Category Archives: Ølbutikker

Nytårsrant

Posted on by Standard Svar

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Et par mere end anstændige IPA’er

Posted on by Standard Svar

Jeg følger ganske mange blogs og sider på Facebook, så det er lidt lettere at følge med i hvad der er tilgængeligt rundt omkring. Det kan jo være både godt og skidt. Godt fordi man opdager, at vi generelt får rigtig meget rigtig fint øl til byen, skidt fordi vi lidt for sjældent får decideret superøl til byen. Jeg forstår godt butikkerne. De skal jo have et marked til det øl, de har på hylderne, så det skal bestemt ikke ses som en klage over butikkerne, der generelt gør det fint.

På Facebook så jeg, at Meny i Bjerringbro havde fået double IPA’er Citra ass down på hylderne, men der er jo halvlangt fra Fredericia til Bjerringbro, så jeg regnede ikke med, at jeg skulle have fingrende i et eksemplar. Heldigvis var Rene, der også arbejder i YNWA Beershop, hurtig til at sørge for, at han fik lov til at få sendt et eksemplar til Kolding. Den aftale koblede jeg mig på og således ankom der en flaske til mig i Kolding. I går bragte vejen mig så til Kolding, hvor jeg udover at afhente Citra ass down, også kom til at købe lidt ekstra ind.

image

Jeg kom til at købe lidt ind, når jeg nu alligevel var i Kolding

Against the grain har to halvlange beskrivelser på etiketten. Den ene handler mest om Citra-humlen og dens opståen og smagsnoter, mens den anden er en beskrivelse af øllet og hvad man bør gære ved det.

This beer is not candy or mother’s milk. It is not brewed by gypsies or aliens, nor does it contain any zombie dirt. This is an American Style IPA brewed with Citra Hops. It is citrusy, sticky, hoppy and delicious. Simply drink it and enjoy it. Don’t hoard this beer, Citra Ass Down and drink it now.

Jeg turde naturligvis ikke lægge mig ud med etiketten, så jeg måtte have bagdelen i sædet og kapslen af. Umiddelbart er det ikke en voldsom aroma, der kommer direkte fra flasken, men derimod en afdæmpet duft af revet citrusskal. I glasset er det en lys orange eller meget mørk gul klar øl med et fint kridhvidt skum, der bliver liggende som en tynd hinde. Karboneringen er relativt afdæmpet.

image

Fed etiket og en pæn øl

De første par slurke er mest præget af grape og lidt nåletræ, men efterhånden som man kommer lidt længere igennem øllet, så åbner det sig lidt mere og afslører flere nuancer af citrus og gule tropiske frugter. Hovedsagligt ananas, men også noter af noget mango eller fersken. Det hele slutter i en behagelig og blivende bitterhed. Det hele er ikke kun humle, da malten spiller en ikke uvæsentlig rolle, som en solid bund under humlen og balancerer øllet. Mundfylden er mediumfyldig og har en lille karamelnote, der gør at øllet har en fin balance og bliver super drikkevenlig.

Alt i alt en rigtig fin øl, selv om jeg har en fornemmelse af, at den havde en lille smule alder på bagen og derfor har været mere markant i aromaen.

Jeg fik også prøvet et af indkøbene fra YNWA Beershop, nemlig Hop Hunter fra Sierra Nevada., som er en typisk IPA fra Sierra Nevada og så alligevel ikke, da de her har brugt en ny metode til at få det optimale ud af den friske humle. De destillerer humleolierne med damp direkte på marken, hvilket skulle bevare smag og aroma fra den friske humle bedre og giver en anden smag end tørret humle. De har lavet en lille film om processen her.

Øllet er i sin enkelthed en typisk IPA fra Sierra Nevada og minder en del om klassikeren Pale Ale, som altid er en nogenlunde sikker go to øl.

image

En klassisk IPA fra Sierra Nevada

En klar og god maltprofil underbygger humlen med lidt karamelnoter og en medium mundfylde. Endnu en gang er aromaen ikke overvældende, men dog alligevel markant med harpiks og nåletræer. Smagen spiller hovedsagligt på citrusnoter med harpiks. Altså helt klassiske smags og aromanoter i amerikanske IPA’er. Den slutter med en markant bitterhed, der dog er meget behagelig. Det er en seks måneder gammel øl, så den er naturligvis ikke ultrafrisk. Det er dog en helt fin og meget drikkevenlig IPA, som ligger fint i tråd med bryggeriets øvrige øl. Hvis man kan få enten Pale Ale eller Torpedo fra samme bryggeri, så er der dog ingen grund til at rejse langt efter Hop Hunter.

