En rigtig blindsmagning

Da lokalafdelingen i Fredericia i slutningen af 2017 slog arrangementet Beertasting in the dark op, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle jeg naturligvis deltage i. Hele præmissen syntes jeg var rigtig sjov, for hvad sker der, når man lukker en flok entusiaster ind i et kulsort rum, for dernæst at lade dem gå ombord i elleve forkskellige øl og tilhørende tapas.

Billedresultat for black

Et ganske glimrende billede af aftenens oplevelse.

Jeg havde på forhånd en idé om, at selve synet måske ikke var super vigtigt for smageoplevelsen og jeg så frem til at få det enten be- eller afkræftet. Vi ankom til Fuglsangcentret, som er Dansk Blindesamfunds kursus og konferencecenter i Fredericia. De er naturligvis vant til at håndtere gæster med synshandicap og dermed syntes det oplagt, at de skulle være dem, der gav os oplevelsen af at smage i blinde. De 29 deltagere blev budt velkommen og fik en kort præsentation af stedet, deres arrangementer og aftenenes tjenere, hvoraf en var blind, inden vi gennem en sluse blev ledt ind til vores pladser ved bordene. Dette foregik med en tjener i hånden, som heldigvis havde noget lettere ved at finde vej i mørket og jeg fandt min plads som nummer 8 ved bord 2. Foran os stod, tilsyneladende, en anretning af charcutteri og lidt øvrige snacks, samt en

20180111_220345

Da vi kom ud fra smagningen stod aftenens serveringer linet op. Det var ikke alt øllet vi havde gættet, så det var sjovt at få dem afsløret. Ligeledes var der et par ting på tallerkenen, der lige skulle be- eller afkræftes.

cocotte med mørbrad a la creme. Særligt sidstnævnte var en udfordring at spise, når man ikke rigtig kan se hvad man laver. Jeg indrømmer blankt, at jeg udnyttede mørkets beskyttelse og spiste med fingrene, da jeg først havde fået kødet flået fra hinanden. Det krævede også lidt, at få sendt kander med vand og brødkurve omkring, men det hele gik nu nogenlunde gnidningsfrit.

 

Allerede inden vi gik ind i mørket blev vi bedt om, at undersøge hvordan vi kunne bruge

20180111_213554

Aftenens øl bød på et bredt udvalg af forskellige øltyper.

vores fingre som måleenheder i forhold til 5 og 10 cl og foreningens smageglas og min langefinger matcher med henholdsvis et og to led. Det kom ret hurtigt i brug, da aftenens øl kom ind relativt hurtigt og i nogenlunde hurtig rækkefølge, så fingerspidserne blev hurtigt fugtige. Ved de første par øl skulle folk lige have styr på højre og venstre, samt mængden af skænket øl, så øl nummer to fik jeg ikke smagt, da der ikke var mere tilbage, da den nåede enden af bordet. Generelt set kom der rigtig mange spændende forslag til både øltyper og bryggerier. Nogen havde fået det indtryk, at det kun var dansk øl vi skulle smage og derfor blev der virkelig gættet på bryggeriet ud fra flaskens og etikettens form. Nogle af øllene var ret svære at placere i forhold til smagsnuancer og øltyper, men et par små ledetråde fra næstformand Robert Markussen ledte ofte i en fin retning og således blev f.eks. øllen fra Fantome gættet, da tilsætningen af mælkebøtter blev afsløret. Da der kom en Faro på banen blev det ret hurtigt gættet, at vi havde med en øl fra Boon at gøre, men der blev gættet både på kriek og framboise, da den faktisk havde meget frugt i smagen, men først da den markante sukkertilsætning blev afsløret gættede vi, at det var en faro. Da vi fik aftenens første stout blev der ud fra aroma, smag og flaskens form gættet på Mikkeller, men det viste sig, at vi tog fejl, da vi var på Fyn og smagte en Coisbo. Sådan kan man jo blive snydt.

20180111_213935

Når man er på et kursuscenter for blinde, så er toiletterne udstyret med lidt ekstra, som man ellers ikke ser.

Det var ret sjovt at høre folks bud rundt ved bordene, da nogle af øllene blev oplevet meget forskelligt. Hvad nogen oplevede meget humlet, syntes andre gav helt andre oplevelser og f.eks. Fuller’s IPA gav bud som amerikansk barley wine og stout. Min egen oplevelse var, at hjernen helt klart bliver forprogrammeret af synet, så den ved hvad den skal forvente i forhold til smag. Aromaen giver naturligvis et hint, men man er helt anderledes på bar bund, når man ikke kan se farve, karbonering og skum.

Hele oplevelsen var rigtig sjov, men også noget der gav stof til eftertanke. Kommunikation blev pludselig ret vigtig, da øllet skulle sendes rundt og ingen ønsker jo, at flasken eller dåsen ender på gulvet, så det var ret vigtigt, at vi fandt hindanden og at ingen gav slip, før man var sikker på, at sidemanden havde fat. Det viste sig også, at flasken er langt mere praktisk end dåsen, når man ikke kan se hvad man laver. Dåser skal ikke holdes meget skævt, før man kommer til at spilde, mens flasken praktisk nok, har den samme åbning uanset hvordan man drejer den.

20180111_213321

Det er ikke verdens bedste billede, men efter ca. to timer i mørke var mine øjne ikke helt skarpe og man kan måske fornemme, at jeg ikke var helt alene om det.

Hvis man skulle få muligheden for en lignende smagning, så vil jeg klart anbefale, at man tager af sted. Man får virkelig udfordret sine øvrige sanser og oplevelsen af øl. Man er måske ret forudindtaget, når man kender bryggeri og stilart, mens man her udelukkende kunne stole på lugte, smage, høre og følesansen. Nogle vil klart have en idé om kvaliteten og smagen, men her havde man ikke den reference.

 

Anmeldelse: Amundsen Bryggeri Christmas Pudding

Udover min fredagsøl i går, så fik jeg også denne Christmas Pudding fra norske Amundsen Bryggeri. Det er en toffee milk stout på beskedne 4,7%, men med masser af aroma og smag. 

Fint med en lidt lettere dessertøl

Den er i familie med de tunge og søde dessertstouts, men mangler noget af den fylde, som alkoholen bidrager med. Både aroma og smag er domineret af sødlige toffeenoter med vanilje og kakao, som ikke får det store modspil. Øllet er brygget med tilsætning af aromaer og jeg bilder mig selv ind, at det kan man måske godt fornemme. Mod slutningen bliver det måske lidt kunstigt og klistret.

Der er en ret fin åbning på dåsen, der giver mulighed for at aromaen kommer til sin ret

Jeg er dog ret vild med indpakningen, som udover de sædvanlige fordele, som dåsen giver, også gør, at man I princippet kunne drikke øllet direkte fra dåsen, da åbningen giver mulighed for at aromaen kan frigives gennem den større åbning. Det er godkendt, ligesom øllet også er det, uden at være overvældende.

Årets danske bryggeri 2017

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?

 

Årets Nye Øl

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.

Årets Ølbar 2017

I rækken af kåringer er vi nået til Årets Ølbar. Jeg har i det forløbne år ikke besøgt ret mange værtshuse eller deciderede ølbarer for den sags skyld. Livet med en handicappet søn har, i hvert fald ni ud ti gange, forrang i forhold til ølbarer. Det hjælper jo heller ikke på det, at Fredericia ikke har det helt vilde at byde på, når man taler ølbar. Vi har nogle fine barer, som indimellem har nogle ret gode og solide øl, men det er sjældent, at man får en decideret overraskende oplevelse. Den Engelske og Generalen skal dog have ros for, at de faktisk prøver og også rammer plet.

Jeg har i årets løb faktisk ikke været i Odense, hvor jeg plejer at finde gode øl og fin barer, ligesom det kun blev til et enkelt besøg i Århus, hvor det nye Ølmarked blev testet og ikke 100% godkendt. Turen bød på en besøg på Mig og Ølsnedkeren, som var fint nok, men også på et besøg hos Ris Ras Filliongonggong, som tilsyneladende skulle være et fint ølsted. Jeg havde det lidt stramt med stedet, men det var ret godt besøgt.

20150529_173411Vinderne skal i stedet findes i København, som blev besøgt tre gange i forbindelse med Ølfestival, MBCC og Amagerkanerdag hos Amager Bryghus. Alle tre besøg bragte mig forbi Fermentoren, som altid bringer god og hyggelig stemning og masser af interessante samtaler. Nå ja, øllet er heller ikke så ringe endda. To af besøgende bragte mig også omkring Rbabarrab, som er en nyere bar, der ikke bringer hygge på samme måde som Fermentoren, men som også de gange jeg var forbi havde rigtig fine øl på hanerne. Den første gang var der Tap Takeover med Ebeltoft og en dag gammel Raw Power giver masser af kredit i min bog.

Så selv om jeg ikke har det store grundlag at kåre noget ud fra, enkelte ville måske mene,20170512_192226 at jeg så skulle undlade, men det styrer jeg jo heldigvis selv.

