Kort til øl under Corona- krisen

Jeg har lavet et kort over ølsteder over hele landet, der enten har åbent for salg til take away eller som tilbyder levering af øl. Det er både barer, bottle shops og bryggerier. Nogle af stederne dækker flere af kategorierne, så selv om om de evt. står anført som bryggeri, så kan de også have webshop osv.

Jeg opfordrer meget kraftigt til, at alle støtter op om deres lokale butikker, bryggerier og barer, så vi også har dem på den anden side af krisen.

Hvis du møder fysisk op for at handle, så husk alle retningslinjer som myndighederne har opstillet. Det er ikke for sjov.

Der findes naturligvis også en lang række gode webbutikker, som også fortjener, at der handles hos dem, så det vil jeg også gerne opfordre til.

Krenkerup Bryggeri Ur-Pilsner

[Reklame]

Jeg har fået Ur-Pilsner fra Krenkerup tilsendt fra bryggeriet, hvilket jeg takker mange gange for, for det er kort sagt en glimrende pilsner. Mere behøver man næsten ikke sige om det, men det tror jeg alligevel, at jeg gør.

Ur-Pilsner er bygget på Krenkerup efter den originale opskrift på pilsner fra Tjekkiet. Den er blevet til i et samarbejde med Christian Andersen og Jens Eiken, som er forfatterne bag bogen “Den nøgne Øl”, som netop handler om pilsneren som type. Jeg købte bogen i forsalg, da den udkom, men jeg må indrømme, at den endnu ikke har været åbnet overhovedet. Jeg røg godt ind i en omgang modvilje mod type, year of the lager og små bryggerier der skal gøre noget, som der nok egentlig slet ikke er så gode til. Efter at have smagt på Ur-Pilsner, så må jeg hellere pakke al min modvilje væk, for hvis bogen holder samme standard som øllet, så er der en god oplevelse i vente.

Jeg har endnu ikke fået læst bogen, men den har fået rigtig fin kritik, så den er blevet rykket lidt frem på læselisten

I glasset står øllet knivskarpt strågult med fine bobler og et flot hvidt skum, som bliver hængende i lang tid.

Øllet står super flot i glasset

Aromaen giver fornemmelser af lyst brød, strå og friske grønne krydderurter. Lang kunne nok få skæld ud for at kalde det en grøn fornemmelse, men der er også en lille bitte smule græs i næsen.

I munden er det en fin balance, der dominerer indtrykket. Malt, brød, urter og bitterhed er rigtig flot afstemt. I forhold til de fleste danske, og vel også mange tjekkiske, pilsnere, så er der mere bitterhed end mange nok er vant til, men jeg synes det er rigtig fint.

Krenkerup Ur-Pilsner kunne sagtens blive en rigtig sommerfavorit. Den gør det i hvert fald fremragende i solen.

Samlet set, så er Ur-Pilsner med helt i toppen, når man taler danske pilsnere. På en gang simpel, som en pilsner skal være, men samtidig rigtig velsmagende.

Anmeldelse: Ugly Duck La Frontera

[Reklame]
For lidt tid siden rakte @uglyduckbrew ud, og spurgte om jeg havde lyst til at smage på deres nye grisette La Frontera. Det havde jeg naturligvis, hvilket naturligvis medfører et lille skriv.

Grisette er i nær familie med saison, som jo er landarbejdernes øl, mens grisette er minearbejdernes og som regel er den også lidt svagere på alkohol. La Frontera holder 5.5%, hvilket vel egentlig er i den høje ende, når man skal en tur i minen. Det skal de fleste heldigvis ikke, så det går nok så fint alligevel.

Øllet står super flot i glasset og jeg er også ret vild med etiketten

Øllet er en fin gylden orange farve med et nogenlunde holdbart hvidt skum, der bliver liggende længe.

Aromaen er en blanding af klassisk farmhouse med krydrede noter fra gæren, strå, brød og så mere moderne humlearomaer af frugt og bær.

De klassiske ting gør sig også gældende i smagen, hvor sødlig malt får selskab af en let syre, hvid peber og citrus. Jeg over det hele er der en klar frugtig fornemmelse, som må stamme fra brugen af den franske humle Barbe Rouge, der netop skulle give citrus og røde bær og frugter.

La Frontera er et ret solidt bud på en rigtig terasseøl den kommende sommer, hvor jeg sagtens kunne se et glad af dem i min hånd, mens jeg overvåger grillen opmærksomt eller når plænen er slået.

I udenlandsk prøver jeg at tale om halvdansk øl

Jeg har igen prøvet at finde en måde at udtrykke en umiddelbar følelse omkring øl på video. Mon det er lykkedes? Det er jo altid spændende, når man sætter møllen i klaskehøjde og måske særligt, når man gør det på udenlandsk.

Mon det der udenlandske virker eller ikke? Jeg giver det i hvert fald lige et skud.

Bliver 2020 the year of the lager?

