Så er det igen blevet den uge, hvor en række danske ølbloggere kårer årets bedste i en række kategorier og jeg deltager naturligvis, i hvert fald i de fleste kategorier, da jeg grundet min sygemelding ikke helt har haft overblikket over min indsats i denne uge, ligesom jeg måske ikke har været så aktiv på ølfronten i en periode. Alligevel synes jeg, at det skal have et skud.

Når man skal kåre et bryggeri som det bedste, så kan man jo udvælge forskellige kriterier og hvordan de øvrige bloggere gør skal jeg lade dem om at forklare, men selv har jeg kigget på de øl jeg har registreret på Untappd, hvorefter jeg har sorteret dem efter ratings givet i dette kalenderår. Disse ratings har jeg så sammenholdt med hvor mange øl jeg har smagt fra et givent bryggeri. Derfor er det måske ikke bryggeriet bag den enkeltstående bedste øl, der løber med prisen, men nok nærmere det bryggeri, der har holdt et stabilt højt niveau gennem året.

En kandidat, hvis man da kunne kalde bryggeriet udenlandsk, men det mener jeg egentlig godt man kan, kunne være Mikkeller San Diego. Det har været super fedt, at der er kommet en masse frisk øl til landet, hvoraf de fleste af dem jeg har smagt, har holdt et rigtig flot niveau. Prisen er lidt høj, men det er nok noget man må acceptere, hvis man vil have amerikansk produceret øl, som samtidig er relativt friskt. Mikkeller SD holder et flot niveau, men må tage til takke med en plads som bobler til prisen.

Jeg har gennem året også nydt en række rigtig fine øl fra svenske Omnipollo, som i lang tid har været mestrene af adjuncts i deres øl. De har sammen med Buxton bl.a. givet os en ny omgang dessertøl, som i denne ombæring ikke kun var stouts, men også lettere lyse øl med citronmarengssmag. De sluttede også året af med en omgang tyndtflydende Nutella i form af Noa Hazelnut Cupcake, som jeg syntes var en fornøjelse. Indimellem synes jeg dog, at de i forsøget på at skubbe til grænsen for øl, indimellem bliver for skøre og for anderledes.

Når jeg kigger ned over min liste i Untapp, så bliver jeg egentlig overrasket over et bryggeri, som jeg egentlig slet ikke havde tænkt over skulle havne i toppen af min liste, men hvis jeg skal gå ud fra mine egne kriterier, så er årets udenlandske bryggeri fra Norge. Vinderen er:

Cervisiam

De har gennem året givet mig rigtig fine oplevelser med en række forskellige øl, hvoraf kun en skuffede narginalt, uden at den egentlig var dårlig. Jeg havde vist bare forventet mere af Cervisiam.

Jeg var ret glad for deres Bad Mango, som jeg smagte, da jeg selv havde brygget en mango og laktose ipa, som egentlig lå ret tæt på Cervisiams, selv om deres nok var lidt pænere. Det er dog især i deres sorte øl, at jeg synes de er stærke. Jeg er normalt ikke så glad for chili i øl, men Bhuthurt var en ret fin stout med bl.a. chili, ligesom Satanic Panic, som gav den fuld gas med chokolade, vanilje, kaffe og laktose.

Jeg afventer aktuelt en forsendelse med årets udgave af Krampus, men i ventetiden har jeg måttet nøjes med Chocolate Salty Christmas Balls og S’Morbidly Obese, som begge er fantastiske eksemplarer på dessertøl, som virkelig rykker Cervisiam op i den nordiske elite af brygggerier.