Sure englændere

For et stykke tid siden bestilte jeg en kasse øl fra Beergium. Der var flere rigtig fine øl i kassen, som måske kunne fortjene et blogindlæg, men for nu bliver det engelske Wild Beer Co, der løber med omtalen.

Jeg havde smidt to øl i kassen, som begge var ret markante, men på meget forskellige måder.

Den første jeg tog hul på var Sour Dough, som er brygget i samarbejde med en lokal bager, der har leveret gæren til brygget. Allerede før bryggeriet åbnede var der samtaler mellem bager og bryggere om at lave noget med bageriets 58 år gamle surdejskultur. Sour dough er en lys og ret alkohollet øl med en lidt skarp syrlighed, der giver mindelser om citron, men der fornemmes også en lille smule salt og lidt frugt i smagen. Ifølge bryggerne er Sour Dough baseret på en en berliner weisse, hvilket bestemt giver mening i forhold til mælkesyrekultur og surdej. Det er ikke en øl, der skiller sig voldsomt ud i forhold til stilarten, men den er virkelig vellavet og forsøget med surdejen falder rigtig heldigt ud. Skulle man støde på den, så er den bestemt anbefalelsesværdig.

image

Sådan ser flydende, og ganske velsmagende, surdej ud

Den anden af de to øl var Somerset Wild, som jeg nød til en omgang sushi, hvor syren og letheden matchede fisk og ris helt perfekt og ligesom ingefæren havde den en god evne til at skære igennem og rense munden mellem de forskellige stykker sushi. Bryggerne foreslår selv, at man nyder øllet med fed fisk eller ceviche, så min idé var nok ikke helt i skoven.

Endnu en gang er det en ret let øl, men med en markant citusfrugt, igen fra citroner, men også en lille note af appelsin. Øllet er gæret på  de mikroorganismer som Somerset har at byde på i luften, altså samme metode som også de belgiske lambic- bryggere benytter.

image

En frodig fint match til sushi


Alt i alt har Wild Beer Co været en rigtig fin oplevelse og jeg vil rigtig gerne prøve flere af deres bryg. Udover at de smager godt, så ser de godt ud med er stilsikker og konsekvent artwork på flaskerne.

Flydende kage

Jeg bestilte for et stykke tid siden lidt øl fra Beergium, der havde udsalg og derfor var priserne fornuftige, selv efter forsendelsen var betalt. Beergium leverede hurtigt og effektivt, men desværre var der en flaske, der ikke overlevede turen til Danmark.

image

En Idjit nåede ikke helt frem. Øv.


Heldigvis overlevede dagens øl, en Noa Pecan Mud Pie fra Omnipollo, ganske glimrende, hvilket jeg er glad for, selv om det er en stout, den egentlig er for meget på alle parametre. Den er stærk, voldsomt sød, bitter og meget aromatisk.
image

Flydende chokoladekage


Aromaen er stor med masser af sødme, kakao, nødder og vanilje og det går igen i smagen, som er en oplevelse, der sikkert vil dele vandene. Jeg har aldrig fået en Mississippi mud pie, men jeg forestiller mig, at smagen ikke kan være milevidt fra denne flydende udgave, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, selv om den er for meget.
image

En rigtig nyder. Det er ikke en stout man drikker i store mængder ad gangen

Nye danskere

I fredags gik turen til Odense og en hyggelig i aften i selskab med Bo Rino fra Far & Søn i Svendborg, samt en bunke øl fra nyere danske bryggerier og lad mig straks slå fast. Det var en super hyggelig aften.

  
Det glimrende værtshus Christian Firtal lagde lokaler til en tap takeover, der kunne byde på, op til, fyrre forskellige øl fra relativt nye bryghuse, så udgangspunktet var i orden. Jeg ankom sidst på eftermiddagen til Vintapperstræde og trådte indenfor og fandt et ikke helt fyldt lokale, hvilket var ganske fint, da det jo betød ingen kø og ledige siddepladser. Jeg fik indkøbt en stak poletter og lagde ud med en Time of the saison fra Bad Seed, som er en moderne og ret bitter saison, der fik tydelige noter af honning, da temperaturen steg lidt. Det viste sig at gå igen i flere af de øl, der havde lidt saison/Farmhouse. En ny trend?

