Category Archives: Bryggerier

DBBA2020: Årets udenlandske bryggeri

Posted on by Standard Svar

I denne uge kører de “traditionelle” årets bedste kåringer i form af Beer Blog Awards. Jeg deler naturligvis mine vindere i de kategorier, hvor jeg synes det giver mening, og hvor der falder sammen med kategorierne fra Beer Blogger Awards, der jo finder sted online 21/12, og som er kommet i stand i fællesskabet Beerbloggers.dk. Det her skabt lidt debat internt mellem nogle af bloggerne, men jeg synes ny sagtens, at man kan deltage i begge dele. Alle kan jo dele det de vil, samtidig med at man indstiller sine nominerede i de forskellige kategorier til awardshowet.

I dag er det tid til at kåre årets udenlandske bryggeri og mit valg er faldet på hollandske DeMoersleutel, som igennem et par år har været fremragende på det stærke og sorte øl, hvor de har sendt en række fremragende på gaden. De forskellige udgaver af olie synes jeg klart holder hele vejen.

I år har jeg bl.a. fået deres fire års dinner party, som har været en på mange måder voldsom oplevelse med kraftfulde og smagfulde øl, ligesom jeg var ret glad for deres west coast ipa Hoptub og deres stregkode- øl.

Derfor er Royal Unibrew de rigtige vindere af Årets Bryggeri

Posted on by Standard Svar

Overskriften er sikkert provokerende på nogen, men derfor kan den jo godt indeholde noget sandt og fornuftigt. Jeg mener i hvert fald, at man sagtens kan argumentere for, at de ville kunne vinde Danske Ølentusiasters afstemning, som i det store hele består i lokale indstillinger, selv om der dog er undtagelser.

For at forstå min overskrift, og dermed min påstand, så er man nødt til at se på de kriterier, som DØE foreslår lokalafdelingerne, at de kan udgangspunkt i. Jeg sidder selv i det udvalg, der formelt set arbejder med konceptet Årets Bryggeri, ligesom vi også tog os af, og tog livet af, Årets Ølnyhed. Vi har ikke mødtes i år, og derfor er konceptet en gentagelse af tidligere års kåringer. Kriterierne for en indstilling kan være en eller flere af følgende, men andre kriterier kan også ligge til grund for en indstilling

Lokalafdelingerne opfordres til at indstille et bryggeri, der har udmærket sig på et eller flere af følgende områder:

  • Fokus på produktudvikling
  • Fokus på valget af råvarer til ølproduktionen
  • Fokus på udbredelsen af kvalitetsøl
  • Fokus på bryggeriets kontakt med sine forbrugere
  • Fokus på bryggeriets bidrag til samfundet – det kunne for eksempel være miljøindsats eller indsats omkring svage grupper

Nå man ser på de foreslåede kriterier, så kan man ikke nægte, at Royal Unibrew (RU) faktisk kunne være en god vinder. De har i forbindelse med pandemien holdt flere succesfulde online ølsmagninger, hvor de, udover deres egne brands, har haft en bred vifte af mindre danske bryghuse med. Brygmestrene og/eller ejerne har selv præsenteret deres øl, og en del af dem har haft muligheden for at nå et publikum, som de ikke altid ville kunne nå ud til. Nogen af dem får muligheden igen, når Natholdet igen skal igennem deres julekalender. Hvad jeg mener om den udsendelserække kræver til gengæld nok et indlæg for sig selv. I mine øjne rammer RU ned i flere af kriterierne. Brygger de så det bedste øl i feltet af muligheder? Det synes jeg bestemt ikke, men det er egentlig heller ikke direkte et kriterie, selv om det da i mine øjne ikke ville skade. Jeg kan da også afsløre, at jeg ikke har stemt på RU, men på et af de andre indstillede bryggerier, som jeg mener også rammer ned i flere kriterier.

