I lørdags holdt Amager Bryghus release på deres juleøl, samt på et par andre nyheder. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i selve eventen, hvor der traditionen tro også blev budt på æbleskiver og Anne-Mette Meyers pebernødder. Det var jeg jo svært ked af, så jeg tog kontakt til Henrik Papsø og spurgte om jeg, da jeg alligevel var på Amager torsdag og fredag, måtte kigge forbi og gøre lidt juleshopping. Det fik jeg tilladelse til og sammen med en god ven kigge vi forbi torsdag eftermiddag, hvor Papsø rev lidt tid ud af en eller booket kalender og brugte den tid på os. Det var morderlig pænt gjort. Tak for det.

Udover de forskellige juleøl, som jeg naturligvis nok skal komme ind på i et andet indlæg, så var der også release på en række øvrige øl, ligesom jeg også fik lidt forskelligt med, som er brygget til restauranter, der har deres egen øl fra Amager. Dem har jeg dog ikke nået at smage på endnu, så det bliver en anden gang.

Det hjembragte rov.

Flere af de hjembragte øl er klassisk Amager. Lyse og crispy ipa, som ikke lægger en tung og klistret bund af karamelmalt, men som til gengæld er rig på humlearoma. Masser af tropiske frugter, bl.a. ananas, fersken og citrus. Det gælder i høj grad for Granny with a gun, som er brygget sammen med australske Edge Brewing og som er brygget med australske humler, bl.a. Ella som jeg selv har brygget med en gang og som er en rigtig dejlig humle. Udover de tropiske noter, så er der også en dejlig piney følelse, som passer ganske godt ind. En rigtig fin øl, som jeg håber mange når at smage, da Papsø luftede, at det kunne være svært at skaffe humlerne.

Granny with a gun fungerede mere end glimrende som ledsager til madlavningen.

Den første af øllene jeg åbnede var dog Psychedelic Popcorn, som er et samarbejde med brewpubben Forrest & Main, som ligger i Ambler, Pensylvania. De brygger bl.a. med en gær de hvert andet år høster på bagsiden af bygningen og hvert andet år med en gær fra forsiden. Det er en af disse gærstammer, som White Labs har arbejdet med i København. Den er sammen med en lækker blanding af humler, som f.eks. Citra og Mosaic, blevet til en grisette. En grisette er en let saison, som, ifølge Papsø, skulle være en rigtig arbejderøl fra byerne. Det ved jeg ikke noget om, men i dette tilfælde er der i hvert fald tale om en rigtig dejlig tørstslukker, der er let med sine kun godt 4% og lyse maltsammensætning. Humlen giver en masse frugtige aromaer, som efterfølges af en lille belgisk følelse fra gæren. Den er egentlig ret markant i sin smag, men det underbygger stilarten ganske fint og giver desuden en ret tør og bitter øl. Den må gerne blive en fast del af Amagers sommerprogram, hvor jeg tænker den vil kunne blive en glimrende tilføjelse. Amager Bryghus kørte i øvrigt en lille meningsmåling på Facebook om farven på etiketten og rart at se, at den flotte lilla blev valgt. Den passer fremragende til den fantastiske tegning og til øllets navn.

Endnu en gang har Amager og Simon Hartvig Daugaard ramt etiketten perfekt

Endelig var jeg også en tur forbi den imperial honney stouten La Santa Muerte, som tidligere har været ude som fadøl, men er altså nu blevet valgt til at komme på flaske og det må jeg sige, at jeg synes er et rigtig fremragende valg. Kulsort og stærk. Ristet, men sød. Blød, men samtidig med kant. Kort sagt, så er jeg ret begejstret. Allerede i næsen er man ikke i tvivl om, at vi har med de klassiske ristede malte og chokoladenoter at gøre, ligesom honningen synes at kigge frem. I munden bakkes de nævnte indtryk op med noter af lakrids, inden vi slutter med en honningagtig sødme, der dog balanceres af humlebitterhed, så øllet ikke kammer over i sin sødme.

En dejlig tung, sød, bitter og rar stout

Amager Bryghus har endnu en gang bevist, at de behersker deres humlede og sorte øl, som meget få bryggerier i Danmark.