Farvel til Årets Ølnyhed

Efter mere end ti års kåringer, så har Danske Ølentusiaster valgt at sløjfe kåringen af årets danske ølnyhed fra og med i år. Nogen vil helt sikkert komme til at savne kåringen, mens andre måske umiddelbart vil juble.

Jeg har jo de sidste to år siddet med i det udvalg, der har arrangeret kåringen, som den ser ud nu. Særligt med den sidste kåring synes jeg, at vi fandt en rigtig god model med kun en vinder, som var udvalgt af medlemmerne i en finale, hvor finalisterne var fundet ved blindsmagning i to paneler af DØE- medlemmer, fordelt mellem skribenter, øldommere og “almindelige” medlemmer. Det synes jeg gav en retfærdig udvælgelse mellem de indleverede kandidater.

Den første vinder af kåringen tilbage i 1999

Netop kandidaterne, og særligt deres antal, er måske den virkelige akilleshæl ved kåringen. Med 1825 ølnyheder i 2018 og kun 40 kandidater til blindsmagningerne, så kan man med rette debattere om man virkelig finder årets ølnyhed. Det er altså kun godt 2% af årets nyheder, der rent faktisk var med i finalefeltet.

Kåringen blev også i sin tid indført, så de danske bryggerier blev ansporet til at udvikle nye øl og man må sige, at hvad angår antallet af nyheder, så er kåringen overflødig. Hvis det vi skal skubbe endnu flere ølnyheder frem på markedet hver år, så er markedet vist så rigeligt dækket, ligesom gode og velsmagende øl forsvinder igen, da de ikke sælger grundet manglende nyhedsværdi.

Jeg tror, at det er fint, at afstemningen forsvinder og måske kan man finde på en ny kåring. Det kunne være sjovt med en årlig stilartskonkurrence, hvor man fandt den bedste af en given stilart med udskiftning af stilart for hvert år.

Allerede i marts måned skrev jeg følgende i en korrespondance med Ole Madsen (Redaktør på Ølentusiasten), da han bad om en kommentar. Den blev senere bragt i bladet.

Den sidste vinder af Årets Ølnyhed blev Amager Bryghus og Modern Times’ Black Nordic Skies. Der er, trods alt, sket en del på de år, hvor kåringen har fundet sted.

“Umiddelbart så tænker jeg, at det er glædeligt med valgmuligheder og diversitet, for hvem vil ikke gerne have meget at vælge imellem. Der er da også rigtig mange rigtig fine øl imellem de mange nyheder, men når man så dykker lidt ned i det, så er der måske også grund til bekymring, for hvad fører det med sig, når bryggerierne spytter så mange nye øl ud hvert år? Går det ud over kvaliteten? Og er der reelt set tale om egentlige nyheder? Man kunne have den mistanke, at nogle af de bryggerier, der sender mange nye øl på markedet har nogle helt faste opskrifter, som de tweaker ganske lidt på f.eks. humle eller gær, inden en “ny” øl rammer markedet. Hvis foreningen skal kigge indad så kunne man mene, at kåringen af Årets Ølnyhed har gjort sit job og er blevet en overflødig ligegyldighed. Det er lykkedes at få en masse nye øl ud til forbrugeren og dermed er vi måske i mål. Derudover er det tankevækkende, at kun omkring 2% af sidste års ølnyheder deltog i konkurrencen. Kårer vi så reelt årets nye øl?”

Ølfestival 2019

Dagens første øl blev smagt hos de lokale helte fra Åben, som helt forventeligt holdt tårnhøjt niveau.

På den private front har det været en mildest talt spændende periode med sygdom og dødsfald, så det hele kører ikke 100% på bloggen, men jeg prøver hvad jeg kan, at følge op på de events jeg har deltaget i, selv om mine skriverier kommer lidt på bagkant. Derfor kommer indlægget om Danske Ølentusiasters årlige festival i Lokomotivværkstedet lidt senere end planlagt. Derudover er jeg kommer hjem uden ret mange brugbare billeder eller noter, hvilket udelukkende skyldes, at jeg havde en rigtig femragende dag i godt selskab. Jeg oplevede niveauet på øllet som det højeste jeg husker. Heldigvis var flere af de hypede bryggerier med for første gang eller var tilbage. Det var rigtig godt at Amager har valgt festivalen til igen og at nye hypede som Gamma også havde lagt vejen forbi. Derudover var der plads til en samling af mindre nye bryggerier, hvilket var et rigtig godt tiltag. Jeg har dog af omveje hørt lidt kritik af netop det område fra en udstiller, der ikke var så imponeret over arrangørerne, men det mærkede jeg som gæst ikke noget til.