Ingen af de to øl var helt de superøl jeg havde håbet, men begge var mere end anstændige og var måske lidt præget af transport og lidt alder. I virkeligheden kan det ofte bedst svare sig med en danskproduceret IPA, da de ofte er friskere og de har naturligvis ikke haft samme lange rejse. Til en lidt billigere penge kunne man f.eks. opleve Against the Grain i deres samarbejdsbryg med Amager Bryghus.

image

The Great Big Kentucky Sausage Fest. Egentlig ville jeg have delt et billede af Pocketfull of Dollars, men jeg kunne ikke lige finde det.

Hvad er specialøl?

Posted on by Standard Svar

Hvad er specialøl? Det har jeg gået og funderet lidt over, da jeg har lidt svært ved at finde et fornuftigt svar.

For nogle år siden var jeg til en ølsmagning med brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyn, hvor hen havde brygget en række specielle øl til lejligheden. Det var forskellige gamle tyske og europæiske stilarter. Mange af deltagerne var ikke så imponerede, men jeg mindes smagningen med glæde, da vi faktisk blev præsenteret for noget specielt. Derudover talte Christoph om begrebet specialøl og at det ikke eksisterede i Tyskland, hvor han stammer fra. Der forventer man, at alle øl er en oplevelse. Det giver god mening.

image

Christophs eget bud på en specialøl til grillsæsonen. Ikke meget spræl, men ikke decideret dårlig

Giver det overhovedet mening at tale om specialøl? Og hvilke øl kvalificerer sig til titlen?

Jeg var en tur i et lokalt supermarked og jeg var mildest talt ikke imponeret. De havde havde en vinafdeling på størrelse med et mindre rækkehus, mens øllet måtte affinde sig med, at være gemt væk i en halvmørk krog.

image

Det voldsomme udvalg af specialøl i et lokalt supermarked, der ellers har egen slagter, god grøntafdeling og en stor vinafdeling

Som man kan se på billedet, så er hverken antallet af forskellige øl eller niveauet på de tilstedeværende øl imponerende. Jeg ville højst købe en håndfuld af dem, hvis de vel og mærke var på tilbud. De er hverken specielle eller voldsomt interessante, men der er dog flere af dem, der holder et kvalitetsmæssigt fint niveau, men er det nok til at være speciel? At ens produkt ikke er dårlig kvalitet.

Der er rigtig meget øl på markedet og man behøver ikke altid have en 12% stout, det har hygget sig på fade eller en IPA med en IBU over 100. En gang imellem er en pilsner eller en weissbier det rigtige. To øltyper som kun få mindre bryghuse laver rigtig godt, mens de store sjældent laver ret interessant IPA eller beskæftiger sig med surt øl overhovedet. Måske det er specialøl?

Bliver det bedre, hvis man går i en specialforretning? Ikke nødvendigvis, men der er da en mulighed for at støde på alsidighed i forhold til stilarter, men man kommer ofte til at betale lidt mere, end men gør i supermarkedet. Det koster naturligvis at producere håndværksfremstillet øl, frem for øl produceret på fabrikker, men det betyder ikke at man er garanteret en høj kvalitet. Der er flere mindre og middelstore bryghuse, som jeg sjældent eller aldrig køber øl fra, da niveauet er svingende eller lavt. Til gengæld betaler jeg gerne for øl af en ordentlig kvalitet, der samtidig også giver en større oplevelse.

Jeg tror ikke, at jeg har det rette bud på hvad der er rigtigt, men jeg mener at begrebet specialøl skal dø og forsvinde.
Lad os i stedet tale om kvalitet i øllet.

image

Indlægget blev skrevet, mens jeg indtog en berlinerweiss fra The Bruery. Den er i hvert fald speciel.

Øl fra Eriksens Vinhandel

Posted on by Standard Svar

For lidt mere end et år siden fik Fredericia en ny vinhandel, der også fokuserer på øl. Som lokalformand i DØE prøver jeg, at handle lidt hos alle de lokale ølhandlere, men jeg får vist ikke altid nævnt, hvor jeg handler.

Den anden dag var jeg et smut nede hos Eriksen i Jyllandsgade for at proviantere lidt. Eriksen fører et godt og solidt udvalg af øl, hvor en del er fast i sortimentet, men der er også en reol med skiftende øl. Man kan altid finde et udvalg af trappister, øl fra Samuel Smith, samt en række italienske og danske øl. Der er også altid et udvalg af syrlige øl, med og uden frugt.

