Beer Blog Awards 2019: Årets Indkøbssted

Jeg skal indømme, at jeg ikke havde været opmærksom på, at der i år er indført en ny pris, men det skal da ikke afholde mig fra, at kåre en vinder alligevel. Som jeg lige har set det, så er reglerne som sædvanligt åbne for egen fortolkning i forhold til fysiske butikker og webshops. Mit sprognørdede hoved vil helst tolke indkøbssted som en fysisk butik, så sådan bliver det. Alligevel vil jeg godt lige give et shout out til et par webshops eller tre, som jeg med glæde også benytter. Som medlem af Mikkeller Beer Club, så får jeg jo en månedlig kasse fra dem. Det er som regel ret godt det hele, men det er nok mest de ekslusive, der trækker her. Ellers har jeg i år både handlet hos To Øl, hvor min julekalender er fra, Køl, som også leverer glimrende øl og en fin service og Ølkassen, der ligeledes har leveret glimrende oplevelser. Af de udenlandske har jeg vist kun fået benyttet Saveur Bière, som dog leverede øl fra årets udenlandske bryggeri. Der er så mange fine webshops derude, mange flere end nævnt her, så det kan ikke længere være en undskyldning, at man bor langt fra en god fysisk butik, hvis man drikker kedeligt øl.

Fredericia har i et stykke tid ikke rigtig haft rigtig gode bottle shops, men det ser ud til, at det er ved at vende lidt med i hvert fald et par stykker med godt udvalg, men jeg har nok været tilbøjelig til at køre enten til Kolding eller til Middelfart, når der har manglet øl på matriklen og jeg har simpelt hen ikke kunnet vælge mellem de to indkøbssteder, så jeg laver en deler mellem de to. Vinderne er naturligvis:

Beershoppen og Kvickly Middelfart

I Middelfart huserer Jørgen, med tilnavnet Pølsemager, i sin kæmpestore ølafdeling. Der er et eller andet sted i omegnen af 750-800 forskellige øl i alle tænkelige kategorier og stilarter. Der kan findes alt fra de almindelige supermarkedsøl til meget eksklusive og dyre øl. Udfordringen kan måske være overblikket i forhold til så mange øl og vejledningen, hvis Jørgen ikke er på arbejde. Hvis jeg ikke gik op i øl, så ville jeg nok være på herrens mark, men det er jeg heldigvis sjældent der.

Den anden vinder er også et sted jeg holder meget af. Faktisk så meget, at jeg indimellem har hjulpet lidt til bag kasseapparatet og hvis det har knebet med en smagning. Beershoppens udvalg er måske ikke helt så stort som i Kvickly, men det er bestemt også rigtig godt. Her finder man selvfølgelig også alt hvad hjertet begærer og man finder altid rigtig kyndig vejledning fra Henrik eller René. Butikken er lige flyttet i nye og flotte lokaler, ligesom åbningstiderne er udvidet med en ekstra dag. Det tror jeg bliver rigtig godt.

Undertegnede i aktiv tjeneste i Beershoppen

De to vindere fortjener i virkeligheden meget mere omtale, end jeg give dem her, men det må blive en anden gang, hvor jeg er bedre forberedt.

Beer Blog Awards 2019: Årets Øloplevelse

Det her burde næsten være den letteste kåring i rækken, da det ville være super let, hvis jeg bare med det samme kårede Mikkeller Beer Celebration Copenhagen som årets oplevelse. Det var helt sikkert, når man tager det over en bred kam, den bedste festival eller enestående ølevent jeg deltog i, hvis man kun måler på øllet, men der er jo også rigtig mange andre parametre, der skal tages med i betragtning, når man skal vurdere en øloplevelse. Det sociale aspekt er også rigtig vigtigt, ligesom rammer og tilgængelighed. Eller måske er det bare en lille ting, der fylder meget i den enkeltes liv. Det har jeg selv oplevet tilbage i 2015.

Angel Foam fra In de Verzekering tegen de grote dorst var et af turens absolutte højdepunkter, Vi fik den til walk in smagning på det fremragende værtshus 1420

For nyligt var jeg jeg, som det måske er nogen bekendt, til Brewer’s Dodgeball Brawl og det var måske ikke umiddelbart den største oplevelse i forhold til øl, men til gengæld var det en fantastisk dag i forhold til sammenhold og venskabelig konkurrence i den danske ølverden. Det var så fint at få lov til at være med til og opleve. Ousen om Alting må gerne være med, selv om han indimellem er træls.