Da jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg var meningen egentlig, at det bare skulle være en forsigtig forudsigelse af året der kommer. Nu er vi halvanden måned inde i året, og der skete et eller andet med indlægget, så nu er det måske mere et af de der indlæg, hvor jeg kommer til at mene noget om noget og derfor bliver jeg nok nødt til at dele det her indlæg op i mere end et indlæg, hvis ikke det skal blive for langt. Derfor bliver der kun plads til pilsneren i dag.

Bad Seed fra det nordjyske har brygget Neu, som vel egentlig ikke er noget nyt, men som til gengæld er rigtig velbrygget og velsmagende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, der har en mening om hvor den danske ølscene skal hen og pilsner er igen i år svaret, når man spørger et udvalg af de mindre danske bryggerier og bryghuse, ligesom Christian Andersen, der bl.a. står bag bloggen Durst og har en fortid i ledelsen hos DØE, har en stor interesse i pilsneren. Så stor at han har skrevet en hel bog om øltypen. Jeg har haft bogen stående siden udgivelse, men jeg må erkende, at jeg faktisk ikke har haft den åbnet endnu. Det skal dog nok komme, men den lå ikke lige først i køen over ølbøger, som jeg var i gang med eller skulle i gang med. Mikkel Borg Bjergsø har også været i nyhederne på tv og fortælle os, at den rene og klassiske øl skulle være den næste store ting.

En af de mere hypede nye danske pilsnere er Octopils fra brygkollektivet Slowburn og er en italiensk pilsner. Det er en super fin og velbrygget pilsner

Bliver 2020 så pilsnerens år? Og er hvert år ikke pilsnerens år? Hvis man kigger på de forskellige øltypers markedsandele hos Bryggeriforeningen, så udgør de undergærede øl langt den overvejende del af markedet. Hvis man tager udgangspunkt i det, så er hvert år pilsnerens år, men tallene dækker jo også over, at langt de fleste øl der bliver solgt er fra de store bryggerier, og at de sælger konsumøl til en relativt lav pris. Så måske skal man hellere spørge om det bliver årets øltype hos de små bryggerier? Det lader i hvert fald til, at der kommer flere og flere pilsnere i forskellige afskygninger, både de helt rene, de tørhumlede og dem med tilsætning af majs, ris og andet. Jeg kan dog god tvivle lidt på om der egentlig er et marked for den danske craft pilsner, for er de virkelig 35-40 kroner bedre eller mere interessant, end de store bryggeriers versioner? Og kan en dansk håndbrygger med en diplombryggeruddannelse virkelig give en tysk brygmester, der har brugt fem år på universitetet på at lære at brygge pilsner, baghjul? Der findes masser af glimrende tyske pilsnere i Tyskland, som kommer fra store koncerner, men bestemt også fra mindre foretagender. Og er en Carlsberg eller Royal Pilsner virkelig så ringe?

Jeg var for nyligt på et internatkursus og efter middagen sad vi og hyggede over et par øl. Udvalget var ikke specielt udfordrende, men den her fejler jo egentlig ikke noget. Den slukker i hvert fald tørsten.

På Amager Bryghus’ Greed kan man læse om grunden til netop pilsneren som øltype til Greed. Indimellem kunne man godt mistænke, at det er grunden flere steder. ”Hvorfor gør vi ikke bare det samme som alle de store aktører i branchen: vi brygger en røvbillig øl og sælger den til en premium pris. Det er sgu’ da grådighed. ”

Jeg kan godt tvivle på, at at der er et ret stort dansk marked for craft pilsneren på flaske eller dåse, mens det godt kunne være anderledes på barer og caféer, hvor det masseproducerede pilsnere også er relativt dyre så der kan man jo ligeså godt bruge pengene på et mindre og uafhængigt bryggeri, hvis altså det er vigtigt for en. Men er der nørder og purister nok til pilsneren? Jeg tror ikke, at jeg har svaret, men jeg kan faktisk godt lide en velbrygget pilsner, selv om jeg ikke får en stor aha- oplevelse ud af det, men det er heller ikke altid nødvendigt, så længe det er godt lavet.

Dinnerdays på Hantwerk

For andet år i træk var jeg i forbindelse med dinnerdays blevet inviteret på Hantwerk, der ligger et stenkast fra færgelejet på Århus Havn. I år var det Fru Ousen, der stod for invitationen og den slags kan man jo kun blive glad for. Hantwerk er, som mange sikkert ved, også hjemsted for Michael og Lene, der bedre er kendt som humlelænderne fa Humleland.

V i ankom til Hantwerk i ret god tid, men vejret var en katastrofe og letbanen kunne åbenbart ikke køre i regnvejr, så vores slentretur blev til ilmarch. Vi fordrev ventetiden med en øl. Mit glas indeholder den fine Hallo! Weekend.

Dinnerdays er et koncept, som findes flere steder rundt i landet. Det går, kort sagt, ud på, at man på en lang række restauranter kan spise tre retter mad til en meget fornuftig pris. Vi fik tre retter super lækker mad for den beskedne pris af 210 kroner pr kuvert. Det kan ikke siges, at være urimeligt for den kvalitet vi fik på tallerkenerne. Der er naturligvis ikke mulighed for a la carte til den pris, men det gør bestemt ikke noget i forhold til konceptet. Det fingerer så glimrende med, at man køber sine billetter til en af de sittings, der er på den givne restaurant, og så er der egentlig kun drikkevarerne at bekymre sig om.

