Unfair konkurrence på det danske ølmarked?

Tidligere i dag har Det fri Øl, som jeg tidligere har skrevet om, delt nedenstående på deres side på Facebook.

De små, danske bryggerier skal betale 33 procent mere i gebyr til Dansk Retursystem for flasker.

Stigningen træder efter planen allerede i kraft fra nytår.

Tore Jørgensen, formand for Det Fri Øl, er rystet og skuffet over Dansk Retursystem.

Han oplever stigningen i gebyr på 33 procent som en teknisk handelshindring og ikke udtryk for fri og fair konkurrence – en af mærkesagerne for Det Fri Øl.

”De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

Stigningen i gebyr på vores flasker fra Dansk Retursystem er derfor konkurrenceforvridende til fordel for de store bryggerier.

Det Fri Øl kæmper for fri og fair konkurrence. Initiativet fra Dansk Retursystem er et godt billede på, at markedet for øl i Danmark ikke er frit og fair. De små bryggerier kommer til at lide unødigt på grund af den store stigning i gebyr, og jeg er sikker på, at initiativet vil skabe oprør blandt de små bryggerier. Forbrugerne kommer desuden nok desværre til at betale mere for det gode øl,” udtaler Tore Jørgensen.

Billedresultat for dansk retursystemOvenstående er simpelt hen helt og gennemført utilstedeligt, når man ser på hvem, der ejer og sidder i bestyrelsen hos Dansk Retursystem. Godt 85% af aktierne ejes af en sammenslutning af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Hancock Bryggerierne, mens de sidste 15% hovedsagligt ejes af Harboe. De sidste lige godt 0,1% deles af Bryggeriet Vestfyn med 0,1% og Mineralvandsfabrikken Frem har imponerende 0,01%.

Det Fri Øls billede.

Jeg er helt på linje med Det Fri Øl, hvis man tænker på udbredelsen af øl fra de småuafhængige bryggerier. Dansk Retursystem har her truffet et valg, der udelukkende kommer deres ejerkreds til gode, mens den ligger hindringer i vejen for de små bryggerier. Man kan sagtens gætte på årsagerne, som kan spænde helt fra at deres uduelige automater ikke kan håndtere godkendte flasker til at ejerkredsen er bekymret for deres markedsandel af det såkaldte specialøl.

 

Jeg skal kraftigt opfordre Folketinget, Forbrugerombudsmanden, SKAT, eller hvem pokker der i sidste ende kan gøre noget, til at få adskilt Dansk Retursystem fra private kommercielle interesser og enten afskaffe systemet helt eller få det gjort meningsfuldt. I øjeblikket aner butikkerne, som oftest, intet om reglerne for hvilke flasker de skal modtage, deres automater er oftest ulækre og dårligt vedligeholdt, og så giver det simpelt hen ingen mening, at vinflasker, flasker fra stærk alkohol og et udvalg af plasticflasker og dåser er fritholdt fra pantsystemet.

Jeg er 100% tilhænger af tanken om pant, men der skal være mening med galskaben.

Simremad med øl, og så i en fart

Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget om øl og mad. Det er ikke fordi, at jeg ikke har lavet mad med øl, men det har ikke rigtig været særlig interessant at skrive om, eller også har det været ting, der tidligere har været på bloggen.

I lørdags havde jeg fået købt et stykke oksespidsbryst, som er en udskæring jeg holder meget af. Den er fuld af smag og er base for flere favoritter her i huset. Jeg bruger det ret ofte til chili con carne, men har også lavet bolognese på det. Det bliver super lækkert, når man giver det den tid det skal have.

I lørdags kom jeg dog alt for sent i gang og stod pludselig kun med et par timer til rådighed, hvilket ikke giver tid nok, når man vil lave brun og braisseret efterårsmad. Som regel ville jeg starte sådan en ret op på samme måde som nedenstående, men så sætte det i ovnen i minimum 4-5 timer ved lav varme. Den tid havde jeg ikke til rådighed, så jeg fandt i stedet min trykkoger frem, hvilket fungerer ganske glimrende.

