øvrigt også planlagt det meste af afdelingens årsmøde senere på måneden.

image

Guldregn fra Bryghaven

I går var jeg med min yngste søn til fødselsdag ved min nevø i København, hvilket ikke efterlod plads til besøg på ølbarer eller i gode ølbutikker, men det blev alligevel en rigtig fin øldag med øl fra en overraskende kant. Nevøen går til kampsport og havde været til noget festhalløj i en kampsportsbutik, som udover udstyr, solgte japansk øl og sake. Han havde købt et udvalg af øl fra Kiuchi Brewery og de viste sig, at være ganske fine øl.

Øllene blev serveret sammen med frokosten, som bestod af lasagne og frikadeller med salat og brød. Farven på billederne snyder lidt, da mit glas var blåligt.

Vi lagde ud med en imperial pilsner Ancient Nipponia, som bl.a. var brygget med en japansk bygsort og som var ganske fint humlet med Sorachi Ace, som jo godt kan skille vandene lidt, men jeg synes, at den passede helt fint her.

image

Imperial Pilsner fra Kiuchi

Dernæst fik vi deres bud på en belgisk inspireret wit, White Ale, som naturligvis var brygget med koriander og appelsinskal, men også med muskat og appelsinjuice. Det var en rigtig fin og frisk udgave af øltypen og en af mine to favoritter fra i går. Appelsinjuicen og muskaten stod ikke meget tydeligt frem, men underbyggede fint den samlede smag og aroma.

image

White Ale med appelsinjuice, muskat og traditionelle krydderier

Vi fortsatte til Red Rice Ale, der som navnet antyder bl.a. er brygget med røde ris. Den havde en meget behagelig blød mundfylde med noter af ris, som blev fulgt op af en lidt spøjs udefinerbar bitterhed. Ikke en dårlig øl, men jeg blev ikke helt overbevist. Kunne godt tænke mig, at prøve den igen uden mad til.

image

Øl med røde ris

Til sidst fik vi Espresso Stout. Det er en rigtig god stout, som er baseret på en Russian Imperial og tilsat espressobønner. Den havde ikke en voldsom kraftig aroma, men den blev også serveret ret kølig, mens smagen sad lige i skabet. Fyldig, ristet, frugtig og med en rigtig dejlig kaffesmag. Den var lige en tand bedre end White Ale og jeg har måske været lidt fedtet på Untappd. Den kunne nok godt trække en halv stjerne mere.

image

Rigtig fin stout med espresso

Efter frokost gik vi en tur ud i sensommervejret og så er det jo rart, at Søndermarken og Frederiksberg Have er i gåafstand fra min søster og svoger. Det gav plads til boller, kage og kaffe.

image

Frederiksberg Slot

Hjemme igen sluttede jeg dagen af med Plead the 5th fra Dark Horse Brewing Company, som er en imperial stout på 11%, så den gav en behagelig træthed inden sengetid. Det er en stor stout med fuld smæk på ristet malt og på humlen. Den har alle de rigtige brændte noter med et hint af mørk frugt og lidt alkohol, inden en meget behagelig bitterhed. Dagens og ugens bedste øl.

image

Plead the 5th

Jeg kom muligvis til at drikke en Gl. Carlsberg Porter, som slet ikke er i samme klasse, men som fantastisk i forhold til pris og kvalitet.

image

Value for money

Jeg giver ikke øllene karakterer på bloggen, men hvis man meget gerne vil se en karakter, så kan man jo kigge på Untappd