Øllets Dag 2019

Inden der kunne drikkes øl, så skulle der lige køres lidt panser først. Rækkefølgen er vigtig og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

I lørdags var det den første lørdag i måneden og dermed fejrede DØE Øllets Dag rundt omkring i landet. Jeg valgte, som jeg plejer, mit lokale arrangement i Fredericia, men havde i år ikke nogen abejdsopgaver, da jeg tog hjemmefra. Faktisk mødte jeg lidt senere ind i år, da jeg lige skulle dyrke en anden hobby først, så jeg kom først på pladsen over middag.

The Beaning og Life er en session styrke pastry stout. Overaskende meget fylde og smag for sine beskedne 4.9%

Fredag aften havde jeg været til opvarmningssmagning med Beershoppen og Frerderik Hoppe fra Hoppe Beer, der havde en fælles stand og jeg var vist kommet til at love min hjælp, hvis de havde brug for det, så der gik naturligvis ikke mange sekunder før jeg stod og skænkede øl. Der var naturligvis øl fra Hoppe Beer, mens Beershoppen havde Autumn Haze fra Åben og en række rigtig fine polske øl med. Jeg brugte langt hovedparten af dagen bag hanerne, men nåede også forbi flere af de andre boder og få lidt øl. Der flere rigtig fine øl, men nogle af højdepunktene var The Beaning of Life fra To Øl og Moksa.

Et andet højdepunkt var standen fra EUC, hvor der er indrettet et lille bryggeri, som benyttes i undervisningen på skolen. Som jeg delte på Facebook for nyligt, så har jeg deltaget i en brygdag derude, og derfor var det et højdepunkt, at se øllet blive taget vel imod på pladsen. Stefan havde også en super fin og sprød pilsner med Mosaic med. Den var fremragende i solen og ramte et dry spot.

Rum’n’Dark fra Bøgedal var en rigtig fin og ret fyldig øl, som havde et lille hint af rom. Det måtte gerne have trådt mere ferm i smagsbilledet.

Tour de Biere havde også en stand, hvor de præsenterede øl fra nogle af de bryggerier, som de havde besøgt på deres tur rundt landet og højdepunktet var klart fra Bøgedal, men der var også et par andre, der ikke gjorde nogen særlig skade på tungen.

Herfra kunne man jo egentlig bare læse mine blogposts fra de tidligere år, for alt var i det store hele som det plejede i Fredericia. Dagen blev afviklet på Ryes Plads, hvor der var stillet boder op hele vejen rundt. Gæsterne købte poletter i lokalafdelingens stand, som så kunne bruges rundt ved de forskellige udstillere, hvad enten det var bryggere, butikker eller om det var en stand bemandet af foreningens frivillige.

Rene fra Malt og Humle rammer i sin beskrivelse flere ting jeg er enig i. Dagen er nok i virkeligheden slet ikke for mig, men mere for den almindelige øldrikker, som måske en gang imellem tager en “spændende” øl med hjem fra Brugsen eller Bilka ( Brugsen fra Erritsø serverede faktisk Willemoes Helles, som jeg synes er en ret hæderlig helles) , men måske noget mindre for mig, som gerne kører længere efter en god øl eller køber den på nettet. Jeg hørte, som Rene også anfører i Kolding, at man måske ikke fik den helt vilde vejledning alle steder og det er jo et problem, hvis formålet med dagen er, at Hr og Fru Danmark skal lære lidt om det gode øl.

Den her fremragende gueuze fra Cantillon var ikke en del af dagens officielle program, men Rene fra Beershoppen var så umanerlig rar, at han lige delte en årgang 2013.

Helt generelt så synes jeg, at dagen var rigtig fin og rigtig hyggelig, men for mit vedkommende kunne jeg godt trænge til fornyelse hele vejen rundt om arrangementet. Jeg tror, at man skal kigge på placeringen, som på mange måder er rigtig god, men som også er udfordret i forhold til toiletforhold og plads. Det er indimellem meget trangt, når der er så mange mennesker på samme tid. Området ved Urbania og Tøjhuset kunne værre et oplagt bud. Det ville også give langt bedre mulighed for at kombinere øl og mad, da man ikke ville være begrænset til en bod fra en lokal slagter. Jeg synes også, at niveauet på de deltagende bryghuse og bryggerier er alt for svingende. Der er meget langt fra de bedste til de mindst gode på pladsen, og jeg savner i den grad lidt mere af det nye og spændende øl fra Danmark. I mine øjne kunne man sagtens reducere antallet af deltagende bryghus og udstillere, uden at de ville være savnet. De har sjældent nye øl med og mange af dem ligner hinanden. Manglen af mange af de spændende bryggeirer kunne også hænge sammen med, at Fredericia endnu ikke har en rigtig god bottle shop. Der mangler udvalg og det holder i hvert fald nogen tilbage fra at deltage, når man ikke kan henvise til en lokal forhandler, ligesom jeg hørte fra nogle af udstillerne af poletafregningen ikke var helt tilfredsstillende for dem. De stod reelt set og forærede alt deres øl væk og tabte penge samtidig. Det skal man se på, hvis ikke man skal miste udstillere. Kritikken kan også høres, når det handler om Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Så selv om jeg faktisk havde en rigtig fremragende dag og med al sandsynlighed kommer igen næste år, så skal opfordringen lyde på, at man gentænker, i hvert fald dele af, konceptet og kigger på sted, udstillere og evt. også om poletsystemet og prisen til udstillerne er den rigtige.