Maden var hele vejen igennem rigtig fin og veltillavet. Alt smagte rigtig godt og der var intet at udsætte på noget. I kan se beskrivelser af retterne i galleriet nedenfor. Vi valgte at overlade ølvalget til Rasmus Lyng Kroer, der med sikker hånd og gode forslag styrede os gennem aftenens middag. Der var valg jeg ikke ville have foretaget, men jeg kendte jo heller ikke menuens elementer og hvad de krævede af øllet, så det er jo rart, at man kan blive taget i hånden og ført den rigtige vej. Det kan kun anbefales.

Efter middagen vandrede vi forbi lidt godt øl, da vi flere fine steder lå nogenlunde på vores rute på vej mod hotellet ved Europaplads. Først var vi en tur omkring Erlings, dernæst aflagde vi Mig & Ølsnedkeren et besøg, inden Highlander’s fik æren af at servere en godnat- øl. Alle tre steder var på hver sin måde et besøg værd. Erlings var super hyggeligt og bød på stille jazz fra grammofonen og mens fruen fik ipa fra Bad Seed,så snuppede jeg en glimende stout fa Evil Twin, M&Ø var ret crowdet, men vi fandt et bord nedenunder og fik en fin syrlig sag, inden jeg sluttede med hollandsk hvid chokostout som afslutning.

Alt i alt var det en super hyggelig og fin tur, hvis man da lige ser bort fra en lille fin gul hilsen i forruden på bilen, men så må man jo huske at skifte nummerplade i parkerings- app’en, når man skifter bil.

Beer Blog Awards 2019: Årets Indkøbssted

Jeg skal indømme, at jeg ikke havde været opmærksom på, at der i år er indført en ny pris, men det skal da ikke afholde mig fra, at kåre en vinder alligevel. Som jeg lige har set det, så er reglerne som sædvanligt åbne for egen fortolkning i forhold til fysiske butikker og webshops. Mit sprognørdede hoved vil helst tolke indkøbssted som en fysisk butik, så sådan bliver det. Alligevel vil jeg godt lige give et shout out til et par webshops eller tre, som jeg med glæde også benytter. Som medlem af Mikkeller Beer Club, så får jeg jo en månedlig kasse fra dem. Det er som regel ret godt det hele, men det er nok mest de ekslusive, der trækker her. Ellers har jeg i år både handlet hos To Øl, hvor min julekalender er fra, Køl, som også leverer glimrende øl og en fin service og Ølkassen, der ligeledes har leveret glimrende oplevelser. Af de udenlandske har jeg vist kun fået benyttet Saveur Bière, som dog leverede øl fra årets udenlandske bryggeri. Der er så mange fine webshops derude, mange flere end nævnt her, så det kan ikke længere være en undskyldning, at man bor langt fra en god fysisk butik, hvis man drikker kedeligt øl.

Fredericia har i et stykke tid ikke rigtig haft rigtig gode bottle shops, men det ser ud til, at det er ved at vende lidt med i hvert fald et par stykker med godt udvalg, men jeg har nok været tilbøjelig til at køre enten til Kolding eller til Middelfart, når der har manglet øl på matriklen og jeg har simpelt hen ikke kunnet vælge mellem de to indkøbssteder, så jeg laver en deler mellem de to. Vinderne er naturligvis:

Beershoppen og Kvickly Middelfart

I Middelfart huserer Jørgen, med tilnavnet Pølsemager, i sin kæmpestore ølafdeling. Der er et eller andet sted i omegnen af 750-800 forskellige øl i alle tænkelige kategorier og stilarter. Der kan findes alt fra de almindelige supermarkedsøl til meget eksklusive og dyre øl. Udfordringen kan måske være overblikket i forhold til så mange øl og vejledningen, hvis Jørgen ikke er på arbejde. Hvis jeg ikke gik op i øl, så ville jeg nok være på herrens mark, men det er jeg heldigvis sjældent der.

Den anden vinder er også et sted jeg holder meget af. Faktisk så meget, at jeg indimellem har hjulpet lidt til bag kasseapparatet og hvis det har knebet med en smagning. Beershoppens udvalg er måske ikke helt så stort som i Kvickly, men det er bestemt også rigtig godt. Her finder man selvfølgelig også alt hvad hjertet begærer og man finder altid rigtig kyndig vejledning fra Henrik eller René. Butikken er lige flyttet i nye og flotte lokaler, ligesom åbningstiderne er udvidet med en ekstra dag. Det tror jeg bliver rigtig godt.

Undertegnede i aktiv tjeneste i Beershoppen

De to vindere fortjener i virkeligheden meget mere omtale, end jeg give dem her, men det må blive en anden gang, hvor jeg er bedre forberedt.