Selve retten blev improviseret undervejs, så jeg har ikke præcise mængder på ingredienser, men kogebøger og opskrifter, med mindre man bager kage, er jo altid vejledende.

Jeg synes faktisk, at retten, på trods af, at den var ret improviseret fungerede rigtig fremragende, så jeg tænkte, at den måske kunne inspirere andre. I bruger naturligvis den udskæring i har lyst til. Jeg tænker, at en nakkefilet af svin ville fungere rigtig godt med en mørk bock. Krydderurter og fond kan jo også skiftes efter behov.

God fornøjelse og god appetit.

Voodoo Brewery og Mikkeller Shop

Jeg har nogle gange bestilt øl fra Mikkellers webshop og hver gang har det været en rigtig fin oplevelse. Det går altid hurtigt og prisen for levering er rigtig fin. Denne gang fik jeg endda lidt rabat, ikke fordi jeg efterspurgte det eller fordi de havde nogen særlig grund til. Jeg havde lavet en lille fejl og fik ikke afgivet min bestilling ordentligt, men det blev løst og jeg sparede lidt penge. Det er sgu rigtig fin service.

20170922_165818.jpg

Udover de fem øl, så blev pakken leveret med et par klistermærker og en neopren- agtig kølekappe til falsker

Jeg så på Mikkellers side på Facebook, at de havde et bundle fra Voodoo Brewery, som er et amerikansk bryggeri fra Meadville, Pensylvania, selv om det altså er øl og ikke honningvin, de har kastet sig over. Jeg har ikke tidligere smagt meget øl fra Voodoo, ret præcist havde jeg smagt 10 cl fordelt på to øl til MBCC 2017 i Øksnehallen. Begge var kraftige stouts, som havde været en tur omkring bourbonfade og begge var rigtig fine.

Der var nu ingen stouts at spore i pakken fra Mikkeller, men derimod en række nogenlunde traditionelle stilarter, enkelte havde fået et lille skud op ad alkoholstigen, men ellers var der ikke de store vilde udskejelser.

Første øl i pakken, som jeg prøvede, var White Magick of the Sun, som er en belgisk wit på 7,3%, som ikke rigtig imponerede mig. Den var fin nok, men manglede noget friskhed.

Dernæst testede jeg Hoodoo. Det er en ret traditionel ipa, der er brygget med syv forskellige humler, der alle begynder med C, så masser af grapefrugt, citrus og harpiks. Den virkede måske ikke helt topfrisk, men egentlig fin nok.

20170923_213128.jpg

Billedet er ikke alt for godt, men Voodoo Love Child er en rigtig fin øl

Næste på blokken var Voodoo Love Child, der i udgangspunktet er en mere interessant øl, end de to foregående. Det er en belgisk tripel, bryggeriets egen Gran Met, der er lagret tre måneder på frugt, i form af surkirsebær, hindbær og passionsfrugt. Der er meget klare noter af frugt, særligt kirsebær og en tropisk note, som jeg tilskriver passionsfrugten. Hindbær trådte ikke rigtig klart frem for mig. Frugten har ikke hele overtaget og der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en tripel. Gran Met var faktisk den sidste af øllene jeg drak, men den var faktisk rigtig fin. Det er en klassisk tripel. Lys, let sødlig, god mundfylde og med meget klare gærnoter. Den er rigtig godt skruet sammen og måske den bedste i pakken. Det er på en eller anden måde en ærlig øl, der ikke leget med stilarten, men i stedet hylder den og det gør den ret godt.

