Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

Årets danske bryggeri 2017

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?

 

Årets Nye Øl

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.

Årets Ølnyheder

Tiden for Danske Ølentusiasters kåring af de bedste øl nærmer sig med hastige skridt. Første runde, eller er det anden?, i afstemningen nærmer sig hastigt sin afslutning, da sidste mulighed for at stemme er på tirsdag. Senere følger så endnu en runde, hvor man stemmer blandt de tre bedst placerede nyheder i hver af de tre kategorier, der dækker over øl op til 4%, øl op til 7% og alt derover. Man kan jo altid diskutere om en inddeling udelukkende efter alkoholstyrke er optimalt, men hvis ikke der skal være et utal af kategorier, så er det nok en ok måde.

I år skulle bryggerierne selv indstille øl til kåringen og det viste, at rigtig mange af bryggerier tilsyneladende er ret ligeglade med prisen. De indstillede simpelt hen ikke nogen øl. Blandt de først indstillede øl var det vel kun Indslev/Ugly Duck, der for alvor havde indstillet noget interessant. Medlemmerne af foreningen har så også haft mulighed for at indstille deres favoritter, og det har i den grad oppet konkurrencen. Nu er der faktisk en række rigtig fine øl, som ikke er brygget på Fyn med i afstemningen, men har de en chance overhovedet? Sikkert ikke, da det tilsyneladende kræver et ganske stort lobbyarbejde i foreningen at vinde, så jeg gætter på, at den nyligt overståede generalforsamling i Thisted trækker rigtig mange stemmer og at vi skal se Jack & Beer, samt Madagaskar blandt de sidste tre i deres respektive kategorier. Willemoes Jul 2016 kunne også være et bud på en øl, der ryger videre da den jo er ude i bred distribution, og det har jeg lige læst på Facebook i hvert fald er et kriterium blandt nogle medlemmer. Midtfyns har også et par bud med i afstemningen og der plejer jo gerne at være en fribillet til finalen til Eddie og hans skiftende flok.

Der er, som skrevet, heldigvis også nogle rigtig fine bud på vindere og jeg vil da gerne smide et par anbefalinger jeres vej.

20170120_170558

Let, syrlig, salt, frugtig og bare forbandet godt skruet sammen. Min vinder i den lette kategori.

I den lette kategori har jeg vist ikke smagt så mange af øllene, jeg er faktisk i tvivl om den fra Amager, men ellers er det vist kun den med kirsebær fra Mikkeller og To Øls fremragende julegose Santa gose fuck it all jeg har smagt. Jeg stemte på sidstnævnte, som meget gerne måtte blive en fast del af et sortiment tilgængeligt året rundt  i nærheden af mig.

I den midterste kategori stemte, ikke overraskende på Wildflower fra Ebeltoft, som jeg selv har kåret som årets nye øl, så det krævede ikke så meget overvejelse. I kan læse hvad jeg synes om den her. Derudover kunne jeg da også anbefale The lady from Confitachequi som Amager bryggede med Fonta Flora, Alefarms Funk Orchard, Jacobsen Porter synes jeg faktisk også er en ret fin øl, som også er prissat ganske fornuftigt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den tog mig med storm og er min klare vinder i den mellemste kategori.

Ugly Ducks White Rabbit eller Indslev White Ale har jeg drukket nogle stykke af i sommer, hvor de var et super køb til fornuftig pris, så de kunne være fine outsidere. Der er sikkert flere gode, men de her stod umiddelbart klarest i min erindring.

I den stærke kategori plejer medlemmerne jo at være til salg for stærk sort øl med besynderlige tilsætninger, som ikke altid, i mine øjne, falder særlig heldigt ud. Jeg er f.eks. ikke ret pjattet med Hornbeers stærke sorte øl med chili, lakrids og hvad Jørgen ellers finder på at hælde i. Lidt en skam, når han nu godt kan brygge glimrende sort øl, hvilket han har bevist med f.eks. Fundamental Blackhorn, men det er jo ikke en udfordring i år. Hvis man lægger ovenstående kriterier med tilsætninger ned over kategorien, så bør det jo blive sejr til en af to fremragende øl. Enten Det lille Bryggeris The Stay Puft, som jeg tidligere har skrevet om her, samt Amagers Green, Green Banshee, som er blevet til i et samarbejde med irske Jameson, som har stillet fade til rådighed.

