Unfair konkurrence på det danske ølmarked?

Tidligere i dag har Det fri Øl, som jeg tidligere har skrevet om, delt nedenstående på deres side på Facebook.

De små, danske bryggerier skal betale 33 procent mere i gebyr til Dansk Retursystem for flasker.

Stigningen træder efter planen allerede i kraft fra nytår.

Tore Jørgensen, formand for Det Fri Øl, er rystet og skuffet over Dansk Retursystem.

Han oplever stigningen i gebyr på 33 procent som en teknisk handelshindring og ikke udtryk for fri og fair konkurrence – en af mærkesagerne for Det Fri Øl.

”De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

Stigningen i gebyr på vores flasker fra Dansk Retursystem er derfor konkurrenceforvridende til fordel for de store bryggerier.

Det Fri Øl kæmper for fri og fair konkurrence. Initiativet fra Dansk Retursystem er et godt billede på, at markedet for øl i Danmark ikke er frit og fair. De små bryggerier kommer til at lide unødigt på grund af den store stigning i gebyr, og jeg er sikker på, at initiativet vil skabe oprør blandt de små bryggerier. Forbrugerne kommer desuden nok desværre til at betale mere for det gode øl,” udtaler Tore Jørgensen.

Billedresultat for dansk retursystemOvenstående er simpelt hen helt og gennemført utilstedeligt, når man ser på hvem, der ejer og sidder i bestyrelsen hos Dansk Retursystem. Godt 85% af aktierne ejes af en sammenslutning af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Hancock Bryggerierne, mens de sidste 15% hovedsagligt ejes af Harboe. De sidste lige godt 0,1% deles af Bryggeriet Vestfyn med 0,1% og Mineralvandsfabrikken Frem har imponerende 0,01%.

Det Fri Øls billede.

Jeg er helt på linje med Det Fri Øl, hvis man tænker på udbredelsen af øl fra de småuafhængige bryggerier. Dansk Retursystem har her truffet et valg, der udelukkende kommer deres ejerkreds til gode, mens den ligger hindringer i vejen for de små bryggerier. Man kan sagtens gætte på årsagerne, som kan spænde helt fra at deres uduelige automater ikke kan håndtere godkendte flasker til at ejerkredsen er bekymret for deres markedsandel af det såkaldte specialøl.

 

Jeg skal kraftigt opfordre Folketinget, Forbrugerombudsmanden, SKAT, eller hvem pokker der i sidste ende kan gøre noget, til at få adskilt Dansk Retursystem fra private kommercielle interesser og enten afskaffe systemet helt eller få det gjort meningsfuldt. I øjeblikket aner butikkerne, som oftest, intet om reglerne for hvilke flasker de skal modtage, deres automater er oftest ulækre og dårligt vedligeholdt, og så giver det simpelt hen ingen mening, at vinflasker, flasker fra stærk alkohol og et udvalg af plasticflasker og dåser er fritholdt fra pantsystemet.

Jeg er 100% tilhænger af tanken om pant, men der skal være mening med galskaben.

Det fri øl

I den seneste tid har der været en masse debat omkring de store bryggerigiganters gøren og laden rundt i verden. I USA har vi set giganter opkøbe mindre brygger, som f.eks. Anheuser- Busch’ opkøb af Wicked Weed og Heinekens køb af Lagunitas. Det har, måske med rette, vakt en del debat, men også bekymring, for hvad sker der med markedet, når giganterne tager de smås plads?

Noget kunne tyde på, at en række af de mindre bryggerier i Danmark også føler sig presset og derfor har de skrevet et manifest; Det fri øl, som, indtil videre 41 bryghuse støtter op om, ligesom Danske Ølentusiaster har meddelt sin støtte. Faktisk ser det ud til, at DØE’s pressekontakt er administrator på Det fri øls side på Facebook. Hvis jeg ser rigtigt, så synes jeg, at DØE skal holde sig ude fra inderkredsen af Det fri øl og lade bryghusene styre den del selv, med mindre man vil tage konsekvensen og holde f.eks. Carlsberg ude fra sine arrangementer, da jeg ikke forestiller mig, at Carlsberg er at betragte som uafhængige og så er der jo lige den del med eksklusivaftalerne i pkt. 4 og 5.

Manifestet ser faktisk ganske fint ud, selv om der er et par af punkterne, der for mig er lidt sære eller måske overflødige. Nedenfor vil jeg gennemgå dem og komme med en lille kommentar til hver enkelt og jeg kan allerede nu godt afsløre, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige til det sidste punkt. Det giver ingen mening for mig.

  1. Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil.
    Det punkt er jeg som udgangspunkt næsten helt tilfreds med, men hvorfor har man ikke tilføjet tappedato som et krav. Det er, stort set, altid den information jeg savner mest på en etiket.
  2. Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri.
    Det kan jeg kun være enig i, men jeg tænker indimellem, at vi har nogle af dem mindre, men hypede bryggerier, der må have fået en kapitalindsprøjtning et eller andet sted fra, men det er bare ikke offentligt. Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg har en mistanke.
  3. Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen.
    Det er sådan set fint nok, men så er der nok minimum et par af bryghusene, der ikke kan være på listen, for innovationen fra en del af bryghusene er til at overse.
  4. Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet sammen med andre bryggere. Eksklusivaftaler med barer, restauranter, festivaler, etc. bør derfor ikke forekomme.
    Igen kan jeg kun bakke op, men jeg har faktisk aldrig mødt en brygger eller brygmester, der ikke elskede øl. Om øllet er godt er en smagssag. Der er adskillige bryghuse på listen, som, i mine  øjne, ikke brygger godt øl, men derfor kan det jo sagtens være bryggerens målsætning. Eksklusivaftaler er nok svære at komme udenom, men jeg enig i, at det skal undgås.
  5. Som brygger må sponsorering og markedsføringstilskud af events, venues, barer, restauranter, etc. ikke medføre krav om at udelukke produkter fra andre bryggerie.
    Det hænger vel uløseligt sammen med punkt 4 og er overflødigt, men rigtigt.
  6. Som brygger sætter du dit navnetræk på etiketten på flasken og fustagen som en garanti for, at øllet er brygget efter principperne for Det Fri Øl.
    Jeg er ikke helt sikker, men jeg forstår det sådan, at bryggeren skal have sin autograf på øllet, som de f.eks. gør det på Randers Bryghus.
  7. Som brygger stræber du efter at dele viden, erfaring og inspiration med kollegaer.
    At se konkurrenterne som kollegaer er egentlig ret sympatisk. Når jeg er på festivaler o.lign., så virker miljøet også til at være ret godt. Collaborations er jo også ret udbredte, så det punkt er jo fint nok.
  8. Som brygger forpligter du dig til at vedligeholde og udvikle øllets sprog, så det bliver så nuanceret som muligt. 

Når man ser på den liste, der indtil videre er tilgængelig, så er der jo en række bryghuse, som ikke er at finde på listen. Om det er et udtryk for, at de ikke ønsker det eller om de blot afventer hvad dagens møde på Nørrebro Bryghus bringer til torvs, men jeg bemærker, at der er mindst et interessant bryghus, der har været på listen, der er forsvundet igen. Det kan man da godt undre sig over.