Næste servering stod Thilde der, i kyndig og serviceminded stil, styrer C4 for, selv om Bo dog havde et input til serveringen, der kom til at bestå af den fremragende ipa Prisoner of hops, igen fra Bad Seed, en half’n’half og berlinerweissen Cherry Moon fra Rocket Brewing. Tak til Thilde for hendes to input. De var toplækre. Den første med masser af aroma, smag og en rigtig fin bitterhed, mens den sidste havde en fantastisk farve og klarhed, aroma som en kriek, men en fremragende syrlighed. Uden sammenligning den bedste øl jeg har fået fra Rocket Brewing, som jeg indtil nu ikke har været kæmpefan af, men her ramte de plet.

image

Bos fremragende blandingsprodukt

Den sidste i trioen bestod af en god blanding af Humlelands Kakaobønnen og Gamma Brewings Schwarzwald, der tilsammen fik dæmpet den lidt voldsomme kakao fra førstnævnte og tilførte noget bitterhed fra sidstnævnte. Det var tilsammen helt fantastisk og blev gentaget et par gange i løbet af aftenen.

Jeg gik ikke så højt op i noter i forhold til de enkelte øl, da jeg gik efter en hyggelig eftermiddag og aften i godt selskab og det fik jeg bestemt. Derfor smagte jeg flere end de nævnte og de fleste var gode, mens et par stykker ramte forbi skiven. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager turen til Odense og C4, der i løbet af foråret har flere events jeg gerne deltager i. I 2015 kårede jeg mit besøg på Pale Ale Festival som min bedste øloplevelse og jeg forventer helt sikkert at vende tilbage i år, ligesom jeg så en tap takeover fra Dry & Bitter, der også kunne fortjene et lille besøg.

image

Dagens første udskænkning

Da himmel og jord stod i røg

I fredags gik min vej omkring Middelfart og den glimrende ostebutik Ostergaard, der skulle levere min aftensmad i form af tapas med vægt på gode oste. Det blev i den grad leveret og blev nydt med en Chimay Rood.

image

Ost, pølse og Chimay Rood er en glimrende combo

Mens Kasper gjorde aftensmaden klar, så blev de øvrige indkøb klaret hos naboen Kvickly, hvor Jørgen Pølsemager huserer i pølsemageriet og så står han for en forrygende ølafdeling, der byder på mere end 400 forskellige. Mens jeg gik og sugede næringen ud af flaskerne med øjnene, og måske røg der en smule i vognen, så kom Jørgen trillende med lidt varer til hylderne. Vi faldt naturligvis i snak om øl og om nye øl på hylderne. Blandt de nye varer var hollandske De Molen og Jørgen var så venlig at give mig en Hemel & Aarde med hjem. Jeg takker mange gange for den gestus, for det er en voldsomt rar øl. Hvis man altså er til røg.

Der er en klassisk De Molen, kulsort og kraftig med en høj alkoholprocent. Skummet er tæt, vedholdende og flot lysebrunt, mens astmaen et meget markant. Solid aroma med store mængder tørverøg fra Bruichladdich- malten, der skulle være den mest røgede i verden. Bag røgen fornemmes lidt chokolade, men ikke meget trænger igennem.

image

Hemel & Aarde er glimrende, men man skal nok være klar på kraftig røg

Det er en fyldig og kraftig imperial stout, hvor tørverøgen går igen i smagen og ligger sig i forgrunden flytte chokolade, kaffe og sødme, inden det hele slutter med bitterhed.

Det er måske ikke verdens mest elegante øl, men den smager forbandet godt og jeg triller gerne af sted efter en mere.

Besøg på Indslev 

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl