Det fri øl

I den seneste tid har der været en masse debat omkring de store bryggerigiganters gøren og laden rundt i verden. I USA har vi set giganter opkøbe mindre brygger, som f.eks. Anheuser- Busch’ opkøb af Wicked Weed og Heinekens køb af Lagunitas. Det har, måske med rette, vakt en del debat, men også bekymring, for hvad sker der med markedet, når giganterne tager de smås plads?

Noget kunne tyde på, at en række af de mindre bryggerier i Danmark også føler sig presset og derfor har de skrevet et manifest; Det fri øl, som, indtil videre 41 bryghuse støtter op om, ligesom Danske Ølentusiaster har meddelt sin støtte. Faktisk ser det ud til, at DØE’s pressekontakt er administrator på Det fri øls side på Facebook. Hvis jeg ser rigtigt, så synes jeg, at DØE skal holde sig ude fra inderkredsen af Det fri øl og lade bryghusene styre den del selv, med mindre man vil tage konsekvensen og holde f.eks. Carlsberg ude fra sine arrangementer, da jeg ikke forestiller mig, at Carlsberg er at betragte som uafhængige og så er der jo lige den del med eksklusivaftalerne i pkt. 4 og 5.

Manifestet ser faktisk ganske fint ud, selv om der er et par af punkterne, der for mig er lidt sære eller måske overflødige. Nedenfor vil jeg gennemgå dem og komme med en lille kommentar til hver enkelt og jeg kan allerede nu godt afsløre, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige til det sidste punkt. Det giver ingen mening for mig.

  1. Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil.
    Det punkt er jeg som udgangspunkt næsten helt tilfreds med, men hvorfor har man ikke tilføjet tappedato som et krav. Det er, stort set, altid den information jeg savner mest på en etiket.
  2. Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri.
    Det kan jeg kun være enig i, men jeg tænker indimellem, at vi har nogle af dem mindre, men hypede bryggerier, der må have fået en kapitalindsprøjtning et eller andet sted fra, men det er bare ikke offentligt. Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg har en mistanke.
  3. Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen.
    Det er sådan set fint nok, men så er der nok minimum et par af bryghusene, der ikke kan være på listen, for innovationen fra en del af bryghusene er til at overse.
  4. Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet sammen med andre bryggere. Eksklusivaftaler med barer, restauranter, festivaler, etc. bør derfor ikke forekomme.
    Igen kan jeg kun bakke op, men jeg har faktisk aldrig mødt en brygger eller brygmester, der ikke elskede øl. Om øllet er godt er en smagssag. Der er adskillige bryghuse på listen, som, i mine  øjne, ikke brygger godt øl, men derfor kan det jo sagtens være bryggerens målsætning. Eksklusivaftaler er nok svære at komme udenom, men jeg enig i, at det skal undgås.
  5. Som brygger må sponsorering og markedsføringstilskud af events, venues, barer, restauranter, etc. ikke medføre krav om at udelukke produkter fra andre bryggerie.
    Det hænger vel uløseligt sammen med punkt 4 og er overflødigt, men rigtigt.
  6. Som brygger sætter du dit navnetræk på etiketten på flasken og fustagen som en garanti for, at øllet er brygget efter principperne for Det Fri Øl.
    Jeg er ikke helt sikker, men jeg forstår det sådan, at bryggeren skal have sin autograf på øllet, som de f.eks. gør det på Randers Bryghus.
  7. Som brygger stræber du efter at dele viden, erfaring og inspiration med kollegaer.
    At se konkurrenterne som kollegaer er egentlig ret sympatisk. Når jeg er på festivaler o.lign., så virker miljøet også til at være ret godt. Collaborations er jo også ret udbredte, så det punkt er jo fint nok.
  8. Som brygger forpligter du dig til at vedligeholde og udvikle øllets sprog, så det bliver så nuanceret som muligt. 

Når man ser på den liste, der indtil videre er tilgængelig, så er der jo en række bryghuse, som ikke er at finde på listen. Om det er et udtryk for, at de ikke ønsker det eller om de blot afventer hvad dagens møde på Nørrebro Bryghus bringer til torvs, men jeg bemærker, at der er mindst et interessant bryghus, der har været på listen, der er forsvundet igen. Det kan man da godt undre sig over.

