I denne uge kører de “traditionelle” årets bedste kåringer i form af Beer Blog Awards. Jeg deler naturligvis mine vindere i de kategorier, hvor jeg synes det giver mening, og hvor der falder sammen med kategorierne fra Beer Blogger Awards, der jo finder sted online 21/12, og som er kommet i stand i fællesskabet Beerbloggers.dk. Det her skabt lidt debat internt mellem nogle af bloggerne, men jeg synes ny sagtens, at man kan deltage i begge dele. Alle kan jo dele det de vil, samtidig med at man indstiller sine nominerede i de forskellige kategorier til awardshowet.
I dag er det tid til at kåre årets udenlandske bryggeri og mit valg er faldet på hollandske DeMoersleutel, som igennem et par år har været fremragende på det stærke og sorte øl, hvor de har sendt en række fremragende på gaden. De forskellige udgaver af olie synes jeg klart holder hele vejen.
I år har jeg bl.a. fået deres fire års dinner party, som har været en på mange måder voldsom oplevelse med kraftfulde og smagfulde øl, ligesom jeg var ret glad for deres west coast ipa Hoptub og deres stregkode- øl.
Det her er en kåring, hvor jeg indimellem har været meget i tvivl, men i år er det helt anderledes, for til Ølfestival i Lokomotivværkstedet smagte jeg øl fra et fransk bryggeri, som jeg ikke huskede at have hørt om før, og som jeg med garanti ikke havde smagt før. Hvis jeg lige havde tænkt mig om, så havde jeg naturligvis hørt om bryggeriet før, for Malt & Humle kårede dem som vindere i denne kategori tilbage i 2017. Det havde jeg muligvis nok glemt halvandet år senere.
Vinderen af prisen som årets udenlandske bryggeri er:
Brasserie La Débauche
Jeg fik bestilt elleve øl og et glas, da jeg endelig fandt La Bébauche. Havde jeg nu lige læst Malt og Humle igen, så havde jeg jo let fundet dem.
René nævnte et tårnhøjt bundniveau, hvilket er svært at være uenig i, for jeg har til gode at få en øl, som ikke er velsmagende og velbrygget, uanset hvad bryggeriet har kastet i gryden, og det er netop her, at det kunne være gået frygtelig galt for bryggeriet, for de er ikke bange for at tilsætte alskens besynderligheder i øllet, som kunne kamme over og ende et frygteligt sted, der kunne lyde som om en håndbrygger eller et middelstort dansk bryghus har villet prøvet noget “sjovt”. I modsætning til de fleste forsøg, så lykkes det i Frankrig f.eks. at kombinere en thai curry med stout, hvilket ikke burde virke, men det gør det altså alligevel. På samme måde med en ipa med Tabasco og mango. Det lyder lidt som noget Refsvindinge ville ødelægge, men her virker det bare.
Intet ved den her stout burde fungere, men det gør det altså alligevel. På en eller anden måde er der altså et eller andet over de mange underlige tilsætninger og den kraftige øl, der bare spiller 100%
For nyligt ville jeg meget gerne genopleve bryggeriet og fandt en lang række af deres øl hos Saveur Bière, hvor de stadig har en række af deres øl, og hvor man kan se det ret fede grafiske udtryk. Egentlig ville jeg helst henvise til en dansk forhandler, men der findes tilsyneladende ikke dansk distribution, hvilket jeg klart mener bør ændre sig hurtigt. På Ølfestival var det svenske Premium Beer, der havde dem med, så det burde jo være muligt, at få dem til Danmark også, så det skal hermed være en klar opfordring til, at en dansk importør gøre noget ved det.
Fremragende imperial milk stout med peanut butter.
Double IPA med chipotle. Malt, humle, varme og røg i fremragende forening
Mens jeg skrev dette indlæg nød jeg Insomnie, som er en imperial stout med kokos og ahorrnsirup, der har hygget sig seks måneder på et cognacfad. Det er så velafbalanceret og så lækkert.
Hvis jeg har haft lidt udfordringer med vinderne af nogle af de andre kategorier, så er jeg egentlig ikke i tvivl med denne kåring, for et bryggeri har stået meget klart for mig. Jeg har, som beskrevet i tidligere indlæg, været ude og repræsentere dem til en række events i det jyske, og kan se, at jeg ikke kun selv er begejstret for bryggeriets øl. Inden vi når til afsløringen, så vil jeg gerne lige lave en lille liste over bryggerier, som jeg er spændt på at se mere til næste år, hvor de kan blive store, hvis de vil og hvis heldet er med dem.
Åben fra Kolding har virkelig fået gang i et spændende projekt og Phillip og Johannes spytter virkelig fint øl ud. Mens disse linjer skrives, så færdiggøres installationen af fire nye tanke, som øger kapaciteten væsentligt
Bad Seed Brewing er for nyligt rykket ind i deres egen lokation i Nordjylland og det jeg har smagt derfra tegner virkelig lovende. Der er både fantastiske fadlagringer og glimrende ipa. Det har potentiale til noget virkelig godt.
Two Face, som er et brand under Søgaard fra Ålborg, støder jeg kun på til festivaler, men jeg har stadig til gode at blive skuffet, for det er altså virkelig godt. Der er en fin blanding af stilarter, og jeg tror ikke, at jeg bliver træt af Treasure Island, som er flydende Bounty. Smid det nu på flaske og send det til mig.
Der kan dog i mine øjne kun være en vinder i år
Amager Bryghus
Amager har gennem ti år holdt fanen højt og brygger øl af meget høj kvalitet. De har et bundniveau, som meget få i Danmark, men har især, i mine øjne, deres helt store styrker i deres Imperial Stouts og deres west coast ipa. Særligt på sidstnævnte der de en klasse for sig i landet. Jeg savner i øvrigt stadig Batch 1000, som var fuldstændig fremragende, men Todd er en ok erstatning. Hr. Frederiksen går man heller aldrig fejl af og den kan da også fra tid til anden findes på matriklen. I 2018 har Amager igen i år lavet en serie af glimrende samarbejder på gaden, bl.a. vinderen fra i går. De sendte også en række fødselsdagsøl på gaden, som også kom i fadlagrede udgaver. Alle var ret gode og fortjener mere omtale, end jeg giver dem her.
Desværre nåede jeg ikke omkring bryghuset i det forgangne år, men det skal ændres i det kommende, håber jeg da, for deres events på bryghuset plejer altid at være rigtig hyggelige. Så jeg glæder mig til endnu et år med Amager og til at se holdet derovre fra, om ikke før, så i forbindelse med Copenhagen Beer Week.
Ousen om øl 