Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.