Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

Som jeg vist har gjort opmærksom på, så var jeg i lørdags til MBCC på den røde session. Det var en helt forrygende oplevelse, selv om jeg havde min tvivl, da jeg havde hørt om sindsyge køer og masser af øl, der slap op. Der var kø få steder, men jeg oplevede intet øl, der slap op.

Jeg burde nok have lavet en form for manuskript, for jeg glemte at nævne rigtig mange øl og bryggerier i min lille film, men man kan jo altid smutte enctur omkring min Untappd konto og se hvad jeg smagte og hvad jeg syntes om det. Det blev trods alt til omkring 55 forskellige på de godt fire timer. Jeg burde klart have nævnt Dry & Bitter, Alefarm, Amager Bryghus og en uoverskuelig lang række udenlandske.

Et par uger med festivaller

I de kommende uger sker der en masse på den danske ølscene og der burde være lidt for enhver. Selv skal jeg deltage i to festivaller, mens jeg meget vil savne en tredje.

Fra på mandag går Copenhagen Beer Week i gang med arrangementer på værtshuse over hele København, inden det hele kulminerer med Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC), som foregår fredag og lørdag i Øksnehallen. Jeg drager, i selskab med René fra Beershoppen i Kolding, af sted med DSB fredag eftermiddag og en rådslagning over lidt øl må afgøre hvad vi skal bedrive tiden med fredag, men mon ikke vi er at finde på en fornuftig ølbar eller to? Der er i hvert fald flere, som jeg endnu skylder et besøg. Lørdag formiddag skal jeg så for første gang indenfor i de hellige hallers løben spidsrod mellem en fantastisk række af verdensklassebryggerier fra ind- og udland, som alle har, hvad der ligner, en række spændende bryg med. Der er en del øl jeg gerne vil smage, men når næppe dem alle. Efter formiddagens festival må vi se hvad der så skal ske, men vi er næppe helt klar på en togtur hjem lige med det samme.

Turen til København gør til gengæld, at jeg misser hvad der

wp-1462776796158.jpg

Tre sjæle en tanke til PAF2016

plejer at være et af årets højdepunkter. Pale Ale FestivalChristian Firtal, hvor der altid er masser af fint humlet øl og godt selskab. De sidste år har jeg nydt festivallen bl.a. i selskab med Stovt, Tripplealehead, Rock on Beer og Far fra Far & Søn.
Odense ligger jo dejlig centralt placeret i Danmark og med program fra torsdag til søndag, så vil jeg meget klart anbefale en tur til Odense.

wp-1464677007694.jpeg

Sidste år bød bl.a. på ølpølse fra Jørgen Pølsemager og Hjortbøl fra Ugly Duck

Ugen efter afholder DØE endnu en gang Ølfestival i Lokomotivværkstedet og ligesom de sidste par år, så slår jeg et smut forbi om lørdagen.
Jeg har lidt svært ved at vurdere programmet i år. Jeg synes måske, at nogle af bryggerierne fra øverste danske hylde mangler, men det giver jo god plads til at finde overraskelserne fra det næste lag og blandt nogle af de bryghuse, som jeg endnu ikke har prøvet. Dagen skal helt sikkert nok blive rigtig hyggelig. Det er jeg ikke i tvivl om.

Det bliver helt sikkert et par rigtig gode uger i øllets tegn og jeg skal naturligvis nok prøve at få skrevet lidt om de to ting jeg deltager i.

Lammekølle i bock

Ligesom så mange andre, så byder påsken her i huset altid på en tilberedning af lam, som regel en lammekølle med tilbehør. I år var ingen undtagelse og jeg synes da lige, at jeg ville dele mine frembringelser med jer.

Planen var, at smutte en tur forbi den lokale halalslagter, da han tilsyneladende er byens eneste forhandler af dansk lam og kan samtidig oplyse om hvor lammet er vokset op osv., men af forskellige årsager, så endte jeg med en fersk irsk lammekølle indkøbt i Lidl og den skulle vise sig at være ganske fin til formålet.

