Amager Bryghus har efterhånden, helt fortjent, opbygget et ry, som et af landets ypperligste bryghuse og derfor fortjener de også lidt omtale på bloggen, da de i mine øjne ikke bare er blandt toppen, men er selve toppen, når snakken falder på humlet øl i Danmark.

Der findes rigtig mange gode IPA’er derude, både danske og udenlandske, men når man ser hvad der kommer på markedet fra f.eks. Ugly Duck, hvor jeg kan hente øllet ved bryggeriet, og Amager, så behøver vi måske ikke importere øl, der har en lang og potentiel skadelig rejse, inden det står i butikkerne.

Amager har rundet de tusind brygdage, og den slags skal selvfølgelig markeres med en øl. Amager Bryghus har, ligesom deres Batch 500, valgt at brygge en sand humlebombe og de har, med John Faxes ord, ramt den lige i røven.

Mit første møde med Batch 1000 foregik på Søernes Ølbar, hvor jeg efter en lang dag i øllets tegn havde lidt trætte smagsløg, så jeg var ikke helt så imponeret som i dag

Vi har at gøre med en lys orange øl med et ganske holdbart hvidt skum. Sammensætningen af malt er relativt simpel med basismalt, münchner og melanoidin. Sværere behøver det åbenbart ikke være.

Humlen er en anden historie med otte forskellige humler, som alle komplementerer hinanden perfekt i en bitterhed, der langsomt bygger sig op i mundhulen, hvor det med den største elegance blander sig med lidt sødme, grapefrugt, tropiske frugter, harpiks, citrus og den der ting, som Sorachi Ace tilfører.

Mit andet møde med Batch 1000 og her kom blandingen af Herkules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial bedre til sin ret

Som bekendt håndbrygger jeg også, og meget gerne humlebomber og derfor sidder jeg indimellem med en øl, hvor jalousien melder sig og men virkelig ønsker, at man selv havde brygget øllen. Den følelse har jeg i aften.

Den perfekte IPA brygges åbenbart på Amager.

Mit tredje møde med Batch 1000 blev en halvsen lørdag aften, hvor den endnu en gang stod knivskarp og frygtelig tæt på perfekt.