En sommerferie nærmer sig slutningen

Så gik sommerferien og jeg begynder så småt at overveje, hvad der skal ske på bloggen i den kommende tid.

Helt som sædvanligt, så blev familiens ferie afholdt indenlands, da ældstesønnen, og dermed familien, jo er udfordret af autisme og af at være udviklingshæmmet. Det betyder meget tid hjemme, men der kan man jo heldigvis også indtage en masse rart øl.

Det blev dog også til nogle dage, hvor han var i aflastning, i Ebeltoft, hvor det primære fokus var på den yngste. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til det lokale øl, så Amagers amerikanske samarbejder var medbragt, men jeg fik heldigvis lov til at besøge Ebeltoft Gaardbryggeri, som overraskede særdeles positivt, så forvent mere om både Amager og Ebeltoft.

En tur til Svendborg og åbningen af Far & Søn, sammen med Triplealehead, Rock on Beer Blog og Stovt, var også en rigtig hyggelig dag. Far & Søn har fået banket en fin bar/restaurant på benene og jeg forventer bestemt, at besøge dem igen snart.

Jeg har også fået smagt mig igennem en del godt øl fra Rogue, bl.a. deres serie med humle fra egen farm. Det kunne det også blive til et indlæg eller to om.

Jeg finder med garanti på mere og glæder mig til at komme i gang med en ny sæson.

Øl og hotdogs

For en god uges tid siden stod menuen på hotdogs, hvilket altid er en favorit hos familiens yngste, men hans udgave med pølse, ketchup og remoulade er lidt for kedelig, men heldigvis kan man jo gøre lidt mere ud af det, hvis man har lyst.

Jeg lagde ud med at bage brødene selv. Det findes der en masse fine opskrifter på nettet, men jeg valgte, at følge en opskrift fra Claus Meyer, som findes i hans bog Meyers Bageskole. De blev rigtig gode og var klart indsatsen værd.

Det kan betale sig, at bage selv. De blev virkelig lækre.

Den første hotdog er en klassiker her på matriklen og består af klassiske ingredienser som sennep, kethup, agurker og løg. Sennep og kethup kan man med fordel lave selv. Jeg har tidligere delt mine varianter her og her. Selve hotdog- varianten har jeg også skrevet lidt om tidligere, så den vil jeg ikke gå i dybden med. I kan selv finde det her. Det vigtige er, at få karamelliseret løgene ordentligt og at give agurkesalaten balance mellem det sure, det søde og det stærke.

Jeg var desværre løbet tør for hjemmelavet sennep, så det blev en grov i bunden og så en klassisk French’s Yellow

Den anden variant er lidt inspireret af Johns Hotdog Deli, som udover de mere klassiske pølser, også har ugens hotdog, hvor der er gjort lidt mere ud af både pølser og brød, men så sandelig også fyldet, pynten, indholdet eller hvad det nu måtte hedde.

Jeg fik en gang en af ugens hotdogs med ølsyltet fennikel og syntes den gang, at det fungerede glimrende, så jeg ville prøve at eftergøre det på min måde.

Starten på syltet fennikel. Det endte ganske glimrende

Jeg lagde ud med at skære fennikel i meget tynde skiver på mandolin, men rigtig gode evner med kniven kan sikkert også gøre det. Dernæst lavede jeg en syltelage af honning, salt, peber og naturligvis øl. Jeg valgte en Oude Geuze fra Boon, som har en ret markant syrlighed, som jeg formodede ville spille ret godt med fennikel og de øvrige ingredienser. Det gjorde den også, men jeg valgte dog at justere med æblecidereddike, da der jo også gerne skulle være lidt øl til kokken.Det hele fik lov til at stå og hygge sig i nogle timer, men længere tid ville med garanti ikke have skadet.

Mine noter har ingen optegnelser af ketchup eller chilisauce, men der ser unægteligt ud til at være en dressing udover chilimayo. Et forsigtigt gæt kunne være hvidløgsmayo og en lille smule chili.

Det hele blev naturligvis nydt med en god øl til. Jeg valgte en af Danmarks bedste pilsnere fra Familien Ølgaard, der får brygget på, Indslev. Klassisk pilsner uden alt for store armbevægelser, men virkelig velbrygget og velsmagende. Hotdogs kræver, modsat god pølsevognsskik, ikke mælk eller Cocio, men derimod en øl, der ikke er sød og gerne med lidt bitterhed til at rense munden mellem bidderne.

Tre bønner

I et stykke tid har jeg haft norske Lervig og brasilianske Ways kraftige stout 3 Bean Stout stående på køl, men jeg har ikke fået smagt den. Den er relativt dyr og jeg var lidt nervøs for, at det ville være en rodet og alt for krydret og sød omgang. Det er det heldigvis ikke.

Vi har at gøre med en sort øl med mørkebrunt skum, der svæver over en kraftig, godt 13% alkohol, stout med en ret markant aroma, der ikke efterlader tvivl om, at der er tilladt kakaobønner, vanilje(bønner) og så en krydrede noter af kanel og lidt udefinerbart krydderi. Det sidste må komme fra tonkabønner, som er den tredje bønne tilsat.

Massiv stout med meget markant aroma

I munden er det en fed og lidt tyktflydende stout, der coater munden og efterlader en del sødme, men også en del af de noter, som aromaen også lover. Masser af kakao og vanilje, ristede noter af kaffe fra de ristede og mørke malte og så den der underliggende krydrede ting, som jeg mistænker tonkabønnen for at stå bag.

Tykt brunt skum, der lå som flødeskum på toppen

Det er en rigtig fin stout, men alligevel er jeg ikke helt oppe at ringe. Vanilje, kaffe og masser af kakao gærgør det godt, som en flydende dessert, eller bare til en rolig stund, men jeg har det lidt sværere med det kanel- og, indimellem, peberagtige. Alligevel nød jeg 3 bean stout og ville med glæde takke ja en anden gang, da kanel jo, trods alt, ikke er det værste der der findes, og de gode ting opvejer mere end rigeligt for de ting,  jeg ikke er så vild med.