20170415_142054Inden køllen skulle i ovnen i mange timer, så valgte jeg at marinere i knap et døgn. Jeg brugte naturligvis øl og ville gerne have smagen af malt og fylde, men ikke så meget bitterhed eller ristede noter, så jeg gik en tur i ølkøleren efter nogle Jacobsen Julebock, som jeg vidste havde gemt sig siden december, men frem fra gemmerne kom også en, efterhånden, ret vellagret bock fra Ebeltoft og på den faldt mit valg.

 

Øllet skulle naturligvis ikke stå helt alene, så køllen blev ridset let i overfladen, så den kunne tage imod en blanding af krydderurter og øl.

20170415_142529

Det ridsede lam fik følgeskab af rosmarin, timian, salvie, citronskal, citronsaft, lidt Worchestershiresauce, hvidløg, rosmarin, timian, bock og lidt friskkværnet peber, inden jeg vakuumerede det og smed det i køleskabet i knap et døgn.

 

Dagen efter krydrede jeg køllen med salt og peber og kom den i en bradepande sammen med marinaden og kom derudover lidt bladselleri, gulerod og rødløg i mindre stykker, samt lidt ekstra krydderurter ved, inden jeg det kom i ovnen ved ca. 120 grader i ca. 9 timer. Det var måske lige længe nok eller varmt nok, da lammet var lige tand mindre rosa, end jeg egentlig gerne vil have det. Undervejs spædede jeg lidt vand til, da jeg synes der blev lige i underkanten i forhold til væske.

20170416_170837Mens køllen var i ovnen, så skulle der naturligvis tænkes over lidt tilbehør og da familien meget gerne ville have flødekartofler, så blev det sådan. Der har du helt sikkert en opskrift, som du foretrækker, så det vil jeg ikke bruge meget plads på, men det var kartofler i relativt tynde skiver, lidt hvidløg, emmentaler, salt, peber og fløde. Derudover dampede jeg lidt grønne asparges med lidt smør og så stegte og glaserede jeg lidt gulerødder. De blev skrællet og delt på langs, inden de mødte lidt rapsolie, timian, citronskal i store stykker. De stegte i ca. 30 minutter og blev så afsluttet med en klat smør og citronsaft.

 

20170416_173417

Kødet ser lidt gråt ud på billedet. Det var det nu ikke, men lige knap rosa nok. Langtidstilberedningen og noget ok kød gjorde dog, at det var ret saftigt.

 

 

Der skulle naturligvis også lidt sauce til, så da lammet var godt og vel færdigt, så siede jeg marinaden, der nu var blandet med saft fra kødet. Smagen blev justeret med salt, peber, lidt eddike og en smule gastrik, inden jeg monterede med smør.

 

Min anretning var nok ikke helt i top, men det er også en ganske rustik ret, som ikke nødvendigvis skal anrettes pænt. Faktisk vil jeg nok foretrække, at man bare bærer fade på bordet og lader folk selv lange an. Det er dog lidt svært for autistiske søn, så vi langede an i køkkenet og spiste i stuen og det var ganske forrygende, når jeg nu slev skal sige det.

20170416_174318

De kraftige smage og det relativt høje fedtindhold skal have lidt modspil og her kunne man gå flere veje. Jeg valgte en Bøgedal 411, som er en juleøl på godt 7%, som har været i køleren i ret lang tid efterhånden. Den er kraftig i smagen, hvor malten giver fornemmelse af karamel, kakao og ristede noter. Bøgedal holder altid højt niveau, både i kvalitet og pris, og her passede øllet perfekt til maden. 

Der blev naturligvis også serveret dessert. Det havde intet med øl at gøre, men derfor kan det jo sagtens være godt.

20170416_181402

Desserten var en panna cotta med hvid chokolade og rabarbergelé. Rabarberne var første høst fra haven.

Årets Ølnyhed(er) eller stilstand?

I lørdags blev der afholdt generalforsamling i Danske Ølentusiaster og det betød valget af en ny bestyrelse og landsformand. Bestyrelsen ønskede ikke, at Anne Lise Knørr genopstillede og i stedet blev næstformand Hans Peter Jepsen forfremmet til formand uden modkandidater. Hvad det evt. kommer til at betyde for foreningen er jo spændende, for jeg håber i den grad, at det får en positiv indflydelse på landsforeningen. Jeg har i lang tid været rigtig glad for min lokale afdeling, som jeg jo sad i bestyrelsen for i fire år, heraf to som formand. Der afholdes en række rigtig spændende arrangementer, der stikker i vidt forskellige retninger.

20170307_213707.jpg

Sidst jeg var til smagning i lokaldelingen havde vi besøg af Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller Bar i Århus. Der drikkes altså andet end Thisted, Fur og Hornbeer i DØE

En af grundene til mit håb om udvikling er, at jeg simpelt hen ikke længere kan se hvorfor jeg skulle være medlem af foreningen. Jeg får et, ganske vist flot, blad med halv- og helgamle nyheder, ølberetninger fra Berlin og så er der som regel en eller to interessante artikler og så er det vel egentlig det. Hvad får jeg derudover? Hvis nu alle lokale medlemmer af foreningen meldte sig ud og i stedet startede vores egen forening med samme kontingent, så havde vi selv lige omkring 100000 kroner at lave arrangementer for. Som medlem af DØE, så går de penge til landsforeningen, hvor man så kan søge om at få noget tilbage. En del af pengene går naturligvis til at arrangere Ølfestival i København, som er en rigtig fin festival i fine rammer. Som tingene står, så betaler jeg for at komme til de lokale arrangementer og en del af dem vil jeg egentlig nødig undvære.

En anden (vigtig) aktivitet er medlemmernes valg af årets ølnyhed, eller ølnyheder som det vel retteligt hedder. I år kåredes intet mindre end fire nyheder. Tre af dem efter alkoholstyrke og derudover en samlet vinder. Til forskel fra tidligere år, så skulle bryggerierne selv nominere deres øl, hvilket langt de fleste var ret ligeglade med og derfor så feltet i starten ganske pinligt ud. Derefter kunne medlemmerne indstille øl og det hjalp da en del på udvalget. Desværre ser det ud til, at det ikke kun er bryggerierne, der er ligeglade med afstemningen, medlemmerne er det tilsyneladende også, for der er godt nok ikke ret mange der har afgivet en stemme. Man kan nok også finde nogen, der ville sige, at jeg ikke har ret til at klage over resultatet, for i år er første gang i de år jeg har været  medlem, at jeg ikke har stemt i finalerunden. Der var simpelt hen ikke en øl, der var god nok til titlen. Den eneste jeg ville overveje at stemme på var Jacobsen Porter, som jeg faktisk synes er en rigtig fin porter, men som lige mangler det sidste for at skille sig ud. Storesøsteren, og vel nok forbilledet, Mermaid Porter var langt mere kompleks og inderessant, ikke mindst den fadlagrede udgave.

Det har tidligere ikke nødvendigvis krævet ret mange stemmer at gå i finalen, men i år kræver det tilsyneladende nærmest heller ingen stemmer at vinde. Årets ølnyhed på tværs af kategorierne, og den som må betegnes som den egentlige vinder, Jack & Beer fik 73 stemmer, men fik ikke nok stemmer til at vinde sin kategori, ligesom vinderen i den alkoholsvage kategori tilsyneladende endte sidst i den ene afstemning, men vandt kategorien. Det giver jo ingen mening overhovedet. Jeg ved dårligt nok hvad jeg skal mene, men man har i hvert fald ikke fundet formlen for kåringen. Enten det, eller også er det medlemmerne den er gal med.

Kandidaterne og stemmetallet kan ses her.

Jeg håber, at DØE ikke går ud og prøver at markere sig på dette års kåring. Det vil simpelt hen være pinligt, hvis man prøver at sælge det her som noget stort. Lad det i stedet være startskuddet til en rigtig udvikling af foreningen. Måske man skal overveje om man vil være gode venner med alle bryggerierne, så man kan gå lidt kritisk til dem. Skal man være forbrugerpolitisk forening? Skal man være hyggeklub for ældre mænd? Hvor vil man hen? Jeg har sendt spørgsmålene til den nye landsformand og håber på, at han vil give mig svar på tiltale.

Brød med øl

Man skal som bekendt aldrig gå ned på udstyr og derfor bliver køkkenets arsenal indimellem udvidet. En af de seneste tilføjelser er et bagestål fra Bagestålet.

Der findes en række forskellige producenter af bagestål, men jeg fandt bagepakken fra Bagestålet mest interessant.