Voodoo brygger også en amerikansk brown ale, Winona’s big brown ale, der er brygget på Maris Otter og en række af mørkere malte, der giver masser af karamel og chokolade i smagen. Humlen byder ind med citrus og bitterged til at balancere sødmen. Øllet holder 7,3% alkohol, men det fornemmer man nu ikke, der mangler måske faktisk en lille smule fylde, for at øllet spiller 100%. Det er nu en ret fin brown ale, når nu det skal være. Det er ikke en stilart jeg ret ofte drikker. Det er sådan en slags øllets traktor, det er ofte solidt, kører stabilt, men ikke ret hurtigt eller interessant. Sangen som navnet er inspireret af, synes jeg til gengæld holder hele vejen.

20170929_174043

Killapilz var en ret perfekt partner til et par tyske pølser med kraut, kartoffel, bretzel og sennep

Det efterlader os med kun en øl tilbage, nemlig Killapilz, som vel er noget i retning af en imperial kellerbier eller måske bare slet og ret en velhumlet guldøl på 7,5%. Ifølge Voodoo, så er det en blanding af tysk, tjekkisk og polsk pilsner tilsat otte forskellige europæiske humler. Der er brugt pilsnermalt og wienermalt, så vi har at gøre med en øl, der har en relativt spinkel krop, men alligevel fornemmer man brødagtig malt i smagen, som fra humlen for græs, hø, lidt citrus og en fornemmelse af lidt krydderurter. Den starter let sødlig, men fremstår alligevel ret sprød og fin. Jeg var ret begejstret for den i den sammenhæng, som jeg indtog den i.

Alt i alt er jeg måske ikke helt faldet på halen over Voodoo Brewery. Det er alt sammen meget solidt og velbrygget. Det var vel ret beset kun wit’en, der egentlig skuffede med sin udtalte sødme og manglende friskhed. Jeg var samtidig ret tilfreds med de to tripeler og med kellerbieren, så det var sådan lidt både og. Jeg synes helt bestemt, at der er valuta for pengene i Mikkellers tilbud og synes sagtens man kan smide sine penge den vej, hvis man er til godt øl, uden alt for mange store armbevægelser, for det er altså ret velbrygget.

Det fri øl

I den seneste tid har der været en masse debat omkring de store bryggerigiganters gøren og laden rundt i verden. I USA har vi set giganter opkøbe mindre brygger, som f.eks. Anheuser- Busch’ opkøb af Wicked Weed og Heinekens køb af Lagunitas. Det har, måske med rette, vakt en del debat, men også bekymring, for hvad sker der med markedet, når giganterne tager de smås plads?

Noget kunne tyde på, at en række af de mindre bryggerier i Danmark også føler sig presset og derfor har de skrevet et manifest; Det fri øl, som, indtil videre 41 bryghuse støtter op om, ligesom Danske Ølentusiaster har meddelt sin støtte. Faktisk ser det ud til, at DØE’s pressekontakt er administrator på Det fri øls side på Facebook. Hvis jeg ser rigtigt, så synes jeg, at DØE skal holde sig ude fra inderkredsen af Det fri øl og lade bryghusene styre den del selv, med mindre man vil tage konsekvensen og holde f.eks. Carlsberg ude fra sine arrangementer, da jeg ikke forestiller mig, at Carlsberg er at betragte som uafhængige og så er der jo lige den del med eksklusivaftalerne i pkt. 4 og 5.

Manifestet ser faktisk ganske fint ud, selv om der er et par af punkterne, der for mig er lidt sære eller måske overflødige. Nedenfor vil jeg gennemgå dem og komme med en lille kommentar til hver enkelt og jeg kan allerede nu godt afsløre, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige til det sidste punkt. Det giver ingen mening for mig.

  1. Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil.
    Det punkt er jeg som udgangspunkt næsten helt tilfreds med, men hvorfor har man ikke tilføjet tappedato som et krav. Det er, stort set, altid den information jeg savner mest på en etiket.
  2. Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri.
    Det kan jeg kun være enig i, men jeg tænker indimellem, at vi har nogle af dem mindre, men hypede bryggerier, der må have fået en kapitalindsprøjtning et eller andet sted fra, men det er bare ikke offentligt. Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg har en mistanke.
  3. Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen.
    Det er sådan set fint nok, men så er der nok minimum et par af bryghusene, der ikke kan være på listen, for innovationen fra en del af bryghusene er til at overse.
  4. Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet sammen med andre bryggere. Eksklusivaftaler med barer, restauranter, festivaler, etc. bør derfor ikke forekomme.
    Igen kan jeg kun bakke op, men jeg har faktisk aldrig mødt en brygger eller brygmester, der ikke elskede øl. Om øllet er godt er en smagssag. Der er adskillige bryghuse på listen, som, i mine  øjne, ikke brygger godt øl, men derfor kan det jo sagtens være bryggerens målsætning. Eksklusivaftaler er nok svære at komme udenom, men jeg enig i, at det skal undgås.
  5. Som brygger må sponsorering og markedsføringstilskud af events, venues, barer, restauranter, etc. ikke medføre krav om at udelukke produkter fra andre bryggerie.
    Det hænger vel uløseligt sammen med punkt 4 og er overflødigt, men rigtigt.
  6. Som brygger sætter du dit navnetræk på etiketten på flasken og fustagen som en garanti for, at øllet er brygget efter principperne for Det Fri Øl.
    Jeg er ikke helt sikker, men jeg forstår det sådan, at bryggeren skal have sin autograf på øllet, som de f.eks. gør det på Randers Bryghus.
  7. Som brygger stræber du efter at dele viden, erfaring og inspiration med kollegaer.
    At se konkurrenterne som kollegaer er egentlig ret sympatisk. Når jeg er på festivaler o.lign., så virker miljøet også til at være ret godt. Collaborations er jo også ret udbredte, så det punkt er jo fint nok.
  8. Som brygger forpligter du dig til at vedligeholde og udvikle øllets sprog, så det bliver så nuanceret som muligt. 

Når man ser på den liste, der indtil videre er tilgængelig, så er der jo en række bryghuse, som ikke er at finde på listen. Om det er et udtryk for, at de ikke ønsker det eller om de blot afventer hvad dagens møde på Nørrebro Bryghus bringer til torvs, men jeg bemærker, at der er mindst et interessant bryghus, der har været på listen, der er forsvundet igen. Det kan man da godt undre sig over.

Øllets Dag 2017

Første lørdag i september er altid dagen hvor Danske Ølentusiaster over hele landet markerer Øllets Dag. Der er mange forskellige niveauer for aktiviteterne og også store forskelle på hvordan man arrangerer sig i de byer, som vælger at gøre noget stort ud af det.

Jeg har jo en skummel fortid som bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i Fredericia, men før det var jeg faktisk involveret som administrator på afdelingens gruppe på Facebook, inden jeg blev ansvarlig for frivillige hjælpere og kontakt til bryggerier på Øllets Dag, så denne dag har altid haft en særlig plads hos mig.

I år havde jeg faktisk, for første gang, tænkt mig at teste jobbet som gæst, men da arrangementet har en størrelse, der kræver omkring 50 frivillige, så blev jeg alligevel overtalt til endnu en tjans som arbejdende ølnørd. Jeg satte dog et lille krav; jeg ville selv vælge min opgave og den blev nøjagtig, som den var sidste år. Jeg var at finde bag disken hos Indslev og Ugly Duck, hvor personalet i år var udvidet med endnu en deltager, så Jens Madsen og jeg havde selskab af Dan, der kan følges på Instagram, hvor han deler sine ølbilleder. Vi havde en rigtig travl, men også hyggelig dag, hvor vi fik langet rigtig meget øl over disken, men også fik talt stilarter, humle, gær, fadlagring, øl og mad og meget, meget mere. Jeg savnede en lille smule noget nyt øl på standen, men ifølge Anders Busse, som kiggede forbi, så burde det også have været muligt, men øllet var hentet i lidt for god tid, så desværre ingen Juicy Pony til mig. Den havde jeg ellers glædet mig til at gensmage. Heldigvis var der masser af andet godt øl fra det lille brygger i Indslev.

