Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville blive vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE  give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg.  En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden. På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, dere arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig. Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted de sidste par år og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.

Ølfestival: Anbefalinger

20170520_162515I morgen går det løs til Danske Ølentusiasters årlige ølfestival i Lokomotivværkstedet. Forsalget er gået fint og der er udsolgt for forsalgsbilletter til fredag og lørdag, mens det stadig skulle være muligt at få billetter i forsalg til i morgen. Der skulle dog være billetter i døren til alle tre dage, så der er ingen grund til ikke at tage af sted, hvis man har lyst til en god øloplevelse i weekenden.

Hvor MBCC i Øksnehallen nok var en til nørderne og bestod af avant garden af bryggerier, så er ølentusiasternes festival mere folkelig, selv om de nogle steder har fået lidt kritik fra bryggere for at ville dæmpe festen på standene og at gå lidt vel små sko i forhold til standenes størrelse. Det har jeg som sådan ikke en holdning til, da jeg ikke går til ølfestival for at høre hornmusik og kigge på bjørne eller nonner.

I år er festivalguiden i papirform blevet erstattet af en online guide, som virker ok, men som savner en app og måske interaktion med Untappd, som guiden til MBCC havde. Det håber jeg kommer næste år. Jeg har været guiden igennem og vil, som flere andre har gjort de sidste dage, prøve at give lidt anbefalinger til øloplevelser som kunne være værd at gå efter.

Min anbefalinger kommer ikke 100% til at gå på enkelte øl, men også på stande, som helt generelt kunne være et fint sted at besøge. Der vil ikke være anbefalinger på nogle af de bryggerier, selv om de måske laver fint øl, som er er bredt tilgængelige i supermarkeder til relativt lave priser, da poletterne bliver for kostbare i forhold til øllets pris i almindelig handel.

1. Indslev/Ugly Duck. Stand A-25

Et af mine helt faste besøg på festivallen. Det er altid en rigtig fin stand og de har altid noget spændende med. I år vil jeg gå efter deres sours med frugt, men vil da ikke sige nej tak til samarbejdet med Mikkeller 50 g/l eller den nye india pale lager. Generelt set, så går man ikke galt i byen her.

2. Det Belgiske Hus. Stand C-09.

Det belgiske hus har de sidste år stået for nogle af de største danske øloplevelser på 20170520_113241festivalen og igen i år har de en række fine danske øl med. Det er bl.a. en række øl fra Amager Bryghus, ligesom de igen medbringer en af de fineste ipa’er fra sidste år, nemlig Get Schwifty fra Flying Couch

3. Spy Brew. Stand C-06

Temaet hos Spy Brew er i år samarbejdsbryg og det ser på papiret interessant ud. Der er brygget med Jannik Sahlholdt fra Sidekick, Christian Skovdahl fra bl.a. Beer Here, Lervig fra Norge og med Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus. Jeg kender Rahbek fra hans tid i Fredericia og går nok efter Codename Rahbek, men kan nok sagtens overtales til at smage de andre.

4. Det lille Bryggeri. Stand C-04

Det er blevet en tradition, at jeg starter med en Humlemord, eller sidste år fik jeg vist en anden, hos Det Lille Bryggeri. Det gør jeg nok også i år. Det er ikke lige godt hver år, men en tradition er en tradition.

5. Alesmith Speedway Stout. Stand C-07

På Ølkassen.dk’s stand har de to udgaver af den fantastisk Speedway Stout fra Alesmith. Har du ikke tidligere smagt den, så er det et klart must. De har desuden øl fra Perennial, Rodenbach og De Molen, så det kunne være et rigtig fint sted at kigge forbi.

6. Åben. Stand C-03

Åben, som holder til mellem Kolding og Fredericia, er en relativt ny spiller, men de har gjort sig bemærket med en serie af rigtig gode humlede øl, som jeg klart kan anbefale. Jeg går dog nok efter deres saison og de nye stouts, som jeg endnu ikke har smagt. Hvis niveauet er som på de humlede, så er det værd at gå efter.

7. Dry & Bitter. Stand C-18

Søren Parker holder altid et højt niveau på sit øl og det er klart værd at gå efter, så det bør man selvfølgelig gøre. Jeg ville selv gå efter de to syrlige frugtøl Mangalore og Raspvery, men både UW og As seen on tv ville også være fine valg.

8. Herslev Bryghus. Stand C-01

Hvis man ikke har prøvet Herslevs serie af Mark- øl, der alle dyrker terroir og er gæret på f.eks. hø, hamp og kirsebær. De er ikke alle lige fremragende, men det er øl, der har prøvet at skubbe til hvad danske øl er og kan. De har desuden fadlagrede udgaver med og det kunne jeg sagtens finde på at gå efter.

9. Golden Ticket. Stand A-15 og Brush Stand C-17

Svenske poppels har sammen med All in Brewing og J. Wakefield brygget Golden Ticket som er en Russian Imperial Stout brygget med lakrids, saltkaramel og chokolade. Det kunne godt vise sig at være rigtig fint, selv om jeg ikke nødvendigvis synes lakrids har noget at gøre i øl. j. Wakefield kan også finde på Vielviel Mehrs stand, hvor de sammen med Omnipollo har brygget Brush, som ligeledes er en potent stout med tilsætninger af skumfiduser, chokolade, hasselnøddekaffe og Anchochilli. Jeg har det ofte med chili i øl, som jeg har det med lakrids, men hvis det er gjort rigtigt, så kan det være super fint.

10. Nyd din festival.

Til sidst vil jeg dog gerne anbefale, at man tager det stille og roligt, så man sørger for at få en god oplevelse. Smag på øl, eller måske en cider, som ikke nødvendigvis var en del af planen. Snak med folk på de forskellige stande om hvad du plejer at kunne lide og lad dem guide dig, men også lade dem udfordre dig. Kig ind til importører og distributører, da de også har en masse spændende udenlandsk øl fra de høje hylder.  Jeg har sikkert også misset en række fine danske øl fra både bryggerier og fra håndbryggerstanden. Der er også guidede ture på festivalen, som kunne være rigtig fine.

Anmeldelse: Omnipollo/Buxton Yellow Belly Sundae

aviary-image-1526416105363.jpgOmnipollo er om nogen kongerne af adjuncts og har efterhånden brygget en bred vifte af dessert-, is- og kageøl. En af de mest legendariske er vel nok deres samarbejde med Buxton om Yellow Belly, der med sin specielle emballage giver et helt særligt udtryk. Den kan vi tale om en anden dag, for her har vi fat i den særlige Sundae- udgave af føromtalte øl. Vi har at gøre med en kraftig stout på 12%, der har været en tur omkring tønder, der tidligere har opbevaret bourbon og det er man i øvrigt ikke i tvivl om, hverken når man stikker næsen i øllet eller når man smager på det.

Vi bevæger os i den kendte og ganske mundrette stilart Peanut Butter Biscuit Stout og navnet giver faktisk god mening. Der er bestemt en masse peanut butter og kiks i smagen, men også en ret intens sødme, som stammer fra laktose og vanilje. Der er brugt aroma af peanuts, som på en eller anden måde giver mening, selv om purister nok ville foretrække en eller anden form for naturlig peanuttilsætning.  Aromaen minder om kage, soft ice og karamel og det er altså virkelig indbydende, selv om det måske lyder lidt voldsomt. Bedst som man tror det er vildt, så smider den lige lidt alkohol og bourbon gennem næseborene.

Smagen vil, som sagt, heller ikke stå tilbage, og der er ingen smalle steder, når den 20180515_221727flydende kage glider ned. Det er sødt, bittert, masser af chokolade, kaffe, vanilje, bourbon, der er kiks og lidt fornemmelse af Snickers. Det hele ligger over en klar alkoholisk fornemmelse, som dog ikke kammer over. Det er en ret vild øl, som faktisk er bedre end sit ophav, som jeg har fået et par gange og finder en lille smule overhypet.

Alt i alt er jeg en ret glad mand efter denne oplevelse, men den holdt som sagt også 12%, så hvem ville ikke være glad.

 

Video: Stone IPA

Endnu engang prøver jeg med det der videohalløj. Jeg har drukket en klassisk ipa fra Stone Brewing i Berlin og vrøvler lidt om den og om øl i supermarkederne.

Holstebro Ølfestival 2018

I lørdags var jeg en tur i min gamle garnisonsby Holstebro for at deltage i den første Holstebro Ølfestival, som blev afholdt i det gamle slagteri i byen.

20180421_100919
Jeg pakker naturligvis med stor klasse, så til venstre er der Silly Season og til højre Citratastic. Begge naturligvis fra Ousens Haandbryggeri

Jeg drog af sted med tog sammen med Jonas, der bl.a. står bag næsten lokale Hop Bottle Brewery, og de havde i øvrigt pyntet på programmet, og havde naturligvis pakket en lille taske med lidt transportøl. Det tager trods alt lige så lang tid, som en tur til København at komme til Holstebro fra Fredericia.