Øl og ferie på Bornholm

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Video: 4 Brewers Tomato Gose

Som man har kunnet se på Facebook, så har jeg købt lidt øl fra Rusland. Morten Mikkelsen, som sørgede for den praktiske del, ville gerne se mit ansigtsudtryk, når jeg drak Tomato Gose. Jeg kunne ikke få mig selv til at skuffe ham, så her er der en video af min umiddelbare reaktion.

Hvis man skulle være interesseret i min karakter på Untappd, så endte jeg på imponerende 0.25/5

Gæt en øl (BrygBrygBryg)

For noget tid siden spurgte BrygBrygBryg om de måtte forære mig en kasse øl, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til. Det ville da være en skam, at takke nej til godt øl, for godt øl er hvad jeg forventer fra BrygBrygBryg. Derfor er dette indlæg vel en slags sponsoreret indhold på bloggen.

Da kassen ankom pakkede jeg den ud med min mobil tændt, hvilket gav ovenstående video.

Jeg aftalte med Mikkel fra bryggeriet, at de ikke ville fortælle mig noget om øllene, så der er jo en lille udfordring for smagløg og næse, når øllene skal drikkes. Den første jeg havde fat i var Dr. Chai, som jeg vist kun fik på Instagram.

Nu har jeg så haft fat på Karl Johan, der lige som de øvrige i kassen kommer med en meget flot etiket af malertape, der kun afslører navn og alkoholprocenten.

Udseende og procenterne afslører, at vi har fat i en imperial stout. Øllet er kulsort og nærmest tyktflydende i konsistens. Over det tykke bryg lægger et flot og tæt brunt skum sig hurtigt, men efter lidt tid supplerer det med en let grålig tone.

Aromaen har umiddelbart præg af urter og noget jordet over sig, inden sødlig mørk sukker, chokolade og lidt kaffe sætter ind. Det er til at starte med lidt spøjst, men det er faktisk ret tillokkende.

Når brygget rammer munden er det med en lidt olieret og ret fed mundfylde og med masser af sødme, som mørke sukkerarter og igen med noter af kakao og chokolade. Kaffen, som jeg fornemmede i aromaen, er kun til stede i kraft af en letristet bitterhed, som balancerer sødmen og den store mundfylde godt ud.

Alt det ovenstående kunne man sikkert finde i rigtig mange stouts, men det der skiller Karl Johan ud er en næsten kødagtig fornemmelse. Der er umami for alle pengene. Jeg går ud fra, at øllet enten er brygget med svampe eller er lagret med svampe, for de er umiskendeligt til stede i øllet. Det lyder måske besynderligt, men det virker altså rigtig godt. Det bliver på intet tidspunkt for meget, men giver noget helt særegent. Jeg kunne sagtens være kunde til den her, hvis den skulle findes i butikkerne, for det er en rigtig fin øl.

Spændende er det også om jeg har ramt rigtig. Har de mon tilsat Karl Johan i øllet, eller er fornemmelsen af svampe opnået på anden vis?

Farvel til Årets Ølnyhed

Efter mere end ti års kåringer, så har Danske Ølentusiaster valgt at sløjfe kåringen af årets danske ølnyhed fra og med i år. Nogen vil helt sikkert komme til at savne kåringen, mens andre måske umiddelbart vil juble.

Jeg har jo de sidste to år siddet med i det udvalg, der har arrangeret kåringen, som den ser ud nu. Særligt med den sidste kåring synes jeg, at vi fandt en rigtig god model med kun en vinder, som var udvalgt af medlemmerne i en finale, hvor finalisterne var fundet ved blindsmagning i to paneler af DØE- medlemmer, fordelt mellem skribenter, øldommere og “almindelige” medlemmer. Det synes jeg gav en retfærdig udvælgelse mellem de indleverede kandidater.

