Simremad med øl, og så i en fart

Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget om øl og mad. Det er ikke fordi, at jeg ikke har lavet mad med øl, men det har ikke rigtig været særlig interessant at skrive om, eller også har det været ting, der tidligere har været på bloggen.

I lørdags havde jeg fået købt et stykke oksespidsbryst, som er en udskæring jeg holder meget af. Den er fuld af smag og er base for flere favoritter her i huset. Jeg bruger det ret ofte til chili con carne, men har også lavet bolognese på det. Det bliver super lækkert, når man giver det den tid det skal have.

I lørdags kom jeg dog alt for sent i gang og stod pludselig kun med et par timer til rådighed, hvilket ikke giver tid nok, når man vil lave brun og braisseret efterårsmad. Som regel ville jeg starte sådan en ret op på samme måde som nedenstående, men så sætte det i ovnen i minimum 4-5 timer ved lav varme. Den tid havde jeg ikke til rådighed, så jeg fandt i stedet min trykkoger frem, hvilket fungerer ganske glimrende.

Selve retten blev improviseret undervejs, så jeg har ikke præcise mængder på ingredienser, men kogebøger og opskrifter, med mindre man bager kage, er jo altid vejledende.

Jeg synes faktisk, at retten, på trods af, at den var ret improviseret fungerede rigtig fremragende, så jeg tænkte, at den måske kunne inspirere andre. I bruger naturligvis den udskæring i har lyst til. Jeg tænker, at en nakkefilet af svin ville fungere rigtig godt med en mørk bock. Krydderurter og fond kan jo også skiftes efter behov.

God fornøjelse og god appetit.

Ost og øl

For efterhånden nogle uger siden smed jeg en ordre hos Arla Unikas webshop, da jeg synes at de oste jeg har smagt fra dem er ganske fremragende. Jeg havde ikke tidligere benyttet webshoppen, da jeg lokalt i Fredericia har kunnet købe en mindre udvalg hos Den lille Vinkælder eller hos Ostergaard i Middelfart, der meget bekvemt ligger lige ved siden af Kvickly, der som bekendt har et af Danmarks mest omfattende udvalg af øl.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve et af deres osteborde og da jeg både er udstyret med tænder og har prøvet en del af de mere gængse oste fra Unika- serien, så valgte jeg Eksperimentet, der i den udgave jeg modtog bestod af en god blanding af bløde og hårde oste. Derudover smed jeg et glas tomatmarmelade og tre matchende øl i kurven, for at teste hele konceptet.

Det hele blev leveret med dag til dag service og ankom behørigt pakket og kølet. Intet at udsætte på det, hvis man spørger Fru Ousen, som modtog forsendelsen og stod for udpakningen.

20170603_175230

Udover de fem oste, så blev ostebordet leveret med lidt mandler, lidt sprøde knækrød/kiks og lidt sylt. Det synede ikke af meget og fruen supplerede med lidt godt skinke og pølse, samt lidt pesto og brød.

Lad mig med det samme konstatere, at alle ostene, på hver deres måde, var fremragende og man kommer vidt omkring i smagbilledet. Fra det bløde og cremede til det meget markante med noter af stald. Havgus byder ind med en lækker frugtighed og nødder og har rigtig fine krystaller, der giver en fint knas i osten. Den har i lang tid, sammen med Gammel Knas, været en snackfavorit her i huset, så det var ikke et eksperiment, men en slags tryg begyndelse. Geko, som er fremstillet ikke langt fra hvor jeg bor, var en mild og blød hvidskimmel, der dog havde en fin karakter og en markant syrlighed, der klædte den rigtig godt. Til ostene fik vi naturligvis også de øl, som Arla havde valgt til os og til første valgte vi Mikkeller Hva’ så, som vist egentlig hed Årh hvad. Det er en hyldest til den klassiske Orval og den matchede ret fint. Den havde lidt bid fra brettanomyces, men alligevel en lethed. Det virkede glimrende.