Et bagestål er, helt kort fortalt, en bedre udgave af den klassiske pizzasten, da stålet holder meget bedre på varmen, når du placerer dit emne på stålet, ligesom det ikke er ligeså følsomt, når man åbner ovnen. Siden jeg har anskaffet mig stålet, så har jeg brugt det en del og mine pizzaer har aldrig været bedre. Jeg har justeret min sædvanlige dej en smule og sammen med stålet, så bliver pizzaerne supertynde og supersprøde. Jeg har også fået bagt mere end jeg plejer og den anden dag prøvede jeg opskriften på kurvebrød fra Bagestålet. Jeg har dog ikke en særlig bage/hævekurv, men brugte en skål. Det gik vist alligevel.

wp-image-1329721328jpg.jpg

En lokal brugsuddeler havde forsynet mig med lidt meget billigt datoøl, så jeg valgte en af dem som væsken i brødet. Det virkede rigtig fint.

wp-image-983164526jpg.jpg

Udover øllet og gær, så brugte jeg fuldkornsspelt, hvedemel og en god salt.

Som håndbrygger er man vel lidt gæringsnørd? Dejen hævede i omkring fire timer og blev vendt engang i timen.

wp-image-1891119169jpg.jpg

Bagestålet skal varmes rigtig godt op inden brug. Det blev sat i en kold ovn og stod derinde i knap en times tid, mens ovnen varmede til maksimum. Brødet skal ikke have ret lang tid, da varmen er så høj.

Det er ikke første eller sidste gang, at jeg bager brød med øl. Det giver en rigtig god smag, som er langt mere interessant, end hvis man bare tilsætter vand. Bagestålet giver en rigtig flot afbagning og en fin skorpe på brødet. Næste gang skal jeg lege lidt med vand i ovnen, så dampen måske kan gøre skorpen endnu bedre.

 

Til Øllet – sund med øl i glas og gryde

Anmeldelse af bogen

Til Øllet – sund mad med øl i glas og gryde af Arne Astrup og Erik Skovenborg og udgivet af Forlaget Klim

For efterhånden alt for længe siden modtog jeg bogen Til Øllet – sund med øl i glas og gryde af lægerne Arne Astrup og Erik Skovenborg. Jeg har længe gerne villet skrive om den, men jeg syntes også, at den fortjente mere opmærksomhed, end jeg af forskellige årsager havde tid og energi til at give den. Nu har jeg dog haft tid til at læse en del af bogen, bladre i andre dele og derefter lave noget af maden fra bogen.20170225_152049

Bogen er delt op flere større afsnit, som igen er delt i mindre. Første del af bogen handler kort fortalt om øllet som makker til maden og om øllet som krydderi i maden. I denne del af bogen bliver læseren hjulpet til at matche øl med mad. Man føres gennem en række ganske brugbare tips til at matche øl og mad, som går over specifikke retter, krydderier og typer af mad og hvilke øltyper man kan sætte disse smage sammen med. Ganske fint og konstruktivt. Dernæst følger noget af det jeg synes bedst om. Forfatterne tager os ved hånden og fører os gennem øltyper fra helt lys til kulsort. De giver os stilartseksempler, som alle er til at komme i nærheden af og foreslår forskellige serveringer, som de nævnte øl og øltyper vil egne sig rigtig godt til. Undervejs i dette afsnit får man også gode råd omkring smagning, serveringstemperaturer og meget mere. Det ser alt sammen fint og fornuftigt ud. Det minder på mange måder om ølbogsklassikeren The Brewmaster’s Table af Garrett Oliver, der desuden har et opslagsværk, der går den anden vej rundt. Man har lavet noget mad og kan så finde ud af hvilken øl man kunne servere til.

Lynhurtig kommer vi nu allerede til de første opskrifter og gode råd om hvordan man benytter øl i madlavningen. Der er en række ret lettilgængelige opskrifter fra forskellige kokke og kokkeelever, ligesom der også er gode råd til at vælge de rette øl til de rette tilberedningsmetoder. Alt sammen igen ganske informativt og direkte brugbart.