Jeg har også været både i Viborg, Vejle, Horsens og Holstebro for at hjælpe Amager Bryghus til forskellige events der. Det har altid været gode dage, som byder på mange sjove møder med gode jyder. Det er faktisk imponerende så mange, der kommer omkring i Jylland til de events, der er der.

Ikke mindst havde jeg også en fantastisk familieferie til Bornholm, der bl.a. bød på to besøg på Penyllan, som jeg ikke på nogen måde vil være foruden. Jeg rejste gerne til Bornholm udelukkende af den grund.

Jeg ender dog, som jeg indledte, igen i år med at kåre oplevelsen omkring MBCC2019, hvor jeg var af sted med René, som mange måske kender fra Beershoppen i Kolding. Det bliver dog ikke selve festivalen, som løber af med årets pris, men derimod alt det, som også sker ri København i ugen op til. Vi var kun af sted fredag og lørdag, men vi nåede at få så mange fine oplevelser med i bagagen. Jeg vil ikke her gå mere i dybden, men i stedet henvise til min beretning fra fredagen her.

Så tillykke til MBCC2019 og til Copenhagen Beer Week med titlen igen i år.

Min beretning fra lørdag kan i øvrigt findes her.

Beer Blog Awards 2019: Årets udenlandske bryggeri

Det her er en kåring, hvor jeg indimellem har været meget i tvivl, men i år er det helt anderledes, for til Ølfestival i Lokomotivværkstedet smagte jeg øl fra et fransk bryggeri, som jeg ikke huskede at have hørt om før, og som jeg med garanti ikke havde smagt før. Hvis jeg lige havde tænkt mig om, så havde jeg naturligvis hørt om bryggeriet før, for Malt & Humle kårede dem som vindere i denne kategori tilbage i 2017. Det havde jeg muligvis nok glemt halvandet år senere.

Vinderen af prisen som årets udenlandske bryggeri er:

Brasserie La Débauche

Jeg fik bestilt elleve øl og et glas, da jeg endelig fandt La Bébauche. Havde jeg nu lige læst Malt og Humle igen, så havde jeg jo let fundet dem.

René nævnte et tårnhøjt bundniveau, hvilket er svært at være uenig i, for jeg har til gode at få en øl, som ikke er velsmagende og velbrygget, uanset hvad bryggeriet har kastet i gryden, og det er netop her, at det kunne være gået frygtelig galt for bryggeriet, for de er ikke bange for at tilsætte alskens besynderligheder i øllet, som kunne kamme over og ende et frygteligt sted, der kunne lyde som om en håndbrygger eller et middelstort dansk bryghus har villet prøvet noget “sjovt”. I modsætning til de fleste forsøg, så lykkes det i Frankrig f.eks. at kombinere en thai curry med stout, hvilket ikke burde virke, men det gør det altså alligevel. På samme måde med en ipa med Tabasco og mango. Det lyder lidt som noget Refsvindinge ville ødelægge, men her virker det bare.

Intet ved den her stout burde fungere, men det gør det altså alligevel. På en eller anden måde er der altså et eller andet over de mange underlige tilsætninger og den kraftige øl, der bare spiller 100%

For nyligt ville jeg meget gerne genopleve bryggeriet og fandt en lang række af deres øl hos Saveur Bière, hvor de stadig har en række af deres øl, og hvor man kan se det ret fede grafiske udtryk. Egentlig ville jeg helst henvise til en dansk forhandler, men der findes tilsyneladende ikke dansk distribution, hvilket jeg klart mener bør ændre sig hurtigt. På Ølfestival var det svenske Premium Beer, der havde dem med, så det burde jo være muligt, at få dem til Danmark også, så det skal hermed være en klar opfordring til, at en dansk importør gøre noget ved det.

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Ølbar

Fou Foune på 1420. Det er der altså intet at udsætte på

Dagens kåring er også årets sværeste kåring, for egentlig går jeg ikke så meget på bar. Med udgangspunkt i Fredericia, så har det ikke været det store sus at gå på bar, når udgangspunktet har været øl. De tidligere år er prisen da også gået til udenbys ølbarer. Skulle jeg være 100% objektiv og ærlig, så skulle det egentlig også være sådan i år, for jeg kunne uden at skamme mig, sagtens kåre Fermentoren i København år efter år. Det er så fin en blanding af hygge og godt øl og jeg har da også haft et par fine aftner tilbage i maj. På turen til MBCC var vi også en tur omkring en håndfuld barer, som alle gjorde det rigtig fint, men 1420 i Griffenfeldtsgade skiller sig ud. Fou Foune på fad og et fantastisk flaskekort gjorde virkelig indtryk. Jeg har ikke været der siden, men det skal der helt sikkert laves om på.

Som man måske kan fornemme, så har jeg valgt at gå lokalt, selv om Fredericia ikke som sådan har en egentlig ølbar. Vi har flere barer og pubber med øl, der prøver alt hvad de kan. Den Engelske har en række ok og solide øl på fad, men også det de kalder den eksklusive hane, hvor der indimellem er fremragende øl på og andre gange ok øl. i øjeblikket er der f.eks. Xocoveza på hanen. Udvalget virker lidt tilfældigt og jeg savner et standpunkt, selv om man kan være heldig at finde en KBS eller CBS fra Founders på flaske til meget fordelagtige priser. Generalen er altid leveringsdygtig i Orval og det er jo i sig selv ret godt. Derudover er der lidt vekslende øl, som også svinger lidt i interessanthedsniveau. Hvis man er til østrigsk øl, så skal man en tur forbi Mair’s, hvor det meste øl er fra ejerens hjemland. Man kan bl.a. støde på Bevog og Eggenberg.

Min vinder kan derfor kun være baren på

Urbania Streetfood

Næppe det mest oplagte match, men det virkede. Anotolisk mad og Ger Schwifty på Urbania

Som alle andre byer med en vis størrelse, så har Fredericia også fået et streetfood-sted med et udvalg af strreetfood fra forskellige lande, men der er også en ølbar, eller der er i hvert fald en bar med øl, for oplevelsen er lidt blandet. Både på baren og på bagvæggen er der haner med øl og mens de forreste er fra Carlsberg og de andre brands, der kommer med et samarbejde med dem, så er der bl.a. Stone og Svaneke på bagvæggen. Øllet fra Stone er fint nok og det har jeg intet at udsætte på, men det på flaskeøllet, at Fredericias bedste ølsted for alvor tager kegler, i hvert fald på Fredericia- niveau. Der er stadig for meget overflødigt fyld, men der er også flere rigtig fine øl i køleskabene. Jeg er rigtig glad for, at at jeg kan finde øl fra bla. Flying Couch, Mikkeller, Beerbliotek, stouts fra De Molen, syrlige fra Rodenbach og Boon, ligesom en klassiker som Saison Dupont kan findes. Vi er altså godt på vej til en meget klar forbedring på den lokale ølscene, men der er stadig plads til forbedring på nogle punkter.

  1. Jeg savner i den grad rotation. Jeg har været igennem det interessante i hvert fald en gang.
  2. Personalet mangler stadig viden om øl og jeg er ved at være træt af at blive spurgt om jeg vil have et glas til min flaskeøl. 
  3. Der kunne snildt fjernes en lang række af de mere ligegyldige produkter. De gode øl er stærke nok til at bære det hjem.
  4. Prøv at kigge på de små lokale producenter. Vi har i lokalområdet f.eks. Åben, Hop Bottle, Fri Bryg og Indslev. De er mindst lige så interessante som en færdig løsning fra Carlsberg, som naturligvis også er lokale. 

Jeg har hermed kåret den bar, hvor jeg oftest drikker øl, hvis jeg da er på bar, og jeg er rigtig glad for stedet, men jeg håber også, at Urbania flytter sig i 2019, for jeg er helt sikker på, at Fredericia er klar til mere. Jeg hjælper gerne til med gode råd og min begrænsede viden.

Årets danske bryggeri 2017

Så er det blevet tid til årets sidste kåring, nemlig Årets danske bryggeri og her er der flere meget fine kandidater i min bog. Jeg har været rigtig meget i tvivl, og da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg faktisk ikke helt sikker på, hvor det skulle ende henne, men jeg tror, at jeg er nået fornuftigt i mål. Jeg har endnu en gang været omkring min konto på Untappd og har kigget lidt på hvad jeg har nydt fra danske bryggerier i år. Jeg har kigget både på antal forskellige øl, antallet af gange jeg er vendt tilbage til den samme øl, hvilke karakterer jeg har tildelt bryggeriet i gennemsnit og så har jeg naturligvis lyttet lidt til min mavefornemmelse.

En kandidat kunne være Alefarm, som jeg har kåret til Årets Nye Bryggeri i 2015 og Årets Bryggeri i 2016. Hvis jeg udelukkende kigger på gennemsnittet på de øl jeg har fået smagt i år, hvilket kun var fem, så ligger Andreas og Alefarm sig i spidsen, som det bedste bryggeri, men der var dog også fejlskud i form af to ret ordinære og kedelige samarbejdsbryg med Northern Monk. Derfor løber Alefarm ikke med prisen i år.