Den første vinder af kåringen tilbage i 1999

Netop kandidaterne, og særligt deres antal, er måske den virkelige akilleshæl ved kåringen. Med 1825 ølnyheder i 2018 og kun 40 kandidater til blindsmagningerne, så kan man med rette debattere om man virkelig finder årets ølnyhed. Det er altså kun godt 2% af årets nyheder, der rent faktisk var med i finalefeltet.

Kåringen blev også i sin tid indført, så de danske bryggerier blev ansporet til at udvikle nye øl og man må sige, at hvad angår antallet af nyheder, så er kåringen overflødig. Hvis det vi skal skubbe endnu flere ølnyheder frem på markedet hver år, så er markedet vist så rigeligt dækket, ligesom gode og velsmagende øl forsvinder igen, da de ikke sælger grundet manglende nyhedsværdi.

Jeg tror, at det er fint, at afstemningen forsvinder og måske kan man finde på en ny kåring. Det kunne være sjovt med en årlig stilartskonkurrence, hvor man fandt den bedste af en given stilart med udskiftning af stilart for hvert år.

Allerede i marts måned skrev jeg følgende i en korrespondance med Ole Madsen (Redaktør på Ølentusiasten), da han bad om en kommentar. Den blev senere bragt i bladet.

Den sidste vinder af Årets Ølnyhed blev Amager Bryghus og Modern Times’ Black Nordic Skies. Der er, trods alt, sket en del på de år, hvor kåringen har fundet sted.

“Umiddelbart så tænker jeg, at det er glædeligt med valgmuligheder og diversitet, for hvem vil ikke gerne have meget at vælge imellem. Der er da også rigtig mange rigtig fine øl imellem de mange nyheder, men når man så dykker lidt ned i det, så er der måske også grund til bekymring, for hvad fører det med sig, når bryggerierne spytter så mange nye øl ud hvert år? Går det ud over kvaliteten? Og er der reelt set tale om egentlige nyheder? Man kunne have den mistanke, at nogle af de bryggerier, der sender mange nye øl på markedet har nogle helt faste opskrifter, som de tweaker ganske lidt på f.eks. humle eller gær, inden en “ny” øl rammer markedet. Hvis foreningen skal kigge indad så kunne man mene, at kåringen af Årets Ølnyhed har gjort sit job og er blevet en overflødig ligegyldighed. Det er lykkedes at få en masse nye øl ud til forbrugeren og dermed er vi måske i mål. Derudover er det tankevækkende, at kun omkring 2% af sidste års ølnyheder deltog i konkurrencen. Kårer vi så reelt årets nye øl?”

Ølfestival 2019

Dagens første øl blev smagt hos de lokale helte fra Åben, som helt forventeligt holdt tårnhøjt niveau.

På den private front har det været en mildest talt spændende periode med sygdom og dødsfald, så det hele kører ikke 100% på bloggen, men jeg prøver hvad jeg kan, at følge op på de events jeg har deltaget i, selv om mine skriverier kommer lidt på bagkant. Derfor kommer indlægget om Danske Ølentusiasters årlige festival i Lokomotivværkstedet lidt senere end planlagt. Derudover er jeg kommer hjem uden ret mange brugbare billeder eller noter, hvilket udelukkende skyldes, at jeg havde en rigtig femragende dag i godt selskab. Jeg oplevede niveauet på øllet som det højeste jeg husker. Heldigvis var flere af de hypede bryggerier med for første gang eller var tilbage. Det var rigtig godt at Amager har valgt festivalen til igen og at nye hypede som Gamma også havde lagt vejen forbi. Derudover var der plads til en samling af mindre nye bryggerier, hvilket var et rigtig godt tiltag. Jeg har dog af omveje hørt lidt kritik af netop det område fra en udstiller, der ikke var så imponeret over arrangørerne, men det mærkede jeg som gæst ikke noget til.

Jeg havde endnu engang slået følge med Niels Kristian, samt Kristina, fra A Word on Beers, som stødte til et lille lukket selskab, der havde fulgtes fra Ferdericia. Selskabet bestod af undertegnede og René fra Malt og Humle. De to har allerede nævnt deres højdepunkter, som jeg er ret enige i, så jeg vil ikke bruge en masse spalteplads på dem. Kig over og se deres billeder og deres ord. Det var som forventet rigtig fint selskab, at opleve festivalen i det selskab.

Det gode selskab er altid vigtigt til en ølfestival, da jeg synes det sociale element er rigtig vigtigt. Jeg havde igen i år en masse rigtig gode samtaler med alle mulige mennesker, selv om jeg sikkert blev meget hyggelig i løbet af dagen. Det var rigtig godt at hilse på Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus, som tidligere har slået sine folder i min DØE lokalafdeling, men som ikke har set i nogle år. Han gav et par smagsprøver på kendt øl, der er blevet justeret til det bedre, men også et bud på en “afløser” for Gl. Carlsberg Lager, som var ret fin i sin kategori.