Jeg havde endnu engang slået følge med Niels Kristian, samt Kristina, fra A Word on Beers, som stødte til et lille lukket selskab, der havde fulgtes fra Ferdericia. Selskabet bestod af undertegnede og René fra Malt og Humle. De to har allerede nævnt deres højdepunkter, som jeg er ret enige i, så jeg vil ikke bruge en masse spalteplads på dem. Kig over og se deres billeder og deres ord. Det var som forventet rigtig fint selskab, at opleve festivalen i det selskab.

Det gode selskab er altid vigtigt til en ølfestival, da jeg synes det sociale element er rigtig vigtigt. Jeg havde igen i år en masse rigtig gode samtaler med alle mulige mennesker, selv om jeg sikkert blev meget hyggelig i løbet af dagen. Det var rigtig godt at hilse på Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus, som tidligere har slået sine folder i min DØE lokalafdeling, men som ikke har set i nogle år. Han gav et par smagsprøver på kendt øl, der er blevet justeret til det bedre, men også et bud på en “afløser” for Gl. Carlsberg Lager, som var ret fin i sin kategori.

Rahbek og Nørrebro har begået en ret fin lagerøl, som var drikkevenlig og velsmagende.

Jeg fik også, sikkert til de andres fortrydelse, en længere snak med Jesper Larsen fra Schiøtz og Andreas Falkenberg, der er rykket fra Royal Unibrew til Ørbæk. Andreas bød på et par sjove øl fra Ørbæk, nemlig en bock med dild, som faktisk kunne et eller andet, uden at det nok bliver min favorit, mens Fynsk Forår var blevet væsentligt bedre af en tur omkring et fad, som havde tilført en smule fadpræg og en omgang brett. Det var faktisk slet ikke så dumt. Jeg plejer at betragte Ørbæk som et fint, men også kedeligt, bryggeri, så det kunne da være sjovt, hvis de begyndte at lege lidt mere, Senere fik jeg også lidt smagsprøver far Schiøtz. Og ja, jeg ved godt de er store og onde og alt det der, men jeg er heller ikke en større ølsnob, end at jeg gerne tager en samtale og en smagsprøve, hvilket jeg egentlig er ret glad for. Jeg smagte lidt forskelligt fra dem og var ret positivt overrasket over en ganske fin NEIPA, som var, så vidt jeg husker, brygget til Heartland. Jeg smagte også på en ny øl fra Kissmeyer, Lilleø Pære Saison, som han selv var ret glad for, hvilket jeg så fint forstår.

Premium Beers Sweden havde også en række fine øl fra spanske Laugar. Her en ret fin NEIPA

Det var naturligvis ikke big beer det hele, for vi kom naturligvis også forbi en bred vifte af importører og distributører, som kunne byde på rigtig fine øl af mange slags. Skulle det virkelig være The Year Lager, så havde Det belgiske Hus og Bad Seed Brewing et rigtig godt bud med Neu Pilsner, som er noget af det fineste mikropils jeg har fået længe. Vi fik også rigtig fremragende øl hos One Pint, men et de absolutte højdepunkter var helt afgjort besøget hos Prima Beers Sweden, som jeg ikke kendte og som ikke var i programmet. De havde øl med fra bryghuse jeg heller ikke kendte, hvor f.eks. franske La Débauche virkelig gjorde et meget stærkt indtryk. De havde leget med ting, der ikke burde fungere, men som var fremragende. Tabasco sammen med mango lyder som noget Refsvindinge ville lave og ødelægge, men det kan gøres rigtig balanceret og godt, mens stout med thai krydderier og ingredienser også virkede rigtig godt.

Øllet var fint, men mine billeder stinker

Af andre højdepunkter skal nævnes Fanø Bryghus og deres Red Wedding, som desværre var udsolgt i 2018- udgaven, men den nye årgang var også rigtig fremragende. Jeg har vist ikke et rigtig godt billede af den, men jeg har masser af billeder af ukendte stouts, så det er helt sikkert en af dem. Den er lagret på rødvinsfade og er en fremragende stout. Der var også fine oplevelse hos Agile Brewing, som sammen med Brew42 og Browar Rockmill havde lavet en ipa med bison græs, polsk humle og Kveik- gær. Den var ret speciel, men også ganske fin. Bisongræs giver en vaniljeagtig note, som faktisk fungerede fint. Vi fik også en ret omfattende smagning hos Dry & Bitter, hvor vi fik derudover fik en god snak med The Lord og Malts/Jakob Schytz, som sørgede godt for os. Herodes Brygklub skal bestemt også have et shout out, for niveauet er altså tårnhøjt og samtalen på standen skal bestemt heller ikke undervurderes. En af sidste års hypede øl It takes three to tonka havde fået et twist og var bestemt ikke blevet ringere. Naturligvis var jeg også en tur forbi Amager Bryghus, der bl.a. havde “rester” fra MBCC med. Det betød bl.a. en fremragende quadruppel.