20170902_144829.jpg

Åben har lavet en rigtig fin debutøl. Ser frem til at prøve mere fra dem.

Travlheden på standen gjorde, at jeg vist aldrig har været så lidt rundt for at smage øl. Jeg har ikke fået meget tapped ind på Untappd, men det der kom ind var rigtig fint. Jeg fik bl.a. langt om længe prøvet det nye, og næsten lokale, Åben fra Kolding, der med deres Bryg 61 er kommet rigtig glimrende undervejs. Øllet ligger et eller andet sted i nærheden af NEIPA og har en rigtig glimrende aroma og smag, men jeg mangler måske lige en smule på fylden, men bestemt en rigtig drikkeværdig øl.

Jeg fik også gensmagt Raw Power fra Ebeltoft, som jeg på forhånd vidste ville være glimrende. Den var måske ikke topfrisk, men stadig rigtig fin. En af de klart bedste NEIPA fra Danmark.

Dagens måske bedste øloplevelse stod de to gutter fra Hop Bottle

20170902_123534

Hop Bottle Brewery har lavet en moderne klassisk ipa, som ikke spiller på haze og har en fin bitterhed.

Brewery for. Jeg fik vist talt relativt længe med både Jonas og Rick om alt muligt vedrørende øl, undskyld Dan og Jens, men jeg fik også mulighed for at smage anden og tredje batch af deres, indtil videre, eneste øl i programmet, Hop Men’s IPA, som jeg tidligere har fået i førsteudgaven, som jeg ikke synes var så voldsomt interessant. De to seneste udgaver havde langt mere aroma og en klart friskere humlesmag, hvilket bryggerne i øvrigt bakkede helt op om. Jeg fik en flaske med mig hjem og en halv aftale om at vi skal ses til en snak snart. Jeg håber, at det kan blive på Brød & Co i Vejle, hvor Rick og Jonas har en tilknytning. Jeg har endnu til gode at spise der og stedet har et fremragende ølkort, så det virker som et sted, der bør besøges.

Der var i alt omkring 200 øl på Humletorvet midt i Fredericia og der var rigtig mange glade gæster til øl, ost, mad og blues. Jeg kommer helt sikkert igen til næste år.

En lidt for lang sommerferie

Så gik sommerferien, og lidt til, vist. Jeg har hængt lidt i bremsen i forhold til nye indlæg på bloggen, hvilket har flere årsager, nogen af dem ølrelaterede, mens andre er af mere personlig karakter. De ølrelaterede årsager kommer jeg tilbage til i et senere indlæg.

Når jeg er på sommerferie, så prøver jeg altid at drikke det lokale øl, der hvor ferien afholdes. Sidste år gik ferien til Ebeltoft, hvilket medførte min første smagsprøve med Wildflower, som jeg kårede til sidste års bedste øl, mens turen året før gik til Blokhus, hvilket ikke rigtig kastede de store lokale øloplevelser af sig.

20170716_124541

Pilsneren fra Dreher var en ganske fin pilsner, der dog næppe vinder nogen priser for høj klasse eller innovation

I år gik turen til den lille by Alsóörs ved Balatonsøen i Ungarn. Umiddelbart var vi havnet i et vinområde, som ifølge en mere vinkyndig kammerat, slet ikke er så ringe endda. Særligt hvidvinen skulle være undervurderet. Det fik jeg faktisk ikke testet, men

har da lidt rødvin med hjem. Vi havde lejet et mobile home og campingpladsen bød hovedsagligt på lokale pilsnere og radlere, mens et lille supermarked bød på en enkelt ipa og lidt hvedeøl. Ipa’en fra Sopproni, som er et brand under Heineken Ungarn, var faktisk en ganske fornuftig cloudy sag med lav bitterhed og en ok, men ikke vildt imponerende aroma. Dan manglede også lidt på fylden, men den gled nu ganske fint ned.

