Årets Øloplevelse

Det her er helt og aldeles og uden tvivl den sværeste kategori at finde en vinder i, for der har faktisk været en hel del fine oplevelser, men efter hvilke kriterier skal der vælges. Skal man vælge den oplevelse, der på en eller anden besynderlig måde blev livsændrende, eller den der bød på de bedste øl. Måske skal man vælge den, hvor øllet var dyrest eller…

Kandidater der ikke vandt inkluderer smagning af noget gammelt øl i kældrene under Carlsberg, hvor Michael Rahbek havde fundet en fin blanding af lidt nyere øl og af op til femten år gammelt øl, der var meget spændende at smage. Ikke alt var lige godt, men det var helt unikt. Den tur bød også på en hyggelig snak med landsformanden for DØE, da Fermentoren blev besøgt, der blev nydt surt øl Blågaards Apotek og ikke mindst møde mine trætte smagsløg Batch 1000 på Søernes Ølbar.

Pale Ale festivalen i på C4 i Odense var en rigtig hyggelig lørdag, hvordan der blev drukket en del rigtig fine øl, bl.a. et par af de fynske ølbloggeres bidrag Circle Jerk, der blev talt med en række bloggere, som jeg ikke tidligere havde mødt og der blev talt meget dybt på en meget lang gåtur til et kolonihavehus. Hvis Martin skulle læse med, så tror jeg faktisk, at jeg skulle have haft hjælp til at finde banegården.

Lokalt var højdepunkterne helt klart Lille Øllets Dag, hvor lokale håndbryggere præsenterede en masse rigtig godt øl. En lang dag, hvor mit eget øl fik en del ros, men måske var brett og rigtig meget humle ikke for de fleste og jeg måtte tage til takke med en sekundær placering. Jeg havde dog en hyggelig dag. Øllets Dag bød i år på rigtig meget godt øl fra både danske og udenlandske bryggerier. Carsten Olesen fra Carlsberg havde f.eks. fundet en række rigtig fine øl fra Brooklyn frem. Det var stort og må meget gerne gentages næste år.

Ølfestivalen i Lokomotivværkstedet kommer ind på andenpladsen. Der var hygge med bryggere, bloggere, medlemmer af lokalafdelingen, medlemmer af andre loklafdelinger og generelt havde jeg bare en rigtig fin dag i festivalens nye rammer. Det kan varmt anbefales. Og nå jo, øllet var også rigtig fint. Fadlagret Limfordsporter var rigtig fin.

Det var en rigtig lang smøre for at komme frem til årets øloplevelse og den er måske lidt mærkelig, men den giver god mening for mig.

Årets øloplevelse er et lille lukket arrangement, som Alex og Martin fra henholdsvis Rock on Beer og stovt.dk stod bag. For lidt mere end et år siden blev jeg diagnosticeret med en stressrelateret depression, som gjorde at mit liv ændrede sig en smule. F.eks. måtte jeg i gang med samtaler hos en psykolog, som lige omkring nytår bad mig om ikke at sige nej til invitationer, men udfordrede mig til at sige ja til næste invitation. Den kom fra Odense og de ovennævnte herrer, der spurgte mig om jeg ikke havde lyst til at komme over til en brygdag og lidt godt øl. Jeg havde jo lovet at prøve, så jeg sagde ja. Hvis det blev forfærdeligt, så kunne jeg jo blot undlade at møde dem nogensinde igen, men sådan blev det heldigvis ikke . Jeg var ganske vist ud og ind af toget mod Odense adskillige gange, da jeg blev ramt af angst, men til sidst kom jeg da frem og det kom jeg ikke til at fortryde. Det var en del af, at mit sygdomsforløb vendte og gik mod det bedre. Det var en fantastisk hyggelig dag med brygning af en skotsk ale, gode snakke, fine øl, mindre fine øl, en smagning af øl fra Far & Søn og dermed et møde med Bo, som jeg har haft fine dage og gode snakke med siden, en tur på C4, en guidet tur til banegården og en større tro på, at livet nok skulle vende igen.

image

Jeg har ikke mange billeder fra dagen, men vi drak i hvert fald Ballast Point og der blev brygget skotsk ale

Måske lidt alternativt og rigtig mange ord, men det må I leve med, for I har lige været en del af min proces mod bedring. Jeg skriver tingene ud af systemet.

Årets nye øl

Årets nye øl var egentlig ikke særlig svær og hvis man fulgt min blog og Facebookside, så vil man have opdaget min kærlighed til årets øl, som er fra årets bryggeri.

