Jeg lagde ud med at finde lidt krydderurter og krydderier. Køkkenet kunne byde på timian, rosmarin, laurbær og enebær. Jeg smed det hele i bunden af en stor bradepande. Jeg synes, at både timian og rosmarin går glimrende til mad, der skal hygge sig i mange timer, men du vælger bare det du helst vil have.

Krydderurterne fik følgeskab af løg, hvidløg, gulerødder og pastinak. Jeg tror nok, at der var tre gulerødder, tre pastinakker, et løg og fire fed hvidløg. Ovenpå satte jeg de to svineskanke på højkant, så så meget af sværen som muligt var fri. Jeg havde forinden ridset sværen i tern og gnedet med rigeligt salt og lidt friskkværnet peber.

Kød og urter fik følgeskab af to dåser Carlsberg 1883, da jeg sigtede efter malt og sødme til retten, men man kunne med stor succes have valgt f.eks. en Sort Hvede fra Indslev, som jeg synes er fremragende i den slags retter. Igen vælger du det, som du synes vil være bedst. Det hele blev sat i ovnen og den blev tændt på 125-130 grader, som jeg vurderede ville være passende til de fem timer jeg havde til rådighed. Man kan helt sikkert både tilberede ved lavere temperarur og i længere tid, men sikkert også omvendt. Grill er med garanti heller ikke en skidt idé.

Da kød og urter var kommet i ovnen, så ordnede jeg en selleri, smed en god skive smør på toppen og satte det i ovnen sammen med kødet.

Efter omtrent tre en halv time tog jeg bradepanden ud af ovnen og sigtede stegeskyen, det efterhånden karameliserede øl og de absolut meget møre og søde urter fra. Jeg satte også en gryde kartofler over og da bradepanden alligevel var tom et øjeblik, så deglacerede jeg den med lidt vand og en god balsamisk eddike. Væsken fik sammen med en del af grøntsagerne en tur med stavblenderen og blev passeret i en sigte, for derefter at komme en tur i en kasserolle med en lille smule fond, hvor jeg lod det stille og roligt koge ind. Inden servering justerede jeg for syre, sødme og salt, samt gav den en lille smule mel sigtet på toppen, så fedtet blev bundet og saucen tyknet en smule.

De kogte kartofler blev sigtet og dernæst røg de ned i bradepanden sammen med kødet, blev vendt med lidt fedtstof og det hele røg tilbage i ovnen.

For at det hele ikke skulle blive alt for tungt og brunt, så lavede jeg en lille salat til retten. Jeg havde en pose skyllet og klargjort grønkål, som jeg gav følgeskab af en pære, lidt løgspirer, valnødder og en Mammenblu fra Mammen Ost i Bjerringbro. Det hele blev vendt i en dressing af olivenolie, æblecidereddike, grov sennep, honning, salt og peber.

Ca. 45 minutter inden servering tog jeg sellerien ud af ovnen og lod den hvile lidt. Derefter skar jeg den i ca. en cm tykke skiver, som blev stegt i smør.

Der er nu noget smukt over et stykke kød, eller rettere to, med sprød svær hele vejen rundt. Benene var lige til at trække ud og man kunne, hvis man ønskede det, fint bruge kødet til pulled pork.

Mine evner indenfor anretning er måske ikke de bedste i verden, men sådan noget langtidstilberedt vinteragtigt mad er jo heldigvis ofte rustikt.

Jeg valgte at servere samme øl, som også var i maden. Det fungerede faktisk ret godt, da malten og kulsyren klarede både fedt og salt helt fint. Man kunne også sagtens have valgt en noget stærkere øl, hvor alkoholen også havde spillet en rolle. En mere frisk og bitter øl, som en ipa eller pale ale havde nok også klaret jobbet.