Derudover bød byen ikke ikke rigtig på det store, men strandbaren kunne dog overraske med en kriek fra Mort Subite på fad, men de er jo også i dag ejet af Heineken, så det giver naturligvis en eller anden form for mening.

Det bedre øl skulle derfor findes væk fra byen og campingpladsen, så jeg havde hjemmefra fundet et par forskellige steder indenfor rimelig køreafstand, bl.a. et par steder i Budapest. Desværre nåede vi ikke til Budapest, da planer jo er til for at ændres. Det kunne se ud til, at hovedstaden har flere spændende barer, bottleshops og bryggerier. Heldigvis skulle det vise sig, at flere af de bryggerier jeg gerne ville prøve også havde øl på hylderne et par af de steder jeg kom forbi.

20170716_212429

Rigtig fin stout fra Hedon nydt i det fineste glas vores mobile home kunne byde på

Den nærmeste Aldi skulle vise sig, at have et ganske fornuftigt udvalg fra et enkelt mikrobryggeri, som de kørte lidt kampagne på. Det smed bl.a. en helt fin russian imperial stout af sig. Dem fik jeg et par stykker af  og har også taget lidt med hjem. Det koster jo ikke alverden i Ungarn, så et fejlkøb betyder ikke det store, da man ikke smider en formue lige ud i vasken, og der kom da også lidt middelmådigheder med hjem, både fra Aldi og fra hvad der skulle vise sig, at være områdets fineste bottleshop, Beer Balaton, hvor jeg var forbi et par gange og købe lidt øl. Det var lidt en

20170721_214207.jpg

American Beauty er en old school pale ale  med karamelmalt og med en fin bitterhed over en frisk aroma

udfordring, da personalet udelukkende taler Ungarsk, lidt som resten af befolkningen, og butikken modtager heller ikke kreditkort. Det var lidt svært at få vejledning om øllet og om hvor nærmeste hæveautomat befandt sig, men vi kom da nogenlunde i mål begge gange. Ved første besøg tror jeg nok, at jeg fik bartenderens favoritøl med derfra. Det var som, langt det meste ungarske craft, en pale i old school udgave, og en rigtig fin udgave.

Jeg slæbte en køletaske fuld med hjem og har løbende nydt af det fine ungarske øl. Nogle har været ordinære, mens andre har været rigtig fine. Jeg vender meget gerne tilbage til Ungarn, da det er et fint sted at feriere, men øllene er bestemt også drikkelige og så er det meget prisvenligt. Næste gang må der 100% sikkert planlægges med et besøg i Budapest, som giver rum til lidt beerhunting i hovedstaden. Jeg har en lille fornemmelse af, at der er rigtig mange fine oplevelser at finde.

20170721_165110.jpg

På det andet besøg i Füred var vi en lille tur forbi en gastropub, der, alt efter hvor man søger information, måske også var et bryggeri. Jeg så intet bryganlæg, men der var et fint udvalg af øl

Ost og øl

For efterhånden nogle uger siden smed jeg en ordre hos Arla Unikas webshop, da jeg synes at de oste jeg har smagt fra dem er ganske fremragende. Jeg havde ikke tidligere benyttet webshoppen, da jeg lokalt i Fredericia har kunnet købe en mindre udvalg hos Den lille Vinkælder eller hos Ostergaard i Middelfart, der meget bekvemt ligger lige ved siden af Kvickly, der som bekendt har et af Danmarks mest omfattende udvalg af øl.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve et af deres osteborde og da jeg både er udstyret med tænder og har prøvet en del af de mere gængse oste fra Unika- serien, så valgte jeg Eksperimentet, der i den udgave jeg modtog bestod af en god blanding af bløde og hårde oste. Derudover smed jeg et glas tomatmarmelade og tre matchende øl i kurven, for at teste hele konceptet.

