Lidt amerikansk fra Tyskland

Den anden dag fyldte vi en bil med håndbryggere og satte kursen mod Tyskland. Flere af os prøver at blive lidt klogere på whisky og rom, så en væsentlig del af missionen var at hjembringe lidt gode flasker, nogle flere end andre. Selv nøjedes jeg med en enkelt flaske whisky og lidt andre sager. Fremme ved Scandinavian Park kæmpede vi os gennem slik, chokolade og shampoo, inden vi kom til sodavand og øl. Scandinavian Park har det sædvanlige udvalg af dansk dåseøl og Det havde ingen interesse, så vi gik hurtigt videre til flaskeøllet, som bl.a. bød på et par stykker fra Mikkeller, samt et større udvalg af tysk hvedeøl, pilsner, bock og lidt nyere craft beer. Derudover var der nogle varianter fra Firestone Walker og jeg valgte, at smide et par stykker i vognen, inden vi med kenderminer i lang tid studerede det ganske fine udvalg af spiritus, der strækker lidt længere end det gængse udvalg i grænsehandelen.

Først på bloggen i forhold til øl er Union Jack IPA, som er en velbrygget og helt klassisk amerikansk ipa brygget med pale malt, samt lidt münchen og crystal og humlet med et fint udvalg af amerikansk humle. Flasken var nok ikke super frisk, men der var stadig en rigtig fin aroma af citrus med et lille indslag fra tropisk frugt og en smule nåletræ. Smagen bakker aromaen fint op med en medium fylde og citrusfrugter, inden det slutter med en god bitterhed, der bliver hængende et godt stykke tid. En rigtig behagelig klassisk amerikansk ipa, der måske nok ikke følger tidens mode indenfor ipa, men mindre kan bestemt også gøre det.

En rigtig flot ipa med et tykt hvidt skum

Anden servering kom i form af pale alen Pale 31, der mindede om en lidt lettere og mindre fyldig variant af Union Jack. En gul og krystalklar øl, med en hvidt skum. Endnu en gang mistænker jeg, at flasken har en smule alder på bagen, da aromaen virker lidt flad, selv om øllet er brygget med et fint udvalg af c-humler. Mundfylden er ikke voldsom, men består af de samme mange som Union Jack, så sammensætningen er nok lidt anderledes. Smagen er båret af humlen med citrusfrugter og en lille krydret note. Bitterheden er til stede, men bliver ikke dominerende. 

Alt i alt en lidt anonym oplevelse, som med lidt mere friskhed og aroma bestemt ville være en fin sommerøl.

Endnu en rigtig flot øl fra Firestone Walker, men desværre lever den ikke helt op til sit udseende

Kvicklys Ølfestival

Som en årlig tilbagevende begivenhed lader Kvickly kunderne vælge en ny øl, der skal være en fast bestanddel af sortimentet fremover. Det har kørt i nogle år efterhånden og øllet har indtil nu været af yderst svingende kvalitet fra ringe til lidt mere end middelmådigt. Der deltager bryggerier, som jeg som regel undgår, som Braunstein, Rækker Mølle, Pladderballe m.fl. over bryggerier, der godt kan brygge øl, men som nok er lidt kedelige, som f.eks.årets vinder fra Ørbæk, hvor man, som andre fynske bryghuse, synes at chili skal hældes i øl. Det bør de lade være med. Jeg gider det ikke mere. Ikke flere reality- nulbonner, hvis eneste clame to fame er, at de kan sluge stærkt frugter, Inge flere øl fra familieejede bryggerier med frugt og chili, så brændende, at det ingen mening giver, Så vinderen af årets afstemning har jeg ikke smagt. Måske jeg burde tage chancen, men…

Jeg har i stedet kastet mig over de to øl, der kunne være gode, nemlig de to fra Raasted Bryghus, der er et brand under Randers Bryghus og Indslev Bryggeri. De to er også de bedste, hvis man skal tro et par af de andre danske ølbloggere.