 

Vel ankommet til Holstebro var der kun en kort gåtur til

20180421_134921

Folk var klar til en ny lokal festival og stod gerne i kø

Kulturdivisionens lokaliteter i det gamle slagteri. Vi var der omkring en halv times tid før åbning og der var allerede kø for at komme ind. På området foran slagteriet var der også en række amerikaner og veteranbilder, som man kunne slå tiden ihjel med. Vi valgte forholdsvis hurtigt at stille os i kø og det var en god idé, for den blev hurtigt endnu længere og da der blev åbnet gik det ikke uhyggelig hurtigt med at komme ind til festivalen. Man kunne betale de 80 kroner det kostede med enten kontanter eller MobilePay og det fungerede sådan set fint nok, selv om mobilbetalinger tilsyneladende gik til forskellige privatpersoner. Dem om det. Allerede her er vi også nødt til at tale om prisen på selve arrangementet. Det kostede 80 kroner i entré, poletter kostede 12 kroner stykket eller ti for 120 kroner og endelig skulle man også slippe 20 kroner for et rigtigt glas. Det var i mine øjne alt for dyrt, når man tager det generelle niveau på udstillerne i betragtning. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag nogle gange og her kan vi levere glas og ti poletter til en væsentligt lavere pris, men vi har selvfølgelig heller ikke de samme omkostninger til lokaler, som man givetvis har haft her. Jeg forstår ikke løsningen med de små glas, som der angiveligt ikke var ret mange af i forhold til antallet af forventede gæster, små plastickrus og store fadøl, selv om nogen så glade ud for store fadøl fra Hancock, man bliver også så dejligt opstemt af en stor Gambrinus. Jeg har også tidligere været til Ølmarked i Århus, som jeg synes var et rædselsfuldt arrangement, og det led lidt af det samme som ølmarkedet. Man havde ikke helt gjort klart med sig selv, hvad man egentlig ville være, uden at det dog blev lige ringe som i Århus, der både vil være fredagsbar for studerende, afterski med hornmusik og ølarrangement med godt øl.

20180421_143957

Dagens ringeste øl som Struer Håndbryg stod bag. Det skulle angiveligt være en stout. Jeg ved ikke rigtig hvad det var, måske en rigtig dårlig brown ale.

Vi er også nødt til at tage lidt om øllet på Holstebro Ølfestival. Der var simpelt hen for stor niveauforskel på det bedste øl og på det ringeste, for der var både meget høj klasse, men der var også bryggerier til stede, der nok burde overveje om de overhovedet burde eksistere. I min seneste video på Youtube ranter jeg lidt over antallet af ligegyldige danske bryggerier, og hvor mange af dem der ligger i Jylland. Det blev delvist understreget af denne tur. Jeg skal sige, at jeg ikke var hele vejen rundt og smage det hele, men nogle bryggerier har jeg fået tidligere og havde ikke det store behov for en gentagelse.

I den helt modsatte ende af skalaen, så var det en decideret

20180421_151150

En af dagens højdepunkter var B-B-B-Berliner, der bød på masser af friske bær, syrlighed og bare var rigtig velgørende

scoop for festivalen, at de havde fået Flying Couch med i folden. Peter var selv til stede og serverede tre ganske gode øl og stod også bag en af dagens absolutte højdepunkter. Derudover havde han en kaffe ipa og København er altid kokos på hanen. Alle tre var rigtig glimrende. Andre højdepunkter på dagen var Åben fra Kolding, som havde en række fine øl med, der alle var centreret omkring humle. Der var naturligvis deres rigtig gode Nr. 61, men også en mere klassisk ipa, der pakkede noget mere bitterhed og den lette undergærede humlefætter. Jeg vil gerne lege spåmand og forudsige, at Åben bliver en spiller på den danske ølscene, for de er gode og har allerede fået øl ind på en række fine ølbarer. Det ville være fedt, hvis Hop Bottle kunne komme samme vej, for så begynder det at se godt i mit lokalområde.

Det er bestemt også værd at nævne fællesstanden fra Agile Brewing og Brew42. Jeg fik desværre ikke smagt på Brew42 i denne omgang, men fik to gode bryg fra Agile. Den første var en ipa, som var gæret med den norske gærtype Kveik, der spiller ind med masser af frugtnoter. Ipa’en var fin frugtig, men som bryggeren selv sagde det, så blev gæren måske lidt overdøvet af tørhumle. Jeg smager meget gerne igen, hvis der kommer et bryg mere. Derudover var der en pastry stout på hanen. Den manglede lige en lille smule på fylden, men var bestemt ikke uden evner. Den smager jeg også meget gerne igen.