De næste oste vi tog fat på var en ret fast ost lavet med Mosaic, hvilket man ikke kunne være i tvivl om, når man smagte. Klar karakter af de den frugtige humle, som tilførte både bitterhed, men også noter af tropisk frugt.

20170603_182020

Nederst er det Geko, til venstre Havgus og øverst er det Mosaic.

Den medfølgende Session IPA med Mosaic spillede naturligvis fremragende sammen med netop denne ost, som var de skabt til hinanden. Øllet gik også fremragende til Habanero Cheddar, som i første omgang virkede til svag i sit chilibid, men den havde faktisk en rigtig fin smag af frugten, men efterhånden opbyggede der sig en fin varme, som man ikke får på samme måde i de mere kendte chilioste, hvor man har hakket færdig ost sammen med chili og presset det i form. Arla har haft chilien i mælken fra starten af

processen. Sidste ost på programmet var Blå Friser, som er en ret markant blåskimmel, som Fru Ousen ikke helt blev gode venner med, men som jeg virklig nød. Den var skarp, syrlig, havde en lille snert af noget ammoniak, men den havde også en masse umami, som sjovt nok blev understøttet ret fremragende af den tilkøbte tomatmarmelade, som ellers også var, hvad Arla kalder, en umamibombe. Selv om stykket virkede ret småt, så måtte jeg levne en smule, der i øvrigt dagen efter endte på en pizza, hvor det også var glimrende. Sammen med Blå Friser, og faktisk også Habanero- osten, havde Arla valgt en Milk Stout, som med sin fylde og sødme virkelig underbyggede ostenes markante smagsnuancer.

20170603_184555

Et ostebord nærmer sig sin slutning

Alt i alt fungerede alt fra bestilling og levering til selve smagsoplevelserne rigtig godt. Det er næppe sidste gang, at jeg kaster mig ud i en bestilling fra Arla Unika. Det så ikke ud  af meget, men de store smage, og sikkert også ret høje kalorieindtag, gjorde at det faktisk var meget passende, også selv om vi ikke havde suppleret bestillingen. Skulle man finde et kritikpunkt, så er det den manglende vejledning i forhold til match mellem ost og drikkevarer. Der var faktisk ikke noget information om de tre øl, der var valgt. Jeg havde en ret fin idé om hvordan jeg ville matche øl og ost, men prøvede også et par andre kombinationer, som egentlig gik fint, men nogle ville nok savne lidt hjælp.

Lammekølle i bock

Ligesom så mange andre, så byder påsken her i huset altid på en tilberedning af lam, som regel en lammekølle med tilbehør. I år var ingen undtagelse og jeg synes da lige, at jeg ville dele mine frembringelser med jer.

Planen var, at smutte en tur forbi den lokale halalslagter, da han tilsyneladende er byens eneste forhandler af dansk lam og kan samtidig oplyse om hvor lammet er vokset op osv., men af forskellige årsager, så endte jeg med en fersk irsk lammekølle indkøbt i Lidl og den skulle vise sig at være ganske fin til formålet.

20170415_142054Inden køllen skulle i ovnen i mange timer, så valgte jeg at marinere i knap et døgn. Jeg brugte naturligvis øl og ville gerne have smagen af malt og fylde, men ikke så meget bitterhed eller ristede noter, så jeg gik en tur i ølkøleren efter nogle Jacobsen Julebock, som jeg vidste havde gemt sig siden december, men frem fra gemmerne kom også en, efterhånden, ret vellagret bock fra Ebeltoft og på den faldt mit valg.

 

Øllet skulle naturligvis ikke stå helt alene, så køllen blev ridset let i overfladen, så den kunne tage imod en blanding af krydderurter og øl.

20170415_142529

Det ridsede lam fik følgeskab af rosmarin, timian, salvie, citronskal, citronsaft, lidt Worchestershiresauce, hvidløg, rosmarin, timian, bock og lidt friskkværnet peber, inden jeg vakuumerede det og smed det i køleskabet i knap et døgn.