20161229_215328

Green, green Banshee er en ret potent og nærmest lidt voldsom øl, men med lidt alder bliver den lidt mere rund og tilgængelig. Den ern tyk som olie og Jamesons fade har haft en rigtig fin indflydelse. Min vinder i i den stærke kategori.

Den har jeg desværre ikke fået skrevet et selvstændigt indlæg om, men den er en voldsom øl, men også helt fantastisk. Til gengæld har jeg haft den på Instagram, så hvis man ikke følger mig der, så kunne man jo passende hoppe en tur derover, men den er også lige kort beskrevet her. I samme kategori kunne man jo også stemme på, hvis man ikke har smagt de to ovenstående og ikke vil stemme på Amager, som jeg gjorde, stemme på Amagers Gay Gondolier, hvor jeg var til stede på brygdagen, eller måske Red Ale fra Ugly Duck, som er en rigtig fin øl, som jeg ret godt kunne lide. Derudover synes jeg faktisk, at den stærke kategori er ret kedelig i år.

Vigtigst af alt er dog at stemme på noget godt øl og ikke kun ud fra lokale præferencer eller ud fra tilgængelighed. Stem nu på det bedste i stedet.

Årets nye øl 2016

Så er det blevet tid til at kåre årets nye øl og her har bloggerne ikke en klar aftale om det er en dansk eller en udenlandsk, men jeg har valgt at kåre en dansk øl, hvilket jeg også gjorde sidste år, hvor Amager Bryghus Batch 1000 suverænt løb med titlen. De kunne også sagtens have kandidater til titlen i år, da jeg har drukket en hel del rigtig fremragende øl fra Amager. Ligeledes kunne jeg også have kigget efter favoritter fra To Øl, som brygger en del rigtig fine øl, eller hos Andreas og Alefarm Brewing, som vel ikke har haft et eneste fejlskud i året der gik. Alligevel skal vi kigge i en helt anden retning og vende blikket mod Djursland.

13767716_1600827396914831_1963037560_n1

Om det har en betydning for oplevelsen af øllet at det indtages i fantastiske omgivelser skal jeg ikke kunne afvise, men at indtage årets øl her, kan klart anbefales.

Årets familieferie gik til Ebeltoft og De maritime Øer og en god tradition på vores ferier er, at er der et bryghus i umiddelbar nærhed, så skal de besøges og i år var ingen undtagelse. Jeg kendte naturligvis allerede Ebeltoft Gaardbryggeri og var egentlig ikke helt vildt imponeret over niveauet, uden at det dog var dårligt. Det skulle ændre sig med besøget på bryggeriet, for der blev der serveret øl af en helt anden kaliber, end jeg tidligere havde prøvet fra bryggeriet.

Det var frisk og humlet, nogle med masser af bitterhed, der var syrlig saison i særklasse, der var fint sort øl, men en skilte sig markant ud og blev prøvet i flere versioner, en med Citra og en med Mosaic og begge var de fremragende. Den ene nydt fra fad udendørs, mens den anden blev nydt i bryggeriet i en hyggelig samtale med brygger Ben Howe, som jeg efter hjemkomsten fra ferien fik lov til at stille lidt spørgsmål,som han mere end svarede på. Interviewet er på engelsk og relativt langt, men jeg synes da klart, at det er værd at læse igen.

Siden ferien har jeg ved flere lejligheder nydt den rigtig lækre La Sacre Saison, som er noget af det fineste syrlige saison, der brygges i Danmark, men der er også blevet drukket nogle stykker af året ølnyhed 2016, som er:

Wildflower IPA

Den tog mig med storm med sin bløde mundfylde, sin relativt lave bitterhed, store frugtighed med noter af citrus og tropiske frugter i både aroma og smag, men også med en fin danky fornemmelse i slutningen. Måske den bedste NE- inspirerede ipa jeg har smagt fra Danmark.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Årets øloplevelse 2016

