Bryllupsdagsmiddag

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.