 

Dagen efter krydrede jeg køllen med salt og peber og kom den i en bradepande sammen med marinaden og kom derudover lidt bladselleri, gulerod og rødløg i mindre stykker, samt lidt ekstra krydderurter ved, inden jeg det kom i ovnen ved ca. 120 grader i ca. 9 timer. Det var måske lige længe nok eller varmt nok, da lammet var lige tand mindre rosa, end jeg egentlig gerne vil have det. Undervejs spædede jeg lidt vand til, da jeg synes der blev lige i underkanten i forhold til væske.

20170416_170837Mens køllen var i ovnen, så skulle der naturligvis tænkes over lidt tilbehør og da familien meget gerne ville have flødekartofler, så blev det sådan. Der har du helt sikkert en opskrift, som du foretrækker, så det vil jeg ikke bruge meget plads på, men det var kartofler i relativt tynde skiver, lidt hvidløg, emmentaler, salt, peber og fløde. Derudover dampede jeg lidt grønne asparges med lidt smør og så stegte og glaserede jeg lidt gulerødder. De blev skrællet og delt på langs, inden de mødte lidt rapsolie, timian, citronskal i store stykker. De stegte i ca. 30 minutter og blev så afsluttet med en klat smør og citronsaft.

 

20170416_173417

Kødet ser lidt gråt ud på billedet. Det var det nu ikke, men lige knap rosa nok. Langtidstilberedningen og noget ok kød gjorde dog, at det var ret saftigt.

 

 

Der skulle naturligvis også lidt sauce til, så da lammet var godt og vel færdigt, så siede jeg marinaden, der nu var blandet med saft fra kødet. Smagen blev justeret med salt, peber, lidt eddike og en smule gastrik, inden jeg monterede med smør.

 

Min anretning var nok ikke helt i top, men det er også en ganske rustik ret, som ikke nødvendigvis skal anrettes pænt. Faktisk vil jeg nok foretrække, at man bare bærer fade på bordet og lader folk selv lange an. Det er dog lidt svært for autistiske søn, så vi langede an i køkkenet og spiste i stuen og det var ganske forrygende, når jeg nu slev skal sige det.

20170416_174318

De kraftige smage og det relativt høje fedtindhold skal have lidt modspil og her kunne man gå flere veje. Jeg valgte en Bøgedal 411, som er en juleøl på godt 7%, som har været i køleren i ret lang tid efterhånden. Den er kraftig i smagen, hvor malten giver fornemmelse af karamel, kakao og ristede noter. Bøgedal holder altid højt niveau, både i kvalitet og pris, og her passede øllet perfekt til maden. 

Der blev naturligvis også serveret dessert. Det havde intet med øl at gøre, men derfor kan det jo sagtens være godt.

20170416_181402

Desserten var en panna cotta med hvid chokolade og rabarbergelé. Rabarberne var første høst fra haven.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Øl og hotdogs

For en god uges tid siden stod menuen på hotdogs, hvilket altid er en favorit hos familiens yngste, men hans udgave med pølse, ketchup og remoulade er lidt for kedelig, men heldigvis kan man jo gøre lidt mere ud af det, hvis man har lyst.

Jeg lagde ud med at bage brødene selv. Det findes der en masse fine opskrifter på nettet, men jeg valgte, at følge en opskrift fra Claus Meyer, som findes i hans bog Meyers Bageskole. De blev rigtig gode og var klart indsatsen værd.

Det kan betale sig, at bage selv. De blev virkelig lækre.

Den første hotdog er en klassiker her på matriklen og består af klassiske ingredienser som sennep, kethup, agurker og løg. Sennep og kethup kan man med fordel lave selv. Jeg har tidligere delt mine varianter her og her. Selve hotdog- varianten har jeg også skrevet lidt om tidligere, så den vil jeg ikke gå i dybden med. I kan selv finde det her. Det vigtige er, at få karamelliseret løgene ordentligt og at give agurkesalaten balance mellem det sure, det søde og det stærke.