Der er, som sædvanligt, en høj grad af lokalpatriotisme, når lokalafdelingerne indstiller kandidater, hvilket sikkert er forventeligt, men der er godt nok også nogle besynderlige imellem. Middelfarts argument med, at de er glade for gratis øl, synes jeg er decideret tåbeligt, mens et par af de øvrige er så lokale, at det ikke giver mening i forhold til en landsdækkende pris, men der er også nogle ret åbenlyse kandidater. Jeg kan dog undre mig over et par fravalg, for hvad har f.eks. Amager og Åben gjort så meget dårligere i år, end de har de foregående år?

Beer Blog Awards 2019: Årets Ølnyhed

Posted on by Standard 1

Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.

Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.

Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:

Roxy Cognac Bordeaux

Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.

Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.

Gæt en øl (BrygBrygBryg)

Posted on by Standard Svar

For noget tid siden spurgte BrygBrygBryg om de måtte forære mig en kasse øl, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til. Det ville da være en skam, at takke nej til godt øl, for godt øl er hvad jeg forventer fra BrygBrygBryg. Derfor er dette indlæg vel en slags sponsoreret indhold på bloggen.

Da kassen ankom pakkede jeg den ud med min mobil tændt, hvilket gav ovenstående video.

Jeg aftalte med Mikkel fra bryggeriet, at de ikke ville fortælle mig noget om øllene, så der er jo en lille udfordring for smagløg og næse, når øllene skal drikkes. Den første jeg havde fat i var Dr. Chai, som jeg vist kun fik på Instagram.

View this post on Instagram

Meet Dr. Chai from @brygbrygbryg. He's an imperial stout with chai spices. Or at least I think so. The brewery sent me a box of beers and we agreed that they told me nothing about the beers. The aroma is a bit unusual and spicy. I must admit that I'm not a big chai drinker, but I guess that's what the blend with stout across like. In the taste there's no doubt. It tastes like I remember chai with cinnamon, cardamom and I think I sense a bit of ginger. There's certainly a bit of heat in the ending. There's probably more spices, that I can't sense, added. It all blends in quite nicely with dark malts, sweetness and a hint of chocolate. Honestly I didn't think I would like it much, but it's really nice. Thanks to @brygbrygbryg for sending me this fine brew.

A post shared by Ousen about Beer (@ousen_about_beer) on

Nu har jeg så haft fat på Karl Johan, der lige som de øvrige i kassen kommer med en meget flot etiket af malertape, der kun afslører navn og alkoholprocenten.

Udseende og procenterne afslører, at vi har fat i en imperial stout. Øllet er kulsort og nærmest tyktflydende i konsistens. Over det tykke bryg lægger et flot og tæt brunt skum sig hurtigt, men efter lidt tid supplerer det med en let grålig tone.

Aromaen har umiddelbart præg af urter og noget jordet over sig, inden sødlig mørk sukker, chokolade og lidt kaffe sætter ind. Det er til at starte med lidt spøjst, men det er faktisk ret tillokkende.

Når brygget rammer munden er det med en lidt olieret og ret fed mundfylde og med masser af sødme, som mørke sukkerarter og igen med noter af kakao og chokolade. Kaffen, som jeg fornemmede i aromaen, er kun til stede i kraft af en letristet bitterhed, som balancerer sødmen og den store mundfylde godt ud.

Alt det ovenstående kunne man sikkert finde i rigtig mange stouts, men det der skiller Karl Johan ud er en næsten kødagtig fornemmelse. Der er umami for alle pengene. Jeg går ud fra, at øllet enten er brygget med svampe eller er lagret med svampe, for de er umiskendeligt til stede i øllet. Det lyder måske besynderligt, men det virker altså rigtig godt. Det bliver på intet tidspunkt for meget, men giver noget helt særegent. Jeg kunne sagtens være kunde til den her, hvis den skulle findes i butikkerne, for det er en rigtig fin øl.

Spændende er det også om jeg har ramt rigtig. Har de mon tilsat Karl Johan i øllet, eller er fornemmelsen af svampe opnået på anden vis?

Et lille videorant

Posted on by Standard 1

For knap et par uger siden satte jeg mig ved bordet og pakkede en kasse øl ud. Den video har jeg allerede delt på Youtube og på Facebook. Da jeg var færdig med at pakke ud kom jeg til at skænke en øl og snakke videre. Det blev til tyve minutter uden manuskript eller noter. I får det hele uredigeret og som jeg umiddelbart tænkte det, da jeg sad der. Noget har måske ændret sig og jeg er aldrig uimodtagelig for debat og argumenter for noget andet end min holdning.

Det fri øl

Posted on by Standard Svar

I den seneste tid har der været en masse debat omkring de store bryggerigiganters gøren og laden rundt i verden. I USA har vi set giganter opkøbe mindre brygger, som f.eks. Anheuser- Busch’ opkøb af Wicked Weed og Heinekens køb af Lagunitas. Det har, måske med rette, vakt en del debat, men også bekymring, for hvad sker der med markedet, når giganterne tager de smås plads?

Noget kunne tyde på, at en række af de mindre bryggerier i Danmark også føler sig presset og derfor har de skrevet et manifest; Det fri øl, som, indtil videre 41 bryghuse støtter op om, ligesom Danske Ølentusiaster har meddelt sin støtte. Faktisk ser det ud til, at DØE’s pressekontakt er administrator på Det fri øls side på Facebook. Hvis jeg ser rigtigt, så synes jeg, at DØE skal holde sig ude fra inderkredsen af Det fri øl og lade bryghusene styre den del selv, med mindre man vil tage konsekvensen og holde f.eks. Carlsberg ude fra sine arrangementer, da jeg ikke forestiller mig, at Carlsberg er at betragte som uafhængige og så er der jo lige den del med eksklusivaftalerne i pkt. 4 og 5.

Manifestet ser faktisk ganske fint ud, selv om der er et par af punkterne, der for mig er lidt sære eller måske overflødige. Nedenfor vil jeg gennemgå dem og komme med en lille kommentar til hver enkelt og jeg kan allerede nu godt afsløre, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige til det sidste punkt. Det giver ingen mening for mig.

  1. Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil.
    Det punkt er jeg som udgangspunkt næsten helt tilfreds med, men hvorfor har man ikke tilføjet tappedato som et krav. Det er, stort set, altid den information jeg savner mest på en etiket.
  2. Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri.
    Det kan jeg kun være enig i, men jeg tænker indimellem, at vi har nogle af dem mindre, men hypede bryggerier, der må have fået en kapitalindsprøjtning et eller andet sted fra, men det er bare ikke offentligt. Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg har en mistanke.
  3. Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen.
    Det er sådan set fint nok, men så er der nok minimum et par af bryghusene, der ikke kan være på listen, for innovationen fra en del af bryghusene er til at overse.
  4. Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet sammen med andre bryggere. Eksklusivaftaler med barer, restauranter, festivaler, etc. bør derfor ikke forekomme.
    Igen kan jeg kun bakke op, men jeg har faktisk aldrig mødt en brygger eller brygmester, der ikke elskede øl. Om øllet er godt er en smagssag. Der er adskillige bryghuse på listen, som, i mine  øjne, ikke brygger godt øl, men derfor kan det jo sagtens være bryggerens målsætning. Eksklusivaftaler er nok svære at komme udenom, men jeg enig i, at det skal undgås.
  5. Som brygger må sponsorering og markedsføringstilskud af events, venues, barer, restauranter, etc. ikke medføre krav om at udelukke produkter fra andre bryggerie.
    Det hænger vel uløseligt sammen med punkt 4 og er overflødigt, men rigtigt.
  6. Som brygger sætter du dit navnetræk på etiketten på flasken og fustagen som en garanti for, at øllet er brygget efter principperne for Det Fri Øl.
    Jeg er ikke helt sikker, men jeg forstår det sådan, at bryggeren skal have sin autograf på øllet, som de f.eks. gør det på Randers Bryghus.
  7. Som brygger stræber du efter at dele viden, erfaring og inspiration med kollegaer.
    At se konkurrenterne som kollegaer er egentlig ret sympatisk. Når jeg er på festivaler o.lign., så virker miljøet også til at være ret godt. Collaborations er jo også ret udbredte, så det punkt er jo fint nok.
  8. Som brygger forpligter du dig til at vedligeholde og udvikle øllets sprog, så det bliver så nuanceret som muligt. 

Når man ser på den liste, der indtil videre er tilgængelig, så er der jo en række bryghuse, som ikke er at finde på listen. Om det er et udtryk for, at de ikke ønsker det eller om de blot afventer hvad dagens møde på Nørrebro Bryghus bringer til torvs, men jeg bemærker, at der er mindst et interessant bryghus, der har været på listen, der er forsvundet igen. Det kan man da godt undre sig over.

Interview med Ben Howe fra Ebeltoft Gårdbryggeri

Posted on by Standard 2

 

 

Som jeg tidligere har skrevet om, så gik årets sommerferie til Ebeltoft og indbefattede et besøg på Ebeltoft Gårdbryggeri, hvor bryggeren Ben Howe huserer ved kedlerne. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til øllet fra Ebeltoft, men jeg prøver altid det lokale øl, hvis det findes, når jeg er på ferie i Danmark. Derfor blev jeg meget positivt overrasket over standarden på øllet, som jeg tidligere ikke har været så voldsomt imponeret over, men der viste sig at være flere perler i udvalget. Jeg har efter ferien flere gange nydt de fantastiske Le Sacre Saison og Wildflower IPA, sidstnævnte blev i øvrigt serveret af Ben, da jeg lige ville hilse på ham på bryggeriet og give min ros for Wildflower. Da jeg returnerede fra Ebeltoft gik jeg lidt og tænkte på hvad det mon var for en ung fyr, der havde skubbet lidt til tingene i Ebeltoft, så jeg konsulterede med Google og fandt ud af, at Ben Howe egentlig havde en ganske spændende baggrund, så jeg kontaktede Ben og spurgte om jeg måtte stille et par spørgsmål og heldigvis var han med på idéen. Ben er tilsyneladende, ligesom undertegnede, ikke en mand af få ord, så det er blevet et ganske omfattende interview, som jeg vælger at bringe i sin helhed og på engelsk. Jeg overvejede en oversættelse, men virkeligheden og arbejdslivet satte ind, så jeg har ikke nået det endnu, men here goes…

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Mine spørgsmål gik på Bens baggrund i forhold til uddannelse, og om forskelle på USA og Danmark i hans øjne,  og om hvordan han kom ind i den fantastiske verden af øl og brygning. Hvad er Bens idéer og principper i forhold til de projekter han er eller har været involveret i i USA. Jeg stillede naturligvis også ind til hvorfor han har taget til Danmark og Ebeltoft. Var det mon den klassiske dreng møder pige historie? Som sagt blev Bens svar ganske omfattende, så god fornøjelse.

“I got into craft beer in college, first through getting exposed to a few “gateway” beers (Sam Adams, Guinness, Harpoon IPA, Blue Moon etc) and then through homebrewing. I was playing in a few bands while in school and the guitarist in one of the bands, his father was a rather prolific homebrewer. The tiny little bit I had learned about the diversity of beer styles and beer culture really intrigued me. I suddenly was struck by this notion that beer was just as diverse, interesting, and worthy of pursuing knowledge about as wine, or cheese, or the other products “adults” get fixated on. Plus I liked the way it tasted. Anyways, we bought a homebrew kit, read a few of his dad’s old homebrew books, and make some absolutely awful beer. But it was beer! I was absolutely hooked. Started brewing every weekend at my friend Josh’s apartment (Josh was the guitarist from the other band I played with.) I ended up getting really into homebrewing, joining a forum, all that noise. So, when it came time to graduate or close to it I suddenly realized that as much as I loved studying history I wasn’t going to be a university professor as I had kinda assumed. I found myself homebrewing and playing music every weekend rather than applying to grad school and pursuing academia as vigorously as my peers. So I sent out emails to every brewery I could find in Massachsuetts, heard back from a few, all saying “nah, we don’t need anyone. Good luck!”

Anyways, then I graduated and got a gig bussing tables at a brewpub in Northampton MA near where I grew up. When I wasn’t working I was able to bug the assistant brewer, Donald, into letting me follow him around and help him in the brewery. All of a sudden I got an offer from one of the breweries I had emailed back in the spring, Cambridge Brewing Co, as an assistant brewer, AKA filling and delivering kegs and learning the ropes. I took the gig and spent the next four years learning under my mentor Will Meyers and lead brewer Megan Parisi, both incredible brewers and wonderful people.

Then, after three years I had the idea of trying to start a super small brewery (kinda before the term nano had caught on) producing methode champenoise biere de champagne. Will had bought me a bottle of DeuS from Bosteels and it just blew my mind. I homebrewed like 20 batches, learned to riddle and disgorge champagne bottles, and began saving money from my brewing, serving, and bartnending shifts, to open a tiny brewery. Then I ended up getting a scholarship to the American Brewers Guild in Vermont which was absolutely amazing. After three years of getting a hands on practical education from Will and Megan I had six months of books, theory, and science to bolster what I was learning. This was absolutely transformative.

Here, I think, is a major difference between the American approach to professional brewing and the European, from what I’ve seen. In The States most craft brewers I know and really respect come from a humanities or artistic background. We end up begging and/or volunteering our way into internships and working for free until we become assistants. Professional education is largely limited to certificate courses, tech schools like The Seibel Institure, and short courses like those offered by UC Davis. The ABG course I took was absolutely fabulous and yet was a six month correspondence course with a two week or so hands on component. It was very theory focused. The majority of my experience and learning as a brewer has been working under others, asking questions, and sharing ideas. Compared to what I see in Europe, there’s very little focus on hierarchy, titles, and degrees int he US. There’s a lot more learning by doing, self education, and sharing of ideas and knowledge outside of a classroom environment.

Anyways, as I was finishing the course I was in the process of buying my equipment and getting set to open my 1.5 bbl brewhouse brewery Enlightenment Ales. I opened that in 2012 in Lowell MA focusing on biere de champagne and farmhouse ales. I ended up getting really into brett fermented and conditioned beers. I did that more or less solo (with the help of great friends and my girlfriend at the time, Anne). In December of 2013 I sold my tiny system, partnered up with Idle Hands Craft Ales, another small local brewery, and we bought a 5 bbl system and some

Enlightenment

Samarbejdet med en kunstner har givet bonus. 

10 bbl fermenters. My business partner Chris of IHCA focused on the business and sales while I brewed the beers for both brands. We exchanged a lot of ideas and I got to work with Sean Nolan, a buddy of mine from CBC who has now founded an incredible little brewery in MA called Honest Weight. Just amazing beer. Anyways, yeah, so, I did that for about two years until the building our brewery was in was bought by a casino developer. They gave us a few months to get the hell out.

 

Just as this was happening I heard from an old buddy of mine, the great Anders Kissmeyer, who asked if I knew anyone looking for a job in rural Denmark. Given my sudden predicament and my longtime desire to work and learn in Europe I applied for the gig and the rest worked out. As far as boy meets girl goes, it’s a warped version of that. My girlfriend Karolina had decided to move back to the west coast, Seattle area, right before I heard about the Ebeltoft job. Escapism and a broken heart may have been a factor in my decision. But then she took a job working for a charity in Uganda right before I came to Denmark, so we were both living as aliens. She came to visit me here, I went to visit her in the US after she came back from Uganda, now we’re in a long term weird and crazy relationship. Life: never what you expect, right?

Ebeltoft

Ben på arbejde hos Ebeltoft Gårdbryggeri

As far as Enlightenment Ales and what’s the “thought” behind it… Well, to be honest, I want to make beers that I love to drink. At the same time, I want to use beer as an artistic medium to convey experiences to people. That’s what Enlightenment Ales has become. I worked with my very good friend Liz Jacobs, a painter who was a server with me at CBC, to communicate experiences I/we have had in altered states of consciousness and on great adventures through my beer and her art. Hence each beer we released from Enlightenment Ales is an attempt to express a unique feeling or state of being. My goal is to capture that experience through the beer, the art, and the message behind it. The names and images hopefully speak to that: “Illumination,” Day Trip,” “Transcendence,” Things Are Beautiful,” Verdance,” etc. The future of Enlightenment, as in the future in general, is unwritten. My goal is to open a brewpub with my longterm friend and collaborator Jon Gilman, the sous chef at CBC. I really miss working in a brewpub environment. I miss creating new beers every month, working with food, and getting to share beers and break bread with our regular customers. In the mean time I’m working until next spring here in Ebeltoft, then… hopefully an internship or two in other places in Europe to learn more, ask more questions, and get a different perspective. Travel. Then the long boat ride home…”

Jeg vil gerne takke Ben for at tage sig tid til tale med mig og til at svare sig omfattende, ærligt og grundigt. Det er fedt, at når ens interesse i en person giver bonus i form af en interessant samtale/korrespondance. Jeg har været ret begejstret for de nye øl fra Ebeltoft og vil glæde mig til flere og til at følge Ben i hans videre vej i ølverdenen.

En sommerlig overraskelse

Posted on by Standard 2

Årets familieferie blev afholdt i i maritime omgivelser ved Ebeltoft og der skulle naturligvis kigges på stort skib, Den gamle By blev besøgt og almindelig afslapning blev gennemført. Det blev naturligvis også til lidt øl, både noget lokalt, men også medbragt hjemmefra. Jeg har tidligere ikke haft de bedste oplevelser med Ebeltoft Gaardbryggeri, som har stået bag lidt for mange gushere og generelt bare øl, der har virket overkarbonerede eller måske endda inficerede. Derfor havde jeg medbragt Amagers amerikanske samarbejder, men dem behandler jeg andetsteds.

Når jeg er på ferie, og vi er faktisk altid i Danmark, så prøver jeg altid det lokale bryggeri, hvis der altså findes et. I år var det naturligvis Ebeltoft Gaardbryggeri. Da vi var ude at handle den første dag købte jeg et par stykker i den lokale Kvickly, en Mayflower IPA og en Damn Dark Stout IV. IPA’en var lidt fadet og lidt tynd i

20160716_225706

Damn Dark Stout er i sin fem version ikke alene en helt fin stout, den er også glimrende til at fastholde indfangede Pokemon’er.

mundfylde, men egentlig en ganske fin sommerøl, men vi vender tilbage til den om lidt. Damn dark stout har jeg fået tidligere og huskede den som en lidt mindre fyldig og kraftig stout. Den er, som navnet antyder, sort, ristet og med noter af kaffe, men det er som om, at den lige har fået lidt mere af det hele og det er jo slet ikke så ringe endda. En helt fin stout.

Senere på ugen fik jeg bevilget bestemmelse over en udflugt, og som ølblogger, så er et bryggeribesøg jo helt naturligt, så gps’en blev indstillet på Ebeltoft Gaardbryggeri og Fru Ousen indvilgede i at køre bilen efter besøget, som dog, i mine øjne blev alt for kort. Bryggeriet ligger i skønne omgivelser med en fantastisk havudsigt, som den dag vi var der blev understreget af smukt solskin og masser af sejlende. På bryggeriet er der indrettet en café, som udover eget øl også serverer udvalgte øl fra andre bryggerier. Da vi var der, var det et belgisk udvalg. Derudover kan man købe ølpølser, lidt snack og grillpølser og brød, som man derefter selv griller.