Amager ligger altid højt på min liste. De holder altid højt niveau og er selv, når de ikke er helt på toppen, stadig rigtig gode. Jeg har været igennem en hel del af deres øl i år og jeg har ikke rigtig været skuffet over noget af det, omend årets samarbejder måske ikke helt fik mig 100% op at ringe. Til gengæld var deres fødselsdagsøl ret gode og den første af dem er blevet smagt i den på markedet netop udsendte fadlagrede udgave. Det var sgu ret fint. Det rakte ikke helt til titlen som årets bryggeri i år. Amager må stadig varme sig med titlen fra 2015.

Sidste bobler på listen er Ugly Duck/Indslev som altid er at finde blandt mine boblere, men som i år måske nok er rykket et skridt tættere på titlen. De har sendt en række fremragende øl på gaden i år, hvor det for mig nok mest er øl som Lemon Half Moon, hvornår kommer den på flaske, og Kinky Cowboy, der står klarest. Det er ganske fremragende øl. Jeg har et par gange i løbet af året hjulpet Indlev ved at par arrangementer, hvor de havde behov for at få serveret deres øl. Det var bl.a. til Øllets Dag i Fredericia og til bryggeriets eget arrangement i forbindelse med release af deres juleøl. Jeg har bl.a. haft deres julehvede med til en ølsmagning og jeg må sige, at det var noget der begejstrede smagerne. Der er vist ingen tvivl om, at det var aftenens øl. Nogle vil måske sige, at jeg ikke er helt neutral i forhold til Indslev, og de har sikkert ret, men jeg glæder mig til at følge dem i 2018, hvor jeg håber at se mere til deres projekt med fadlagring og åben fermentering. Jeg har i hvert fald skudt penge i deres crowdfunding, så det har bare at være en succes.

Det bringer os til vinderen af titlen som Årets Danske Bryggeri, som er:

Mikkeller

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Mikkeller en markant spiller på markedet. Der sendes usandsynlig mange øl på markedet, hvilket naturligvis åbner op for, at der også kan være en del fejlskud imellem, men der er sandt for dyden også plads til mange fremragende øl og når jeg kigger på hvad jeg har nydt i år, så er der godt nok meget øl fra Mikkeller i toppen af listen, ligesom der også er rigtig mange forskellige.

20170307_213707

Tilbage i marts måned var jeg til smagning med Danske Ølentusiaster i Fredericia. Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller i Århus guidede os på fremragende vis gennem aftenens ret spændende program, der bl.a. inkluderede den ret eksklusive Polly 0

20170217_201203

Dry Stout på Den Engelske

Mikkeller er som bekendt ikke kun et bryggeri, men breder sig også over restauranter, musikfestivaler, ølfestivaler, løbeklubber og så er der vist også penge i et firma, der producerer børnetøj. Mikkel Borg Bjergsø har i den grad formået, at finde en model, der virkelig virker. Han kommer ret bredt ud, samtidig med at Mikkeller stadig tilhører en elite blandt bryggerier. Jeg kan finde Mikkeller meget forskellige steder, de har bl.a. en af deres juleøl i min lokale SuperBrugsen, mens de også indimellem dukker på hanen på Den Engelske (Pub) i Fredericia. Det blev også i 2017, så vidt jeg da husker, at Mikkeller fik et fysisk bryggeri i USA, som brygger nogle ret fine øl, som bliver fløjet til Danmark, så vi kan få frisk amerikansk ipa, der er kommet hertil opbevaret på en ordentlig måde. Det udløser kæmpe ros herfra.

20170512_173517.jpg

Lidt at styrke sig på. Godt øl og god mad på Warpigs i Kødbyen

Mikkeller var, som bekendt, også vært for min bedste øloplevelse i år og det giver naturligvis også pluspoint på kontoen. Det var ganske simpelt hen verdensklasse og jeg glæde mig meget til at gentage oplevelsen igen til maj og glæder mig til at se hvad Mikkeller find

 

er på i det kommende år. I første omgang udvider de antallet af ølbarer med en i Odense, der også kommer til at indeholde en bottle shop. Det skal nok blive rigtig fint.

Til lykke med titlen og held og lykke i 2018. Må jeg tillade mig at foreslå en Mikkeller bar Fredericia?

 

Årets Nye Øl

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.