Øllets Dag 2017

Første lørdag i september er altid dagen hvor Danske Ølentusiaster over hele landet markerer Øllets Dag. Der er mange forskellige niveauer for aktiviteterne og også store forskelle på hvordan man arrangerer sig i de byer, som vælger at gøre noget stort ud af det.

Jeg har jo en skummel fortid som bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i Fredericia, men før det var jeg faktisk involveret som administrator på afdelingens gruppe på Facebook, inden jeg blev ansvarlig for frivillige hjælpere og kontakt til bryggerier på Øllets Dag, så denne dag har altid haft en særlig plads hos mig.

I år havde jeg faktisk, for første gang, tænkt mig at teste jobbet som gæst, men da arrangementet har en størrelse, der kræver omkring 50 frivillige, så blev jeg alligevel overtalt til endnu en tjans som arbejdende ølnørd. Jeg satte dog et lille krav; jeg ville selv vælge min opgave og den blev nøjagtig, som den var sidste år. Jeg var at finde bag disken hos Indslev og Ugly Duck, hvor personalet i år var udvidet med endnu en deltager, så Jens Madsen og jeg havde selskab af Dan, der kan følges på Instagram, hvor han deler sine ølbilleder. Vi havde en rigtig travl, men også hyggelig dag, hvor vi fik langet rigtig meget øl over disken, men også fik talt stilarter, humle, gær, fadlagring, øl og mad og meget, meget mere. Jeg savnede en lille smule noget nyt øl på standen, men ifølge Anders Busse, som kiggede forbi, så burde det også have været muligt, men øllet var hentet i lidt for god tid, så desværre ingen Juicy Pony til mig. Den havde jeg ellers glædet mig til at gensmage. Heldigvis var der masser af andet godt øl fra det lille brygger i Indslev.

20170902_144829.jpg

Åben har lavet en rigtig fin debutøl. Ser frem til at prøve mere fra dem.

Travlheden på standen gjorde, at jeg vist aldrig har været så lidt rundt for at smage øl. Jeg har ikke fået meget tapped ind på Untappd, men det der kom ind var rigtig fint. Jeg fik bl.a. langt om længe prøvet det nye, og næsten lokale, Åben fra Kolding, der med deres Bryg 61 er kommet rigtig glimrende undervejs. Øllet ligger et eller andet sted i nærheden af NEIPA og har en rigtig glimrende aroma og smag, men jeg mangler måske lige en smule på fylden, men bestemt en rigtig drikkeværdig øl.

Jeg fik også gensmagt Raw Power fra Ebeltoft, som jeg på forhånd vidste ville være glimrende. Den var måske ikke topfrisk, men stadig rigtig fin. En af de klart bedste NEIPA fra Danmark.

Dagens måske bedste øloplevelse stod de to gutter fra Hop Bottle

20170902_123534

Hop Bottle Brewery har lavet en moderne klassisk ipa, som ikke spiller på haze og har en fin bitterhed.

Brewery for. Jeg fik vist talt relativt længe med både Jonas og Rick om alt muligt vedrørende øl, undskyld Dan og Jens, men jeg fik også mulighed for at smage anden og tredje batch af deres, indtil videre, eneste øl i programmet, Hop Men’s IPA, som jeg tidligere har fået i førsteudgaven, som jeg ikke synes var så voldsomt interessant. De to seneste udgaver havde langt mere aroma og en klart friskere humlesmag, hvilket bryggerne i øvrigt bakkede helt op om. Jeg fik en flaske med mig hjem og en halv aftale om at vi skal ses til en snak snart. Jeg håber, at det kan blive på Brød & Co i Vejle, hvor Rick og Jonas har en tilknytning. Jeg har endnu til gode at spise der og stedet har et fremragende ølkort, så det virker som et sted, der bør besøges.

Der var i alt omkring 200 øl på Humletorvet midt i Fredericia og der var rigtig mange glade gæster til øl, ost, mad og blues. Jeg kommer helt sikkert igen til næste år.

En lidt for lang sommerferie

Så gik sommerferien, og lidt til, vist. Jeg har hængt lidt i bremsen i forhold til nye indlæg på bloggen, hvilket har flere årsager, nogen af dem ølrelaterede, mens andre er af mere personlig karakter. De ølrelaterede årsager kommer jeg tilbage til i et senere indlæg.

