Monthly Archives: januar 2018

Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Posted on by Standard Svar

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

En rigtig blindsmagning

Posted on by Standard Svar

Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Billedresultat for black

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

20180111_220345

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

 

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

20180111_213554

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

20180111_213935

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

20180111_213321

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.

 

Anmeldelse: Amundsen Bryggeri Christmas Pudding

Posted on by Standard Svar

Udover min fredagsøl i går, så fik jeg også denne Christmas Pudding fra norske Amundsen Bryggeri. Det er en toffee milk stout på beskedne 4,7%, men med masser af aroma og smag. 

Fint med en lidt lettere dessertøl

Den er i familie med de tunge og søde dessertstouts, men mangler noget af den fylde, som alkoholen bidrager med. Både aroma og smag er domineret af sødlige toffeenoter med vanilje og kakao, som ikke får det store modspil. Øllet er brygget med tilsætning af aromaer og jeg bilder mig selv ind, at det kan man måske godt fornemme. Mod slutningen bliver det måske lidt kunstigt og klistret.

Der er en ret fin åbning på dåsen, der giver mulighed for at aromaen kommer til sin ret

Jeg er dog ret vild med indpakningen, som udover de sædvanlige fordele, som dåsen giver, også gør, at man I princippet kunne drikke øllet direkte fra dåsen, da åbningen giver mulighed for at aromaen kan frigives gennem den større åbning. Det er godkendt, ligesom øllet også er det, uden at være overvældende.