Udover at forhandle vin, øl, spiritus, olie, eddike, kaffe osv, så er det også muligt at nyde vin og øl i butikken, hvor der er indrettet til servering. En stor del af øludvalget står på køl, så man kan altid finde en fornuftig øl at nyde. Hvis foråret på et tidspunkt slår igennem og evt bliver til sommer, så er der også udendørs servering.

image

En håndfuld øl fra reolen med skiftende udvalg

Jeg tog et par øl fra norske Lervig Aktiebryggeri, to fra tyske Ratsherrn, en gueuze og en gose fra Italien og Holland og jeg startede med den sidste.

Brewfist fra Italien har jeg tidligere fået øl fra og har kunnet lide det meste. De er gået sammen med Menno fra hollandske De Molen, der især er kendt for stærke, kraftfulde sorte øl. Sådan en har han for nyligt brygget i Indslev og han har tidligere lavet X-porter sammen med Midtfyn.

Denne gang er det dog ikke en stout eller porter de har begået, men derimod en gose, som ikke er en øltype man ofte støder på, men det kan være rigtig godt. Jeg formoder at de har været klar over, at de fleste finder toppen speciel. De har i hvert fald kaldt brygget for Beautiful & Strange.

Gose er en syrlig øltype og er som regel brygget med koriander og salt. Her er den dog uden koriander og med bergamotte.

Øllet er en bleg gul farve med et hurtigt aftagende hvidt skum og en medium karbonering.

Aroma en er ret let med en brødagtig duft og en syrlig note, der giver mindelser om citrus, så måske det er bergamotten, der slår igennem.

Det er en frisk og ikke så fyldig øl med de 3,7% alkohol og beherskede 20 IBU. Der er masser af citrus/citron i smagen og det leder tankerne i retning af limonade. Det helt slutter med en balanceret salt fornemmelse og man mangler egentlig ikke koriander, som ellers hører til stilen.

Samlet set er det en let og frisk øl, der nok ikke er for alle, da surt og salt øl ikke rammer den typiske smag af øl.
Den er dog let drikkelig og meget forfriskende. Jeg kunne godt tænke mig en anelse mere salt, men det er bestemt en fin øl og der er god valuta for pengene.

image

Kombinationen af salt og syrlighed er ret forfriskende

De to nordmænd er fra deres Brewers Reserve- serie og de befinder sig begge i det godt humlede segment.

Den første jeg smagte var deres Rye IPA, som jeg glædede mig til, da jeg rigtig godt kan lide rug i øl.

Det er en orange, let uklar øl med et holdbart hvidligt skum. Den er relativt svagt karboneret.

Aromaen er præget af en let fornemmelse af alkohol, harpiks, en smule citrusfrugter og malt. Det hele er dog noget mudret og ikke ret kraftigt. Jeg forventer mere, når der er tale om en IPA.
Svag aroma

Smagen virker umiddelbart lidt sprittet, men det fortager sig efter lidt tid I glasset. Derefter overtager malten med dominans af rug, inden humlen sætter ind med noter af nåletræ og harpiks, samt lidt citrus.

Med mere end 100 ibu, så er den ret bitter, hvilket er fint, som modspil til malten.

Samlet er det en øl over gennemsnittet, men alligevel ikke helt på toppen, da jeg savner lidt friskhed og frugt til at balancere bitterheden, som bliver meget skiftende efterhånden som man kommer længere igennem øllet. Hele tiden er der dog en dejlig smag af rug og jeg synes, at det er ganske godt til prisen.

image

Øllet blev drukket sammen med en hotdog med karameliserede rødløg og hjemmelavet ølsennep

Den sidste øl i denne omgang er også fra Lervig er en single hop IPA brygget med Galaxy- humle.

Det er endnu en gang en irange og ret klar øl med et meget holdbart tæt hvidt skum.

Aromaen er pakket af humle med noter af melon, passionsfrugt, fersken og grapefrugt.

Den er massivt bitter med omkring 100 ibu, men er alligevel ret frisk og let drikkelig, selv om den er ret fyldig fra malten, der giver en let sødme som modspil til bitterheden.

Humlen bringer masser af tropisk frugt med præg af de samme frugter som også var til stede i aromaen, suppleret med harpiks/nåletræ, som bliver hængende i munden længe, hvor det gør bitterheden selskab.

Rigtig fin ipa, der kombinerer bitterheden fint med frugt og jeg drikker Den meget gerne en anden gang.

image

En rigtig dejlig IPA, der blev indtaget som selskab til et spil FIFA