Så er det blevet tid til at kåre årets øloplevelse og jeg har været noget i tvivl, for der har været rigtig mange fine oplevelser, men måske ingen der helt fik mig tilat falde ned fra stolen. Jeg var igen i år til Pale Ale Festival på Christian Firtal i Odense og det var endnu en gang en rigtig hyggelig dag i rigtig godt selskab, men det er ikke helt nok til at løbe med sejren.

wp-1462776796158.jpg

Lokalt har der også været en række rigtig fine arrangementer, hvor 50 øl du skal smage før du dør- smagningen, som jeg omtalte her var en rigtig fin oplevelse, omend det ikke udelukkende var øllet, der skulle bære dagen. To af de store arrangementer i Danske Ølentusiaster er Lille Øllets Dag, hvor de lokale håndbryggere serverer deres øl til et privat arrangement for medlemmerne. Niveauet stiger år for år og hyggen er i top. Øllets Dag var en gigantisk succes med langt over tusind deltagere og endnu en gang med rigtig fint øl. Min rolle i arrangementet havde ændret sig lidt, så jeg i år serverede øl for Indslev og derfor nåede jeg ikke helt så meget rundt, som jeg plejer.

Jeg deltog også i brygningen af The Gay Gondolier, hvor Nøgne Ø besøgte Amager Bryghus. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor der blev smagt en masse glimrende øl og ikke mindst brygget en interessant øl. Aftenen blev, som man kan se i indlægget, afsluttet med en hyggelig tur på bar.

wp-1464677007694.jpeg

Hr. Hjortbøl fra Ugly Duck. Øllet er opkaldt efter Søren Hjortbøl fra Kolding Bryglaug, som desværre gik bort i år.

Nu er vi endelig nået frem til årets store oplevelse og den bliver givet til min tur til Danske Ølentusiasters Ølfestival. En del af nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer fra lokalbestyrelsen tager hvert år af sted til festivalen, men når aldrig derud. Sådan gik det ikke i år, da jeg rent faktisk tog en tur derud, mens de andre lavede noget andet. Jeg gætter på, at de drak en masse godt øl. Det gjorde jeg i hvert fald. Det var en dag med masser af gode snakke med en lang række bryggere, pr- ansatte, bekendte, venner, bloggere og bryggeriejere.

 

 

 

 

 

 

Efter nogle timer på festivalen gik turen ud i byen til de andre fra Fredericia, der i mellemtiden var nået til Warpigs, hvor jeg fik en hyggelig snak med Garrett Oliver, forfatteren bag en af mine absolutte favoritølbøger. Altid rart, når travle mennesker tager sig tid.

wp-1464677430465.jpeg

Ousen, Garrett Oliver og Pia

Efter Warpigs tog vi bl.a. en tur til Mikkeller & Friends og Koelschip, men også forbi  en gammel kending som Ølbaren. Alt i alt en helt forrygende dag, som jeg har mange fine minder fra.

wp-image-294585570jpg.jpg

En bobler helt uden for egentlig kategori, men en personlig stor oplevelse var, da ølentusiasterne i Fredericia holdt årsmøde og kaldte mig en tur på scenen. Man kan have sine holdninger til foreningen, men det her betyder faktisk noget.

 

Amagerkansk juleshopping

I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

Amager med et strejf af Norge

Mens flere af de andre bloggere har kastet sig over Amager Bryghus‘ amerikanske samarbejdsbryg årgang 2016, så har jeg drukket de tre norske samarbejder, men har dog modtaget de amerikanske fra Boxbeers. Min ferie med familien starter i morgen og de fem amerikanske amagerkanere kunne godt risikere, at være med i bagagerummet.

Jeg plejer, som læsere af bloggen ved, at være rigtig begejstret for Amager, så forventningerne var naturligvis i top og da jeg selv var til stede ved brygningen af den ene, så kan det jo ikke gå helt galt, eller kan det?

Jeg springer straks til konklusionen. Jeg er faktisk ikke helt oppe at ringe over de tre øl, men helt skidt er det nu heller ikke.

Som sædvanligt er etiketterne fantastiske, der er ganske fantasifulde historier om de enkelte øl og deres historier og de samarbejdende bryggerier er der heller intet at udsætte på.

wp-image-1095585087jpg.jpg

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.