20170225_152130

Bogen er flot sat op med masser af flotte billeder og med en masse brugbare råd og tips

Nu følger et afsnit om alkohol og alkoholfri øl. Personligt synes jeg ikke, at det er ret interessant, men naturligvis kan alkoholfrit øl have sin berettigelse, hvis man gerne vil undgå alkohol. Jeg synes bare, at alkoholfrit øl oftest er ret kedeligt, mens der findes masser af interessante alkoholsvage øl. Afsnittet om restalkohol er kort, men mere interessant, da man her får et skema, der giver en letoverskuelig oversigt over hvordan og hvor hurtigt alkoholen forsvinder ved forskellige tilberedninger. Det er jo godt at vide, når man har børn eller afholdsfolk i huset.

Efter disse indledende øvelser følger godt 100 sider, hvor opskrifter fra en række forskellige kokke tager over. Det er et sandt overflødighedshorn af mere eller mindre kendte kokke, der hver især har leveret nogle rigtig spændende opskrifter, som i forskellig grad er til at gå til. I en anden omtale af bogen, får den lidt hug for at være hipsteragtig og meget svært tilgængelig. Jeg er ikke helt enig i kritikken, men anderkender dog, at når David Johansen fra Kokkeriet har leveret en opskrift, der kræver Xantana, som kan findes på nettet, men som er usandsynlig dyrt og flydende kvælstof, så kommer de fleste hjemmekokke nok til kort, men til hans/bogens forsvar, så advares der om, at opskriften er meget svær, for de fleste nok nærmere umulig, mens Jesper Koch, som en del nok kender fra Masterchef, disker op med en bradepandekage med vaniljeis. Her skulle de fleste nok kunne følge med. Flere af kokkene har også forkellige opskrifter på brød, hvor sværhedsgraden er menneskelig. Carsten Kyster, der også er bogens madstylist, har leveret en opskrift ølnaise, som jeg ved lejlighed skal have kigget på. Den ser rigtig fin ud, som en variation over den klassiske bearnaise. Den har ganske vist tidligere været bragt i Godt bryg, god mad, som han lavede med Carsten Berthelsen, men lad det fare. Jeg har brugt rigtig lang tid på at bladre igennem opskrifterne og finde lidt inspiration i hvordan fantastiske kokke som Lauterbach, Torsten Vildgaard, men også mere “jordnære” som Gorm Wisweh arbejder med øl og mad.

20170225_152144Den sidste del af bogen er måske her hvor forfatterne er allerstærkest, når man tager deres baggrund i betragtning. De er begge medicinsk uddannede og Astrup er institutleder på Idræt og Ernæring ved KU, mens Skovenborg er læge og forsker, ligesom han er vinanmelder. Her kommer de meget grundigt omkring øl og sundhed. Vi kommer omkring energitæthed, alkoholtæthed, men også omkring vigtige næringsstoffer, som vi også kan få gennem øllet, ligesom forfatterne også tager fat på overvægt, blodtryk og om begrebet ølvom, som ifølge forfatterne ligeså godt kunne hedde skodvom eller sofamave, da rygning og stillesiddende livsstil tyder på at være større syndere end moderat indtag af øl.

Bogen sidste del er et leksikon, der alfabetisk tager læseren igennem en masse opslag, der går over alt fra amning, over glutenallergi til urinsyregigt. Et ganske fint afsnit, men næppe et, hvor den ene side bare æder den anden.

Forlaget Klim og forfatterne har udgivet en rigtig fin bog om øl og mad, men også om sundhed og øllets gavnlige og mindre gavnlige effekter på sundheden. Det er ikke nødvendigvis en bog man læser fra ende til anden, men de enkelte afsnit har alle deres klare berettigelse. Jeg er klart mest til de dele af bogen, der handler om madlavning og om sammensætningen af øl og mad. Jeg kommer helt sikkert til at finde den frem indimellem for at finde en opskrift, når jeg gerne vil udfordre mine evner i køkkenet, så jeg forventer, at I kan finde nogle af retterne fra bogen på bloggen i løbet af det kommende år.

Til slut vil jeg gerne takke Forlaget Klim for at sende mig et eksemplar af bogen.

Braiserede oksehaler i mørkt øl med gulerødder

I forbindelse med anmeldelsen af bogen Til Øllet, så har det naturligvis været nærliggende, at teste nogle af bogens opskrifter, så det har jeg gjort. Et par af dem vil komme op her på siden i løbet af den kommende tid, da jeg gerne vil have lidt mere fokus på øl og mad, både med øllet som tilbehør, men også med øllet som ingrediens i maden.