Når jeg er på sommerferie, så prøver jeg altid at drikke det lokale øl, der hvor ferien afholdes. Sidste år gik ferien til Ebeltoft, hvilket medførte min første smagsprøve med Wildflower, som jeg kårede til sidste års bedste øl, mens turen året før gik til Blokhus, hvilket ikke rigtig kastede de store lokale øloplevelser af sig.

20170716_124541

Pilsneren fra Dreher var en ganske fin pilsner, der dog næppe vinder nogen priser for høj klasse eller innovation

I år gik turen til den lille by Alsóörs ved Balatonsøen i Ungarn. Umiddelbart var vi havnet i et vinområde, som ifølge en mere vinkyndig kammerat, slet ikke er så ringe endda. Særligt hvidvinen skulle være undervurderet. Det fik jeg faktisk ikke testet, men

har da lidt rødvin med hjem. Vi havde lejet et mobile home og campingpladsen bød hovedsagligt på lokale pilsnere og radlere, mens et lille supermarked bød på en enkelt ipa og lidt hvedeøl. Ipa’en fra Sopproni, som er et brand under Heineken Ungarn, var faktisk en ganske fornuftig cloudy sag med lav bitterhed og en ok, men ikke vildt imponerende aroma. Dan manglede også lidt på fylden, men den gled nu ganske fint ned.

Derudover bød byen ikke ikke rigtig på det store, men strandbaren kunne dog overraske med en kriek fra Mort Subite på fad, men de er jo også i dag ejet af Heineken, så det giver naturligvis en eller anden form for mening.

Det bedre øl skulle derfor findes væk fra byen og campingpladsen, så jeg havde hjemmefra fundet et par forskellige steder indenfor rimelig køreafstand, bl.a. et par steder i Budapest. Desværre nåede vi ikke til Budapest, da planer jo er til for at ændres. Det kunne se ud til, at hovedstaden har flere spændende barer, bottleshops og bryggerier. Heldigvis skulle det vise sig, at flere af de bryggerier jeg gerne ville prøve også havde øl på hylderne et par af de steder jeg kom forbi.

20170716_212429

Rigtig fin stout fra Hedon nydt i det fineste glas vores mobile home kunne byde på

Den nærmeste Aldi skulle vise sig, at have et ganske fornuftigt udvalg fra et enkelt mikrobryggeri, som de kørte lidt kampagne på. Det smed bl.a. en helt fin russian imperial stout af sig. Dem fik jeg et par stykker af  og har også taget lidt med hjem. Det koster jo ikke alverden i Ungarn, så et fejlkøb betyder ikke det store, da man ikke smider en formue lige ud i vasken, og der kom da også lidt middelmådigheder med hjem, både fra Aldi og fra hvad der skulle vise sig, at være områdets fineste bottleshop, Beer Balaton, hvor jeg var forbi et par gange og købe lidt øl. Det var lidt en

20170721_214207.jpg

American Beauty er en old school pale ale  med karamelmalt og med en fin bitterhed over en frisk aroma

udfordring, da personalet udelukkende taler Ungarsk, lidt som resten af befolkningen, og butikken modtager heller ikke kreditkort. Det var lidt svært at få vejledning om øllet og om hvor nærmeste hæveautomat befandt sig, men vi kom da nogenlunde i mål begge gange. Ved første besøg tror jeg nok, at jeg fik bartenderens favoritøl med derfra. Det var som, langt det meste ungarske craft, en pale i old school udgave, og en rigtig fin udgave.

Jeg slæbte en køletaske fuld med hjem og har løbende nydt af det fine ungarske øl. Nogle har været ordinære, mens andre har været rigtig fine. Jeg vender meget gerne tilbage til Ungarn, da det er et fint sted at feriere, men øllene er bestemt også drikkelige og så er det meget prisvenligt. Næste gang må der 100% sikkert planlægges med et besøg i Budapest, som giver rum til lidt beerhunting i hovedstaden. Jeg har en lille fornemmelse af, at der er rigtig mange fine oplevelser at finde.

20170721_165110.jpg

På det andet besøg i Füred var vi en lille tur forbi en gastropub, der, alt efter hvor man søger information, måske også var et bryggeri. Jeg så intet bryganlæg, men der var et fint udvalg af øl