Årets Øloplevelse 2017

I rækken af kåringer er vi nået til kåringen af årets øloplevelse og det er måske den letteste af ugen kåringer, for der er ærligt talt ikke nogen konkurrence i et år, hvor jeg missede en af årets faste punkter, nemlig Pale Ale Festival i Odense. Selv om Øllets Dag i Fredericia og Danske Ølentusiasters Ølfestival var ganske fine, så kan der ikke være tvivl om, at vinderen er:

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen

20170513_094500.jpgJeg drog af sted fredag sammen med René, der bl.a. er kendt fra Beershoppen i Kolding, og tog et par værtshuse rundt i København, ligesom vi mødtes med gode mennesker, som jeg ikke tidligere havde truffet, men også flere, som var glædeligt gensyn. Vi tog relativt tidligt tilbage til vores hotel, da lørdagens program så udfordrende ud. Vi havde en silver ticket til lørdag formiddag, hvilket gav os godt fire timer til at smage på en masse lækre øl, cidere og mjød. Vi kom omkring mere end 50 samples, mødtes igen med fantastiske ølnørder og bryggere, som jeg glæder mig til at ses med en anden god gang.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, eller anden dokumentation for den sags skyld, men en næsten ædru video fra dagen og en lidt længere hjemme fra terrassen blev det da til.

 

Årets Udenlandske Bryggeri 2017

Så er det igen blevet den uge, hvor en række danske ølbloggere kårer årets bedste i en række kategorier og jeg deltager naturligvis, i hvert fald i de fleste kategorier, da jeg grundet min sygemelding ikke helt har haft overblikket over min indsats i denne uge, ligesom jeg måske ikke har været så aktiv på ølfronten i en periode. Alligevel synes jeg, at det skal have et skud.

Når man skal kåre et bryggeri som det bedste, så kan man jo udvælge forskellige kriterier og hvordan de øvrige bloggere gør skal jeg lade dem om at forklare, men selv har jeg kigget på de øl jeg har registreret på Untappd, hvorefter jeg har sorteret dem efter ratings givet i dette kalenderår. Disse ratings har jeg så sammenholdt med hvor mange øl jeg har smagt fra et givent bryggeri. Derfor er det måske ikke bryggeriet bag den enkeltstående bedste øl, der løber med prisen, men nok nærmere det bryggeri, der har holdt et stabilt højt niveau gennem året.

En kandidat, hvis man da kunne kalde bryggeriet udenlandsk, men det mener jeg 20170606_201533.jpgegentlig godt man kan, kunne være Mikkeller San Diego. Det har været super fedt, at der er kommet en masse frisk øl til landet, hvoraf de fleste af dem jeg har smagt, har holdt et rigtig flot niveau. Prisen er lidt høj, men det er nok noget man må acceptere, hvis man vil have amerikansk produceret øl, som samtidig er relativt friskt. Mikkeller SD holder et flot niveau, men må tage til takke med en plads som bobler til prisen.

Jeg har gennem året også nydt en række rigtig fine øl fra svenske Omnipollo, som i lang20170629_215720.jpg tid har været mestrene af adjuncts i deres øl. De har sammen med Buxton bl.a. givet os en ny omgang dessertøl, som i denne ombæring ikke kun var stouts, men også lettere lyse øl med citronmarengssmag. De sluttede også året af med en omgang tyndtflydende Nutella i form af Noa Hazelnut Cupcake, som jeg syntes var en fornøjelse. Indimellem synes jeg dog, at de i forsøget på at skubbe til grænsen for øl, indimellem bliver for skøre og for anderledes.

Når jeg kigger ned over min liste i Untapp, så bliver jeg egentlig overrasket over et bryggeri, som jeg egentlig slet ikke havde tænkt over skulle havne i toppen af min liste, men hvis jeg skal gå ud fra mine egne kriterier, så er årets udenlandske bryggeri fra Norge. Vinderen er:

Cervisiam

De har gennem året givet mig rigtig fine oplevelser med en række forskellige øl, hvoraf kun en skuffede narginalt, uden at den egentlig var dårlig. Jeg havde vist bare forventet mere af Cervisiam.

20171109_224712

Jeg var ret glad for deres Bad Mango, som jeg smagte, da jeg selv havde brygget en mango og laktose ipa, som egentlig lå ret tæt på Cervisiams, selv om deres nok var lidt pænere. Det er dog især i deres sorte øl, at jeg synes de er stærke. Jeg er normalt ikke så glad for chili i øl, men Bhuthurt var en ret fin stout med bl.a. chili, ligesom Satanic Panic, som gav den fuld gas med chokolade, vanilje, kaffe og laktose.

20171117_155155Jeg afventer aktuelt en forsendelse med årets udgave af Krampus, men i ventetiden har jeg måttet nøjes med Chocolate Salty Christmas Balls og S’Morbidly Obese, som begge er fantastiske eksemplarer på dessertøl, som virkelig rykker Cervisiam op i den nordiske elite af brygggerier.