Årets nye øl er fra Amager Bryghus

Batch 1000

Tilbage i marts måned stødte jeg første gang på Batch 1000, men var egentlig ikke blæst bagover, men det ændrede sig, da jeg gensmagte med friskere smagsløg. Siden hen har jeg adskillige gange nydt årets øl.

image

Umådelig tæt på den perfekte ipa

Jeg vil egentlig ikke gentage mig selv, men blot henvise til mit eget indlæg fra slutningen af april, hvor ord som perfekt indgik.

https://ousensoel.com/2015/04/25/431/

Årets udenlandske bryggeri

I rækken af kåringer et vi nået til øllets udenlandske bryggeri og det er, synes jeg, også årets sværeste kategori. Jeg har drukket en del udenlandsk øl fra en lang række bryggerier og der har bestemt været rigtig meget godt øl imellem.

Hvis man både betragter Evil Twin som et bryggeri og som et dansk et af slagsen, så ville det være en meget klar kandidat. Jeg erindrer ikke at have indtaget dårligt eller kedeligt øl fra den kant. Dog er de vist stadig registeret som et dansk foretagende.

Jeg har også med stor glæde fået øl fra engelske Beavertown, der udover at brygge godt øl, også emballerer der i forrygende fine dåser.

Lervig i Norge har også gjort det glimrende, ligesom Orval og Rochefort også er højt på listen.

Vinderne skal dog findes i Sverige, og her bliver jeg vægelsindet, for jeg har meget svært ved at vælge, men i sidste ende løber Omnipollo med titlen foran Beerbibliotek. Sidstnævnte har jeg smagt en del øl fra, mens de lidt færre jeg har smagt fra Omnipollo har været fremragende. Det er velbryggede og ofte lidt utraditionelle øl med frugt eller andre tilsætninger. Jeg har stadig til gode, at smage en kedelig eller dårlig øl fra Omnipollo, så derfor går sejren i den retning.

image

Årets nye (danske) bryggeri

Her er jeg lidt i tvivl. Skulle vi mon kåre et dansk bryggeri eller måtte vi selv vælge. Jeg kunne have spurgt, men gjorde det ikke, så derfor bliver det et dansk bryggeri og det var det nok blevet alligevel.

Jeg har, måske på grund af mit sygdomsforløb, på en eller anden måde ikke helt haft fingeren på pulsen, så meget som jeg gerne ville og derfor er der måske røget en bryggeriåbning eller to. Til gengæld ligger det sig meget op af den måde jeg blogger på. Relativt spontant og derfor bliver det tit mine umiddelbare følelser omkring emnet, der kommer frem.

På den baggrund træder der kun et nyt dansk bryggeri klart igennem og derfor er det måske den letteste kåring i serien.

Årets nye danske bryggeri er

Alefarm Brewing

image

En af mine yndlingsbeskæftigelser not jeg skal stresse af er madlavning og her var en glimrende partner til arbejdet

Bag Alefarm står Andreas Larsen, som tidligere har vundet medaljer til DM i håndbryg og i sit kommercielle virke skaber han fantastisk letdrikkelige, men komplekse øl. En del af dem i farmhouse og surølsstil. Jeg har indtil videre kun smagt to øl fra Alefarm, men jeg håber bestemt ikke, at min rejse med Alefarm skal slutte med Favorite Pasttime, som er en rigtig lækker pale ale med hvede og masser af tropisk frugt fra humlen og Greener Pastures, som er en bretty farmhouse med masser af Citra. Jeg glæder mig til at følge eventyret videre frem, for starten har været mere end lovende.

 

Årets danske bryggeri

En række af de danske ølblogs kører i denne uge det samme tema. Vi kigger, som det er så populært på denne tid af året, tilbage på det bedste fra det seneste år.

Vi lægger ud med årets danske bryggeri, og det har ikke været helt let at vælge, men til sidst fandt jeg dog en mere end værdig kandidat.

Årets danske bryggeri er:

Amager Bryghus

AMAGER-logo

Amager holder et kontinuerligt og meget højt niveau og er måske blandt de allerbedste i Europa, når der skal brygges humlet øl. De har igen i år bragt en bred vifte af øl indenfor forskellige stilarter, ligesom de har præsenteret en bred vifte af samarbejdsbryg med samarbejdspartnere fra nabolandet Sverige, ligesom det nord- og sydamerikanske var fint repræsenteret.

På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om en dårlig oplevelse med Amager i det forgangne år og derfor er titlen helt fortjent.
image

Boblere til titlen inkluderer Ugly Duck/Indslev Bryggeri, som jeg også har haft fine oplevelser med. De er stort set lokale og det er altid en fornøjelse at kigge forbi og hente øl direkte ved kilden. I år bød bl.a. på en række fine sorte øl. Når jeg ser tilbage på året, så har jeg også nydt en del øl fra Ghost, som også har leveret fantastiske sorte øl i fadlagrede udgaver, To Øl, Mikkeller og Ølsnedkeren, men i sidste ende rakte det altså ikke.

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad