Chili con Carne af en slags

Jeg har altid brugt madlavning som en slags frirum eller meditation. Jeg slapper enormt meget af, når jeg laver mad. Det samme gør sig gældende, når jeg brygger øl. Det skulle jeg måske gøre noget mere?

Jeg trængte til lige at få tankerne på afstand og en gang slow cooking var nok lidt lettere, end et spontant bryg.

Jeg gik på rov i køleskab og basislager og fandt ingredienser til noget, der kunne ende som chili con carne.

Jeg havde den anden dag købt en klassisk grydesteg af oksetykkam på tilbud. Ikke det mest elegante stykke kød, men bestemt et smagfuldt stykke og sammenholdt med basislagerets udvalg, så kunne det skåret i mindre stykker fint ende i en krydret og hyggelig omgang chili.

imageJeg lagde ud med at pudse lidt sener og en smule fedt fra, men som man kan se, så havde kødet en fin marmorering.

Jeg brunede det krydrede kød godt af i olie ved kraftig varme. Jeg brunede det af flere omgange, så kødet fik mulighed for at stege og ikke koge.

Imens lagde jeg to tørrede chilier i blød i kogende vand.image

Da kødet var brunet godt af sænkede jeg varmen og lod tre skalotteløg og tre rødløg i tynde halve skiver hygge sig med fem fed hvidløg i ca ti minutter.image

Mens løg og hvidløg hyggede sig ristede jeg de tørre krydderier på en pande, så aroma og smag blev aktiveret, inden de skulle en tur i en kaffekværn.image

Endelig lavede jeg to glas soltørrede tomater til en slags tomatpuré i en minihakker.image

Da tomatpuré og krydderier var klar røg kødet tilbage i gryden med løg og hvidløg. Det fik følgeskab af krydderierne, den store chili hakket uden kerner, tomatpuré, en kop espresso, lidt røget paprika og en dåse flåede tomater.image

Naturligvis manglede der en rigtig vigtig ingrediens. Der var intet øl tilsat og den slags går jo ikke, så jeg gik på fjernlageret, for at finde en velegnet mørk øl. Valget faldt på en Red Cow fra Hornbeer, der er en fyldig og let sødlig brown ale, der ville gå ganske fint med chilien og krydderierne.image

Lidt mere end halvdelen af øllet røg gryden sammen med lidt af vandet fra de tørrede chilier og det hele fik en omgang med grydeskeen. Samtidig kom Chipotle- chilien og en stang kanel i og det hele røg i en 110° varm ovn i ca seks timer.image

Efter fem timer tog jeg gryden ud af ovnen og tilsatte to dåser kidneybønner. Jeg tog også lige en smagsprøve og konstaterede, at det manglede lidt styrke. Jeg fiskede Chipotlen op og hakkede den fint og tilsatte den igen sammen med tørret chilipulver og lidt chipotle hot sauce. Bagefter gryden røg tilbage i ovnen i en time mere, inden jeg serverede med en klat creme fraiche og lidt mere hot sauce.image

Lille bryg og store bryg

Jeg er blevet tilrådet ikke at lade depressionen styre hele mit liv og begrænse mit sociale liv, så derfor har jeg siden i lørdags deltaget i to ølrelaterede aktiviteter.

Lørdag tog jeg en tur til Odense, hvor der skulle brygges lidt øl og ikke mindst drikkes lidt godt øl. Jeg var inviteret af Martin fra Stovt og Alex fra Rock on Beer og jeg havde glædet mig til dagen. Mine forventninger blev til fulde indfriet. Alex havde lavet en opskrift på en Wee Heavy, som han producerede i løbet af dagen med assistance fra to gange Claus, der også håndebrygger. En god kraftig øl, som, hvis jeg husker korrekt, skal udgøre Alex’ juleøl i 2015.

I løbet af dagen smagte vi på både håndbryg og på forskellige kommercielle øl af svingende kvalitet. Jeg havde medbragt lidt af mit eget øl, samt lidt øl fra lokale Frederiksodde, samt Gildet Bryglaug. Jeg er muligvis ikke helt neutral i bedømmelsen, da jeg kender bryggerne fra de to bryglaug. Lad os nøjes med, at det ene laug blev bedre modtaget end det andet.

En vigtig pointe med turen var naturligvis også, at få afhentet den øl, som en del af de øvrige ølbloggere allerede har haft under kærlig behandling, nemlig fællesbrygget fra Stovt og Kunstbryggeriet Far & Søn. Øllet er hjembragt og vil snarest muligt blive taget under behandling her på bloggen.

I løbet af dagen dukkede Bo Rino Christiansen fra netop Kunstbryggeriet Far & Søn op medbringende et udvalg af sit øl bl.a. en rigtig fin pilsner og en  glimrende maibock. Hvis det er standarden, så kan det kun gå for langsomt med at komme i gang kommercielt.

Alt i alt en rigtig fin dag, hvor der blev delt røverhistorier og anekdoter fra øllets verden. Jeg tager gerne turen til Fyn en anden gang.

Jeg fik ikke rigtig taget billeder på dagen, men Alex har delt et par stykker på Instagram.

Mandag aften var en helt anden boldgade, men det var bestemt ikke mindre spændende eller hyggeligt. Lokalafdelingen i Danske Ølentusiaster var på bryggeribesøg på vores lille lokale bryghus Carlsberg. Jeg har ikke tidligere været på besøg derude og vidste derfor ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Det er jo ikke et sted ølentusiaster typisk hylder.

Efter en kort briefing og behørig ekvipering blev vi delt i to hold, der hver blev udstyret med en brygmester, og fik en rundvisning på bryggeriet, som består af to bryglinjer til øl. Derudover produceres der også sodavand og Sommersby. Brygningen kører i i døgndrift, dog ikke lige da vi var der, da man havde en defekt på det system, der bringer masken væk efter mæskningen og derfor var håndværkerne i gang.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

En håndbrygger ville måske bruge magnetomrører og en kolbe. Den her lille sag fra 1800- tallet gjorde vist ca det samme.

Vi fik en grundig indføring i de processer som indgår i brygning, selv om der ikke var de store overraskelser i det, men vi havde også præsenteret selve smagning og rundvisning, som et godt tilbud til begyndere udi øllets verden.

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Kontrolrummet på bryggeriet, hvorfra seks mennesker kan styre hele processen

Efter at vi havde besøgt selve bryggeriet og så alt fra gigantiske “maltmøller”, enorme mæskekar, filtre og hvad der ellers indgår i et moderne bryggeri var vi en tur i kontrolrummet, hvorefter der var smagsprøver på råøl tappet fra gærtankene.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl. En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Vi smagte på råøl i varianterne C47, Kronenbourg 1664 og stærk grundøl.
En sjov oplevelse, at smage på Carlsberg- produkter med bundfald og gær.

Efter endt smagning af råøllet gik turen tilbage til Elefanten, som er et rigtig hyggeligt lokale til smagninger og arrangementer. Her fik vi et kort oplæg om selve bryggeriet og lidt yderligere om brygning. Derudover fik vi selvfølgelig serveret lidt forskelligt øl. Alle undergærede, da bryggeriet ikke benytter sig af overgær.

Den bedste var uden sammenligning Gl. Carlsberg Porter

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Dangens færdigbryggede højdepunkt.

Til sidst var det  muligt at gå en tur i baren og smage lidt på produkter, der ikke var brygget i Fredericia og mange benyttede sig af lejligheden til at smage bl.a. på den nye Brewmaster’s serie, som man ikke kan brygge i Fredericia, da man ikke har mulighed for tørhumling. Noget brygmestrene dog ønskede sig muligheden for.

Som sagt var det en rigtig spændende aften og tak til brygmestrene for beredvilligt at svare på spørgsmål om hele processen og ikke mindst tak til Carsten fra ølentusiasterne for at have taget initiativ til arrangementet.

Deprimerende læsning

Jeg havde vist lovet ikke at gå helt i stå og måske fik jeg på Facebook lovet en update i weekenden. Det skete som bekendt ikke. Jeg beklager den lange pause, som jeg lover ikke er frivillig. Jeg er desværre ramt af en depression og det er sgu en drøj omgang. Dagene tager hinanden, uden jeg føler jeg får det store ud af dem.

Derfor vil jeg heller ikke love, at jeg får skrevet på bloggen i en regelmæssig rytme. Det går fremad og jeg er under kyndig behandling, men bloggen har ikke førsteprioritet lige nu.

image

Julekalenderen bød den 24. på en klassiker.

Jeg skylder vist en update på den sidste tredjedel af julekalenderen, men jeg må som sædvanligt henvise til Untappd. I bliver dog ikke snydt for et billede eller to

image

Tsjeeses fra De Struise i en fadlagret udgave. Glimrende bryg.

Juleaftens dag har vi en tradition, hvor en flok entusiaster mødes en time, hverken mere eller mindre, og nyder lidt øl vi hver især medbringer. I år smagte jeg Rodenbach Caractère Rouge, som må være den bedste syrlige frugtøl jeg nogensinde har smagt. Fuldstændig perfekt balance mellem sødme, fylde og syrlighed fra kirsebær, hindbær og tranebær og lagret på eg.

image

Perfektion

Jul og nytår bød generelt på mange fine øl, men også på en række deciderede skuffelser. Måske mere om de sidste i et kommende indlæg.

Jeg har, i lighed med andre ølbloggere, også modtaget en øl, som Martin fra Stovt har brygget med Kunstbryggeriet Far & Søn, men den var desværre voldsomt oxyderet og udrikkelig.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Jeg forventer dog, at afhente et nyt testeksemplar næste weekend, hvor jeg er inviteret til Odense for at brygge en øl med de glimrende bloggere fra Stovt og Rock on Beer. Det glæder jeg mig rigtig meget til og har besluttet, at det er noget jeg skal, depression eller ej, og så må jeg betale regningen bagefter. Så må vi se, hvordan hjerne og krop reagerer på min stålsathed.

Så har jeg i øvrigt fået nye glas. Jeg var i tvivl om det var ren gimmick, men særligt IPA- glasset synes jeg gør en forskel.

image

Lemmy og nyt glas

Ikke mere vrøvl fra min side i denne omgang, udover en lille reminder til medlemmer af Danske Ølentusiaster om at huske at stemme på årets ølnyheder her. Jeg håber, at jeg får blogget lidt om nyhederne og om hvad jeg læser i krystalkuglen i løbet af ugen.

image

Klassiker i nyt glas