Vi dryssede lidt omkring på festivalen og smagte på forskellige ting og One Pint havde en VIP- bar, der bød på lidt eksklusive dråber, bl.a. i form af en rigtig fremragende porter

20180421_172753

En rigtig god porter med kaffe og vanilje, der ligesom afløste hinanden og ikke rigtig var der samtidig.

med kaffe og vanilje. Der var flere rigtig fine øl i baren og der kunne man sagtens have brugt alle sine poletter, hvis man havde haft lyst til det. Jeg smagte også en fin gose med stikkelsbær og en kraftigt peated imperial stout, som importøren Eastern Craft havde på deres stand. Dem kendte jeg ikke i forvejen og vil helt sikkert gerne kigge mere på deres varekatalog. Der sker jo spændende ting i bl.a. Polen, så hvorfor ikke kigge mere på det østeuropæiske?

Til en ølfestival skal der naturligvis også være noget at spise og i stueetagen reklamerede de med street food, som bestod af en burger med pulled pork, fritter og chili con carne. Selv valgte jeg en gang chilli con carne, som kostede omkring 60 kroner. Den var rigtig fin i forhold til, at den skulle tilberedes til rigtig mange mennesker. Godt krydret, lidt stærk og serveres med ris og nachos. Alt i alt lige hvad man har behov for, når man er i gang med en ølfestival. Ros for maden.

Det samlede billede var egentlig ok. Rammerne var ret specielle i det gamle slagteri med flere etager og rum, hvor der stadig var forskelligt udstyr fra tiden som slagteri. Det fungerede rigtig fint med de forskellige lokaler, men klinker på alle vægge gjorde også, at akustikken var helt forfærdelig i nogle af lokalerne. Det var dog til at overleve, men krævede også en tur ud i ny og næ, så man lige kunne hvile ørerne. Der var også livemusik og det var nok godt nok, at det var gemt lidt væk i den ene side/ende, da det hurtigt kunne være blevet noget rabalder. Der skal som sagt arbejdes lidt med hvilke udstillere man har med, hvis jeg igen skal tage en lang togtur for at drikke øl i Holstebro, men man har helt sikkert ramt noget af det samme publikum, som også kommer til Øllets Dag. Jeg overhørte en mand, der lige ved siden af os på stationen, ringede og fortalte om sin oplevelse til festivalen. Han var rigtig glad og havde haft en positiv oplevelse, hvor han både havde drukket Gambrinus og Limfjords Porter, men også var meget imponeret over mangfoldigheden hos f.eks. Hornbeer og det er jo rigtig fint, hvis man kan skubbe lidt til en som ham, men det gøres næppe ved at give plads til uhyggeligt ringe lokalt bryg.  Vi er, som skrevet, også nødt til at tale om prisen. 200 kroner for ti smagsprøver og et glas er altså alt for meget. Til sammenligning skal jeg til Mikkeller Beer Celebration og her koster det mig 500 kroner, at komme ind i fire timer og smage på øl fra 100 håndplukkede bryggerier, endda inklusive et glas.

Det blev en lang og måske lidt negativ omgang, men jeg håber faktisk, at Holstebro Ølfestival kommer tilbage til næste år og har strammet lidt op på konceptet, for det har helt sikkert et rigtig fint potentiale.

 

Et lille videorant

For knap et par uger siden satte jeg mig ved bordet og pakkede en kasse øl ud. Den video har jeg allerede delt på Youtube og på Facebook. Da jeg var færdig med at pakke ud kom jeg til at skænke en øl og snakke videre. Det blev til tyve minutter uden manuskript eller noter. I får det hele uredigeret og som jeg umiddelbart tænkte det, da jeg sad der. Noget har måske ændret sig og jeg er aldrig uimodtagelig for debat og argumenter for noget andet end min holdning.

Lam braiseret i Middelfart Dubbel

Dette blogindlæg kommer nok lidt sent, men da familien i påsken kræver lam, så måtte jeg jo endnu en gang en tur i køkkenet. Jeg var lidt sent ude i forhold til indkøb, så udvalget i min lokale Super Brugsen var ikke helt på toppen, så det blev til en lille frossen kølle, som dog var nogenlunde friskslagtet. Jeg valgte, at jeg ville give det lang tid ved svag varme og naturligvis skulle det mødes med lidt øl undervejs i processen.

Når jeg laver indlæg med mad, så er der en kok, der læser med, så Søren skulle jeg have lavet tekniske fejl eller brugt forkerte udtryk, så sig gerne til, så retter vi op på det.