Det hele blev leveret med dag til dag service og ankom behørigt pakket og kølet. Intet at udsætte på det, hvis man spørger Fru Ousen, som modtog forsendelsen og stod for udpakningen.

20170603_175230

Udover de fem oste, så blev ostebordet leveret med lidt mandler, lidt sprøde knækrød/kiks og lidt sylt. Det synede ikke af meget og fruen supplerede med lidt godt skinke og pølse, samt lidt pesto og brød.

Lad mig med det samme konstatere, at alle ostene, på hver deres måde, var fremragende og man kommer vidt omkring i smagbilledet. Fra det bløde og cremede til det meget markante med noter af stald. Havgus byder ind med en lækker frugtighed og nødder og har rigtig fine krystaller, der giver en fint knas i osten. Den har i lang tid, sammen med Gammel Knas, været en snackfavorit her i huset, så det var ikke et eksperiment, men en slags tryg begyndelse. Geko, som er fremstillet ikke langt fra hvor jeg bor, var en mild og blød hvidskimmel, der dog havde en fin karakter og en markant syrlighed, der klædte den rigtig godt. Til ostene fik vi naturligvis også de øl, som Arla havde valgt til os og til første valgte vi Mikkeller Hva’ så, som vist egentlig hed Årh hvad. Det er en hyldest til den klassiske Orval og den matchede ret fint. Den havde lidt bid fra brettanomyces, men alligevel en lethed. Det virkede glimrende.

De næste oste vi tog fat på var en ret fast ost lavet med Mosaic, hvilket man ikke kunne være i tvivl om, når man smagte. Klar karakter af de den frugtige humle, som tilførte både bitterhed, men også noter af tropisk frugt.

20170603_182020

Nederst er det Geko, til venstre Havgus og øverst er det Mosaic.

Den medfølgende Session IPA med Mosaic spillede naturligvis fremragende sammen med netop denne ost, som var de skabt til hinanden. Øllet gik også fremragende til Habanero Cheddar, som i første omgang virkede til svag i sit chilibid, men den havde faktisk en rigtig fin smag af frugten, men efterhånden opbyggede der sig en fin varme, som man ikke får på samme måde i de mere kendte chilioste, hvor man har hakket færdig ost sammen med chili og presset det i form. Arla har haft chilien i mælken fra starten af

processen. Sidste ost på programmet var Blå Friser, som er en ret markant blåskimmel, som Fru Ousen ikke helt blev gode venner med, men som jeg virklig nød. Den var skarp, syrlig, havde en lille snert af noget ammoniak, men den havde også en masse umami, som sjovt nok blev understøttet ret fremragende af den tilkøbte tomatmarmelade, som ellers også var, hvad Arla kalder, en umamibombe. Selv om stykket virkede ret småt, så måtte jeg levne en smule, der i øvrigt dagen efter endte på en pizza, hvor det også var glimrende. Sammen med Blå Friser, og faktisk også Habanero- osten, havde Arla valgt en Milk Stout, som med sin fylde og sødme virkelig underbyggede ostenes markante smagsnuancer.

20170603_184555

Et ostebord nærmer sig sin slutning

Alt i alt fungerede alt fra bestilling og levering til selve smagsoplevelserne rigtig godt. Det er næppe sidste gang, at jeg kaster mig ud i en bestilling fra Arla Unika. Det så ikke ud  af meget, men de store smage, og sikkert også ret høje kalorieindtag, gjorde at det faktisk var meget passende, også selv om vi ikke havde suppleret bestillingen. Skulle man finde et kritikpunkt, så er det den manglende vejledning i forhold til match mellem ost og drikkevarer. Der var faktisk ikke noget information om de tre øl, der var valgt. Jeg havde en ret fin idé om hvordan jeg ville matche øl og ost, men prøvede også et par andre kombinationer, som egentlig gik fint, men nogle ville nok savne lidt hjælp.