Monthly Archives: oktober 2017

Unfair konkurrence på det danske ølmarked?

Posted on by Standard Svar

Tidligere i dag har Det fri Øl, som jeg tidligere har skrevet om, delt nedenstående på deres side på Facebook.

De små, danske bryggerier skal betale 33 procent mere i gebyr til Dansk Retursystem for flasker.

Stigningen træder efter planen allerede i kraft fra nytår.

Tore Jørgensen, formand for Det Fri Øl, er rystet og skuffet over Dansk Retursystem.

Han oplever stigningen i gebyr på 33 procent som en teknisk handelshindring og ikke udtryk for fri og fair konkurrence – en af mærkesagerne for Det Fri Øl.

”De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

Stigningen i gebyr på vores flasker fra Dansk Retursystem er derfor konkurrenceforvridende til fordel for de store bryggerier.

Det Fri Øl kæmper for fri og fair konkurrence. Initiativet fra Dansk Retursystem er et godt billede på, at markedet for øl i Danmark ikke er frit og fair. De små bryggerier kommer til at lide unødigt på grund af den store stigning i gebyr, og jeg er sikker på, at initiativet vil skabe oprør blandt de små bryggerier. Forbrugerne kommer desuden nok desværre til at betale mere for det gode øl,” udtaler Tore Jørgensen.

Billedresultat for dansk retursystemOvenstående er simpelt hen helt og gennemført utilstedeligt, når man ser på hvem, der ejer og sidder i bestyrelsen hos Dansk Retursystem. Godt 85% af aktierne ejes af en sammenslutning af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Hancock Bryggerierne, mens de sidste 15% hovedsagligt ejes af Harboe. De sidste lige godt 0,1% deles af Bryggeriet Vestfyn med 0,1% og Mineralvandsfabrikken Frem har imponerende 0,01%.

Det Fri Øls billede.

Jeg er helt på linje med Det Fri Øl, hvis man tænker på udbredelsen af øl fra de småuafhængige bryggerier. Dansk Retursystem har her truffet et valg, der udelukkende kommer deres ejerkreds til gode, mens den ligger hindringer i vejen for de små bryggerier. Man kan sagtens gætte på årsagerne, som kan spænde helt fra at deres uduelige automater ikke kan håndtere godkendte flasker til at ejerkredsen er bekymret for deres markedsandel af det såkaldte specialøl.

 

Jeg skal kraftigt opfordre Folketinget, Forbrugerombudsmanden, SKAT, eller hvem pokker der i sidste ende kan gøre noget, til at få adskilt Dansk Retursystem fra private kommercielle interesser og enten afskaffe systemet helt eller få det gjort meningsfuldt. I øjeblikket aner butikkerne, som oftest, intet om reglerne for hvilke flasker de skal modtage, deres automater er oftest ulækre og dårligt vedligeholdt, og så giver det simpelt hen ingen mening, at vinflasker, flasker fra stærk alkohol og et udvalg af plasticflasker og dåser er fritholdt fra pantsystemet.

Jeg er 100% tilhænger af tanken om pant, men der skal være mening med galskaben.

Simremad med øl, og så i en fart

Posted on by Standard Svar

Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget om øl og mad. Det er ikke fordi, at jeg ikke har lavet mad med øl, men det har ikke rigtig været særlig interessant at skrive om, eller også har det været ting, der tidligere har været på bloggen.

I lørdags havde jeg fået købt et stykke oksespidsbryst, som er en udskæring jeg holder meget af. Den er fuld af smag og er base for flere favoritter her i huset. Jeg bruger det ret ofte til chili con carne, men har også lavet bolognese på det. Det bliver super lækkert, når man giver det den tid det skal have.

I lørdags kom jeg dog alt for sent i gang og stod pludselig kun med et par timer til rådighed, hvilket ikke giver tid nok, når man vil lave brun og braisseret efterårsmad. Som regel ville jeg starte sådan en ret op på samme måde som nedenstående, men så sætte det i ovnen i minimum 4-5 timer ved lav varme. Den tid havde jeg ikke til rådighed, så jeg fandt i stedet min trykkoger frem, hvilket fungerer ganske glimrende.