Første øl i glasset er Hoppy Belgian fra Raasted, som er et lidt sjovt brand. Startet af Martin Jensen, der også har været omkring Indslev i forbindelse med deres brand Ugly Duck, og som var et af de gode bryggerier i ølrevolutionens begyndelse. Siden hen overtog Randers navnet og det har betydet lidt svingende produkter. Der kom for et stykke tid siden en fin nummereret serie i COOP, mens der også kommer en serie rædsler, der vist stammer fra Vejle eller Horsens Bryghus.

image

Et rigtig pænt bryg, men desværre lidt kedeligt og måske også lidt for bittert. Lidt mere aromahumle ville have pyntet


Jeg er lidt usikker på, hvad bryggeren har villet med det fine gule bryg, der ser fint og flot ud i glasset. Øllet er en ret sød omgang med lidt krydderier fra gæren, der dog samtid er ret bittert, aromaen er af gær og sukker, men nærmest ingen humle. Det lover han ellers på etiketten. Det er egentlig ikke en dårlig øl og den er helt sikkert velbrygget med en fin mundfylde og følelse, men den er også præcis det navnet lover. Desværre bare ikke på den måde jeg havde håbet. Jeg havde håbet på lidt mindre bitterhed og mere humlearoma og derfor ender jeg ned en ok, men ikke prangende oplevelse.

Næste øl i glasset er White IPA fra Indslev Bryggeri. På Ølfestival i København fik jeg en lille smagsprøve af øllet, der ligesom alt andet fra Indslev er baseret på hvedeøl. Jeg fik en kort snak med Mike fra bryggeriet, der fortalte, at øllet var i nær familie med Follow the White Rabbit fra Ugly Duck, men brygget uden brettanomyces, som er en vigtig bestanddel i den hvide kanin. Hvor tæt på hinanden de to øl er ved jeg ikke helt, men White IPA ligner i glasset Hoppy Belgian med sin gule farve og kridhvide skum, men aromaen er helt anderledes. Der er ingen af hverken den tyske eller belgiske hvedeølsgær, men til gengæld tropisk frugt, fyrrenåle og grapefrugt. Smagen ligger fint i forlængelse af duften, hvor humlen ligger fint ovenpå en fin base af malt med hveden klart til stede. Det giver en frisk og sommerlig øl, med en ret god bitterhed, som jeg mener, at Mike fortalte ligger lige omkring de 50 IBU. Jeg tror, at jeg sagtens kunne klare flere af White IPA hen over sommeren, så selv om den ikke vandt, så må Indslev meget gerne fortsætte brygningen af den.

image

White IPA er en rigtig fin fusion af ipa og hvedeøl. Frisk, aromatisk og bitter


Med det forbehold, at jeg ikke har smagt kandidaterne fra Fur, Ørbæk, Braunstein, Rækker Mølle og Svaneke, så er Indslev klart min vinder.

Skæg øl eller skægøl

For et stykke tid siden bestilte jeg lidt øl hos Boxbeers, men der var en fejl i deres lagerlister, så et par stykker af øllene var ikke tilgængelige. Boxbeers reagerede med det samme og vi fandt en fin løsning. Jeg bad dem erstatte øllene med nogle som de fandt passende i pris og som de ville anbefale. Det udløste tre øl, frem for de to, der ikke var tilgængelige. Glimrende og hurtig service. Tak for det.

image

De tre overraskelser var henholdsvis amerikansk og tyske

En af de tre øl er fra amerikanske Rogue, der har en brygger, der går rundt med et ganske fint skæg. Den slags har et rygte for, at være vært for bakterier og snavs. Det er helt sikkert rigtigt, for gæren til dagens bryg er høstet og opformeret fra fra celler høstet i bryggerens skæg. Jeg havde faktisk en snak med Bo Rino, alias Far, fra Kunstbryggeriet Far & Søn i Svendborg om et projekt, da jeg selv havde ladet mit skæg gro i et år. Idéen blev dog aldrig ført ud i livet.

image

En fin lys orange øl med mindelser om saison. Der røg et skvæt i de syltede agurker.

Rogue har brygget en lys øl, der har en let aroma af frugt, måske banan, gær, krydderier og lidt sukker. Smagen ligger fint i forlængelse af aromaen og lytter sig op ad lyse belgiske ales eller saison. Der er ikke meget bitterhed, men derimod en let syrlighed.

Det var en af de øl, som pga historien er sjov at prøve, men idéen om selve øllet er helt sikkert sjovere end selve øllet. Det er på ingen måde en dårlig øl, men den får mig ikke helt op at ringe.