Den første opskrift jeg har kastet mig over er Thomas Rode, der jo har en fortid på Kong Hans’ kælder, men i dag vel lige så meget er kendt  som et forbillederne for palæo- bølgen.

Her har han kastet sig over en opskrift, der i hans udgave vel også kunne have gået som en palæoopskrift, da man, måske bortset fra øllet, ikke skal have fat i ingredienser, som stenaldermanden ikke ville kunne nedlægge eller indsamle.

Opskriften er i udgangspunktet ret simpel og kræver ikke nogen komplicerede ingredienser, som kræver den store kemieksamen at benytte, men det kræver lidt planlægning, da det tager lang tid. Heldigvis passer maden sig selv det meste af tiden, så man behøver ikke være skræmt over den krævede indsats.

Dagen før man skal spise tager man to kilo oksehaler i stykker og lader dem i en skål møde en Gl. Carlsberg Porter, en god stak rødløg i både, lidt hakkede hvidløgsfed og en håndfuld krydderurter. Jeg brugte oregano, salvie, rosmarin og laurbær. Sæt låg på/dæk skålen til og lad den stå i køleskabet natten over.

20170122_005328

Oksehaler, rødløg, hvidløg, krydderurter og en Gl. Carlsberg Porter

Dagen efter fisker man halerne op af øllet og løgene og krydrer dem med salt og peber, her skal de trække yderligere to timer, så lang tid havde jeg ikke helt, men det gik nu helt fint alligevel. Derefter skal halerne en tur i en bradepande og i ovnen, for at brunes godt på alle sider ved 200 grader. Undervejs kan man fint skumme fedtet fra og bruge det til stegning sidenhed i tilberedningen. Der skal steges nogle stifter/bjælker/stykker af fem gode tykke skiver god bacon, jeg valgte en gourmetbacon fra Aalbæk, men du vælger det du har lyst til. Når baconen er er gylden og let sprødt, så tilsættes løg, hvidløg og krydderurter fra marinaden og steger med. Når halerne er brunet godt af ryger de i gryden sammen med øllet og der spædes til med vand til det dækker halerne. Derefter skal der braiseres til halerne er helt møre. Det tager tre til fire timer. Jeg valgte, at smide gryden i ovnen ved ca. 140-150 grader. Det synes jeg er lidt lettere, men du bruger bare en kogeplade, hvis det er din favorit.

20170122_141135

Bacon. Bare fordi bacon er godt.

Når oksehalerne er helt møre, så fiskes de op af gryden og saucen skal koges ind til den begynder at blive tyk. Thomas Rode foreslår, at kødet kan pilles af benene og varmes i saucen. Det gjorde jeg på andendagen, da det hos os blev til todagesmad.

Tilbehøret er i bogen gulerødder, som er halveret på langs, inden de ryger i en stor pande med oksefedt, flækkede hvidløgsfed, skallen fra en citron og krydderurter. Panden skal dækkes med låg, så dampen holdes ved gulerødderne, der skal steges møre. Det tager en halv times tid. I bogen skal de stegte gulerødder kombineres med gulerodsstrimler lavet med en tyndskræller, hvilket jeg dog sprang over. De stegte og de tynde rå gulerødder skal lige inden servering vendes med saften fra citronen.

Da vi hjemme hos os også skal tilgodese to børn, hvoraf den ene er autistisk og derfor ikke nødvendigvis er glad for nye ting, så lavede jeg udover gulerødderne en ganske almindelig kartoffelmos, som naturligvis laves af kogte kartofler, rigeligt smør, mælk, muskatnød, salt og peber.

20170122_174255

Jeg elsker at lave mad, men det er ikke altid min anretning er helt på toppen. Her er jeg dog ok tilfreds. Der er endda røget en lille kvist brøndkarse på, som ikke kun ser pænt ud, men som også giver et fint spil i forhold til de ørige smage. Retten ligner ikke rigtig billerne i bogen, men jeg behøver ikke nødvendigvis vinde over en Michelinkok og en madstylist.

Alt i alt var det en fremragende ret, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Den kan uden tvivl tilpasses og twistes, så den bliver som man selv har lyst til.