Rahbek og Nørrebro har begået en ret fin lagerøl, som var drikkevenlig og velsmagende.

Jeg fik også, sikkert til de andres fortrydelse, en længere snak med Jesper Larsen fra Schiøtz og Andreas Falkenberg, der er rykket fra Royal Unibrew til Ørbæk. Andreas bød på et par sjove øl fra Ørbæk, nemlig en bock med dild, som faktisk kunne et eller andet, uden at det nok bliver min favorit, mens Fynsk Forår var blevet væsentligt bedre af en tur omkring et fad, som havde tilført en smule fadpræg og en omgang brett. Det var faktisk slet ikke så dumt. Jeg plejer at betragte Ørbæk som et fint, men også kedeligt, bryggeri, så det kunne da være sjovt, hvis de begyndte at lege lidt mere, Senere fik jeg også lidt smagsprøver far Schiøtz. Og ja, jeg ved godt de er store og onde og alt det der, men jeg er heller ikke en større ølsnob, end at jeg gerne tager en samtale og en smagsprøve, hvilket jeg egentlig er ret glad for. Jeg smagte lidt forskelligt fra dem og var ret positivt overrasket over en ganske fin NEIPA, som var, så vidt jeg husker, brygget til Heartland. Jeg smagte også på en ny øl fra Kissmeyer, Lilleø Pære Saison, som han selv var ret glad for, hvilket jeg så fint forstår.

Premium Beers Sweden havde også en række fine øl fra spanske Laugar. Her en ret fin NEIPA

Det var naturligvis ikke big beer det hele, for vi kom naturligvis også forbi en bred vifte af importører og distributører, som kunne byde på rigtig fine øl af mange slags. Skulle det virkelig være The Year Lager, så havde Det belgiske Hus og Bad Seed Brewing et rigtig godt bud med Neu Pilsner, som er noget af det fineste mikropils jeg har fået længe. Vi fik også rigtig fremragende øl hos One Pint, men et de absolutte højdepunkter var helt afgjort besøget hos Prima Beers Sweden, som jeg ikke kendte og som ikke var i programmet. De havde øl med fra bryghuse jeg heller ikke kendte, hvor f.eks. franske La Débauche virkelig gjorde et meget stærkt indtryk. De havde leget med ting, der ikke burde fungere, men som var fremragende. Tabasco sammen med mango lyder som noget Refsvindinge ville lave og ødelægge, men det kan gøres rigtig balanceret og godt, mens stout med thai krydderier og ingredienser også virkede rigtig godt.

Øllet var fint, men mine billeder stinker

Af andre højdepunkter skal nævnes Fanø Bryghus og deres Red Wedding, som desværre var udsolgt i 2018- udgaven, men den nye årgang var også rigtig fremragende. Jeg har vist ikke et rigtig godt billede af den, men jeg har masser af billeder af ukendte stouts, så det er helt sikkert en af dem. Den er lagret på rødvinsfade og er en fremragende stout. Der var også fine oplevelse hos Agile Brewing, som sammen med Brew42 og Browar Rockmill havde lavet en ipa med bison græs, polsk humle og Kveik- gær. Den var ret speciel, men også ganske fin. Bisongræs giver en vaniljeagtig note, som faktisk fungerede fint. Vi fik også en ret omfattende smagning hos Dry & Bitter, hvor vi fik derudover fik en god snak med The Lord og Malts/Jakob Schytz, som sørgede godt for os. Herodes Brygklub skal bestemt også have et shout out, for niveauet er altså tårnhøjt og samtalen på standen skal bestemt heller ikke undervurderes. En af sidste års hypede øl It takes three to tonka havde fået et twist og var bestemt ikke blevet ringere. Naturligvis var jeg også en tur forbi Amager Bryghus, der bl.a. havde “rester” fra MBCC med. Det betød bl.a. en fremragende quadruppel.

Jeg husker ikke præcis hvad der er i glassene, men der er i hvert fald tre forskellige glas fra det store smageglas over det gamle logo og til det nye.

Jeg kunne blive ved med at liste ting jeg smage, samtaler jeg havde, bryggerier der gjorde det godt osv., men det vil blive endnu mere omfattende, end det allerede er. Kort og godt, så er det fedt at se, at udviklingen med færre bryggerier er vendt, ligesom jeg synes at niveauet på det meste øl er rigtig fint. Til sådan en festival skal der være noget for alle og det synes jeg faktisk, at DØE har ramt ret godt med det brede deltagerfelt. Jeg er i hvert fald klar på endnu en tur i 2020.

PS. Tak til Carina Larsen for at få mig på det rigtige tog. Det var jeg sgu glad for.