Årets Øloplevelse 2017

I rækken af kåringer er vi nået til kåringen af årets øloplevelse og det er måske den letteste af ugen kåringer, for der er ærligt talt ikke nogen konkurrence i et år, hvor jeg missede en af årets faste punkter, nemlig Pale Ale Festival i Odense. Selv om Øllets Dag i Fredericia og Danske Ølentusiasters Ølfestival var ganske fine, så kan der ikke være tvivl om, at vinderen er:

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

20170513_094500.jpgJeg drog af sted fredag sammen med René, der bl.a. er kendt fra Beershoppen i Kolding, og tog et par værtshuse rundt i København, ligesom vi mødtes med gode mennesker, som jeg ikke tidligere havde truffet, men også flere, som var glædeligt gensyn. Vi tog relativt tidligt tilbage til vores hotel, da lørdagens program så udfordrende ud. Vi havde en silver ticket til lørdag formiddag, hvilket gav os godt fire timer til at smage på en masse lækre øl, cidere og mjød. Vi kom omkring mere end 50 samples, mødtes igen med fantastiske ølnørder og bryggere, som jeg glæder mig til at ses med en anden god gang.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, eller anden dokumentation for den sags skyld, men en næsten ædru video fra dagen og en lidt længere hjemme fra terrassen blev det da til.

 

Årets Udenlandske Bryggeri 2017

Så er det igen blevet den uge, hvor en række danske ølbloggere kårer årets bedste i en række kategorier og jeg deltager naturligvis, i hvert fald i de fleste kategorier, da jeg grundet min sygemelding ikke helt har haft overblikket over min indsats i denne uge, ligesom jeg måske ikke har været så aktiv på ølfronten i en periode. Alligevel synes jeg, at det skal have et skud.

Når man skal kåre et bryggeri som det bedste, så kan man jo udvælge forskellige kriterier og hvordan de øvrige bloggere gør skal jeg lade dem om at forklare, men selv har jeg kigget på de øl jeg har registreret på Untappd, hvorefter jeg har sorteret dem efter ratings givet i dette kalenderår. Disse ratings har jeg så sammenholdt med hvor mange øl jeg har smagt fra et givent bryggeri. Derfor er det måske ikke bryggeriet bag den enkeltstående bedste øl, der løber med prisen, men nok nærmere det bryggeri, der har holdt et stabilt højt niveau gennem året.

En kandidat, hvis man da kunne kalde bryggeriet udenlandsk, men det mener jeg 20170606_201533.jpgegentlig godt man kan, kunne være Mikkeller San Diego. Det har været super fedt, at der er kommet en masse frisk øl til landet, hvoraf de fleste af dem jeg har smagt, har holdt et rigtig flot niveau. Prisen er lidt høj, men det er nok noget man må acceptere, hvis man vil have amerikansk produceret øl, som samtidig er relativt friskt. Mikkeller SD holder et flot niveau, men må tage til takke med en plads som bobler til prisen.

Jeg har gennem året også nydt en række rigtig fine øl fra svenske Omnipollo, som i lang20170629_215720.jpg tid har været mestrene af adjuncts i deres øl. De har sammen med Buxton bl.a. givet os en ny omgang dessertøl, som i denne ombæring ikke kun var stouts, men også lettere lyse øl med citronmarengssmag. De sluttede også året af med en omgang tyndtflydende Nutella i form af Noa Hazelnut Cupcake, som jeg syntes var en fornøjelse. Indimellem synes jeg dog, at de i forsøget på at skubbe til grænsen for øl, indimellem bliver for skøre og for anderledes.

Når jeg kigger ned over min liste i Untapp, så bliver jeg egentlig overrasket over et bryggeri, som jeg egentlig slet ikke havde tænkt over skulle havne i toppen af min liste, men hvis jeg skal gå ud fra mine egne kriterier, så er årets udenlandske bryggeri fra Norge. Vinderen er:

Cervisiam

De har gennem året givet mig rigtig fine oplevelser med en række forskellige øl, hvoraf kun en skuffede narginalt, uden at den egentlig var dårlig. Jeg havde vist bare forventet mere af Cervisiam.

20171109_224712

Jeg var ret glad for deres Bad Mango, som jeg smagte, da jeg selv havde brygget en mango og laktose ipa, som egentlig lå ret tæt på Cervisiams, selv om deres nok var lidt pænere. Det er dog især i deres sorte øl, at jeg synes de er stærke. Jeg er normalt ikke så glad for chili i øl, men Bhuthurt var en ret fin stout med bl.a. chili, ligesom Satanic Panic, som gav den fuld gas med chokolade, vanilje, kaffe og laktose.

20171117_155155Jeg afventer aktuelt en forsendelse med årets udgave af Krampus, men i ventetiden har jeg måttet nøjes med Chocolate Salty Christmas Balls og S’Morbidly Obese, som begge er fantastiske eksemplarer på dessertøl, som virkelig rykker Cervisiam op i den nordiske elite af brygggerier.