Fru Ousen og sønnen valgte bryggeriets egne sodavand, så vidt jeg husker var det hindbær, og de vakte begejstring. De fås i en lang række varianter, som smager ganske glimrende. Selv valgte jeg en Wildflower IPA, som er en lys og relativt let IPA, der ikke brager igennem på bitterhed, men som til gengæld var smækfyldt med humle i aroma og smag. Der var brugt, om jeg husker ret, Mosaic i tørhumlingen, som giver frugt, uden at vi var ude i en gang frugtpunch, da der også var en dank fornemmelse fra humlen. Den er i øvrigt den samme/en videreudvikling af Mayflower, som de rigtig godt kunne lide og som de ønskede som en fast øl i sortimentet. Jeg var rigtig positivt overrasket over kvaliteten og humleintensiteten på øllet. Omgivelserne spiller muligvis ind, men helt frisk ipa på fad drukket på bryggeriet er ikke det værste, der kan ske.

20160718_112251

Frisk, hazy, frugtig, bitter og umanerlig velbrygget. Wildflower er en af sommeren mest overrakende oplevelser

I den modsatte ende af laden/hallen, hvor caféen står træfade til lagring, en lang række lagrings og gæringstanke, men også bryggeriets tappelinje og der var arbejdet i gang. Jeg spottede en ung langhåret fyr, der lignede én, der godt kunne være brygger Ben Howe, så jeg traskede i hans retning, hilste pænt og roste hans ipa. Han takkede med en smagsprøve af nyeste udgave af øllet, som han tappede fra tanken. Her var Mosaic erstattet af Citra, hvilket bestemt ikke gjorde øllet ringere. Vi fik en kort sludder, men jeg håber, at jeg kan få held til at bringe en lidt længere på et senere tidspunkt. Ben står i øvrigt bag bryggeriet s fremragende saison Le Sacre, som sidder lige i skabet. Den er en farmhouse saison, som bl.a. er gæret med brettanomyces. Den er noget af det bedste danskbryggede i kategorien jeg har prøvet. Frisk, sprød, syrlig og let bitter. En toplækker sommerøl.

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Sidste øl på dagens besøg var S.O.B, som står for Straight Outta Boston. Det er en klassisk moderne ipa (findes det?) med masser af humle. Den er lidt mørkere end Wildflower og har lidt mere fylde og karamel, uden det bliver en sødlig eller fyldig øl. Den er markant mere bitter og langt mere dank, men har også ret meget frugt i form af citrus og lidt harpiks. Jeg var ikke helt så overbevist om dens kvaliteter, da jeg fik den på fad, men jeg købte naturligvis lidt blandet øl med hjem og på flaske lader det til, at den lige har fundet sig selv. Det funger faktisk rigtig fint.

20160718_115100

Fyldigere og mere bitter en d Wildflower. S.O.B er mere moderne klassisk med højere bitterhed, mere fylder og masser af grape og harpiks.

Skulle man være i nærheden af Djursland og Ebeltoft, så synes jeg helt bestemt, at man skal slå et smut omkring caféen, hvis den har åben. Det er et rigtig fint sted at drikke lidt godt øl. Havde jeg ikke haft familien med, så kunne jeg sagtens være blevet hængende længe, men havde så nok haft lidt problemer med at komme derfra.

Besøg på Amager Bryghus

Posted on by Standard 3

Kort før påske havde Henrik Papsø fra Amager Bryghus inviteret undertegnede, samt nogle fynske bloggere, til at besøge bryghuset, mens der var besøg fra norske Nøgne Ø. Det takkede jeg naturligvis ja tak til. Når de bedste i Danmark og Norge slår sig sammen, så vil det da være ok at kigge dem lidt over skuldrene og måske få et par tips til egne bryg.

Lad mig straks sige, at det blev en afsindig hyggelig dag på Amager og i København, men dybgående interviews og lange fotoreportager blev det ikke til, men mindre kan nok også gøre det.

