Fadlagret med Skyggekabinettet

I lørdags havde Skyggekabinettet indkaldt til smagning af en række fadlagrede øl, så af sted til Kolding og The Soul Café det gik. Jeg har aldrig tidligere været på The Soul Café, men det virker som et helt fornuftigt sted med ok øl, selv om det selvfølgelig, på ølfronten, kan måle sig med den engelske pub You’ll Never Walk Alone, også blev besøgt senere på aftenen.

image

Aftenens program


image

Aftenens program

Langt hovedparten af aftenens øl var fra Nørrebro Bryghus, der for et stykke tid siden har smidt en serie af kraftfulde og fadlagerede øl på gaden. Inden vi nåede til øllene fra Nørrebro, så startede vores guider Henrik Feldthaus og René Christoffersen med at servere en øl, som de selv har været med til at brygge. Det drejer sig om Kolding Bryglaugs samarbejde med Indslev, Højsaison. Vi smagte både den oprindelige øl, samt den fadlagrede, der kom ud for relativt nylig. I mine øjne ramte vi allerede med den anden øl et aftenens højdepunkter. En fin og frisk øl, der med en fint afstemt syrlighed fungerede rigtig fint og jeg forestiller mig, at den også ville gøre sig godt til mad. F.eks. fisk eller lignende.

image

Jeg har længe villet lave en side by side smagning. Nu er det gjort og begge øl er glimrende.

Derefter gik vi over til aftenens udvalg fra Nørrebro, som undervejs blev suppleret med en øl fra De Molen, samt Putins fra Ugly Duck. Det var en rigtig spændende smagning, men jeg kom desværre aldrig rigtig helt op at ringe. Ikke fordi øllene ikke var gode, men de levede ikke helt op til forventningerne. Måske det var forventningerne den var gal med? De var måske for høje?

Jeg var ikke helt overbevist af de to lagrede mjød, mens jeg i første halvleg var mest begejstret for den Pinot Noir- lagrede blonde, der havde en meget markant syre og friskhed. Den var lige på kanten, men klarede den uden at kamme over.

image

Meget syrlig, men også rigtig god øl

Efter lidt at spise i form af tre typer sandwich, der alle havde været i kontakt med øl, den ene havde mødt en stout, som satte er fint præg på den, gik anden halvleg i gang og vi skulle bl.a. smage på Rasputin fra De Molen, som havde stor kraft og masser af fad, mens min favorit var Little Korkny Ale Niepoort, der virkelig have haft glæde af portvinen, der virkelig var lækkert i forbindelse med øllet.

image

Måske aftenens favorit

Alt i alt var det en fin og spændende smagning, men øllet levede ikke helt op til pris og forventning. Ingen af øllene fra Nørrebro er reelt pengene værd.

Efter smagningen og, efter et pitstop på YNWA, vel hjemme i Fredericia, var vi nogle stykker, der ville kigge lidt på øludvalget på Perhaps, der har fået et fornemt ølkort, men øllene var tilsyneladende ikke til salg, selv om de stod i baren. Jeg var dog heldig og fik en anstændig øl, som de dog ikke kunne modtage betaling for, men da den var serveret, så fik jeg den alligevel. Stedet har klart potentiale, men personalet sejlede omkring og der var tydelig forskel på kunderne og den betjening de modtog. Der skal strammes op, hvis det skal blive byens nye ølsted. Jeg giver dog stedet en chance mere og håber, at det var travlhed og en uheldig aften.

image

En mere end hæderlig øl og vel nok den bedste på et Fredericiansk værtshus nogensinde, men Perhaps skal i den grad stramme op.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s