Selve retten blev improviseret undervejs, så jeg har ikke præcise mængder på ingredienser, men kogebøger og opskrifter, med mindre man bager kage, er jo altid vejledende.

Jeg pudsede kødet af for hinder og det værste fedt. Derefter skar jeg dem ud i store tern
Som rigtig mange andre simreretter, så er skulle der et par løg, et par gulerødder, et par stængler bladselleri og hvidløg til. De blev lige så stille svedt af i lidt olivenolie i bunden af trykkogeren
Kødet fik salt og peber og røg på en ret varm pande for at karamellisere og dermed få smag til retten
Da kødet var brunet godt af, røg det over i trykkogeren sammen med rosmarin, timian, laurbærblade og tomatpuré.
Panden blev deglaceret med lidt balsamico og Roulv fra Frejdahl/Vestfyns, der er en ganske ok øl til prisen. Den har en fin fylde med både lidt lakridsnoter og røg.
Væsken fra panden, lidt mere øl og oksefond røg på kød og urter til det dækkede. Jeg brugte et par stykker af de der Fond du Chef fra Knorr. Det var hvad køkkenet kunne byde på, men man kan jo fint koge sin egen fond, hvis man har tid.
Resten af øllet skulle naturligvis ikke gå til spilde, så det røg i kokken.
Låget røg på trykkogeren i et par timer. Jeg har Ikeas udgave af en trykkoger og den virker ganske fint og er nogenlunde billig.
Til gryderetten serverede jeg lidt stegte svampe. De blev stegt i en blanding af smør og olie, som jeg langsomt varmede op med lidt hvidløg, timian og rosmarin.
Mit supermarkeds udvalg af svampe var lidt sølle, men de brune champignon, som tilmed var danske, så rigtig fine ud. De blev stegt ved relativt høj varme.
Selve retten blev til sidst monteret med en god mængde smør, inden den mødte en klassisk kartoffelmos og lidt grønt drys i form af syre fra haven.
Retten fungerede rigtig fint og blev indtaget med et glas af , min fortolkning af, Hjemmebryggerens julebryg, som jeg fik et grain kit af gratis, da jeg handlede hos ham.

Jeg synes faktisk, at retten, på trods af, at den var ret improviseret fungerede rigtig fremragende, så jeg tænkte, at den måske kunne inspirere andre. I bruger naturligvis den udskæring i har lyst til. Jeg tænker, at en nakkefilet af svin ville fungere rigtig godt med en mørk bock. Krydderurter og fond kan jo også skiftes efter behov.

God fornøjelse og god appetit.

Voodoo Brewery og Mikkeller Shop

Posted on by Standard Svar

Jeg har nogle gange bestilt øl fra Mikkellers webshop og hver gang har det været en rigtig fin oplevelse. Det går altid hurtigt og prisen for levering er rigtig fin. Denne gang fik jeg endda lidt rabat, ikke fordi jeg efterspurgte det eller fordi de havde nogen særlig grund til. Jeg havde lavet en lille fejl og fik ikke afgivet min bestilling ordentligt, men det blev løst og jeg sparede lidt penge. Det er sgu rigtig fin service.

20170922_165818.jpg

Udover de fem øl, så blev pakken leveret med et par klistermærker og en neopren- agtig kølekappe til falsker

Jeg så på Mikkellers side på Facebook, at de havde et bundle fra Voodoo Brewery, som er et amerikansk bryggeri fra Meadville, Pensylvania, selv om det altså er øl og ikke honningvin, de har kastet sig over. Jeg har ikke tidligere smagt meget øl fra Voodoo, ret præcist havde jeg smagt 10 cl fordelt på to øl til MBCC 2017 i Øksnehallen. Begge var kraftige stouts, som havde været en tur omkring bourbonfade og begge var rigtig fine.