Jeg husker ikke præcis hvad der er i glassene, men der er i hvert fald tre forskellige glas fra det store smageglas over det gamle logo og til det nye.

Jeg kunne blive ved med at liste ting jeg smage, samtaler jeg havde, bryggerier der gjorde det godt osv., men det vil blive endnu mere omfattende, end det allerede er. Kort og godt, så er det fedt at se, at udviklingen med færre bryggerier er vendt, ligesom jeg synes at niveauet på det meste øl er rigtig fint. Til sådan en festival skal der være noget for alle og det synes jeg faktisk, at DØE har ramt ret godt med det brede deltagerfelt. Jeg er i hvert fald klar på endnu en tur i 2020.

PS. Tak til Carina Larsen for at få mig på det rigtige tog. Det var jeg sgu glad for.

MBCC2019: Lørdag

Mens vi venter på at komme ind

Det har taget lidt tid, men nu er jeg endelig kommet til tasterne igen. Jeg må være mindst et opslag eller to bagude, men jeg håber på, at jeg få rodet lidt bod på det nu. En del af problemet er, at det på en eller anden måde, ikke er helt så interessant at beskrive selve MBCC. Mine billeder bliver også sjældent rigtig spændende, men nu prøver jeg alligevel.

René og jeg skulle mødes med Niels Kristian fra A word on Beers og fulgtes dagen igennem med ham og hans kone. Begge var fremragende selskab. I år var selve køen ikke så slem, da man ret hurtigt kunne få sit armbånd på og komme ind og nyde en køøl eller to.

Årets første køøl var fra Loka Polly, der i mellemtiden har skiftet navn til Polly’s Brew Co. Uanset navnet, så var det en rigtig fin ipa.

Efter lidt køøl satte vi straks kursen mod bornholmske Penyllan, der var med for første gang. Vi fik hurtigt hilst på Jessica og Christian og fik naturligvis smagt på de to øl de havde med. De holdt begge to et ret højt niveau, hvilket også var forventet. Jeg glæder mig til at se dem og smage på deres øl igen i juli, hvor min og familiens ferie går til Sandvig. Peter fra The Master of Hoppets havde en samtale med Jessica til den blå session. Det er en ret fin samtale, som jeg synes I skal se her.

Angela og Freya var et par rigtig behagelig damer

Vi havde som sædvanligt ikke de helt faste planer omkring hvad vi skulle smage, så vi tog det ret stille og roligt og smagte på det vi kom forbi, selv om der da var bryggerier, som vi meget gerne ville forbi. Der var selvfølgelig nogen øl, som vi på baggrund af vores mangel på taktik ikke nåede at smage. Ærgerligt, men der var heldigvis rigtig meget andet godt.

I år var der for første gang desværre også decideret dårligt og kedeligt øl med. Hvorfor Mikkel Borg Bjergsø havde valgt at invitere et nordkoreansk bryggeri med til MBCC går simpelt hen over min forstand, for det var simpelt hen ikke værd at drikke nogen af de to pilsnere, som de havde med. Det var i hvert fald ikke her jeg blev overbevist om, at det er the year of the lager.

Den glade mand fra Taedonggang Brewing Co ville gerne stille op til foto og ville gerne prøve at fortælle om sit øl. Der var nu ikke meget godt at sige om det. Mikkeller må se et marked i Nordkorea eller en anden gimmick, som jeg har til gode at gennemskue.

Vi kom naturligvis forbi nogle af de sikre kort, som f.eks. Modern Times, der igen i år havde den fuldstændig fantastiske Monster Tones med. Den bliver jeg nok aldrig rigtig træt af, ligesom et besøg hos de gode folk hos Superstition Meadery altid skal besøges. De skuffede heller ikke i år, hvor de havde to mjød med, der hver for sig var rigtig gode, men som i et blend var fremragende. Hvis de sender det på gaden, så kan de bare tage alle mine penge. Af en eller anden grund, så ender jeg altid med at have nogen af de bedste oplevelser med mjød og andet, der ikke nødvendigvis er øl. Jeg fik også smagt på rigtig gode ting fra Fredriksdal og Cold Hand Winery.

Helt generelt set, så var det igen i år en helt gennemført fremragende dag, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at deltage på alle sessions. En mere om fredagen kunne i teorien være helt ok, men så ville vi miste vores tur rundt i København fredag. Og det har vi ikke lyst til, når man nu ikke kan bruge hele ugen i København.

Jeg har med garanti glemt at nævne en masse menesker og en masse øl, men det hele er så koncentreret på de fire timer, som er til rådighed på en session, så det bliver hurtigt til nogle for korte samtaler og rigtig mange forskellige samples, men det er helt sikkert, at jeg kommer tilbage igen næste år, hvis ikke et eller andet går helt galt, for niveauet er tårnhøjt og ses ikke lignende i Danmark.