Jeg var desværre løbet tør for hjemmelavet sennep, så det blev en grov i bunden og så en klassisk French’s Yellow

Den anden variant er lidt inspireret af Johns Hotdog Deli, som udover de mere klassiske pølser, også har ugens hotdog, hvor der er gjort lidt mere ud af både pølser og brød, men så sandelig også fyldet, pynten, indholdet eller hvad det nu måtte hedde.

Jeg fik en gang en af ugens hotdogs med ølsyltet fennikel og syntes den gang, at det fungerede glimrende, så jeg ville prøve at eftergøre det på min måde.

Starten på syltet fennikel. Det endte ganske glimrende

Jeg lagde ud med at skære fennikel i meget tynde skiver på mandolin, men rigtig gode evner med kniven kan sikkert også gøre det. Dernæst lavede jeg en syltelage af honning, salt, peber og naturligvis øl. Jeg valgte en Oude Geuze fra Boon, som har en ret markant syrlighed, som jeg formodede ville spille ret godt med fennikel og de øvrige ingredienser. Det gjorde den også, men jeg valgte dog at justere med æblecidereddike, da der jo også gerne skulle være lidt øl til kokken.Det hele fik lov til at stå og hygge sig i nogle timer, men længere tid ville med garanti ikke have skadet.

Mine noter har ingen optegnelser af ketchup eller chilisauce, men der ser unægteligt ud til at være en dressing udover chilimayo. Et forsigtigt gæt kunne være hvidløgsmayo og en lille smule chili.

Det hele blev naturligvis nydt med en god øl til. Jeg valgte en af Danmarks bedste pilsnere fra Familien Ølgaard, der får brygget på, Indslev. Klassisk pilsner uden alt for store armbevægelser, men virkelig velbrygget og velsmagende. Hotdogs kræver, modsat god pølsevognsskik, ikke mælk eller Cocio, men derimod en øl, der ikke er sød og gerne med lidt bitterhed til at rense munden mellem bidderne.

Påskelam i sort øl

Meget originalt indtages der hvert år til påske en tilberedning af lam i den Ousenske residens.

I år er valget faldet på en lammekølle, som Fru Ousen har hjembragt fra en ganske almindelig køledisk. Hvis du vil tilberede noget lignende, så køber du naturligvis det bedste kød du har råd til. Mit var fra New Zealand og Det plejer såmænd at være helt ok.

Jeg valgte ikke at udbene køllen, ud fra en forestilling om, at benet er godt for smagen, men om det har gjort en forskel kræver jo et kontrolforsøg og der springer jeg over denne gang.

Jeg trimmede kødet for lidt fedt og en kraftig hinde, inden jeg krydrede og brunede det af ved kraftig varme.

image

Kødet blev trimmet og dernæst brunet af

Dernæst gav jeg gulerødder, rødløg, hvidløg og bladselleri i grove stykker en tur på panden med rosmarin og timian, så de kunne blive karamelliseret for smagens skyld.

image

Lidt blandede rodfrugter

Da jeg var tilfreds med grøntsagerne smed jeg dem over i bradepanden med køllen, hvor det udover øl blev mødt af en relativt syrlig æblemost, lidt akaciehonning og engelsk sauce.

image

Basis for saucen

Den primære væske må naturligvis være øl og da jeg ikke havde fået handlet specifikt ind til madlavningen, så måtte jeg en tur på det eksterne lager, som heldigvis havde flere oplagte kandidater. Jeg endte med at vælge Putin fra Ugly Duck, der tilfører farve, en masse smag med lidt røgede noter, der står fint til lammet og til synligheden fra æblemosten.

image

Efter godt fem timer ved 100° dækket med staniol, så fik lammet kort tid ved høj varme for at lave stegeskorpe


Tilbehøret var også ret traditionelt. En omgang flødekartofler med en smule løg og ost. Og så lige et par gulerødder for syns skyld.

Saucen blev naturligvis udgjort af braisseringslagen, der blev blendet med urterne og passeret gennem en spidssigte. Og så naturligvis lige monteret med smør.

image

Kartofler, fløde, emmentaler, muskatnød, salt, peber

image

Gulerødderne blev skrællet, skåret i mindre stykker og dampet og glaseret i æblemost

Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.