Der var nu ingen stouts at spore i pakken fra Mikkeller, men derimod en række nogenlunde traditionelle stilarter, enkelte havde fået et lille skud op ad alkoholstigen, men ellers var der ikke de store vilde udskejelser.

Første øl i pakken, som jeg prøvede, var White Magick of the Sun, som er en belgisk wit på 7,3%, som ikke rigtig imponerede mig. Den var fin nok, men manglede noget friskhed.

Dernæst testede jeg Hoodoo. Det er en ret traditionel ipa, der er brygget med syv forskellige humler, der alle begynder med C, så masser af grapefrugt, citrus og harpiks. Den virkede måske ikke helt topfrisk, men egentlig fin nok.

20170923_213128.jpg

Billedet er ikke alt for godt, men Voodoo Love Child er en rigtig fin øl

Næste på blokken var Voodoo Love Child, der i udgangspunktet er en mere interessant øl, end de to foregående. Det er en belgisk tripel, bryggeriets egen Gran Met, der er lagret tre måneder på frugt, i form af surkirsebær, hindbær og passionsfrugt. Der er meget klare noter af frugt, særligt kirsebær og en tropisk note, som jeg tilskriver passionsfrugten. Hindbær trådte ikke rigtig klart frem for mig. Frugten har ikke hele overtaget og der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en tripel. Gran Met var faktisk den sidste af øllene jeg drak, men den var faktisk rigtig fin. Det er en klassisk tripel. Lys, let sødlig, god mundfylde og med meget klare gærnoter. Den er rigtig godt skruet sammen og måske den bedste i pakken. Det er på en eller anden måde en ærlig øl, der ikke leget med stilarten, men i stedet hylder den og det gør den ret godt.

Voodoo brygger også en amerikansk brown ale, Winona’s big brown ale, der er brygget på Maris Otter og en række af mørkere malte, der giver masser af karamel og chokolade i smagen. Humlen byder ind med citrus og bitterged til at balancere sødmen. Øllet holder 7,3% alkohol, men det fornemmer man nu ikke, der mangler måske faktisk en lille smule fylde, for at øllet spiller 100%. Det er nu en ret fin brown ale, når nu det skal være. Det er ikke en stilart jeg ret ofte drikker. Det er sådan en slags øllets traktor, det er ofte solidt, kører stabilt, men ikke ret hurtigt eller interessant. Sangen som navnet er inspireret af, synes jeg til gengæld holder hele vejen.

20170929_174043

Killapilz var en ret perfekt partner til et par tyske pølser med kraut, kartoffel, bretzel og sennep

Det efterlader os med kun en øl tilbage, nemlig Killapilz, som vel er noget i retning af en imperial kellerbier eller måske bare slet og ret en velhumlet guldøl på 7,5%. Ifølge Voodoo, så er det en blanding af tysk, tjekkisk og polsk pilsner tilsat otte forskellige europæiske humler. Der er brugt pilsnermalt og wienermalt, så vi har at gøre med en øl, der har en relativt spinkel krop, men alligevel fornemmer man brødagtig malt i smagen, som fra humlen for græs, hø, lidt citrus og en fornemmelse af lidt krydderurter. Den starter let sødlig, men fremstår alligevel ret sprød og fin. Jeg var ret begejstret for den i den sammenhæng, som jeg indtog den i.

Alt i alt er jeg måske ikke helt faldet på halen over Voodoo Brewery. Det er alt sammen meget solidt og velbrygget. Det var vel ret beset kun wit’en, der egentlig skuffede med sin udtalte sødme og manglende friskhed. Jeg var samtidig ret tilfreds med de to tripeler og med kellerbieren, så det var sådan lidt både og. Jeg synes helt bestemt, at der er valuta for pengene i Mikkellers tilbud og synes sagtens man kan smide sine penge den vej, hvis man er til godt øl, uden alt for mange store armbevægelser, for det er altså ret velbrygget.