Jeg var på Amager, da Nøgne Ø var forbi for at brygge The Gay Gondolier, som er en imperial café latte brown ale. Det dækker over en brown ale brygget med laktose og tilsat kaffe. Det lyder jo som noget, der fungerer glimrende. Det gør det også et stykke hen ad vejen. I aromaen er der masser af kaffe og karamel, men også noter af sukker og citrus. Når man får øllet i munden slår sødmen straks igennem. Den er ret massiv fra den relativt store mængde laktose, som gæren ikke kan arbejde med og som derfor bevarer sin sødme. Der er dog også masser af kaffe og karamel, samt lidt ristede noter. Det hele ender meget bittert. Jeg har smagt den af flere omgange og jeg kan egentlig ret godt lide idéen, men jeg synes den mangler et eller andet. Det er som om det både bliver for sødt og for bittert, hvis man skal drikke en hel flaske. Heldigvis kan man jo dele, og så er det en noget bedre oplevelse.

 

Den n

20160618_174017

En alkoholstærk og, igen, ret bitter saison, der egentlig er ganske fin, men som ikke får mig helt op at ringe.

æste jeg kastede mig over var The Unbelievable Norwegian Alligator Dong Flop, som er brygget med Haandbryggeriet og er en saison. Jeg smagte den første gang til Ølfestival 2016 og jeg var ikke ret imponeret. Jeg fandt den alt for bitter og at den havde alt for meget gær i smagen. Jeg var lidt mere imponeret, da jeg sad stille og roligt med den i sofaen og havde tid til at nyde i fred.
Det er en lidt uklar orangegul øl, der som sagt har en ret pæn bitterhed og en markant præg fra gæren, som det naturligvis hører sig til i en saison. Gæren bringer også lidt krydrede noter, som virker lidt krydrede og måske endda træagtige. Den har haft godt af lige at finde sig selv og blende mere sammen. Det er et rigtig fint glas øl, uden jeg dog synes, at det kommer helt op på det niveau, hvor Amager som regel befinder sig.

 

Den sidste er samarbejdet med Lervig, som hedder Brown Boobies Falling, som hedder sådan pga. noget med brune suler og noget med kokosnødder. Det er en kokosporter i en imperialiseret udgave og det er den mest vellykkede af de tre. Lervig og Amager er begge gode til de sorte øl og lagt sammen, så er det blevet en helt fin og ret fyldig porter. Det er et kulsort bryg med et tykt brunt skum, som sidder fint og solidt i toppen. Aromaen afslører, udover kokos, en del kaffe og chokoladenoter. Man fornemmer også lidt lakrids. Smagen læner sig op ad aromaen, men har i første anslag en klar kaffe/espresso- feeling, der suppleres af ristede noter, lakrids, en masse chokolade og så en relativt mild smag af kokos, der klæder øllet rigtig fint. Man sidder aldrig med fornemmelsen af en flydende bounty. Det hele slutter med en mærkbar bitterhed. Klart den bedste af de tre.

20160703_221449

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.

En sommerferie nærmer sig slutningen

Så gik sommerferien og jeg begynder så småt at overveje, hvad der skal ske på bloggen i den kommende tid.

Helt som sædvanligt, så blev familiens ferie afholdt indenlands, da ældstesønnen, og dermed familien, jo er udfordret af autisme og af at være udviklingshæmmet. Det betyder meget tid hjemme, men der kan man jo heldigvis også indtage en masse rart øl.

Det blev dog også til nogle dage, hvor han var i aflastning, i Ebeltoft, hvor det primære fokus var på den yngste. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til det lokale øl, så Amagers amerikanske samarbejder var medbragt, men jeg fik heldigvis lov til at besøge Ebeltoft Gaardbryggeri, som overraskede særdeles positivt, så forvent mere om både Amager og Ebeltoft.

En tur til Svendborg og åbningen af Far & Søn, sammen med Triplealehead, Rock on Beer Blog og Stovt, var også en rigtig hyggelig dag. Far & Søn har fået banket en fin bar/restaurant på benene og jeg forventer bestemt, at besøge dem igen snart.

Jeg har også fået smagt mig igennem en del godt øl fra Rogue, bl.a. deres serie med humle fra egen farm. Det kunne det også blive til et indlæg eller to om.

Jeg finder med garanti på mere og glæder mig til at komme i gang med en ny sæson.