Papsø havde opfordret til at møde tidligt op, så jeg tog af sted med bussen dagen i forvejen, så jeg kunne være med fra dagens start. Det nåede jeg dog ikke helt, da René Hulgreen, der er brygger på Amager, havde været i gang i mindst et par timer, da jeg dukkede op kort efter klokken 8, så “spændende” processer som afvejning af malt og valsning var længe overstået og der kunne startes stille og roligt med en kop kaffe og lidt hyggesnak.

image

Dagens hårdtarbejdende hold og ølblogger Christian Scheffels arm

I løbet af morgenen kom alle involverede efterhånden frem til bryghuset og bryggere, pr- folk, direktører og bloggere gik i bryghuset, hvor der blev mæsket ind til dagens samarbejdsbryg mellem de to bryggerier. Når der samarbejdsbrygges, så skal det som regel være noget særligt og denne dag skulle der brygges Imperial Café Latte Brown Ale, eller i hvert fald noget, der ligger tæt på. Kort sagt en stærk Brown ale med amerikansk humle og laktose.

image

René, Alf og Rune på arbejde ved anlægget

Selve brygprocessen er der jo egentlig ikke de store revolutioner i og bortset fra størrelsen på anlægget og lidt automatiserede processer, så er der jo ikke himmelvid forskel på det professionelle anlæg og mit lille anlæg. Der mæskes ind og temperaturen holdes indtil udæskningen og så koges der med humle og sukker. Amager er dag ved at vokse ud af deres rammer, da alle tanke konstant er i brug og alle bryg er udsolgt, stort set inden der brygget, så de mangler plads og overvejede en flytning i større rammer, men på en måde der økonomisk giver mening. Nøgne Ø havde det helt anderledes, da de jo er blevet opkøbt af et de store norske bryggerier, så giver muligheder for at brygge i større rammer på core- øllene. Mon opkøb af de små bliver noget vi kommer til at se i Danmark? Jeg tror det.

Undervejs i processen var der masser af plads til at tale øl generelt, men bestemt også til at få et par tips om brygningen. Jeg havde bl.a. en rigtig fin lille snak om IPA med Amagers norske bryggerassistent Andreas, hvis tilgang til IPA minder en del om min egen, så det er nok ikke helt dumt, det jeg selv går og roder med.

image

Andreas i gang med en lidt større tilsætning af sukker, end jeg er vant til


Lige så vigtigt som øllet var det sociale i sådan en dag, hvor mange er samlet, så mens Andreas, Rune og Alf passede kedlerne, så kunne vi andre gå lidt til og fra brygget, mens der var god tid til snak om musik, rulleskøjter, arbejde og meget mere. Frokosten var også ganske glimrende. John fra Johns hotdog Deli dukkede op og grillede nogle fremragende ben, som blev serveret med bagte kartofler. Der var vist også noget salat.
image

Papsø fandt lidt spændende, hovedsageligt, lidt ældre øl


Efter brygdagen gik turen mod Ørsted Ølbar, hvor der var tap takeover med de to bryggerier. Det var masser af glimrende øl på, men jeg blev faktisk ikke hængende så længe, for i baren hang Bo fra Far & Søn sammen med Kasper Wendelboe, der står bag bloggen Humulus, men som også et barchef på Banksia, der holder til i de lokaler, hvor Den tatoverede Enke lå tidligere. Kasper behøvede ikke overtale længe, før jeg tog imod invitationen om en rundvisning. Banksia er et superhyggeligt og afslappet sted med godt øl, cocktails og mad. Maden fik jeg ikke smagt i denne omgang, men jeg kommer gerne igen med det formål.
image

En ganske kunstfærdig cocktail fra Banksia. Den smagte ganske glimrende


Alt i alt en fuldstændig fremragende dag, din både blev rigtig lærerig, men også rigtig hyggelig. Jeg var lidt træt, da jeg stod op næste morgen og bevægede mig på arbejde. Det havde været en ganske lang torsdag, som først sluttede et stykke inde i fredag. Jeg gør det dog meget gerne en anden gang.

Besøg på Indslev 

Posted on by Standard Svar

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl